Læsetid: 5 min.

De røde riddere forbereder en sommerstorm

De kommende måneder vil vise, om det vil lykkes for de såkaldte Red Knights at vriste Manchester United ud af grebet på Malcolm Glazer, den forhadte milliardær fra Florida
Protest. Manchester United-fans vifter tørklæder, der symboliserer protesten mod klubbens amerikanske ejere. Det gul-grønne tørklæde er de oprindelige farver, fra da klubben blev dannet i 1878 under navnet Newton Heath L&YR F.C.

Protest. Manchester United-fans vifter tørklæder, der symboliserer protesten mod klubbens amerikanske ejere. Det gul-grønne tørklæde er de oprindelige farver, fra da klubben blev dannet i 1878 under navnet Newton Heath L&YR F.C.

Paul Ellis

27. marts 2010

»I'am nae getting into that.«

Stort set alle engelske fodboldjournalister er gennem årene blevet præsenteret for denne kontante afvisning, udtalt med kraftig skotsk accent, når Manchester Uniteds træner, Alex Ferguson, har fået stillet et spørgsmål, som han ikke har brudt sig om - hvad enten det har drejet sig om Beckhams uregerlige hustru, Cantonas eskapader, Rio Ferdinands udeblivelse fra en dopingkontrol eller Roy Keanes udfald mod egne holdkammerater.

På det seneste har den temperamentsfulde skotte dog haft ekstra god brug for sin evne til at afvise journalisterne, når de har villet bore i, hvad han egentlig mener om det opgør om magten i en af verdens største fodboldklubber, der ruller frem på horisonten.

Det er kampen om Manchester United, det drejer sig om; men man kan med en vis ret hævde, at det i virkeligheden er meget mere, der står på spil. Det er det første målrettede forsøg på at gennemtvinge et opgør med en af de rigmænd, der som græshopper har slået ned over stolte og traditionsrige fodboldklubber over hele Europa og begravet dem i nærmest udsigtsløs gæld i håbet om at malke dem for profit og score boksen på et videresalg af dem siden hen.

»Vulture capitalists,« kalder englænderne den slags typer. Gribbe-kapitalister, og et pragteksemplar af denne race er Malcolm Glazer, den 71-årige, pressesky milliardær Florida, der siden 2005 har ejet Manchester United og primært har gjort sig bemærket ved at hæve billetpriserne på Old Trafford med op til 70 procent, sænke klubben ned i en gæld på ufattelige seks milliarder kroner og trække store millionbeløb ud til sig selv og sine sønner hvert år. Han bliver nu udfordret af en gruppe, der har betitlet sig selv Red Knights (de røde riddere, red.) - og som består af en samling mangemillionærer fra Londons erhvervsmiljø, der også er die hard United-fans, og som ønsker at bruge deres private formuer til at vriste deres yndlingsklub ud af hænderne på Glazer-familien.

Og midt i det hele står altså Alex Ferguson, arbejdersønnen fra Govan på Glasgows havnefront med de erklærede socialistiske holdninger. Kun guderne kan vide, hvad han egentlig tænker om hele balladen. I offentligheden støtter han klubbens ledelse, men det vil næppe være helt forkert at formode, at han også har skjulte sympatier for de røde riddere og ikke mindst deres stifter, Jim O'Neill, der er en af hans personlige venner.

Som analysechef i investeringsbanken Goldman Sachs er O'Neill et kendt navn i Londons business-miljø, og han betragtes som en indflydelsesrig økonomisk analytiker, der krediteres med at have opfundet udtrykket BRIC, der anvendes som beskrivelse af den udvikling, der flytter det økonomiske momentum fra de vestlige lande og til de store nationer uden for vestens sfære, Brasilien, Indien og Kina.

Efterhånden er han i den brede offentlighed dog mere kendt som chefarkitekten bag de røde ridderes angreb på Glazers fort. Hans strategi går ud på at få mindst fyrre - og gerne flere - stinkende rige United-fans til at smide 10 til 20 millioner pund hver i en pulje, der skal bruges til at lancere et købstilbud på klubben. Og i løbet af de seneste uger har han allerede fået en række kendte navne fra det britiske erhvervsliv bag sig, ligesom investorer fra lande som Qatar, Rusland, Indien og Hong Kong også har givet udtryk for et ønske om at være med.

Samtidig har han allieret sig med fodfolket, også kendt som Manchester United Supporters Trust, en protestgruppe mod Glazers ejerskab af klubben, der på ganske kort tid er vokset til omkring 140.000 medlemmer, hvoraf mange er lokalt baserede i Manchester-området og har sæsonkort til stadion.

Red Knights tanke er, at Glazer-familien på det strategisk rette tidspunkt - formentlig i løbet af sommeren - skal udsættes for en knibtangsmanøvre, hvor gruppen af rigmænd fremsætter et konkret købstilbud, samtidig med at mange lokale fans skal afstå fra at forny deres sæsonkort.

Dermed skal Malcolm Glazer bringes i en situation, han halvt tvinges, halvt lokkes til at afhænde ejerskabet til O'Neill og hans medsammensvorne, der efterfølgende vil etablere en ejerstruktur, hvor de såkaldt almindelige fans - altså dem uden logepladser, Bentleys og sommerhuse i Surrey - skal have mulighed for at erhverve 25 procent af aktierne i Manchester United, hvilket vil sikre dem en stor indflydelse på den fremtidige drift.

Hvordan Manchester United helt præcist skal drives videre i en eventuel post-Glazer æra, hvor rigmænd, professionelle investorer og småaktionærer i givet fald vil skulle deles om magten, står dog endnu noget uklart. Og denne uklarhed er da også et af de punkter, som klubbens direktør, David Gill, henviser til, når han fejer truslen fra Red Knights af bordet.

»Jeg kan ikke se, hvordan deres plan skal kunne fungere,« har han udtalt: »Jeg har været involveret i fodboldbranchen siden 1997 og rejst over hele verden med Manchester United. Jeg har besøgt en masse klubber, og de bedst drevne udmærker sig ved at være præget af en klar og effektiv kommandovej. Jeg har svært ved at se, hvordan man kan inkorporere sådan en struktur, når ejerskabet deles mellem et større antal særdeles velhavende mennesker. De folk (Red Knights, red.) er jo ikke blevet rige ved et tilfælde. De vil insistere på at være involveret i beslutningsprocessen hele tiden. Men det karakteristiske for nogle af de bedste klubber i England og på kontinentet - Chelsea, Milan, Manchester City, ja selv Real Madrid - er netop, at præsidenten eller ejeren bestemmer det hele suverænt.«

Derudover er det også særdeles uvist, om Malcolm Glazer overhovedet har den mindste interesse i at sælge sælge. Det nægter hans talsmænd kategorisk, og det må betragtes som tvivlsomt, om Red Knights vil være i stand til at rejse et bud, der vil være stort nok til at få milliardæren fra Florida til at skifte mening. Folk med kendskab til fodboldbranchen peger nemlig på, at den teknologiske udvikling i de kommende år vil frigøre kæmpe indtjeningsmuligheder for de største klubber i verden, herunder Manchester United. Som en ekspert i sportsøkonomi for nylig udtalte til den engelske avis The Guardian:

»For tiden er internettet primært domineret af pornografi. Men lige netop fodboldklubberne har de helt rette muligheder for at bygge virtuelle samfund, og om 5-10 år vil de store stadions have fuld it-tilgængelighed. Tilhængere over hele verden vil kunne se deres yndlingsholds kampe på internettet og kommunikere med fans på stadion samtidig. Og hvis hver eneste fodboldfan i Indien eller Kina er villig til at betale blot et par dollar om måneden for den service, så vil de største klubber være milliarder af pund værd. Og det har Glazer for længst regnet ud.«

Så meget tyder på, at Jim O'Niell og hans Red Knights må forberede sig på, at det kræver mange penge og stor kampkraft at fordrive Malcolm Glazer fra Old Trafford - og dermed bevise over for resten af fodboldverden, at det kan lade sig gøre at vinde over en af de gribbe, der i disse år slår ned over klubber i hele Europa.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

casper heiselberg

God artikel, som illustrerer nogle af de problemer som Red Knights står overfor og som de forhåbentlig overvinder

Men angående dette citat fra artiklen:
"Men det karakteristiske for nogle af de bedste klubber i England og på kontinentet - Chelsea, Milan, Manchester City, ja selv Real Madrid - er netop, at præsidenten eller ejeren bestemmer det hele suverænt.«"

Manchester United-supporternes drømmesituation er et ejerskab, hvor supporterne ejer klubben. Det fungerer ved at hvert medlem har en stemme til klubbens præsidentvalg og generalforsamling. Det er sådan det fungerer i en klub som Real Madrid. Det er derfor forkert, at Real Madrids præsident bliver nævnt som en ejer, der bestemmer suverænt, idet han arbejder på vegne af supporterne, som til en hver tid kan indkalde til generalforsamling og få ham afsat.

Det er desuden samme ejerform, som også fungerer i bedste velgående i andre storklubber. Heriblandt kan nævnes FC Barcelona og FC Bayern München. Det er tysk fodboldlov, at fans skal eje en betydelig del af fodboldklubben.

Når Manchester United har den størrelse klubben nu har, så vil det selvfølgelig også blive endnu vanskeligere at ændre ejerformen. Men vi kan have lov til at håbe for Uniteds og fodboldens skyld.