Læsetid: 4 min.

Skærgården er lige til at bade i

Svenske skærgårdsøer er uovertruffen vild natur. På Hasselö boede vi hos Gösta og studerede hans lokum, mens hans stolte søn netop havde nedlagt et vildsvin. På den lille Tjärø kiggede vi ned fra en 13 meter høj klippe, men turde ikke springe
Moderne Tider
6. marts 2010

I skærgården øst for det svenske fastland ud for Stockholm er der mere end 30.000 øer. Sidste sommer besøgte vi en af dem, og derefter en anden tæt på Karlshamn i Blekinge. På hver deres måde enestående eksempler på den vilde svenske natur i al dens enkelhed og friskhed - og børn elsker det. Da vi ankom en søndag aften i juli til en lille parkeringsplads i et sommerhusområde nord for Västervik, var vi halvanden time forsinket. Gösta sad alligevel på et rækværk og ventede på os. Han er en ældre herrre, som indimellem har lidt svært ved at høre, men meget at fortælle, og så taler han et smålandssvensk, som kan være svært at forstå. Til gengæld er hans ansigt, kropssprog og hjertelighed ikke til at tage fejl af.

Han griner af alt det, vi har slæbt med, og i regnvejret får han smertefrit losset fire børn, indkøb til en uge og alt det løse over i sin lille speedbåd. Og så går det med topfart hen over skærgårdens vand forbi helt øde skærgårdsøer med bare skov og klipper, beboede øer med flere eller blot en enkelt ødegård, små og store øer, som spejler sig ned i vandet. 20 minutter tager det fra Loftahammer ud til øen Hasselö, hvor vi går i land på en lille bådebro, damerne og babyen først, en lille sti fører op til det hus, vi skal bo i den næste uge med egne badeklipper, cykler til låns og badebro.

Vi havde fundet stedet på nettet, men var ikke sikre på, at vi kunne klare os en hel uge så øde et sted. Ungerne på 9, 10 og 11 afsøgte terrænet og startede med lokummet 20-30 meter fra huset, til alles rædsel sidder man bare på et hul i et bræt og foretager det, man nu skal ud i ingenting. En vandkande og et vaskefad gør det ud for håndvasken.

Det var ved at blive mørkt, så det krævede en lommelygte at finde ud af, hvor det hele forsvandt hen. Det havde de alligevel aldrig set før, feriens største succes og store samtaleemne for storbybørnene.

Hasselö er uden biler, så børnene kunne cykle rundt, som de ville - tre kilometer gennem en skov til købmand-en. Øen er cirka ni kilometer lang og fire bred, kun omkring 20 mennesker bor her fast hele året, mens omkring 400 bor her om sommeren. Der er masser af skov, klipper og en lang sandstrand på øen. Dagen efter fortalte Gösta, at hans stolte søn havde skudt et vildsvin, og de skulle hente en stor vægt for at veje dyret. Det var første gang i 100 år, at et vildsvin var skudt på øen.

Astrid Lindgrens verden

Da vi efter en uge skulle videre, brugte vi en formiddag i Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby ikke langt fra Västervik - et fabelagtigt sted for små børn, som kan få lov til at besøge Pippis Hus, Karlsson på Taget, Emils Katholt og alle de andre steder (vores var for store).

Vi havde derefter undervurderet turen ned til Karlshamn til den næste ø, den smukke lille vandrehjemsø Tjärö, som vi skulle besøge i uge to. Eller også skulle vi have valgt en anden rute, i hvert fald kunne vi det sidste par timer regne ud, at vi ville få svært ved at nå den sidste færge klokken 20 fra Järnavik ud til øen. Men eftersom den lille færge og vandrehjemmet, hvor vi skulle bo, drives af samme selskab, så ringede vi i bedste Ritt Bjerregaard-stil til vandrehjemmet og fik dem til at holde færgen tilbage - bare et kvarter - ikke noget problem.

Øen er et naturreservat og ejes af Svenska Turistföreningen - STF, som siden 1940 har sørget for at bevare det åbne landskab og øens gamle bymiljø. Den 2,5 km. lange og op til en km. brede Tjärö har en meget speciel atmosfære, fordi der hverken er biler, veje eller sommerhuse. En traktor med anhænger henter dog bagagen ved færgen og transporterer den til ens værelse. Det var vi glade for.

Øens 15 rødmalede træhuse fra 1700-1800-tallet er omdannet til vandrehjem kaldet Tjärö Turiststation. Her i det gamle landsbymiljø kan man leje værelser til mellem to og seks personer. Vi boede alle seks i et stort rum med køjesenge. Tjärö har en lille butik, og vandrehjemmet har en restaurant med et forbavsende godt menukort og stort morgenbord. Man kan færdes over hele Tjärö, for eksempel ved at følge de afmærkede vandrestier. Rundt om på øen er der bålpladser med brænde. Naturen på øen er varieret med høje klipper, grotter og frodig løvskov. Får, geder, køer og heste græsser på øen for at holde vegetationen nede.

Svedige håndflader

I det ene hjørne af øen ved færgen til Karlshamn er der en klippe, Tjärö-klippen, som er 13 meter høj, vi gik forbi den hver dag, svømmede ud til den, klatrede op på den, og betragtede den fra afstand med respekt - især drengene. Mon man kunne eller turde springe fra den ... En svensk mand i badebukser fortalte, at han havde sprunget der som dreng, men i dag ville han ikke turde. Endelig dagen før vi skulle rejse hjem, så vi to teenagefyre tage turen de 13 meter ned i vandet - på hovedet. Skulle det være noget. Op igen. Men efter i en halv time at have kigget ned på den blå havoverflade med svedige håndflader og bankende hjerte vendte August og Oscar rundt - næste år måske.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her