Læsetid: 5 min.

Vi skal tvivle på videnskaben

Er p-piller farlige, er mælk usundt, mikrobølger skadelige, og skal du vaccinere dine børn? Det er spørgsmål, der ikke har et entydigt svar. Sundhedsforsker Lasse Skovgaard har ladet en række grene af lægevidenskaben komme til orde i en ny bog, der vil rokke ved sundhedsområdets fasttømrede sandheder
Moderne Tider
27. marts 2010
Alternativt. Ifølge sundhedsforsker Lasse Skovgaard er antallet af danskerne, der søger ukonventionelle behandlingsmetoder, eksploderet i løbet af det seneste årti, og de går direkte mod Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og andre offentlige instansers råd.

Alternativt. Ifølge sundhedsforsker Lasse Skovgaard er antallet af danskerne, der søger ukonventionelle behandlingsmetoder, eksploderet i løbet af det seneste årti, og de går direkte mod Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og andre offentlige instansers råd.

Kristine Kiilerich

Der er omkring 40 læger i Sammenslutningen for Spirituelle Læger. To tredjedele af dem er anonyme. Det har aldrig været god tone i lægekredse at flirte med det alternative. Det kan koste karrieren at tvivle på videnskaben, og det er et problem for os alle sammen, mener Lasse Skovgaard, der forsker i sundhedsvidenskab. Derfor har han udgivet bogen Sund Skepsis og Sund Fornuft, hvor 17 læger formulerer deres uenighed om de fasttømrede sandheder, der normalt omgiver lægevidenskaben.

Det fremgår blandt andet, at det kan være usundt at drikke mælk, at sølvplomber i tænderne kan have en forbindelse til både Alzheimers og Sklerose, og at risikoen for aborter stiger, hvis man bruger mikrobølgeovn. Selv om det er en klar bivirkning ved at læse bogen, har hovedpointen for Lasse Skovgaard ikke været at gøre læseren bange for at leve. Hovedpointen er at formulere den uenighed, der huserer i lægevidenskaben. Ikke bare en uenighed mellem alternative behandlere over for lægevidenskaben, men den uenighed, der ifølge Lasse Skovgaard stikker dybt blandt forskerne selv.

»Normalt siger man, at der er en bred enighed blandt forskere og små fraktioner, der mener noget andet, men det ikke er sandt,« siger Lasse Skovgaard:

»Der er ikke enighed i sundhedsvidenskaben, og brede grene af forskningen peger i helt andre retninger end det, det etablerede system giver udtryk for. Det skal vi være bedre til at fortælle offentligheden. Vi skal turde formidle den uenighed, ellers risikerer det etablerede system at tabe troværdighed og tillid hos almindelige patienter, og i sidste ende mister patienterne også den bedste behandling.«

Autoritetstab

Det er en stor autoritet at give afkald på, men også en nødvendighed, mener Lasse Skovgaard. Også selv om det efterlader patienten alene med en række valg.

»Det bedste ville være, hvis forbrugerne kunne få ét råd fra en samlet fagkapacitet, der var enige, men det kan ikke lade sig gøre. Så derfor må målet være at formidle den uenighed, der er. Det ville lægge en del af ansvaret over på den enkelte patient og på den måde ville patienten også blive mere aktiv i sit eget behandlingsforløb og tage et medansvar for sin behandling.«

- Hvordan skal en almindelig patient få den slags kompetencer?

»Det handler om formidling. Det er en grundtanke i det danske sundhedssystem, at alle skal være lige. Alle skal tilbydes den samme behandling, og alle skal også skal have den samme viden stillet til rådighed. Derfor formidler man ikke de uenigheder, der måtte være, men giver et forsigtigt og gennemsnitligt svar, der bare ikke passer til alle. Det betyder desværre bare, at folk ikke føler sig hørt og hurtigt søger ud af systemet og over i det ukonventionelle. Vi er allerede langt inde i en udvikling, hvor det er de veluddannede, velargumenterende, kompetente og de kritiske, der sætter sig nok ind i tingene til at få den behandlinger, der er allerbedst for netop dem - og så bliver systemet skævvridende, selv om det modsatte var hensigten. Jeg tror godt, patienten kan rumme den usikkerhed, der ligger i ikke at få et klart svar. Og i øvrigt kan man jo ikke skrue udviklingen tilbage.«

Ifølge Lasse Skovgaard er antallet af danskerne, der søger ukonventionelle behandlingsmetoder, eksploderet i løbet af det seneste årti, og de går direkte mod

Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og andre offentlige instansers råd. Det findes der to grundlæggende forklaringsmodeller på: Enten er der noget i vejen med det offentlige, eller også er der noget i vejen med befolkningen.

»De senere år har man forsøgt at forklare udviklingen med det sidste: at der er nogle psykologiske eller sociologiske forhold, der gør, at vi har et behov for at opsøge det alternative - det kunne handle om at sende et bestemt signal, måske er vi nervøse for den verden, vi lever i, eller måske vil vi gerne realisere os selv. Men det tror jeg ikke er hele forklaringen. Det kunne også være, at det offentlige bare ikke giver befolkningen det, de søger. De får ikke de råd og de værktøjer, de har brug for hos det offentlige, og så søger de væk.«

- Den konventionelle lægevidenskab vil nok mene, at de tilbyder befolkningen det, som der er belæg for at tilbyde dem - alt andet ville vel være uforsvarligt?

»Når man fra officiel side siger, at man ikke kan anbefale noget, der ikke er videnskabeligt dokumenteret, så dækker det over nogle ganske bestemte kriterier, som der igen er en masse uenighed om. Det offentlige anbefaler behandlinger og kostanbefalinger ud fra nogle gennemsnitskriterier. De søger at finde en formel, der passer på alle mennesker - et slags gennemsnitsråd. Og folk er jo ligeglad med, hvilke råd der passer på en gennemsnitsdansker, de vil vide, hvad der passer på dem specifikt. Det er i bund og grund det individuelle råd, som det offentlige ikke kan give. Det er det, de savner. Den individuelle behandling. Det har lægevidenskaben ikke tradition for.«

For Lasse Skovgaard handler det om at skabe et rummeligt sundhedsvæsen, hvor ikke alene videnskabens uenigheder kommer frem, men hvor der også foreligger en diskussion af, hvad videnskab i det hele taget er inden for sundhedsområdet.

»Jeg ser det her som en tid, hvor en række holdninger, livssyn og paradigmer støder sammen, og her bliver det centrale selve videnskabelighedsbegrebet,« siger Lasse Skovgaard.

»Alle læger mener jo, at de baserer deres holdninger og meninger på videnskabelig grund - de er bare uenige om, hvad der er videnskabeligt.«

Rummelighed

Derfor mener Lasse Skovgaard, vi må åbne vores lægevidenskabelighedsbegreb gennem et videnskabsteoretisk perspektiv. Han mener, at masser af højt kvalificeret viden ligger ubrugt hen af det etablerede system, fordi det ikke lever op til de parametre, lægevidenskaben har stillet op ud fra deres tradition.

»Lægevidenskaben er en meget lukket videnskab i forhold til for eksempel ingeniørvidenskaben eller fysikvidenskaben. De rummer simpelthen mange flere uenigheder. I lægevidenskaben er der i stedet skabt et evidenshierarki, der kun er baseret på tradition og ikke videnskabsteori,« siger han og forklarer, at lægevidenskabelige metoder er særligt velegnet til at undersøge lægemidler, men kan være helt uegnet til at undersøge behandling gennem kost for eksempel.

»Det er meget mere komplekst at se på livsstile og sammensætningen af kost, og når man så begynder at regne psykologiske forhold, bliver det endnu sværere at bruge ratificerede medicinske forsøg. Mange af de alternative behandlingsformer er meget mere komplekse og procesorienterede end medicinsk behandling. Jeg tror og håber, at der i det mindste, kan opstå en nytænkning inden for konventionel medicin, men det må ikke blive krig mellem det alternative og det etablerede, for det ville blive et stort tab for begge sider. Begge afarter kan lære utrolig meget af hinanden og få ryddet op i skyggesiderne i det alternative univers.«

Lasse Skovgaard (red.)

Sund skepsis og sund fornuft

175 sider

Hovedland

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Skal man så tro på dem der siger, vi skal tvivle på videnskaben

Elías Christian Lundström

Stig - Det er jo ikke det der menes med artiklen. Den kommer med den gode pointe, at der simpelthen er dyb uenighed om, hvad der er videnskabeligt inden for medicin. "Videnskaben" er ikke en lukket enhed, der i enighed arbejder sig frem mod den endelige sandhed. Tænk bare på et område som psykiatrien, som trods massiv kritik fortsætter med at gøre som altid, fordi det er det eneste der kan "dokumenteres videnskabeligt". Problemet er, at når det fx drejer sig om en ting som mentalt helbred, så spiller der så mange faktorer ind, at det er svært at reducere en sygdom til nogle enkelte biologiske årsager, som så kan elimineres med medicin. Så er det da kun sund fornuft at tvivle på videnskaben. Jeg vil endda vove at påstå, at det netop er mere videnskabeligt at så tvivl om brugbarheden af den nuværende lægepraksis, fordi den, som artiklen også fremhæver, påstår at have en universel gyldighed.

Hvis en skør kugle siger jorden er flad, så griner vi , og så sker der ikke mere.

Hvis samme skøre kugle siger, at der er noget ved alternativ behandling, og at videnskabelige metoder er tvivlsomme, så er der en masse der straks hopper på den.

Slaget synes at stå mellem sand fornuft og sund fornuft…

Jeg kan huske mere end 50 aar tilbage. Det var dengang at min gamle laege sagde: du er ikke syg! Her er en pille (det var somregel ren kalk) og se saa og faa noget soevn og bliv frisk til imorgen. Det er mange aar siden, laeger vidste noget om at paavirke imunsystemet og dermed give patienten lov til at helbrede sig selv.

Nogle faa aar senere kom den nye generation af ny udklaekkende laeger fra universiteterne. De var bare kloge og stort set ligeglade med noget der kaldes imumforsvaret. De havde opbakning af medicinalfirmaerne, som igen fik opbakning af afdoede rotter og aber.
"Intet kan anbefales, hvis ingen bevisbyrder"
sagde de unge akademikere og fraraade i flaeng:
sportsudoevelser og meget laenge blev f.eks. yoga og meditation afvist med en hovedrysten og et overbaerende grin. Saa skulle man undgaa salt, saa var det eddike, der var helt utrolig farlig. Ingen snak om moderere - enten var det sort eller hvidt.

Hele tiden findes der paa nye ting - nu anbefales operation, hvis man har slidgigt i hofte og knae - istedet for at komme ind til aarsagen for slidgigt - opererer man blot. Her er ingen snak om imunsystem - nej i dag truer laeger sine patienter som en integreret del af deres autoritets program.
Mit bedste raad - som jeg er kommet frem til er :
"hold jer vaek fra denne stand - den goer jer syge"

Kenneth Vogstad

@ Elias og Jens Peder
Tak for jeres gode kommentarer! Det var vel Kant og hans syn på mennesket som stadig plager menneskeheden--vi er ingen maskine ej heller kan vi kemisk reguleres, det er menneskets sjæl, som Kant vil ikke kendes ved, som kan enten helbrede eller gør yderligere syg ved forfald. Men så længe der sidder gamle forstokket professorer og bestemmer det hele kommer vi ikke ud af deres magt, for så har lægen ingen arbejde og bliver sortlistede af sin kolleger og kan ligge sig til at dø!

Gorm Petersen

Det er ikke kun lægevidenskaben, der har et problem med journalistikken.

Det gælder alle dele af naturvidenskaben. Der går ikke en uge uden man et eller andet sted kan læse en opsigtsvækkende nyhed om at "nu har de og de forskere fundet ud af, at sådan og sådan".

Siden hører man ikke en lyd om "sensationen".

Prøver man efterfølgende at bore i det via nettet, er det i langt de fleste tilfælde journalisten, der ikke har fattet en bjælde.

Kun i de færreste tilfælde er det forskerne selv, der har begået utroværdig forskning.

Der er intet opsigtsvækkende sket siden 1974-75 (Aspects forsøg med polariseret lys).

Jens Thorning

Det bliver en katastrofe for pressen, alle medier og samtlige redaktører og journalister, for vi har jo lært, at eksperternes ord er lov. Dermed trues de sensationelle, såkaldte paradokshistorier, der fylder mere og mere: Den ene ekspert modsiger den anden!! - Det vil ikke længere vil være en utrolig forsidenyhed. B.T., DR og TV 2 må pakke sammen. Et medie-imperium går under og efterlader en rådvild, skrækslagen befolkning.

Jeg forstår ikke, at det kan komme bag på nogen, at meningerne er så delte indenfor sundhedsvidenskaben. Som en anden påpeger, så skifter signalerne ustandselig, og efter mange omveje vender den så tilbage til det, den mente 20 år tidligere. Det er (7-9-13) heldigvis sjældent, jeg har brug for læge, men jeg vil da sige, at jeg aldrig har været ude for at opleve behandlingen som så generel, som forfatteren påstår. Tværtimod synes jeg altid, jeg har oplevet individuelle råd og individuel behandling.

Niklas Monrad

Der er i virkeligheden ingen der fejler noget. Nogen er bare på vej til dø hurtigere eller mere smertefuldt end andre.

Ole Gerstrøm

Lægerne er i lommen på medicinalindustrien. De
tænker i præparater. De tænker ikke i sundhed. Kost kan i mange tilfælde helbrede. Mangelfuld kost kan give mangelsygdomme. Nogle forskere mener, at de fleste af vor sygdomme er mangelsygdomme.

At give en mere eller mindre giftig medicin mod en mangelsygdom er vanvid.

Start med vitaminerne, og luk ørerne for den konstante nedrakning af vore vigtigste ernæringselementer.

Jeg er 63 år gammel, og har aldrig taget medicin (med undtagelse af to gange antibiotica). Så jeg går stort set aldrig til læge. Dette tilskriver jeg mit fremragende helbred.

Niklas Monrad

Ole, lidt tydeliggørelse udbedes ... Har du godt helbred fordi du ikke går til læge, eller går du ikke til læge fordi du har et godt helbred ..?

Ole Gerstrøm

Niklas, jeg har et godt helbred, fordi jeg ikke går til læge.

Almindeligvis får man i min aldersklasse ordineret blodtryks- og kolesterolsænkende stoffer. Men jeg slipper, fordi jeg ikke går til læge.

I stedet indtager jeg sunde ernæring. Jeg er fan af lægerne Claus Hancke og Carsten Vagn Hansen.

lise nordenhof

Hvad er forskellen på mikrobølgeovnsskeptikere og klimaskeptikere? 95% af de videnskabsmænd og -kvinder, der har beskæftiget sig med klimaforandringer, er enige om, at de klimaforandringer, der foregår er menneskeskabte. Ligeledes er mindst 95% af de videnskabsmænd og -kvinder, der har beskæftiget sig med mikrobølgeovnstilberedt mad, er enige om, at mikrobølger hverken er mere eller mindre farlige end enhver anden form for tilberedning. Derimod er det et uafviseligt faktum, at man kan spare energi ved at varme mad i mikrobølgeovnen. Det, der gør mig så træt ved mikrobølgeovns- og lignende -skeptikere er, at de lader deres religion stå i vejen for udviklingen. Det svarer - godt nok i mindre målestok og med mindre vidtgående konsekvenser - til pavens opretholdelse af forbuddet mod aborter. Med henvisning til, at han kan "bevise", at det står i biblen, at man ikke må slå ihjel, så lader han religionen stå i vejen for udviklingen. Det gør mig træt, at disse mennesker skal have så meget opmærksomhed og indflydelse i disse år. Hvorfor skal de det?

Ligesom det vel er gået op for de fleste, at en bankrådgiver ikke er rådgiver for kunden, men for banken så er det den samme historie for videnskaben.

Medicinalindustriens interesse er at sælge mest muligt medicin.

Forskere er ansat af medicinalindustrien.

Vi bruger færre penge til uafhængig forskning.

Der sælges mere medicin.

@Lise
Forstår ikke din sammenligning af klimaskeptik og mikrobølgeovnsskeptik.

Du kan vælge mikrobølgeovnen fra - det kan du ikke med klimaet?