Læsetid: 14 min.

Vejen til et friere liv blev et nyt tabu

Frigørelsen har en pris. Et nyt ubehag er opstået. Og det ses i selv de bedste familier. Au pair-pigen, der i stigende grad sikrer danske middelklassekvinder ligestilling på arbejdsmarkedet, er de pæne familiers selvskabte tabu
Heltinder. Au pair-pigerne er vor tids heltinder, siger sognepræst Edith Thingstrup, der gerne ville lade sin yngste passe fuldtids af en au pair, fordi normeringerne i daginstitutiionerne er så ringe.

Heltinder. Au pair-pigerne er vor tids heltinder, siger sognepræst Edith Thingstrup, der gerne ville lade sin yngste passe fuldtids af en au pair, fordi normeringerne i daginstitutiionerne er så ringe.

Sigrid Nygaard

6. marts 2010

Hun har stået i vejen i mange år. For karrieren og indflydelsen i samfundets top. Den perfekte mor. Nu har en anden kvinde fået hendes plads. Hun er au pair og kommer typisk fra et tredjeverdens land.

Politikerne har selv fortalt os, at det er et problem.

Kvinderne skulle bare tage skulderpuderne på og glemme husmoren derhjemme. Forhenværende familieminister, Carina Christensen sagde: 'det skal være okay at ansætte en au pair' for at gøre det nemmere for kvinden og familien. Sólrun og Lars Løkke Rasmussen har én fra Rusland. Tidligere ligestillingsminister Eva Kjer Hansen har også én. Socialdemokraternes formand Helle Thorning havde én og ville gerne have en igen, mens tidligere leder af Center for Ligestilling, Karen Sjørup, har sagt, at det er helt i orden at bruge au pair til at opnå mere ligestilling i de danske familier.

Og flere og flere kvinder gør det. Slipper kontrollen over hjemmet og tilbringer tiden på kontoret. Vi møder dem i interview på business-siderne og i kvindemagasiner, hvor de fortæller, at de får et familieliv med børneflok og mand til at hænge sammen ved at få hjælp til husarbejdet, hente-bringe osv. ved at ansætte en au pair.

De er stærke, de har kæmpet og de har gjort det, kvinder, feminister og ligestillingsoptagede politikere har sukket efter i årevis. Brudt glasloftet.

Men i anledning af 100 årsdagen for kvindernes internationale kampdag, 8. marts, konstaterer en række kritikere af den danske au pair-ordning, at vi er nået dertil, hvor danske middelklassekvinder opnår ligestilling ved at stå på andre underpriviligerede kvinder. Frigørelsen har en pris, og det er er skamfuldt. Et nyt selvskabt tabu har ramt selv de bedste familier. Au pair-pigen bliver altid nævnt i en bisætning, og hun er aldrig med på billedet, når fotograferne inviteres indenfor i topledernes hjem, eller politikeren skal iscenesætte sig selv i familiens skød. Selv langt ind i den kreative klasse fylder tabuet om au pair, bedst illustreret i Casper Christensens satireserie Klovn, hvor Lars Hjortshøj forgriber sig på sin au pair og derefter låser hende inde nede i kælderen og til sidst sender hende ud af landet.

»Jeg er rig, min au pair er fattig. Det er det essentielle. Men Leanne får det stadig bedre af at arbejde for mig end i sit hjemland eller i Saudi-Arabien, samtidig med at hun har mulighed for at investere i sin fremtid,« siger advokat Malene Lei Raben, der har au pair fra Filippinerne.

En teenagedatter

Kritikerne mener ikke nødvendigvis, at den nye globale underklasse, er den enkelte kvindes ansvar - en au pair er for det meste en familiebeslutning - og strukturerne på arbejdsmarkedet gør to karrierejob og et familieliv til en heftig cocktail med stress og jag, lørdagsrengøring og indkøb efter 21. Men de påpeger, at det ikke hænger sammen, at vi ikke vil acceptere en mandlig polsk håndværker til 30 kroner i timen, men gerne en kvindelig filippinsk au pair.

»Vi spørger altid vores au pair, hvor tingene er,« proklamerede en af Danmarks otte højst placerede kvinder, koncerndirektør i TDC, Eva Berneke, for nylig i en overskrift i Børsen. Eva Berneke ønsker ikke at stille op til interview om emnet au pair i anledning af kampdagen.

Hvorfor spørger du ikke en mand, der har au pair? var den venlige, men bestemte afvisning som pressemedarbejderen ringede med.

Der er andre kvinder, der har indvilliget i at fortælle om deres valg af au pair, og om hvordan det hænger sammen med ligestilling. De er trætte af den ensidige debat, der fremstiller kvinder på au pair-ordning som ofre, og de mener, at er tale om en win win-situation for de danske og udenlandske kvinder.

»Vores au pair er som en teenagedatter,« siger Katia K. Østergaard, direktør i Danske Erhverv. Familien har haft tre au pair-piger gennem årene, alle fra Filippinerne. Men en særdeles uundværlig teenagedatter, det lægger Katia K. Østergaard ikke skjul på.

»Der er også nogle forpligtelser, der følger med, når man har en stor teenagedatter. Som værtsfamilie er man f.eks. ansvarlig for, hvad de laver i fritiden. Men der er flest fordele. Med de job, min mand og jeg har, kunne vores hverdag ikke hænge sammen uden hjælp, og jeg ville heller ikke kunne tilbyde mine børn, det liv, jeg synes, de skal have. Jeg har lang transporttid til arbejde, og hvis jeg eksempelvis skulle hente og bringe selv, ville mine børn skulle være i institution fra meget tidligt til sent frem for at blive afleveret efter en stille og rolig morgen og blive hentet tidligt på eftermiddagen,« siger hun.

Katia K. Østergaard er rystet over de forhold, nogle au pair-piger tilbydes i Danmark og hun siger, at de ting, der har været fremme i pressen om udnyttelse af filippinske kvinder er »vand i forhold til, hvad mine piger fortæller mig.«

Men hun understreger imidlertid, at de filippinske kvinder også gerne selv vil arbejde og tjene så meget som muligt på eksempelvis sort rengøring ved siden af au pair-jobbet.

»Det har jeg forbudt mine piger. Og så har de betragtet mig som dødstreng,« fortæller hun.

Advokat Malene Lei Raben kender næsten ingen kvinder i karrierestillinger, der ikke har måttet benytte sig af au pair for at få det hele til at gå op. Selv har hun haft au pair i over 10 år fra lande som Letland, Ukraine, Filippinerne, Peru og Bornholm. Og som hun skrev i et debatindlæg i Politiken, hvor hun efter 10 år med »dukket nakke« tog bladet fra munden, har hun i de år stort set ikke redt seng, vasket tøj, strøget eller smurt madpakker. Til gengæld har hun så haft mere end fuldtidsarbejde.

Ubehag og tabu

»Siden indlægget er jeg blevet vant til at blive hængt ud som middelklassekvinden, der udbytter de fattige kvinder. Men det er da rigtigt, at danske kvinder opnår en mere uhindret og lige adgang til arbejdsmarkedet og karriereerhverv ved at ansætte en au pair som hushjælp. Om det så er ligestilling ved jeg ikke. Det er at købe sig fred på hjemmefronten,« siger Malene Lei Raben, der for tiden har en au pair fra Filippinerne.

Malene Lei Raben opfatter sig som en af pionererne for den 'nye bølge' af au pair. Hvor en au pair-pige tidligere typisk kom fra en europæisk middelklassefamilie og ville lære sprog og have kendskab til dansk kultur, bliver au pair-piger i dag brugt til at hjælpe med det grove arbejde i hjemmet. Og ifølge Malene Lei Raben er det et tabu at have au pair på de nye vilkår.

»Der har været en forestilling om, at man selv skulle ordne alt fra kælder til kvist for at være en rigtig kvinde. Dernæst har der været en generel mistro blandt danskere over for, at nogen udfører servicefag for andre. I modsætning til USA, hvor service er en anerkendt faglig disciplin, bliver service herhjemme betragtet som noget, der er mindre værd og placerer den, der udfører service nede i hierarkiet i forhold til den, der får ydet service. Vi bryder os ikke om herskabsrollen. Men sandheden er, at jeg virkelig værdsætter det arbejde, min au pair udfører. Jeg ser ikke ned på hende overhovedet. Tværtimod, jeg er dybt afhængig af hende,« siger hun.

Flere af de kvinder, Information har talt med, hæfter sig ved, at au pair-pigerne er en del af familien og en teenagedatter, man kan bede om hjælp til forskellige ting, fordi hun alligevel er der. Men Malene Raben mener, kvinderne skal droppe hykleriet, og går ind for at »kalde en spade for en spade.« Der er tale om husarbejde udført af nogle, der gerne vil, for andre der har et behov, selvom au pair-pigen ofte får en særlige plads i familien, og man knytter bånd og yder omsorg for hende.

Det er migrationsforsker ved Aalborg Universitet, Helle Stenum, der har skrevet en rapport om au pair-pigerne i dagens Danmark, enig i:

»Hvis der er tale om filippinske kvinder, er der ingen tvivl om, at de ikke kommer herop for at lære sprog, men for at arbejde, og de har brug for pengene, som de sender familien derhjemme,« siger hun.

Som det er er fremgået af artikler i Information om au pair-piger fra Filippinerne, var der ifølge Udlændingeservice knap 2.000 au pair i Danmark i 2004. I dag er over 4.000. Siden 1996 er antallet af opholdstilladelser til au pair mere end syvdoblet og mindst to ud af tre danske au pair i Danmark kommer fra Filippinerne.

Helle Stenum er som forsker interesseret i, hvorfor det kan være forbundet med ubehag og tabuiseret at have au pair-piger.

»For nogle er der et ubehag eller en skam forbundet med eksponeringen af, at man har en au pair. Vi har ligheden som værdi i det danske samfund, og man ved jo godt, at det her ikke handler om lighed, for kvinderne får ikke overenskomstmæssig løn for det husarbejde, de udfører, og har heller ikke rettigheder, som andre har på det danske arbejdsmarked,« siger Helle Stenum. Hun peger på, at der er en gråzone, hvor man forsøger at opretholde en skelnen mellem au pair-piger, som indgår i familien, og hvor man lægger vægt på sine forpligtigelser som værtsfamilie, og så de kvinder, der reelt arbejder som domestic workers.

»Spørgsmålet er, hvorfor den skelnen er så vigtig. Men faktum er, at de kvinder. der kommer fra Filippinerne og de østeuropæiske lande, Rusland og Ukraine ikke kommer her for at lære sprog, men for at tjene penge, de kan sende hjem. Og at de er i et afhængighedsforhold til deres værtsfamilie, fordi deres opholdstilladelse i Danmark er afhængig af deres job hos familien,« siger Helle Stenum.

Hun hæfter sig ved, at f.eks. tidligere familieminister for de konservative, Carina Christensen, har opfordret børnefamilier til at anskaffe sig au pair som et udtryk for, hvor bredt accepteret det er blevet at bruge au pair til omsorgsarbejde og hushjælp.

Et andet eksempel er tidligere overborgmester i København, Ritt Bjerregaard, der har foreslået, at kommunen skulle yde tilskud til au pair som en del af program, der skulle skabe familievenlige toplederjob.

Vor tids heltinder

Hjemme i præstegården i Smørum erkender sognepræst og medstifter af CEPOS, Edith Thingstrup, at tingene heller ikke kunne hænge sammen for hende, der ikke har familie tæt på og kan blive kaldt ud til en uopsættelig begravelse, hvis familien ikke havde haft og stadig har au pair fra Filippinerne. Den første gik på sprogskolen, de efterfølgende sagde nej tak.

»Det kan godt være andre kan få det til at fungere, men jeg ved ikke, hvordan de gør. Jeg kunne heller ikke have siddet i en kommunalbestyrelse, hvis det ikke havde været for vores au pair-piger. Nogle gange kunne jeg oven i købet have lyst til at lade min yngste passe fuldtid af au pair-pigen, fordi den normering, der er i børnehaven, er langt under et tilfredsstillende niveau,« siger Edith Thingstrup, der betragter au pair-pigerne som »vor tids heltinder«, fordi de giver mere ligestilling til danske kvinder, så de kan gøre sig gældende i samfundslivet samtidig med, at det er »verdens mest effektive ulandsbistand.«

På spørgsmålet om det ikke er regulært arbejde, au pair-pigerne udfører, svarer Thingstrup: »Det vil jeg sige nej til, og det gør jeg på baggrund af, hvad min 83-årige mor har fortalt mig om at være ung pige i huset. Hun måtte ligge på sine knæ og skure gulve og stå på spring for sin frue på alle mulige tidspunkter. Jeg oplever ikke, at vi har en ung pige i huset, men en teenagedatter. Det er jo ikke arbejde på samme måde som en, der står og holder øje med flaskerne på Tuborg. Vores au pair-pige flekser ud og ind. Og jeg har fra starten sagt til dem, at det handler ikke om, at de bare skal giftes eller forære alle pengene væk til familien derhjemme. Det er ren kvindepolitik. De piger, vi har haft, har fået styrket deres selvværd og brugt opholdet til at skabe nogle forandringer i deres tilværelse, som de ellers ikke ville have fået. Det har man bare ikke hørt meget om i den ensidige debat, der kører,« siger Edith Thingstrup.

Selvgodhed

De kvinder, Information har talt med, beretter om, hvordan flere blandt deres tidligere au pair-piger er gået i gang med en uddannelse i Danmark eller er blevet gift med europæiske mænd og dermed har været i stand til at etablere en tilværelse, som ikke lige lå i kortene fra starten.

Edith Thingstrup mener heller ikke, at der er tale om et afhængighedsforhold mellem au pair og værtsfamilie.

»De filippinske kvinder har et kæmpe netværk bl.a. gennem en kirke på Amager, så hvis min au pair er træt af Edith Thingstrup i Smørum, er jeg ret sikker på, at hun hurtigt arrangerer noget andet. Og hvis deres opholdstilladelse her er udløbet, så kan netværket sagtens skaffe dem videre til Norge eller andre steder,« siger Thingstrup.

Forestillingen om, at de danske middelklassekvinder yder ulandsbistand til gengæld for ligestilling, kalder forbundssekretær i FOA, Jakob Bang, slet og ret for »selvgodhed.«

»Værtsfamilierne ved godt, at det er et arbejdsforhold, og at au pair-ordningen især for de filippinske kvinder er en indvandringsordning. Det er paradoksale er, at den eneste grund til, at disse ligestillingstilhængere og ulandsforkæmpere, der bruger au pair, mener, at kvinderne ikke fortjener en ordentlig løn, er deres indvandringsbaggrund. Vi betaler ikke de indiske læger, vi for øjeblikket importerer til Danmark, en lavere løn, fordi de er indere. Så det er et inkonsistens synspunkt i forhold til at gå ind for ligestilling. At tale om, at de hjælper disse kvinder, er selvretfærdigt, for konsekvensen er jo stadig, at de ikke får det, de er værd på det danske arbejdsmarked. Man udnytter ikke bare filippinerne, men også den danske lovgivning, der siger, at au pair-ordningen skal dreje sig om kulturel udveksling,« siger Jakob Bang, der understreger, at FOA på ingen måde er imod husassistentarbejde, blot det foregår på overenskomstmæssig løn.

Skulle ordningen fungere på den måde, ville det i princippet være det samme som at nedlægge den, mener Malene Lei Raben:

»Så ville det jo kun være de rige, der havde muligheden.«

I dag er det til gengæld ikke umuligt for familier med god plads og middellønninger at betale omkring de 3.000 om måneden, en au pair får udbetalt. Derudover kommer familiens udgifter til lommepenge, arbejdsmarkedsbidrag, kost og logi. Information har talt med en kvinde ansat 28 timer om ugen i en bankvirksomhed og ikke har gang i den store karriere. Hun har alligevel au pair, fordi transporttiden til arbejde ellers ville betyde, at familiens børn skulle tilbringe - efter familiens målestok - for lang tid i daginstitution.

Malene Lei Raben finder det ensidigt, at det kun er kvinder, der skal stå til regnskab for, at familien benytter sig af hushjælp fra en au pair.

Mænd har altid gjort det

»Hvordan kan en mand have karriere, stort hus i Hellerup og tre børn, hvis han ikke har en til at hjælpe sig? Det er så som regel konen, hvis hun ikke er vaks nok til at få hjælp ude fra. Mænd har jo i årevis udliciteret arbejdet på hjemmefronten. Men det stigende antal kvinder på arbejdsmarkedet har efterladt mænd og kvinder med en række opgør i privatlivet, hvorefter de har indrettet sig anderledes.«

Det argument giver europa-parlamentariker for Socialdemokraterne, Britta Thomsen, ikke meget for. Hun har sammen med tidligere statsminister Poul Nyrup arbejdet for en afskaffelse af au pair-ordningen, fordi de mener den bliver misbrugt i Danmark, og har netop fået en stor sum penge til at undersøge netop dette misbrug i EU.

»Det er stadig kvinden, der ifølge undersøgelser, varetager de fleste opgaver i hjemmet, derfor er det også hende, der aflastes mest,« siger Britta Thomsen.

Helle Stenum så gerne, at diskussionen om au pair kom til at handle om måden, det kønnede, huslige arbejde organiseres på i et ligestillet samfund med både mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Hvilket samtidig kunne løse det 'ubehag', danske kvinder - og mænd - ifølge forskerens interview blandt værtsfamilier har, ved at give au pair-pigerne bedre forhold.

Det er Britta Thomsen enig i. Hun henviser til Belgien og nu også Frankrig, der har indført særlige ordninger for husassistenter. Det synspunkt får hun støtte til fra den tidligere ligestillingsminister og fødevareminister, Eva Kjer Hansen, der selv har au pair-piger fra henholdsvis Tyskland og Slovakiet, som også går på sprogskole, mens de opholder sig hos Venstrepolitikeren i Åbenrå.

»Det har vi valgt, fordi det var nødvendigt i forhold til at få arbejdslivet til at hænge sammen med livet i familien, og vi har haft au pair lige siden vores tre børn var små,« siger Eva Kjer Hansen.

For mens Venstre har harceleret over S og SF's ønske om at forbedre forholdene for au pair-pigerne, foreslår Eva Kjer Hansen, at gøre det fradragsberettiget at have hjælp i hjemmet.

»Det vil være synd at begrænse au pair-ordningen, fordi nogle bruger det som billig arbejdskraft, når det er en rigtig god mulighed for kulturel udveksling, og pigen indgår på lige fod med resten af familien i de daglige gøremål. Men jeg er fortaler for, at der ikke skal være forskel på, om man gør rent i hjemmet eller på en virksomhed. En fradragsordning vil gavne ligestillingen og gøre flere kvinder i stand til få karrierejob samtidig med et velfungerende familieliv,« siger Eva Kjer Hansen.

Senest har Familiekommissionen, der blev nedsat af Fogh-regeringen i 2005, været inde på samme tanker, ved at foreslå en genoplivning af CD's gamle hjemmeserviceordning, der fungerede under Nyrup-regeringen, i form af tilskud til rengøring for børnefamilier. I Sverige har man indført tilsvarende ordning.

Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere vismand, Nina Smith, er, som hun siger, »ambivalent« over for at indføre fradragsordninger for rengøring og lignende.

»Problemet med hjemmeserviceordningen var, at tilskuddet skulle være næsten lige så stort som lønnen, så det er en meget dyr ordning, om end den også til sidst vidste sig at have en positiv effekt i forhold til få grupper på randen af arbejdsmarkedet i beskæftigelse,« siger Nina Smith. Selv om det ikke er undersøgt direkte, mener økonomiprofessoren også, at ordninger af den karakter har en positiv effekt på ligestillingen.

»Men det er også en ret skæv ordning, fordi det i praksis mest er et tilskud til de velstillede familier, så det har også fordelingspolitiske konsekvenser at indføre fradrag og hjemmeserviceordninger,« siger hun.

Information har forgæves forsøgt at få en mand, der har au pair, til at stille op til denne artikel. Vi har desuden henvendt os til Helle Thorning-Schmidt og via Statsministeriet til Sólrun Løkke Rasmussen med henblik på interview. Ved redaktionens slutning var henvendelserne ikke besvaret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Læs evt "Tidsfælden" af Hochschild om moderne karriere-kvinders nedslidning. Første del af artiklen minder om et dameblad, anden del af artiklen hæver den op til politiken niveau.

Hvor er informations eget høje journalistiske niveau blevet af ?

Martin Pedersen

Hvor længe er det vi her i vesten har forbrugt billige brugsvare produceret af slaver fra den 3. verden.

At folk nu lader dem komme indenfor og har lidt rygrad til rent faktisk at se dem i øjnene, forholde sig til dem i kød og blod, er et fremskridt. Det er stadig udnyttelse, men vi andre har ikke meget, at lade familier der ansætter en au pair høre.

**et subjektivt og personligt indslag**

Jeg er efterhånden ligeglad med ligestillingsdebatten som alligevel er så køns orienteret at ordet "ligestilling" for længst har mistet sin betydning. Jeg er selv vokset op i en familie med mor der var top chef og far som lektor. Det har sin pris. Er man villig til at betale den, så er det da bare det man skal gøre. Men man skal gøre sig klart at det nære personlige forhold til ens børn givet vis vil være tabt for evigt. Det omsorgsbehov et barn nu engang har vil blive søgt andre steder. Dem der er heldige finder en erstatning. Andre betaler en dyr pris. En au pair pige er der ikke for evigt. Dette skal ikke forstås som et angreb mod kvinder på arbejdsmarkedet. Bare en reminder om den tredje part som ofte glemmes i denne debat. At forsømme sine børn for at sidde bag et skrivebord burde ikke være tabu for kvinder. Det burde være tabu for alle.

Hav en god dag allesammen og nyd det lækre vejr!

Martin Pedersen,

Jeg har osse altid haft en respekt for dem der bærer deres synder på ryggen. Istedet for at sende dem over til naboen.

Martin Pedersen,

Det kan da godt være at vi andre ikke har noget at lade dem der benytter sig af au pair ordningen høre for, undskyldninger som at det er en win-win situation, au-pair pigerne er bedre tjent således, at de betragtes som teenage døtre osv, er et aldeles rammende billede på udbytter mentaliteten. Jeg synes ikke man kan tale om at der er mere rygrad på spil - folk vedkender ikke at det er et problem. Carina Christensen siger udtrykkeligt at det skal være legitimt at have underbetalte au-pair piger i huset. Et konservativt hurra for at kvinden (den danske) har fået adgang til hvad der før udelukkende var mandens privilegium.

Lad os så tage den om "made in bangladesh" bagefter. Det er en god pointe du har, men minus rygrad til au-pair udbyttere.

Mads Hansen,

Ja man kan fristes til at tænke sådan. Det er ihvertfald ikke søstersolidariteten som driver værket. Ordet ligestilling må runge hult i hovederne på ægte feminister haha.

Martin Pedersen

Mads Hansen,

Jeg er enig i at det er noget møg at man undskylder udnyttelsen af underbetalt arbejdskraft. Men jeg er ikke enig i at den med “made in bangladesh” skal tages bagefter. Det er to sider af samme problem og fortrængning af den ene side leder til hykleri og et tab i troværdighed. Vi kan selvfølgelig diskutere det pragmatiske, om det ikke er lettere at gøre noget ved au pair pigerne, men jeg er bare bange for at det stopper derefter netop fordi, at den underbetalte arbejdskraft ikke længere er repræsenteret i kød og blod når der så skal gøres noget ved det næste problem. Så hellere tage sig af "made in bangladesh" mens vi bliver motiveret, bogstavlig talt, af at se problemet i øjnene.

Adam Askov,

Jeg overvejede også, om jeg i min første kommentar skulle skrive om det absurde i at tale ligestilling, når det der erstatter kvinden i "lænken" er en anden kvinde fra endnu dårligere kår.

Jeg har endnu ikke mødt nogen der argumentere for fordelen ved en au pair, I modsætning til rationalisering af det. Artiklen her gør det samme, slatne begrundelser som "andre gør det også" eller "jeg bliver nødt til de" eller hvad med den bedste: "pigerne har selv valgt det". Pigerne har ikke valgt at være fattige og tvungne til at være au pair. I sig selv er ordningen ikke 100% elendig, men au pair pigerne har ingen mulighed for at organisere sig, de har ingen rettigheder og derfor bliver de udnyttet. Rettigheder er hvad der virkeligt er brug for i den her ordning.

Der er jo sket en katastrofal ændring af au pair-ordningen, når den i stedet for at være unge pigers adgang til at komme ud inden uddannelse og voksenliv er blevet indførelse af et nyt tyende af bagvejen.
Kvinder med gode økonomiske forhold, arbejdende eller hjemmegående, fik også tidligere hjælp i hjemmet, enten af en ældre kvinde, der tidligere måske havde været hjemmegående eller gjort privat rent e. lign. - eller altså hovedsageligt vestlige piger, der havde endt deres skolegang.
Der var også langt mere kontrol, har jeg indtryk af - for selvfølgelig blev pigerne gang på gang misbrugt udover aftalen.
Danske piger blev i høj grad au pair i andre lande - er det næsten ophørt?
Kort sagt: det forekommer mig, at au pair-ordningen i dag er en helt anden og betydeligt mere suspekt ordning end tidligere.

Martin Pedersen

Du kan måske have ret i at med synligheden af problemet, inkarneret eksempelvis ved au-pair piger fra filippinerne, kan tjene som en påmindelse om en herskende uretfærdig verdensorden, og jo "made in bangladesh" er den samme diskussion, og bør derfor tages i samme åndedrag. Min kommentar gik mere på at der ikke er noget helligt eller formildende i mine øjne ved at dem der bruger ordningen med Adams ord "bærer deres synder på ryggen". Det er et problem at det er blevet legitimt (i nogles øjne).

Lidt ligesom da DF var blevet det 3dje største parti og Pia K kunne hovere over Poul Nyrups udtalelse at DF aldrig ville blive stuerene - DF blev aldrig stuerene, de møgede stuen til og satte normen for debatten.

Jeg vil opfordre alle til at læse Karin Garde's artikel "Kønnet, som forsvandt - Hvad stiller vi op med det faktum, at der eksisterer kønsforskelle, når lighed og ligestillling er blevet idealet?" i weekend Avisen. Endnu et eksempel på hvor langt ud på et sidespor ligestillings debatten er kommet.

Hvad blev der af ingen kvindekamp uden klassekamp?

Eller er det bare de nordsjællandske fruer, der endnu engang kapre kvindekampen?

Vibeke Binderup Dyrst

Hvad kan man sige?......At det endnu en gang er cementeret, at husholdning er et kvindeanliggende.....uanset om man betaler sig fra det eller ej. Det er vel de færreste der har en mandlig au-pair?...Og de færreste mænd der ville arbejde på de vilkår.

Jeg synes tiden er løbet fra au pair ordningen - den bør afskaffes.

Istedet kunne man indføre fradragsret for løn til hushjælp, der aflønnes i henhold til overenskomst med en dansk fagforening.

Om hushjælpen er dansk eller udenlandsk, bor på arbejdspladsen eller møder om morgenen er i denne forbindelse sådan set ligegyldigt - løn, pensions- og skatteforhold m v skal bare være som på det normale overenskomstregulerede arbejdsmarked..

Thorsten Lind

...nord for København, for et par år siden, stødte jeg tilfældigvis ind i en Bulgarsk kvinde, der arbejdede som au pair. Over en kop kaffe fortalte hun mig, at hun var uddannet filolog ( spec. i russisk ). Grundet stor arbejdsløshed i Bulgarien, var hun havnet i Nordsjælland............lidt trist,
håber at hun er kommet videre!!

Det er rigtigt at en au-pair ”kun” tjener 2500-3000 kr. om måneden, men husk at dette beløb får hun uden at skulle betale skat af det. Hun får transport, kost, logi, forsikring og diverse betalt også. Hun arbejder, hvis altså arbejdsgiveren respekterer kontrakten, 5 timer pr. dag.

Hun kommer fra et land hvor hun har meget ringe muligheder. Et rådighedsbeløb på 3000 kr. pr. md., er måske 20 gange mere end hvad hun kan tjene i sit hjemland. Hun har mulighed for at forsørge familiemedlemmer derhjemme med dette beløb. Jeg er rig sammenlignet med en au-pair, men jeg arbejder og studerer på fuld tid, ikke 5 timer pr. dag. Mit rådighedsbeløb er, når alle regninger er betalt, lavere end hendes.

Jeg er mor, studerende, har andelslejlighed og har ikke i min vildeste fantasi råd eller plads til en au-pair, men jeg kan på alle måder forstå de familier der vælger at benytte sig af muligheden hvis de kan. Det vigtigste er jo at respektere kontrakten og au-pair-pigen og ikke lade hende overarbejde.

Det har længe været tabu og ilde set at lade et menneske arbejde for sig her i Danmark. Det bliver af mange betragtet som om at dette menneske har en ringere værdi. Det skyldes jo nok at hushjælpen blev afskaffet for et par generationer siden, men det kan være utroligt udfordrende at klare karrieren og hjemmet uden hjælp. Ved at afskaffe denne ordning straffer man ikke bare de udenlandske au-pair-piger der er ved at falde over hinanden for at få et au-pair arbejde i Danmark, man straffer også de danske familier.

"»Værtsfamilierne ved godt, at det er et arbejdsforhold, og at au pair-ordningen især for de filippinske kvinder er en indvandringsordning. Det er paradoksale er, at den eneste grund til, at disse ligestillingstilhængere og ulandsforkæmpere, der bruger au pair, mener, at kvinderne ikke fortjener en ordentlig løn, er deres indvandringsbaggrund. Vi betaler ikke de indiske læger, vi for øjeblikket importerer til Danmark, en lavere løn, fordi de er indere. Så det er et inkonsistens synspunkt i forhold til at gå ind for ligestilling. At tale om, at de hjælper disse kvinder, er selvretfærdigt, for konsekvensen er jo stadig, at de ikke får det, de er værd på det danske arbejdsmarked. Man udnytter ikke bare filippinerne, men også den danske lovgivning, der siger, at au pair-ordningen skal dreje sig om kulturel udveksling,« siger Jakob Bang, der understreger, at FOA på ingen måde er imod husassistentarbejde, blot det foregår på overenskomstmæssig løn.

Skulle ordningen fungere på den måde, ville det i princippet være det samme som at nedlægge den, mener Malene Lei Raben:

»Så ville det jo kun være de rige, der havde muligheden"

Ja, så ville det kun være de rige, der havde muligheden for at realisere sig selv på bekostning af en 3.verdens kvinde. Vi har lighed her i Danmark, så derfor skal alle have mulighed for at ansætte en kvinde fra Filipinerne og kalde hende for "pige" og kun betale hende 3000 kr om måneden.

Lykke er.

At finde sig i sig selv og andre.

Klasse er.

Jeg ved mere end dig om noget der er noget, så derfor er jeg noget, og fortjener mere end dig som ikke ved noget, om noget, som er noget.

Gør det noget ?

Charlotte Primdal

Tag dog at udvis dog noget proportionssans!

Nogle få tusinde danske kvinder ansætter en udenlandsk hushjælp og straks gøres det til et stort etisk problem, et "kvindeproblem" og udnævnes til et "tabu" (undskyld, men et tabu er altså noget man ikke taler om - ikke noget pressen skriver spalte efter spalte om)

Der er uendeligt mange mennesker der er ansat under horrible vilkår - også i Danmark. Der er uendeligt mange mennesker der må forlade deres hjem og familie for at klare sig og der er uendeligt mange mennesker der står på skuldrene af andre for at opnå f.eks. en karriere.

Den vestlige samfundsmodel hviler på at nogen tager sliddet i det hjem hvis eksistens ophøjes til et a priori.

Priviligerede kvinder har ALDRIG været dem der tog dette slid. Der er intet nyt i det. Det eneste nye er at en flok forkølede pressefolk og samfundskommentatorer prøver at give dem så dårlig samvittighed som muligt over at gøre som priviligerede kvinder har gjort siden jernalderen: Fået andre til at tage sig af det sure, sure arbejde som overklassens mænd, bevæbnet med store sværd/fjerpenne/skydevåben/kuglepenne/atommissiler har bestemt er kvinders plads i de menneskelige samfund.

Tag dog opgøret med det økonomiske system der gør det nødvendigt for priviligerede kvinder at stå på skuldrene af andre, i stedet for at råbe "onde udbytter" efter 3000 kvinder og lukke øjnene for det egentlige problem.

Svend W. Jensen

Charlotte Primdal,

Ganske enig i dine betragtninger:

” Privilegerede kvinder har ALDRIG været dem der tog dette slid. Der er intet nyt i det. Det eneste nye er at en flok forkølede pressefolk og samfundskommentatorer prøver at give dem så dårlig samvittighed som muligt over at gøre som privilegerede kvinder har gjort siden jernalderen”.

Men det ” en flok forkølede pressefolk og samfundskommentatorer prøver” at sige, kunne jo også være, at påvise dette.

At den form for kvindekamp ikke er klassekamp, men overklassekamp. At testosteronkvinderne ønsker at realisere sig selv og ikke at deltage i en egentlig kønsligestilling.

Det er fair nok, når blot de siger det, og ikke ønsker særrettigheder i den socialdarwinistiske kamp om pladserne i magtens korridorer.

Måske er der bare mange kvinder som endnu ikke forstår magtens natur og har en tendens til at romantisere den. De tror at det er mænd som har bragt "kampen" ind i magten. En utroligt naiv forestilling. Hanne-Vibeke Holst er et godt eksempel på sådan en kvinde. Men de finder snart ud af at det hænger anderledes sammen.

C. Primdal,

Hvor du dog forstår at læse historien på en belejlig måde. Hvis vi nu vender den om og erkender at civilisationerne først og fremmest er bygget på magt. Så kunne man fristes til at anse mændene som de ægte martyrer denne sammenhæng.

Idealet om "at kvinder altid vil fred" burde i 2010 anses som en bibelsk fabel. Der var skam masser af kvindelige politikere bag krigene i Irak og Afghanistan.

au pair var unge piger som i en periode var i huset i udandet.

Dagens aupairs har hushjælp jobbet som ofte eneste jobmulighed og fremtidsudsigt.
Derfor bør aupairs aflønnes som alle andre fag.
Eller man bør stille krav og sideløbende opkvalificerende uddannelse af aupairpiger betalt af værtsfamilier.

Husassistenter, det er hvad filippinske aupair bruges til. Og ofte er det karrie-orienterede familier i Nordsjælland som bruger dem. Eller måske rettere misbruger dem - og det siger jeg fordi der er indtil flere fakta og beviser for og på, at disse familier decideret underbetaler de her piger, udnytter deres arbejdskraft, bl.a. ved at få dem til at gøre rent, hente børn og arbejde i flere timer end de må.

Lad os ikke glemme at au pair er fransk for 'på lige fod.' Men de her familier, især dem i Nordsjælland bruger de her filipinske piger som hus-assistenter, rengøringshjælp og børnepasning. Meningen er at de skal lave lettere husarbejde og passe børn en smule; de skal så også gå i sprogskole for at lære sproget. Ofte gør de heller ikke dette.

Det er fint nok, at de her nordsjællandske familier gerne vil have en hushjælp, men så må de betale det som det koster at have en hushjælp i Danmark, ikke udnytte piger fra et 3. verdensland.