Læsetid: 15 min.

Den havde Villy aldrig klaret uden dem

Tirsdag rykkede SF rundt på topposterne i partiet. De gamle blev skubbet tilbage, og de unge rykkede frem. Villy Søvndal har været ansigtet på det nye SF, men de unge har været kroppen og motoren bag forandringen. Og de mener det, de siger, om minimumsstraffe og muslimske mørkemænd
Festen. Ved valget 2007 hentede SF den første gevinst af partiets forvandling. Valgsejren blev brugt til at trække partiet mod midten - og det er de unge løver, der trækker hårdest i den retning.

Festen. Ved valget 2007 hentede SF den første gevinst af partiets forvandling. Valgsejren blev brugt til at trække partiet mod midten - og det er de unge løver, der trækker hårdest i den retning.

Thomas Borberg

27. marts 2010

En markant åreladning kulminerede tirsdag, da Villy Søvndal præsenterede sin rokade i SF. Den yngste generation SF'ere sidder nu på bekostning af den gamle garde som Anne Grethe Holmsgaard og Steen Gade på de indflydelsesrige poster lige under ledelsesduoen Sohn & Søvndal.

Selv har de travlt med at nedtone deres betydning og det fælles tankegods, der er dannet i årene i SF's Ungdom. Den nye gruppenæstformand, integrationsordfører Astrid Krag 27, uddannelsesordfører Nanna Westerby og skatteordfører Jesper Petersen på henholdsvis 25 og 28 år, der begge bliver medlem af gruppebestyrelsen, samt det organisatoriske naturtalent 25-årige Thor Möger, Søvndals næstformandskandidat. De har været formandens allierede i kampen om, hvilket parti SF er og skal være.

Når SF'ere taler om denne magtfulde gruppe, taler de om de »unge SFU'ere«. Og helt karakteristisk regnes Ida Auken, der tirsdag fik posten som ny formand for Folketingets Miljøudvalg, ikke som medlem af gruppen, da hun ikke har gået i samme 'politiske skole', som de andre som SFU'er.

De unge er både i indhold og strategi enige med SF-formanden. Og selv om mange af de ældre støtter det, der er blevet kaldt partiets højredrejning, tegner brudlinjen sig nu helt tydeligt. Ingen taler om fløjkrig. Men konflikten skærpes på et tidspunkt, hvor Villy-effekten aftager i meningsmålingerne, og et flertal i baglandet ifølge en rundspørge i Berlingske Tidende har trukket en streg i sandet i forhold til partiets udlændingepolitiske samarbejde med S.

»Vi er et parti, der holdningsmæssigt er delt på midten, og der tæller de unge med rødder i SFU meget. Derfor bliver det kommende landsmøde afgørende,« siger Hanne Melnik, lokalformand på Østerbro.

Den foreløbige kulmination på konflikten, som flere - ikke mindst oppositionspartnerne hos Socialdemokraterne - venter, kommer på partiets landsmøde i slutningen af april, vurderes at få stor betydning for SF's vælgertilslutning og regeringsalternativet.

»Det er ikke de unge, der er imod Søvndals forsøg på at gøre det samme som Anders Fogh i Venstre, nemlig at trække partiet ind mod midten. Modstanden finder man hos de traditionelle venstrefløjsveteraner og ude i de lokale partiforeninger. Det er en bevægelse, som startede allerede for en del år siden, hvor de unge diskuterede, at partiet var kommet for langt væk fra almindelige menneskers problemer,« siger Peter Goll, tidligere SF-rådgiver og i dag direktør for kommunikationsfirmaet Geelmuyden Kiese.

De unge populister

Derfor er det heller ikke tilfældigt, at det netop er unge partimedlemmer, angiveligt med baggrund i SFU, der forsøger at kuppe sig til stemmer på partiets landsmøde ved at møde op i københavnske lokalforeninger.

Samtidig taler en række tidligere politiske allierede om, at SF's forandring har en pris. Det drejer sig om en række forhenværende medlemmer af Danske Gymnasielevers Sammenslutning (DGS) og SFU, hvor de nu toneangivende unge SF'ere i partiets top har lagt grunden til deres politiske visioner og strategier. De tidligere politiske allierede mener, at mange af de ting, SF kritiseres for i dag som f.eks. venstrepopulisme, idoldyrkelse af formanden og magtkoncentration på bekostning af menige medlemmer, allerede så dagens lys i DGS og SFU for år tilbage. Den analyse deles af andre i SF's top.

»SF er blevet meget bedre til at kommunikere tydeligt og frækt. Det er en kæmpestor gevinst, men på værdipolitikken er jeg meget imod den populistiske linje. Blandt de yngre indflydelsesrige SF'ere er der større opbakning til netop den linje end i resten af folketingsgruppen. Nogle af de unge er politisk meget glade for den værdipolitiske populisme. Andre er glade for linjen, fordi de mener, det er strategisk rigtigt i forhold til at gøre op med de myter, der omkring SF,« siger en højt placeret kilde i SF.

Og partiets nye næstformand i gruppen, Astrid Krag, står da også rentonet ved, at hun ikke deltager i dæmoniseringen af Dansk Folkeparti, som kritikere ofte sammenligner det nye moderne folkeparti, SF, med.

»Min holdning til integration handler ikke om taktik og strategi. Det er noget, jeg mener. Jeg er vokset op i en fattig landkommune, hvor systuen flyttede til Polen, og hvor man var Venstre-bønder eller stemte Dansk Folkeparti. Jeg har gået på samme gymnasium som Kristian Thulesen Dahl (DF) og Troels Lund Poulsen (V) og er ikke vokset op i storby-venstrefløjsmiljø. Jeg er faktisk vokset op sammen med nogle af dem, der stemmer Dansk Folkeparti, og derfor kan jeg heller ikke deltage i en dæmonisering af dem. Jeg synes, de har nogle meget reelle spørgsmål, som SF også skal kunne svare på,« siger Astrid Krag, der også peger på, at det betyder noget for hendes politiske dannelse, at Dansk Folkeparti har været der i al den tid, hun har været politisk aktiv.

68-selvrealisering

»Mange i den ældre generation har bare tænkt, at DF er et landsbytosseparti efter Fremskridtspartiet, og dem skal man bare lade gå i sig selv igen. Det har jo givet DF vind i sejlene, at vi ikke har givet nogle ordentlige svar på de problemer, de faktisk rejser. Nogle gange helt ude i skoven, men andre gange væsentlige. Så tag dog og forhold jer til det politisk. Det er naturligt for mig, for jeg har altid kendt til DF,« siger den nye gruppenæstformand.

Den nuværende SFU-formand Pelle Dam, der hurtigt var ude med opbakning til Søvndals udtalelser om Holbergskolen, ser også det nye SF som et opgør med 68'ernes elitære venstrefløj og en tilbagevenden til partiets rødder på rets- og integrationspolitikken.

»68-fokusset på selvrealisering og personlig frihed har taget overhånd, vi vil nu sikre, at frigørelsesprojektet ikke står alene, men hænger sammen med vores lighedsprojekt og samfundsvision. SF er ikke drejet til højre, SF er gået to trin ned ad klassestigen. Det nye SF med klassebevidsthed frem for elitær kulturradikal studiekreds,« skrev han for nylig. Og næstformandskandidat Thor Möger supplerer:

»Sande marxister laver vurderinger af virkeligheden og giver så svar på, hvad er der brug for. Uanset om det gælder integration, velfærd eller økonomi. Det har SF praktiseret med Villys formandskab. Men Astrid Krag og jeg står jo ikke alene med at ville have magt og indflydelse, det vil resten af SF også. Efter at Villy blev formand, har vi været samlet i en grad, som man ikke har set i mange år, og det har været murbrækker for en ny optimisme på venstrefløjen og i SF. Det har betydet en revitalisering meget bredere end bare udlændingepolitikken. For samfundsforandringen er inden for rækkevidde.«

Den lille prins

Det var dengang i 2005, da Villy stadig blev kaldt Røde Villy, og mange i partiet frygtede, at han ved at holde fast i et SF for gamle grå mænd i islandsk sweater ville ende med at sælge billetter ved udgangen i stedet for indgangen.

Ikke så længe efter Røde Villys kåring står en ung kvinde på en talerstol i Horsens og blæser til kamp mod halalhippier og venstrefløjens berøringsangst i udlændingedebatten. Det er SF Ungdoms daværende formand, 24-årige Astrid Krag:

»Det skal være slut med fløjlshandskerne og fine fornemmelser på venstrefløjen. Vi har i for lang tid svigtet dem, vi påstår at kæmpe for,« siger hun, og de 300 unge SFU'ere kræver i en udtalelse »et omfattende opgør med venstrefløjens lalle-tolerance og manglende evne til at levere konkrete håndfaste løsninger, når det handler om nydanskeres integration i Danmark.«

På moderpartiets landsmøde i 2006 tager Søvndal stafetten op fra Astrid Krag og udtalelsen fra SFU-landsmødet og tordner, ganske vist uforpligtende, mod religiøse mørkemænd.

På samme tid er en meget ung mand arkitekten bag en af de største demonstrationer mod regeringen Fogh siden magtskiftet, der samler over 100.000 danskere den 17. maj på Slotspladsen foran Christiansborg. Det er den på det tidspunkt blot 21-årige Thor Möger Pedersen, der står på toppen af sin formåen.

Det starter i efteråret 2004, hvor han i spidsen for DGS og STOP-NU-kampagnen mod uddannelsesnedskæringer for alvor bryder igennem lydmuren og viser sit helt ekstraordinære talent for at organisere masserne.

I 2008 vier magasinet Euroman en stort opsat artikel med titlen 'Den lille prins' til den i offentligheden ukendte strateg. I artiklen refereres Anders Foghs daværende spindoktor Michael Kristiansen for en udtalelse sagt under et foredrag, om at en af de største trusler mod regeringens valgkamp i 2005 var Thor Möger. Möger var blevet kaldt til orden hos undervisningsminister Ulla Tørnæs. Han og Rasmus Meyer, der i dag er projektleder i SF, står fast på deres tal om nedskæringer på uddannelserne. Kort tid efter bliver Thor Möger, som alle anser for at være mere end almindeligt talentfuld, hårdtarbejdende og skarp, ansat som strategisk rådgiver hos SF på Christiansborg.

Generationsskifte

Og som 22-årig og stadig statskundskabsstuderende står han i spidsen for SF's vælgerundersøgelser, som partiet i valgkampen 2007 benyttede sig af i stor stil.

Resultaterne af undersøgelserne flugtede meget godt med de tanker, de unge SF'ere allerede tidligt gjorde sig. Den typiske SF'er var ganske rigtigt en offentlig ansat, men ikke en veluddannet læge snarere end sosuassistent, og mange af partiets vælgere var tilhængere af både regeringens udlændingepolitik og skattestop.

Nuværende integrationsordfører i SF, Astrid Krag, og Thor Möger kender hinanden fra SFU, hvor hun var formand og han i årene 2005-2006 var sekretariatsleder. Astrid Krag efterfølger Jesper Petersen på landsformandsposten.

Nanna Westerby, nuværende uddannelsesordfører for SF og kæreste med Thor Möger, kommer ligesom Krag i Folketinget ved SF's kanonvalg i 2007. Hun er DGS-formand lige før Thor Möger, og før hende sidder Rasmus Meyer på formandsposten. Nanna Westerby har også været formand for SFU, og i 2008 bakker hun eksempelvis op om Søvndals kovending i forhold til Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.

»Jeg synes, at det var i orden, at man lavede tegningerne,« siger hun til Ritzau.

Fra SFU kommer også Emilie Turunen, der i kampen om formandsposten i SFU blev set som eksponent for Søvndal-linjen. Hun blev valgt til partiets medlem af Europa-Parlamentet i 2009.

Nanna Westerby og Emilie Turunen pryder i dag partiets kampagnemateriale, hvor de flankerer formand Villy Søvndal. Partiets længe eftertragtede generationsskifte er sket, og partiet har flyttet sig til højre.

I den bevægelse har SFU spillet en helt usædvanlig rolle for, at partiet er kommet ud af årtiers ørkenvandring og tæt på ministertaburetterne. Ofte står de unge i partiernes ungdomsorganisationer for at trække moderpartiet tilbage til rødderne, som man ser det med de liberale ideologer i VU. Men hos SF's ungdom forholder det sig stik modsat. De har trukket væk fra moderpartiets traditionelle værdier.

Det virker hos DF

Men SF's forvandling sker ikke uden omkostninger. Det mener en række tidligere medlemmer af DGS og SFU, der har været medlem af organisationerne på samme tid som de unge toneangivende SF'ere.

»Det handler om at have en stærk leder i spidsen og dyrke idolet, mens man forventer, at resten bare retter ind. Der blev mindre plads til intern uenighed, for det har man set virker hos Dansk Folkeparti. Det handler selvfølgelig også om en professionalisering, hvor ledelsen i DGS og SFU tiltager sig mere og mere magt, mens dem, der ikke har så meget erfaring, ikke får mulighed for at gøre sig gældende. Det virker, hvis man vil have magten, men er ikke så frugtbart, hvis der er divergerende politiske holdninger,« siger Lærke Christensen, der meldte sig ud af SFU for tre år siden på grund af organisationens drejning.

Også internt i partiet har kritikere bemærket de unge, der »i pagt med tidsånden« bringer nye toner ind i SF. Blandt andet Martin Jespersen, der sammen med en gruppe på 20-30 SF'ere med tilknytning til partiets asylpolitiske netværk, meldte sig ud i protest mod partiets aftale med socialdemokraterne om integration i august 2008.

»Flere af de unge nye medlemmer af folketingsgruppen, der kommer ind ved valget i 2007, er tydeligvis præget af en helt anden tidsånd end de gamle 68-agtige medlemmer. Det er jo fint, at de er aktive. Ungdommen har altid været stålsatte af, at 'nu skal vi marchere'. Men de anskuer politik på en anden måde. For dem handler det om at vinde; få magt ved at flytte nogle stemmer over midten. Men jeg er snart 60 og tænker mere i den klassiske offentlighed: at vi gik ind i politik, fordi der var noget, vi ville forandre ved at tale op til folk, ikke ned,« siger Martin Jespersen, der i dag har meldt sig ind hos de radikale.

Han erkender, at Astrid Krag med flere ikke nødvendigvis er populister, men mener, hvad de siger.

»Men jeg synes, det er beskæmmende, at Søvndal i et interview med Søndagsavisen siger, at 'han har fundet en guldåre'. Jeg har intet imod, at partiet forandrer sig, når det gælder alle mulige sagspolitikområder, som f.eks. at SF stemmer for finansloven, forsvarsforlig og er positiv over for EU. Bundgrænsen er behandlingen af mindretal. Det er et principielt spørgsmål, og krydser man den grænse, er man gået for langt,« siger Martin Jespersen.

Beskidt spil

De tidligere medlemmer af DGS og SFU mener, at der er et markant sammenfald mellem forandringerne i DGS og SFU og SF's vej mod succesen. Professionalisering, kommunikation i form af enkle budskaber og topstyring er ord, der går igen. Men også manglen på rum til intern kritik træder frem.

»En del af grunden til SF's organisatoriske forandring og nye strategi er grundlagt i SFU. Jeg mener bare ikke, det er det, der er formålet med en politisk ungdomsorganisation. Det er snarere at bevidstgøre unge politisk så bredt som muligt. Men SFU er jo en succes, og de har været ekstremt gode til at skaffe stemmer blandt de unge og få dem til at bakke op om moderpartiet,« siger en tidligere SFU'er.

Men strategien med konkrete budskaber har også en slagside, mener en af de folk, der var tæt på Thor Möger i sin tid i DGS, men i dag er aktiv i Enhedslisten.

»Der kom mere fokus på enkeltsager frem for ideologi. Det kan være meget godt. Men det har den konsekvens, at man ikke kommer til at diskutere bag om problemerne. Man siger bare, at der er et problem. I SF-sammenhæng er Holbergskolen et meget godt eksempel på den udvikling i partiet,« >siger han.

Spillet i SFU og DGS kunne også være beskidt, husker de tidligere aktive. Og med store personlige omkostninger for de ret så unge medlemmer, der ikke kunne klare magtspillet.

For eksempel forsøgte Thor Möger at få ændret DGS's vedtægter, så han kunne fortsætte som formand.

Manøvren lykkedes ikke, fordi flere medlemmer i den næste generation, der stod til at tage over, fik det afværget på foreningens landsmøde.

»Det var personligt meget hårdt. Bagefter var Thor meget vred, og vi blev overfuset. Ledelsen kørte meget hårdt for at få sine ting igennem, og Thor er svær at sige nej til. Han er et af de mest ambitiøse mennesker, jeg har kendt, og helt utrolig skarp. Men det hele blev styret fra oven, hvor kun de 20 pct. dygtigste kunne være med. Og det virkede. De kunne sende folk ud på hvilket gymnasium, det skulle være,« >husker en af dem, der satte sig op mod Thor Mögers linje.

Selv kan Thor Möger ikke genkende beskrivelsen, men tempoet i hans meget hurtige talestrøm skifter, da han siger:

»Jeg skal jo ikke bedømme, om jeg er en dårlig leder. Men jeg synes faktisk, inddragelse og det at få flest muligt involverede, er det mest afgørende kernepunkt for en politisk leder. Selvfølgelig er det vigtigt, at en moderne ledelse kan træffe nogle hurtige beslutninger. Det betyder jo bare ikke topstyring. Det er jo ikke Villy Søvndal og Ole Sohn, der har fundet på, at vi skal i regering. Det har været diskuteret på de sidste fire landsmøder, og vi har oprettet nye fora, hvor vi kan diskutere.«

I portrættet i Euroman beskriver Thor Möger selv, hvordan de bedste hensigter ikke altid er den bedste strategi i politik. Heller ikke i SF:

»Den reelle vej til indflydelse går ikke gennem at have de reneste hænder. Den går gennem benhård kamp om magten for at kunne fordele samfundets ressourcer. Det kræver rå prioriteringer og kompromiser, selvom det nogle gange går ud over ens egne utopiske ideer.«

Regeringsmagten

Udmeldelserne af partiet er så langt blevet overgået af antallet af nye medlemmer, og Thor Möger har spået, at SF skal være Danmarks største medlemsparti inden for en årrække.

»Højrefløjen kommer altid til at slå os på budgetter. De får penge af tobaksindustrien og bankerne osv. Vi har evnen til at begejstre og mobilisere,« siger han.

Og partiet er godt på vej.

Den 1. marts havde SF 17.883 medlemmer. Trods vigende meningsmålinger har Søvndal mere end fordoblet medlemstallet, siden han blev formand i 2005, og SF har som det eneste parti i moderne politisk krønikeskrivning brudt den katastrofale tilbagegang i danskernes politiske medlemskab.

Værdipolitikken er også Thor Mögers hjertebarn. For eksempel var det med ham im kampagnestaben, at SF's spidskandidat til kommunalvalget, Bo Asmus Kjeldgaard, der aldrig havde spillet på den værdipolitiske bane, pludselig stod i den københavnske ghetto-bydel Tingbjerg sammen med partiformænd fra højre og venstre, efter at en præst var blevet chikaneret af indvandrerunge, husker politisk kommentator, Jarl Cordua.

Men som en kilde højt placeret i SF konkluderer:

»Der er sket et skift i kulturen i SF, og den efterfølgende uenighed handler blandt andet om et partis demokratiske og politiske rolle. Er man meningsdanner eller meningsbærer? Skal man lytte til, hvad befolkningen siger, eller skal man også prøve at præge folk til at se nogle større sammenhænge?« >

Thor Möger afviser, at SF ikke længere taler 'op' til vælgerne.

»SF har aldrig fået så mange nye medlemmer af anden etnisk herkomst end dansk som nu. De kan godt høre, at SF ikke siger noget diskriminerende. SF siger, vi vil gerne have en demokratisk skillelinje. Vi vil skelne på, om man er reaktionær eller progressiv ikke på hudfarve, og vi tager selvstændigt stilling som SF,« siger han.

Og Astrid Krag supplerer:

»Vi skal passe på ikke at forklejne vores indvandrere. Det er dem, der skal være bekymrede for, at deres børn bliver rekrutterede af religiøse fanatikere og indvandrerbander. Vi er ved at få skabt en underklasse med etnisk slagsside, og hvis vi ikke som socialister er optagede af det, så kan jeg slet ikke forstå, hvorfor vi skal kalde os det. Den aftale, vi har lavet med S, skal forbedre de her menneskers hverdag: væk med ghettoer, væk med fattigdomsydelser, flere praktikpladser,« siger Astrid Krag, der også var pennefører på partiets Akut Plan mod indvandrerbander, som mødte kritik for at ville konkurrere med højrefløjen om, hvem der er mest tough on crime.

Et gruppemedlem har også konstateret, at blandt de yngste SF'ere er meningsforskelle på rets- og udlændingepolitikken i forhold til den ældre generation, men som medlemmet også siger:

»Jeg er selv i et dilemma. Man får måske at vide, at der ikke er plads til kritik, og der er nogen, der går og holder øje med, hvad man siger, for nu handler det om at få magten, men det gør det jo også. Det handler om at få en ny regering, og det med at have de rene hænder og de rene holdninger dur ikke lige nu. Og så kan det da godt være, at jeg er uenig i nogle ting i partiets linje. Men hver gang der kommer en historie ud om, at nu er der uro i Villy Søvndals bagland, så ryger der nogle vælgere. Og hvor klogt er det?«

Så de holder vejret og håber i SF. På at succesboblen ikke brister. Men som Astrid Krag siger, så er de ydmyge i SF. De har lært af de radikales caffe latte-eventyr, og har ikke forventninger om, at de høje meningsmålinger vil kunne fastholdes i al evighed.

Men strategien ligger fast.

»Jeg har ikke hørt nogen tale om, at vi skal justere på kursen,« siger Thor Möger, og de unge er ikke til at skyde igennem, trods pressens megen tale om, at SF har »ramt muren« med Holbergskole-sagen og dårligere meningsmålinger.

Men historierne i pressen kan også påvirkes. Det har de lært i SF. Dagen efter, at Information via ganske få kilder har fået oplysninger om forsøget på at kuppe stemmer blandt lokalforeningerne, sender SFU-formand Pelle Dam en mail til avisen:

»Jeg har hørt rygter om, at I er ved at lave en historie om, at SFU vil kuppe SF's landsmøde. Det lyder godt nok langt ude...«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Kjeldgaard

Anders Ejsing,

Vist skal vi ned på jorden. Men forklar os så venligst hvor stort et problem disse "muslimske mørkemænd", som SF så aktivt bekæmper, egentlig er? Jeg har aldrig mødt en, har du?

Søren Jensen

Morten Kjeldgaard Abonnent siger:
Anders Ejsing,

Vist skal vi ned på jorden. Men forklar os så venligst hvor stort et problem disse “muslimske mørkemænd”, som SF så aktivt bekæmper, egentlig er? Jeg har aldrig mødt en, har du?

Bor du på månen?

Anders Ejsing

"Anders Ejsing,

Vist skal vi ned på jorden. Men forklar os så venligst hvor stort et problem disse “muslimske mørkemænd”, som SF så aktivt bekæmper, egentlig er? Jeg har aldrig mødt en, har du?"

Som sagt så bryder jeg mig heller ikke om deres linje på området. Det skulle gerne fremgå tydeligt af mit indlæg. Jeg opponerer bare imod, at man placerer dem ligeså langt ude til højre som Dansk Folkeparti. Men jeg har aldrig nogensinde sagt noget om "muslimske mørkemænd". Det må stå for SF's regning, ikke min.

Men siden du nu udkræver mig et svar på dét emne: Jeg ved ikke, hvor stort et problem, "de" er, og det er der formentlige ingen, der ved. Ordet "mørkemænd" opfatter jeg som en betegnelse for folk præget af anti-moderne ekstremisme af forskellig art. De findes også blandt kristne fundamentalister og på den ekstreme højrefløj. Og nej, jeg har - forhåbentlig - ikke mødt en, men der er da f.eks. blevet folk anholdt for at planlægge terror. Men så vidt jeg ved er sympatien for dette yderst minimal blandt både "gammel"- og nydanskere.

Uanset omfanget af det, og fra hvem det kommer fra, er vi da forhåbentlig enige om, at ekstremisme er en uting i forhold til et fredeligt samfund, hvor vi alle kan være her. Jeg er enig i det problematiske i ordlyden hos SF, fordi det lyder som om, det gælder muslimer i almindelighed, og også fordi de får det til at lyde som om, det kun findes hos muslimer, hvilket jo ikke er sandt.

Det er da i modernitetens interesse at bekæmpe "sort reaktion" af enhver art, selvom agressiv retorik ikke er vejen frem, og der går SF galt i byen.

I har godt nok fået chancen for at blive et stort parti - men I glemte af få politikken med!

Tilsyneladende betyder MAGT alt, og værdigrundlag intet...

Tilpasningen til DF´s politik, er forsøgt tidligere i historien på et lignende grundlag, og under lignende omstændigheder, hvor man heller ikke var i stand til at "rulle noget tilbage"!

"Sande marxister laver vurderinger af virkeligheden og giver så svar på, hvad er der brug for. Uanset om det gælder integration, velfærd eller økonomi."

I har forlængst forladt marxismens grundlag - og jeres analyse er forfejlet.
I tæsker løs på den danske udgave af Marx´s pjalteproletariat - ja hele Europas pjalteproletariat!
Endda ud fra etnisk/religiøse kriterier er SF med sin populistiske retorik, med til at stigmatisere en befolkningsgruppe.

Det er vist socialisme i Orwellsk betydning.

soren majgaard

Er livet ikke herligt!
Velkommen til alle de flittige med rundsave albuerne. I bliver medlemmer af Folketinget, imamer eller direktoerer i erhvervslivet. Der er brug for Jer alle vegne.

@Anders Ejsing

Ja selvfølgelig er det overdrevet at kalde SF for de unges DF. Men kun en lille smule overdrevet, sådan som SF har opført sig det sidste års tid. Og nogle gange så fremmer overdrivelse jo forståelsen, ikke sandt? Så se mine indlæg, som det de er. Nemlig et forsøg på at få SF i tale og så tydeligt som muligt markere, at nu er det altså nok.

Og så er det emne vist også uddebateret, jeg har i hvert fald ikke mere at sige om det.

Spændende video. Den minder meget om Gert Wilders "Fitna" i sine virkemidler. Der er vel ikke andet at sige end, at vi, der ikke ønsker krig, må fortsætte med at argumentere imod de fjendebilleder, som disse krigs- og konfliktoppiskere på begge sider forsøger at fremmane.

Og så fandt jeg alligevel på noget mere at sige om SF´s følgagtighed overfor DF. Nemlig at DF`s endemål jo grundlæggende er, at alle muslimer i Danmark enten skal omvendes til kristendommen eller sendes hjem til "muslimland".

Det må man ganske vist ikke sige for Astrid Krag og de andre søde unge SF´ere, for det er at dænomisere de søde unge DF´ere, som hun har gået i gymnasiet med. Men der er jo altså bare den hage ved det, at det faktisk er sandheden.

Så hvis S og SF ikke mener, at integrationsproblemerne skal løses ved, at alle muslimer omvendes til kristendommen eller "rejser hjem til muslimland", så bliver de jo før eller siden nødt til at fortælle dette til vælgerne og dermed også fortælle, at der er forskel på dem og Dansk Folkeparti.

Og samtidig bliver de jo så nok nødt til at fortælle vælgerne, hvad deres løsninger så alternativt består af. Eller (gys!) at problemet måske i virkeligheden slet ikke er så stort, som Dansk Folkeparti gør det til?

Og denne politiske virkelighed jo ikke bare fordi, S og SF evt. får regeringsmagten ved næste valg. For det vil jo ikke forhindre DF i at få nye ideer til at stramme muslimskruen yderligere et par omgange. Og så bliver S og SF stadig nødt til at sige "TOP - det mener vi også", hver gang DF får en ny strammeridé, for ellers risikerer de jo bare at miste magten igen ved det næste valg i 2014-2015.

Så man løser jo ikke noget problem ved at undlade at tage diskussionen med vælgerne på denne side af et valg og ved at undlade at fremlægge sine egne løsninger, som er anderledes end DF´s.

Lars Hansen:

»Og denne politiske virkelighed jo ikke bare fordi, S og SF evt. får regeringsmagten ved næste valg. For det vil jo ikke forhindre DF i at få nye ideer til at stramme muslimskruen yderligere et par omgange. Og så bliver S og SF stadig nødt til at sige “TOP - det mener vi også”, hver gang DF får en ny strammeridé, for ellers risikerer de jo bare at miste magten igen ved det næste valg i 2014-2015. «

Medmindre S og SF allerede fra starten vælger at benytte Dansk Folkeparti som støtteparti.

Når SF og S i øjeblikket laver politik og fremsætter forslag uden at tage De Radikale og Enhedslisten med på råd, er det jo fordi de ved, at de har ”et alternativ flertal”.

Desuden ligger det danske parti politisk og værdimæssigt langt tættere på S og SF end de anstændige partier i oppositionen.

Risikoen for at vi får en rødbrun national og social AOF regering stiger for hver dag der går.

Søren Jensen

Det er da i modernitetens interesse at bekæmpe “sort reaktion” af enhver art, selvom agressiv retorik ikke er vejen frem, og der går SF galt i byen

hvor urban en retorik vil du anbefale i forhold til fascisme?

@Per Thomsen

Nej hvis S og SF´s strategi er at bruge DF som fast støtteparti, ligesom V og K har gjort, og hvis S og SF er villige til at følge DF hele vejen, indtil den sidste muslim er omvendt til kristendommen eller "sendt hjem til muslimland", så har S og SF naturligvis ikke noget problem.

Begge partier har dog flere gange sagt, at det ikke er deres hensigt, men det skal vi måske ikke tro på? Og det er måske også bare bluff, at S og SF gerne vil afskaffe starthjælpen og give flygtninge bedre vilkår? For det får de jo aldrig DF til at stemme for.

Lars Hansen:

»Begge partier har dog flere gange sagt, at det ikke er deres hensigt, men det skal vi måske ikke tro på?«

Naturligvis skal vi ikke tro på hvad Villy Søvndal og Ole Sohn siger. De er så utroværdige at det halve kunne være nok.

SF bevæger sig med ekspresfart mod højre, så det Villy Søvndal siger i dag vil være fuldstændig forældet efter næste valg. Søvndalisternes motto er som bekendt at SF er et parti hvor man altid er Villy til at ændre holdning.

Når SFs integrationsordfører Astrid Kragh har så travlt med at gøre Dansk Folkeparti stuerent, er det da meget nærliggende at antage, at det kan være motiveret ud fra et ønske om at gøre Dansk Folkeparti til en potentiel samarbejdspartner.

Når Astrid Kragh fabler om sine søde gymnasiekammerater fra DF, er det vel ikke udtryk for sentimentalitet, men fordi hun har en politisk grund til det?

@Per Thomsen

Jeg tror, at du har ret i, at en stor del af den "unge garde" i både S og SF nærer hede drømme om det såkaldte "arbejderflertal" eller det rød-brune flertal, som det er blevet kaldt i denne debat.

Men der er også stor modstand imod denne ide både inden for de to partiers folketingsgrupper, i deres bagland og blandt deres vælgere.

Både Thorning, Sass Larsen og Lykketoft har på det seneste meldt klart ud, at Dansk Folkeparti ikke får nogen særlig indflydelse på en S-ledet regering. Og hvis de ikke står ved dette, så vil der godt nok være tale om et af de absolut største vælgerbedrag i nyere dansk politisk historie.

Jesper Frimann Ljungberg

Det var da en lang debat som jeg kom lidt sent ind i.
Jeg hører jo lidt i den gruppe, som der tales om her.
Nemlig SF'ere som er børn af 68 generationen.

Jeg er personlig selv barn af 68 generationen, selv om jeg hører til den ældre del af de disse, da mine forældre fik mig rimelig unge.
Jeg var medlem af SF fra 1987-2010.
Jeg har boet på Nørre Bro i 20 år.
Jeg kommer fra en familie, hvor min mormor var medlem af indre mission da min mor voksede op.

I SF hørte jeg nok til Gade, jeg har aldrig været specielt glad for hverken Holger K eller Villy.

Jeg har aldrig fundet dem specielt kompetente på de områder de har udtalt sig på. For meget populisme og for lidt substans. Et godt eksempel er Villys pynten på sandheden om hans rejser og besøg, eller f.eks. da Holger K var med Gade i Afghanistan, og står og peger på en panseret mandskabsvogn og spørger Gade om det er 'de der leopard kampvogne vi har dernede' . Når man som forsvars ordfører for sit parti ikke ved hvad en kampvogn er. Og ikke kan udpege, hvad der har været en af vigtigste komponenter af det danske forsvar siden 1976, så har man ikke sat sig ind i stoffet. Og det er bare ikke godt nok.

Jeg var ellers lige begyndt at kunne lide Villy, han bragte fremgang i partiet og virkede ikke bange for at berøre emner som 'mørkemænd'. Og der er ingen tvivl om at de findes, både i det kristne og muslimske yderliggående miljøer. Jeg kender dem fra min mors familie og fra Nørre Bro.

Man kunne høre Ole Sohn udtale sig semi fornuftigt om økonomisk politik. Og jeg så yngre kræfter komme til. Tingene begyndte at se fornuftige ud.

So aktiv debattør og medlem af en organisation der arbejder for at fremme åbne standarder. Kastede jeg mig ind i debatten og bragte selvfølgelig SF på banen, for at få hevet dem ind i debatten.
Det er efter min mening et yderst vigtigt, men lidt tørt emne.

Men til min store overraskelse var man ikke lige klar over, hvem der skulle have med det at gøre. Men jeg kom da i dialog med den relevante ordfører. Men til min store forundring var hun mere interesseret i at bruge min viden til at 'få skovlen under ministeren', og mere taktiske 'på Borgen dispositioner'. Det kulminerede i da hun sendte mig dokumenter i netop de proprietære formater som hele snakken drejede sig om. Den totale mangel på viden om området chokerede mig dybt, og jeg overvejede om det her måske kunne være en joke.
Det var det bare ikke.

Næste sammenstød jeg så havde med den retspolitiske ordfører. Her også med et IT relateret problem, nemlig censur og hvad der burde være ulovligt at surfe/se på internettet.
Jeg var denne gang ikke chokeret men rystet i min grundvold. Der var en total mangel på viden om ikke bare det IT mæssige aspekt af sagen, men også om rent basale retsprincipper. Der var en sand storm af SF'ere på diverse blogs hos SF, der
Men der var ingen indrømmelser.. ingen debat.. ingen retræte, selv om hendes udtalelser var grundlæggende i strid mod, hvad der stod i SF's princip program. For slet ikke at tale om at det stred mod basale menneskerettighedder. Også selv om jeg og andre dokumenterede at hendes holdninger var imod ovenstående. Der var endda andre ordfører der kastede sig ind i diskussionen, men nogle af disse indså rimelig hurtigt ,at de var out gunned både i SF kultur, viden om emnet, og at de basalt var gået alt alt for langt. Flere prøvede at få Villy til at træde i karakter, men nej tavshed.
Det endte så med at jeg melde mig ud, der var nogle i min lokale bestyrelse, der mente at det måtte være en fejl, at SF kunne have sådanne meninger.. men nej.
SF's politik på området er stadig den samme.

Min sådan personlig kan jeg godt genkende den type folk, som kommer frem her i SF. Det er de unge ambitiøse stræbsomme magt mennesker. For hvem sagen ikke er målet, men midlet. Jeg har set mange, og banket ikke så få på plads, af den type i min tid, som tillidsmand.
Jeg har også set dem i, hvad så blev mit endelige fag. Men normalt i større organisationer, der får/bliver mange af sådanne mennesker slebet de værste kanter af, bliver lidt mere moderate enten med alderen, eller fordi de får børn, eller de får tid til virkelig at lære de emner de beskæftiger sig med så de får en anden vinkel på tingene, før de kommer til et niveau i systemet, hvor de virkelig kan gøre skade. Det er bare ikke det vi ser her.

Rent personligt tror jeg vi har en mindre gruppe af etablerede SF'ere, med Villy og Ole i spidsen, der bruger de her unge 'dogs of war' til at tryne modstanden i partiet. Det er politisk korrekt at lave et generations skifte, det er politisk selvmord at sætte sig op mod sådan noget. Og når der så er fremgang i tilslutningen i menings målingerne så
Men der er en stigende utilfredshed blandt ikke bare menige medlemmer. Og blandt de traditionelle SF vælgere er der også skepsis.

Problemet er bare, at de ikke ved noget, om de områder de får. Hvis dine eneste politiske 'skills' er at du er hårdtarbejdende, hård, kold, smart, loyal og magtbegærlig så skal du efter min mening ikke have politisk magt. For hvis du får, så kan det gå galt for sådan et parti, det har men set eksempler på med forhenværende kyllinge farmere og jagerpiloter.

Jeg synes ikke SFU/SF er så meget lig DF, De folk vi ser komme frem her minder måske mere om folk fra KU. Unge stræbsomme wannabe's med rundsave på albuerne. Man kunne måske endda slå de to ungdoms organisationer sammen, lad mig se SFU+KU bliver til .... FUSK.

// Jesper ex SF'er.

Anders Ejsing

En SFO-regering: mit skrækscenarium, men er det noget, der ikke virker her, så er det paranoia.

Hvis man på forhånd forventer, at der kommer en SFO-regering, er man faktisk med til at hjælpe den på vej. Paranoiaen overfor det kan bruges af DF, der bl.a. lukrerer på at have de "traditionelle røde" som fjendebillede: "De skyder på os, så kan vi tillade os at skyde på dem".

Er det ikke bedre, faktisk tage det alvorligt (omend med et kritisk øre), når der er nogen indenfor partierne, der giver udtryk for at gøre noget for at forhindre det, end at sidde i sofaen som en anden gnavpot og sige, at "de laver jo alligevel bare en SFO-regering".

Paul Richardt Metelmann

Der kan siges meget om artiklen, men jeg vil koncentrer mig om Astrid Krags argument for at nærme sig Dansk Folkepartis politik. Hun beskriver hendes opvækst i en fattig landkommune, hvor mange mennesker stemmer på partiet. Og hendes argument er, at vi skal tage de folks bekymringer alvorligt. Underforstået folk stemmer DF, fordi de er bange for indvandrer og flygtninge. Men hendes argumenter indeholder en kortslutning, som desværre er blevet den herskende holdning i både den politiske og journalistiske verden. Nemlig at den almindelige danskers bekymring og angst kommer fra folk med en anden hudfarve og religion. Endda selvom en god del af dem der stemmer på Dansk Folkeparti kommer fra de dele af landet, hvor gaderne ikke ligefrem er plastret til med kiosker, shawarmaer og halalslagtere. Deres kendskab til indvandrer og flygtninge kommer primært fra medierne og det kan ses af talrige undersøgelser, at befolkningen synes at der er problemer med de fremmede, når medierne har fokus på problemerne. Men når der i perioder er mindre fokus, så falder befolkningens bekymring og frygt.
Andre undersøgelser peger også på, at angsten for de fremmede i virkeligheden handler om at en del af befolkningen er bange for forandringer og globaliseringen, der – rigtigt nok - truer dem og deres eksistens. Her bliver indvandrer og flygtninge en syndebuk, som ironisk nok selv er et resultat af globaliseringen. Men ikke er årsagen til den.
Derfor holder Astrid Krags argumentation ikke – hverken hun eller SF tager befolkningens bekymring alvorligt, men nærer bare deres frygt og giver dem ret i deres fejlagtige opfattelse af at de skal være bange for de fremmede. Noget som gamle Marx vist ville kalde ”falsk bevidsthed”.

Medlem indtil sidste måned, hvor jeg meldte mig ud efter mange års medlemsskab af både SF og SFU

Anders Ejsing

Paul, jeg er fuldstændig enig - kunne ikke have sagt det bedre selv.

Det er i øvrigt også en dum tendens til, at når man foreslår løsninger på et problem, som ikke har med straf eller lignende at gøre, så bliver det af mange politikere eller mediefolk fremlagt som om, man ikke har nogen løsning. Og det giver jo ingen mening, hvis det forslag, man så er kommet med, faktisk viser sig at virke - hvilket man dog ikke kan vide, før det er prøvet.

Ja Poul rammer virkelig hovedet på sømmet. Og det samme gælder jo også langt hen ad vejen for retspolitiken, hvor de unge SF´ere også ønsker et opgør imod tidligere tiders "slaphed".

Undersøgelser viser, at kriminalitet er det, som danskerne bekymrer sig aller mest om, selv i disse tider, hvor der ellers også er masser af økonomiske problemer at bekymre sig om.

Men hvor kommer den bekymring fra? Kommer den fra oplevelser i egen hverdag, eller kommer den fra, at medierne har megen fokus på kriminalitet af rent kommercielle grunde, fordi kriminalitet indeholder det element af sensation og forargelse, som sælger aviser eller øger seer- eller lyttertallet? Svaret er i langt de fleste tilfælde det sidste!

Desuden: Hvor er dokumentationen for, at VKO´s "tough on crime" politik faktisk har ført til mindre kriminalitet i DK de sidste 8-9 år?

Så også her gælder det i udpræget grad, at de unge SF´eres analyse simpelthen er forkert. Der er IKKE tale om, at de med deres følgagtighed overfor højrefløjens synspunkter og retorik "tager den lille mands bekymringer alvorligt". Hvad der er tale om er i stedet, at de bekræfter den lille mand i, at kriminalitet virkelig er noget, som han bør være meget bange for, og at det er noget, som er langt mere væsentligt end f.eks. at kæmpe for gode forhold på arbejdspladserne eller for at bevare det sociale sikkerhedsnet i Danmark.

Henning Ristinge

Og hvad er så dit of Pauls forslag Lars - sådan rent politisk - at vi opløser den der virkelighed hvor alting er fordrejet og vælger os en ny?

For mig at se, står valget mellem at man enten forsøger at elimimnere noget af den magt og de vælgere DF har tiltaget sig og hentet fra vores politiske side ved at imødekomme den berettigede del af den angst de misbruger. Eller - at man accepterer - som du og Paul synes at være inde på - bare at sætte sig sig foran flimmeren med et skuldertræk og herefter acceptere at den anden fløj vil kunne regere for evigt. Og det med et flertal skabt på det forhold at mange vælgere, som ellers ville have stemt til venstre for midten, er blevet jaget over på den anden side fordi store dele af venstrefløjen var kommet så langt ud at de (som vor ven Hr Thomsen ovenfor) mente og stadig mener at man endnog også bør acceptere censur og genindførelse af blasfemi-loven for at imødekomme et mindretals evt såede religiøse følelser - eller hvad?

For mig at se er der fare i hvad som helst og der er bestemt de farer som Paul nævner - men alternativet er altså at du vælger at overlade regeringen af - i mange tilfælde vigtigere ting - til de borgerlige og ders håndlangere i DF - for tid og evighed.

Nogle af de der familiesammenførings love du tidlige talte om at det er år så skammligt at SF vil acceptere for at få mangt rammer ret faktisk min familie direkte - hvad de næppe gør for andre her - men jeg kan godt se argumentet for at acceptere dele af det situationen taget i betragtning. Vi skal have en anden regering - ogh der er sgu mange andre og vigtigere årsager og skulle vi i processes futte et par muslimske mørkemænd af i købet så er det absolut ok for mig.

Jeg var engang involveret i at skjule visse flygtninge og har også i processen mødt at par af de der mørkemænd - i et tilfælde nægtede jeg at yde skjul til en iraker der i vores samtale åbent advokerede at han med glæde ville snitte halsen over på Salman Rusdie - hvis bog jeg (det vidste han ikke) havde liggende til læsning i rummet ved siden. Det var det øjeblik jeg ophørte med at være halal-hippie.

@Henning

Vi kommer nok ikke så meget videre, og jeg tror, at vi bare må erkende, at vi er ret uenige.

For mig er den absolut vigtigste grund til, at vi skal have en ny regering, at vi skal væk fra den manglende seriøsitet og værdipolitiske højredrejning, som har præget 00-erne.

Og hvis venstrefløjen ikke kan eller vil levere den vare, men nærmest ser både Fogh og Blair som forbilleder, så jeg er sådan set ligeglad med, om vi har en rød eller blå regering.

Og alternativet er altså ikke nødvendigvis at overlade magten til højrefløjen. Alternativet kan også være at præsentere vælgerne for selvstændige og troværdige løsninger på de udfordringer, som globaliseringen bringer med sig.

Men det er da rigtigt, at hvis man ikke engang forsøger at gøre dette, fordi man på forhånd anser det for at være håbløst at få vælgerne med sig, jamen så kan det naturligvis ikke lade sig gøre.

Hvis man på forhånd mener, at det er helt umuligt at komme i form til at løbe Erimitageløbet, jamen så kan det jo heller ikke lade sig gøre, og ja det er da meget nemmere bare at blive siddende i sofaen, det er det da.

Men hvad der sker, når man i stedet hele tiden overtager højrefløjens synspunkter i håb om, at det kan bringe en til magten, det er jo, at man så selv er med til at bekræfte vælgerne i, at disse er de eneste rigtige.

Og dermed bliver opgaven jo så også endnu mere umulig for de af os, så faktisk ønsker forandring i andet og mere end, hvem der sidder på ministertaburetterne.

Henning Ristinge

Hmm - jeg er enig i at et politisk parti bestemt også skal lede med sit eksempel og med en vision og sætte - eller forsøge at sætte - dagsordenen for en alternativ politik - men man kommer ikke uden om også at imødekomme de vælger der - som jeg selv oplevede - pludselig er blevet usikre da de - helt berettiget følte at deres frihed bliver truet af et mindretal af fanatikere. At dæmme op for recisme handler om at turde stille krav begge veje - det handler ikke om at opføre sig beskyttende over for facister der bare tilfældigvis bærer muslimske gevanter - facisme og mørk reaktion er sgu stadig facisme og mørk reaktion - det er fuldkommen ligegyldig hvad hudfarve eller klædedragt den bærer - at be den gå ad helvede til er på sin plads - det er at tale rent og umisforståeligt dansk til den

Henning Ristinge:
»facisme og mørk reaktion er sgu stadig facisme og mørk reaktion - det er fuldkommen ligegyldig hvad hudfarve eller klædedragt den bærer -«

Helt enig. Derfor er højrepopulisme også højrepopulisme selv om den bliver promoveret af personer som kalder sig selv for folkesocialister.

Den racisme der kommer ud af munden på Villy Søvndal og Asrid Kragh er ikke mindre modbydelig end den racisme der kommer ud af munde på Pia Kjærsgaard.

Racisme er racisme.

Nu er racisme måske så stærkt et ord endda, når vi snakker om "Søvndalisterne". Så langt vil jeg bestemt ikke gå.

Og ja Henning har da fuldstændig ret i, at den ekstreme muslimske ideologi kan sammenlignes med facisme, og mildt sagt er en udfordring for de demokratiske europæiske samfund.

Men hvorfor skal alle mulige mennesker, som ikke ønsker at omdanne Danmark til et kalifat, og som ikke har andet til fælles end, at de er udlændinge eller er danskere, som er gift med en udlænding, straffes for det?

Er der noget, der tyder på, at den politik, som VKO fører, er den mest effektive m.h.t. at dæmme op for muslimsk ekstremisme?

Det er der ikke efter min mening. Og også derfor er der masser af plads til, at venstrefløjen på saglig vis kan udforme sin egen politik, som er anderledes end VKO´s.

Paul Richardt Metelmann

Nu er der mange tråde i den her debat. Men jeg synes det der går igen både hos de unge SF’ere i artiklen og nogle af debattørerne her på siden, er en manglende tro på at man kan påvirke befolkningen til at få en anden holdning. Det er som om at ”den politiske virkelighed” består af en vælgerbefolkning, som de politiske partier så forsøger at tilpasse deres politik til. Det er også den måde de politiske kommentatorer vælger at tolke partiernes handlemåde på.

Jeg synes meget tyder på, at Socialdemokraterne har forsøgt at fører politik på den måde de sidste ti til femten år uden at det har hjulpet dem – tværtimod.

En anden strategi for SF og resten af rød blok kunne være at forsøge at påvirke vælgerne til at få en anden holdning, end den de har i forvejen. Det kunne både være i forhold til retspolitikken og indvandrer -og flygtningepolitikken.

Hvis partierne havde en anden tidshorisont end de få døgn som medierne dikterer og brugte deres valgkampsbudgetter i mellem valgene på en mere intelligent måde, så kunne de flytte folks holdninger og dermed også flytte stemmer. Vel og mærke med en mere længerevarende effekt end Villy-effekten, der måske ikke holder meget længere end RadiCool-effekten eller Khader-effekten.

Hvis der er nogle der er mere interesseret i mine tanker omkring partiernes kommunikationsarbejde, kan de læse mere her: http://metelmann.wordpress.com/2008/07/01/sf-%E2%80%93-pa-vej-ad-helvede...

Henning Ristinge

Jeg er meget enig Paul, i, at partier skal lede ikke kun skal lade sig lede men også evne lede. Men i modsætning til dig mener jeg at SF i årevis undergravede sin egen evne til at lede på det indvandrepolitiske område siden 70erne. Man lod sig lede ud i nonsens og gik om den varme grød hvergang man blev konfronteret på spørgsmålet om hvordan man håndtere indvandring.

Den situation kulminerede så med muhammedtening krisen hvor partiet pludselig ikke kunne finde sine egne ben og derfor kom med nogle tåbelige og dybt reaktionære udmeldinger i begyndelsen - men så fandt de klart rigtige ben bagefter.

JP saktion var en unødig provokation fra en avis som også er så hyklerisk at de ikke kunne have drømt om at gøre det samme over for deres vstjydske kristne læsere - rigtigt. Men det var kun et spørgsmål om tid før en eller anden anden dansk avis eller avistegner fik en flok gale muslimske fanatikere på halsen - virkeligheden er at det ligeså godt kunne have været dagbladet Information og at Villy's ændrede opfattelse - var det eneste rigtige standpunkt, omend noget uklart formuleret og han kunne godt have ladet en bemærkning falde om JP’s hykleri. Men vore bladtegner fortjener lige så meget beskyttelse fra muslimske galninge som muslimske afhopper, gør det og ikke mindst også Salman Rusdie fortsat bør gøre det – alt andet vil føre til reaktionær politik og i sidste ende til krænkelser af menneskerettighederne og en bomben tilbage til stenaldreren af alt hvad venstrefløjen har kæmpet for i 150 år.

Det er endog ok og helt nødvendigt med et vist konstant folkeligt pres på den muslimske befolkning - i det omfang at de ikke vil tage åbenlyst afstand fra mordkomplotter på bladtegnere eller holder hånden over eller benægter eksistensen af muslimsk ekstremisme.

Blot skal dette pres være parret med de åbne armes politik og en fundamental respekt for indvandrernes fundamentale kulturelle værdier. Her vil jeg godt medgive at visse af SFs udmeldinger ikke har været klare nok. Her hvor jeg er, respekterer man f.eks. folks bedetid med bederum etc. ikke mindst fordi man er et gammel indvandrerland, har været igennem børnesygdommene og har måttet tilpasse sig utallige andre lignende besynderligheder (set ud fra et sekulært eller kultur-kristen synsvinkel). Noget man ikke har i et ofte overdrevent etnocentistisk og anti-globalistisk europa.

Henning Ristinge

Villys vankelmodighed var ikke kun Villy's skyld det var alle os der var aktive i SF fra 70ernes og frem til muhammedtegning-krisen - det var vores skyld. Vi forrådte partiet og venstreorienteringen i dette land ved ikke at fremføre og kæmpe for en realistisk og fundamentalt venstreorienteret tilgang til indvandring og tilpasning af fremmede - og dermed åbnede vi dørene på vid gab for Pias og Krarups stormtropper. Virkeligheden er at din skildring af socialdemokratiet er en forkert skildreing, de opførte sig og vedblev at opføre sig vankelmodigt af præsist samme grund - det var som jeg ser det dig mig og Jørgen Garb ovenfor der svigtede - ved ikke at kaste os over formuleringen af en realistisk multikulturalt baseret tilgang til indvandrerpolitikken en sammenhængende venstrefløjspolitik er ikke blevet svigtet for den har aldrig eksisteret - og det er det egentlige problem

Henning Ristinge

Paul - du fremstiller det som om at Socialdemokratiet, Sf og venstrefløjen havde en godt politik som først Socialdemokraterne forrådte og derfter SF det samme. Virkeligheden er imodlertid at folket i en vis forstend havde ret, og der derfor er grund til at følge dem et stykke af veje. Ingen af de nævnte partier havde noget der ligner en indvandrerpolitik eller en politik som realistisk kunne stille noget op over for det faktum at indvandrerer ikke er en særlig type mennesker men derimod - bare det - mennesker. Mennesker som er bærere af såvel reaktionære som progessive kulturelle elementer. Socialdemokraterne og SF og ikke mindst EL ligger totalt undedrejet grundet på årtiers forsømmelser. Man overlod formuleringen af sin indvandreproliytik (i det omfang man g´havde en) til grædekoner og do-gooders. Man gav derfor Pia Kærsgaard alle kortene på hånden. SFs kursskifte var og er nødvendigt, folket stemte med fødderne og i et vidst omfang havde de ret. Men SF's kursskifte burde føre til at man nedsatte nogle programudvanlg til at formulere en realistisk flygtninge og indvandrerpolitik, en som med realistiske tiltag kan dæmme op for den racisme siom helt sikkert har stukket sit hæslige ansigt frem her og der i det danske samfund. Jeg håber man indser det i vort gamle parti og ikke bare overlader tøjlerne til meningsmålingerne

@Henning

Vi er i virkeligheden enige om langt det meste. Jeg mener også, at hele centrum-venstrefløjen, d.v.s. alle partier fra EL til DRV, i den grad har forsømt at udvikle en realistisk integrationspolitik og en realistisk flygtningepolitik.

Og det forsømmer de efter min mening stadig, idet EL og DRV stadig hænger fast i den gamle misforståede humanisme. Hvorimod S og SF blot forsøger at lægge hele emnet "dødt" ved at omklamre Dansk Folkeparti og sige "FJONG - det mener vi også", hver gang VKO får en ny strammeride.

Det, som jeg ikke kan og vil acceptere, det er, at centrum-venstres manglende evne eller vilje til at udforme en realistisk politik skal gå ud over alle danskere, som har en udenlandsk ægtefælle. 84% af de ægtefæller, som kommer til Danmark, er gift med en dansk statsborger, og cirka 2/3 er gift med en person med ren dansk baggrund. Så der er på ingen måde tale om, at reglerne i hovedsagen rammer hverken udlændinge eller muslimer.

Reglerne rammer i hovedsagen ganske almindelige danskere. Og ja heraf er der så også en mindre del, som tilfældigvis er muslimer, fordi deres forældre er det, men som i øvrigt har levet hele deres liv i Danmark, og jo dermed er lige så danske som f.eks. danske jøder eller danske katolikker..

Villy Søvndahl stod jo flot på TV2 News i går og slog fast, at en krig, som har drevet 4 millioner mennesker på flugt, ikke nødvendigvis er den bedste måde at slippe af med en diktator på. Men at mange f.eks. sydamerikanske diktatorer er blevet væltet p.g.a. en kombination af pres indefra og udefra.

Så her udfordrer Villy jo flot VKO´s påstand om, at deres politik er den eneste mulige, som kan føre frem til det resultat, alle er enige om det ønskelige i.

Helt ærligt, hvor svært ville det være for Villy at sige, at der også er andre og bedre måder at bekæmpe muslimsk ekstremisme end ved at genere dansk-australske eller dansk-kinesiske par, der gerne vil bo sammen i Danmark? Fuldstændig som med kritikken af Irakkrigen ville han jo have fat i den lange ende, ganske enkelt fordi han sagligt set har ret.

Men i virkeligheden er skylden jo i hovedsagen Socialdemokraternes, idet det er dem, som efter Helle Thornings overtagelse af magten begyndte at føre kopipolitik i stedet for at udforme deres egen politik. Og derfor er det måske også urimeligt at pukke så meget på SF, som jeg gjorde i starten af denne tråd. Nu var det bare SF, tråden handlede om, og da "søvndalisterne" har lagt sig meget tæt op af den katastrofale kurs, som Thorning og Sass-Larsen m.fl. fører, så var det så dem, der måtte stå for skud denne gang.

VKO´s skattestop og det påstående "udlændingestop", som dog er totalt bluff, idet indvandringen til Danmark aldrig har været større end under VKO, var jo populært hos vælgerne. Og så måtte S jo hellere overtage begge dele i stedet for at udforme sin egen politik mente Thorning og Sass-Larsen m.fl.

Skattestoppet har S jo omsider fundet modet til at aflive, så nu mangler vi bare, at S også finder modet til at aflive det lige så tåbelige og usaglige såkaldte "udlændingestop" a.k.a. "fast og fair politik", som består i at chikanere alle danskere med udenlandske ægtefæller, samtidig med at det vælter ind over grænserne med udenlandske studerende og arbejdstager.

Sågar endda også fra netop de lande, hvor man ellers er så hysterisk optaget af at reducere antallet af familiesammenføringer som følge af arrangerede ægteskaber, at alle danskere med udenlandske ægtefæller skal generes med den ene overflødige regel efter den anden:

http://www.berlingske.dk/kronikker/udlaendingepolitikkens-tabu

Lars Hansen:

»(…) samtidig med at det vælter ind over grænserne med udenlandske studerende og arbejdstager. «

Hvis man er en god folkesocialist skal man naturligvis mistænkeliggøre og lægge udenlandske studerende og arbejdstagere for had?

Velkommen i kolonihavehuset!

Lidt tal vil måske være nyttige her til at illustrere, hvor latterligt det hele er:

Hovedtal for 2009, antal opholdstilladelser:

Familiesammenføring og adoption: 5.229
Erhverv: 9.145
Studie m.m.: 16.400¨
EU/EØS: 24.330
Asyl m.m.: 1.366
Ialt: 56.470

Ansøgninger om familiesammenføring 2009 fordelt på nationalitet:

Tyrkiet 781
Thailand 760
Filippinerne 418
Kina 248
USA 230
Pakistan 218
Irak 168
Rusland 157
Vietnam 146
Somalia 135
Brasilien 133
Afghanistan 126
Ukraine 122
Polen 114
Marokko 114
Iran 97
Tyskland 95
Sri Lanka 79
Øvrige 2.059

@Per

Nej man skal ikke mistænkeliggøre udenlandske studerende og arbejdstagere. Men det er da ved gud for grotesk, at man på den side lukker 10.000-vis af udenlandske studerende og arbejdstagere ind i Danmark og samtidig fastholder regler, som tvinger danskere med udenlandske ægtefæller til at flytte til Sverige "fordi vi af hensyn til integrationen skal styre antallet, der kommer til Danmark".

Mon et dansk-thailandsk ægtepar er vanskelige at integrere i Danmark end en pakistansk studerende eller en indisk arbejdtager? Det tror jeg næppe.

Lars Hansen:

»Det, som jeg ikke kan og vil acceptere, det er, at centrum-venstres manglende evne eller vilje til at udforme en realistisk politik skal gå ud over alle danskere, som har en udenlandsk ægtefælle. 84% af de ægtefæller, som kommer til Danmark, er gift med en dansk statsborger, og cirka 2/3 er gift med en person med ren dansk baggrund. Så der er på ingen måde tale om, at reglerne i hovedsagen rammer hverken udlændinge eller muslimer. «

Hvis man er en god folkesocialist er man tilhænger af en lovgivning der går ud over udlændinge og muslimer, men vil ikke være med til en lovgivning der også generer etniske danskere?

@Per

Hvis man er en god folkesocialist, så erkender man, at velstående lande er nødt til at have en indvandringspolitik, og at helt åbne grænser ikke er nogen realistisk løsning.

Og naturligvis har en dansker fortrinsret til at bo i Danmark med sin udenlandske ægtefælle frem for personer, der ikke har nogen familiemæssig tilknytning til Danmark, men som bare gerne vil hertil for at arbejde eller studere.

Så hvis man skal "styre antallet af hensyn til integrationen" som både Venstre, Konservative, Socialdemokraterne og - ja - også SF officielt mener, så må man nødvendigvis gøre det ved at styre antallet af arbejdstagere og studerende, der kommer hertil, og ikke ved at styre antallet af danskere, som må få lov til at bo i deres eget land med deres ægtefælle.

Asylpolitik er så et emne for sig selv, idet Danmark her har nogle konventionsmæssige forpligtelser, som vi er nødt til at leve op til.

Men reelt er det alligevel på asylpolitiken, at de største ændringer er sket under VKO, da Danmark fra 1983-2001 også gav flygtningestatus til såkaldte "de facto" flygtninge, som typisk er krigsflygtninge, og sådanne flygtninge samt deres familiemedlemmer udgjorde hovedparten af indvandringen til Danmark fra 1983-2001.

Paul Richardt Metelmann:

»En anden strategi for SF og resten af rød blok kunne være at forsøge at påvirke vælgerne til at få en anden holdning, end den de har i forvejen. Det kunne både være i forhold til retspolitikken og indvandrer -og flygtningepolitikken.«

Helt enig med Paul Richardt Metelmann.

Som Svend Auken i sin tid sagde (citeret efter hukommelsen), så er det arbejderpartiernes opgave at tale op til det bedste i arbejderklassen og ikke at tale ned til alle fordommene.

Hvor er det trist at vi ikke længere har politikere af den støbning i S og SF.

@Per

Måske misforstod du mig. Når jeg finder det relevant at forholde sig til, hvilke lande de familiesammenførte ægtefæller og børn faktisk kommer fra, så er det bestemt ikke fordi, at jeg har noget imod muslimer. Det har jeg virkelig ikke.

Men hele regelsættet er jo reelt lavet med det éne formål at begrænse indvandringen til Danmark fra muslimske lande, idet et stort flertal i den danske befolkning rent faktisk HAR temmelig meget imod muslimer, og derfor ønsker, at indvandringen fra de muslimske lande begrænses mest muligt.

Og derfor er det da også relevant at konstatere, at reglerne faktisk ikke engang sikrer opfyldelse at dette ønske, og at hovedparten af de mennesker, som de rammer, slet ikke er muslimer.

Der er 1 muslimsk land i top-5 og 4 muslimske lande i top-10 over antallet af ansøgninger om familiesammenføring. Men alligevel føres hele den danske debat ud fra den forudsætning, at familiesammenføringer udelukkende er noget, der finder sted fra muslimske lande som Tyrkiet og Pakistan. Det er sådan set bare den udbredte misforståelse, jeg gerne vil have manet i jorden.

Lars Hansen:

»Og naturligvis har en dansker fortrinsret til at bo i Danmark med sin udenlandske ægtefælle frem for personer, der ikke har nogen familiemæssig tilknytning til Danmark, men som bare gerne vil hertil for at arbejde eller studere.«

Lars Hansen opstiller her et falsk dilemma eller blander æbler og pærer om man vil.

Der er absolut ingen sammenhæng mellem problemstillingen om hvem der må gifte sig med hvem og så problemstillingen om at Danmark indgår i et internationalt samarbejde med resten af verden, hvor der udveksles arbejdskraft og studerende.

Hansen postulerer implicit at en opholdstilladelse udstedt til en person i et såkaldt blandet ægteskab automatisk må medføre at Danmark vil have mulighed for at modtage en udenlands student mindre. Hvad er det dog for noget vrøvl!

@Per

Nej det påstår jeg på ingen måde. Det er partierne SF, S, K, V og O som påstår, at det er vigtigt for integrationen, at der ikke kommer for mange udlændinge til Danmark.

Og så er det bare, at jeg siger, at hvis de virkelig mener det, så må de jo begrænse antallet af udenlandske arbejdstagere og studerende, som kommer hertil, i stedet for at tvinge danskere med udenlandske ægtefæller til at flytte til Sverige.

For min skyld kan vi sagtens fortsætte med at modtage det nuværende antal studerende og arbejdstagere - foruden alle dem, som er gift med en dansker, og ønsker at bo her.

Henning Ristinge skrev:

"Og hvad er så dit og Pauls forslag Lars - sådan rent politisk - at vi opløser den der virkelighed hvor alting er fordrejet og vælger os en ny?"

Jeg har vel allerede svaret på dette. Men for nu at skære det ud i pap, så er mit forslag, at venstrefløjen fuldstændig som med Irak-krigen og økonomien siger lige ud til vælgerne, at der findes andre og bedre løsninger på de ting, som de fleste er enige om er et problem, end VKO´s.

Henning Ristinge

Det er ok og det kan jeg vanskeligt være uenig i Lars, Men det er jo sådan at man båse skal lede og også lade sig lede ellere rettere lytte og gå på kompromis med det folkelige flertal man står overfor. Jeg synes at du i nogen af dine tidligere us´dtalelser kom meget tæt på Thomsens besynderlige forestillinsgverden. Jeg mener at der på dette område har været for meget med politics on the run hvad angår SF og jeg kan kun håbe at man vil sætte sig ned og formulee en sammenhængende indvandrerpolitik, men jeg ser ikke noget problem i at man forsøger at begrænse muslimsk indvanding i en periode (det vil jo altid være periodisk) eller på anden måse styre indvandringen lidt nå man som du siger pludselig stå med noget der ligner et folkeligt flertal mod muslimsk indvandring. Virkeliogheden er, hvad jeg også før gjorde opmærksom på, at fagbevægelsen og den samlede venstrefløj stemte (SF og de senere VSere) eller var imod (DKP) at Danmarks skulle have indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien dengang i 1967. Det var de borgerlige og DA der ville have åbnet grænserne - det var sgu ikke os andre. Men vi var så dem der sagde at når man har sagt a siger man også be - og folk skal behandles ordentligt ogvi ville ikke acceptere racisme.

Men der er smertegrænser for alt alt og det er rimeligt at slå lidt back, vi har jo visse forpligtigelser nå det gælder flygtninge som vi ikke hverkan kan eller bør undsige, hvis man oplever at der er problemer med at finde den rette balance mellem integration og tilpasning.

Henning Ristinge

jeg er som tidligere nævnt selv gift med en udlænding så nogety af det vi her snakker om er noget jeg oplever på egen krop. Alligevel kan jeg godt se at man kan være i en politisk situation hvor man kan være nød til at acceptere indført lovgivning - der er jo andet og mere på spil end bare det her emne.

Henning Ristinge

I øvrigt hører jeg til dem der også er bekymret over SFs sexuaklpolitik, som jeg i tiltagende grad finder uacceptabel, men det er en anden sag. Alligevel ville jeg givet stemme SF hvis jeg var hjemme, jeg ser ingen alternativer - og da i alle tilfælde slet ikke til venstre

Henning Ristinge siger, at han er tilhænger af at man "begrænser muslimsk indvanding" og i samme åndedrag, at "vi ville ikke acceptere racisme". Det er da en selvmodsigelse, der er til at tage og føle på.
Hvis det ikke er racisme og grov diskrimination at ønske at sortere potentielle indvandrere efter religiøse kriterier, så ved jeg ikke hvad det er.

Henning Ristinge skriver som sædvanlig mange og alenlange kommenaterer med udgangspunkt i sit foretrukne epistemologiske udgangspunkt:

Moral er godt, men dobbeltmoral er dobbelt så godt.

@Henning

Som jeg har forsøgt at illustrere med konkrete tal, så er problemet, at man ikke må diskriminere på baggrund af race, religion eller nationalitet. Og derfor er det ikke muligt på samme tid at have en "stram" indvandringspolitik for muslimer og en "slap" for andre grupper. Og godt det samme efter min mening, for det ville faktisk være en racistisk politik, og det går jeg bestemt ikke ind for.

Hvad man derimod KAN styre er, på hvilke betingelser, man lader folk komme til Danmark. Og her støtter jeg langt hen ad vejen den politik, som VKO har ført, og som i hovedsagen betyder, at flygtninge er blevet skiftet ud med arbejdstagere og studerende.

Havde Nyrup i tide gjort det samme, så kunne han formentlig have beholdt magten, eller i hvert fald var venstrefløjens parlamentariske ørkenvandring næppe blevet så langvarig.

Det eneste, som jeg ikke kan og vil acceptere, det er, at begge sider i Folketinget i deres forsøg på at imødekomme vælgernes bekymringer og erobre magten lader dansk-udenlandske par fungere som syndebukke for de problemer, flygtningepolitikken har medført.

Jeg kan godt forstå, at SF valgte at indgå en aftale med S i sommeren 2008, for dermed at lukke den angrebsflanke af, som hedder at "oppositionen er dybt spillet om udlændingepolitiken". Men jeg mener ikke, at det, som de to partier er blevet enige om, er specielt fornuftigt.

S og SF har groft sagt vedtaget, at alle udlændinge igen skal have ret til fuld bistandshjælp i Danmark. Samtidig med, at danskere med udenlandske ægtefæller fortsat skal tvinges til at flytte mindst 3 måneder til Sverige, hvis de f.eks. ikke kan låne 62.231 kroner i banken til en sikkerhedsstillelse eller, hvis deres ægtefæller ikke kan lære at tale dansk ved selvstudium.

Men hvis der er noget, som et flertal af vælgerne er imod, så er det da netop, at udlændinge strømmer hertil for at "nasse på vores sociale ydelser" eller at udlændinge "ikke gider arbejde".

Så uanset at jeg godt forstår motivet bag, at S og SF ikke vil have fattigdom blandt indvandrere og flygtninge i Danmark, så mener jeg, at det er et helt forkert sted at tage fat.

Det er fint nok at reformere reglerne og f.eks. afskaffe starthjælpen og 450-timers reglen, men så må man sætte noget andet i stedet, som kan sikre, at det ikke er så attraktivt for udlændinge at flytte hertil, som kun har ringe chance for at klare sig på vores arbejdsmarked.

For en stor underklasse af arbejdsløse udlændinge er jo netop det, som i høj grad er med til at skabe alle problemerne, lige fra ghettodannelser over kriminalitet til racisme.

Vi har også fri bevægelighed i EU, som nu også omfatter en række østeuropæiske lande, hvor levestandarden ikke er meget højere end den er i f.eks. Tyrkiet eller Pakistan. Og vi ser faktisk allerede en ikke helt ubetydelig indvandring fra disse lande.

Så efter min mening er der ingen vej uden om at rulle det sociale sikkerhedsnet i Danmark lidt tilbage ved f.eks. at indføre et optjeningsprincip. Det skal bare ikke gøres på en måde, hvor man specifikt går efter at ramme bestemte grupper, som VKO gør.

Det er klart, at dette er ikke traditionel venstreorienteret politik, men også venstrefløjen må altså erkende, at globaliseringen ikke kan stoppes, og at det ikke er muligt at køre med en "lukkede grænser åbne kasser" politik, som basalt set er det, S og SF er blevet enige om.

Vælgeranalyser viser også, at vælgerne hælder mere til "åbne grænser lukkede kasser" og dermed noget, som i praksis lige bortset fra familiesammenføringsreglerne minder meget om VKO´s politik, så S og SF er stadig ude af trit med vælgerne på dette område, uanset hvor meget de rent retorisk forsøger at omklamre Dansk Folkeparti.

Henning Ristinge

Jar Lars selvfølgelig kan man ikke og bør man ikke kunne behandle folk ulige på grund af deres etniske baggrund. Man har derfor valgt andr3e tiltag og nogen af dem ammer sådan nogen som mig og min ægtefælle. Min opfattelse er at det er noget SF har måttet acceptere, det er ikke noget de elæsker. Men hele misæren skyldes netop denne mangelpå en realistisk og jordnær indvandrerpolitik som vi tidligere talte om. Nu er situationen den at vi lever i et demokrati og at der er et folkeligt flertal der handler og vil tingene anderledes på punktyer hvor vi ikke er enige med dem. Men det er man i et vidst omfang nød til at acceptere hvis man vil en ny regering og så må man så begynde at arbejde på at ændre folkeopfattelsen, og det kan man kun med en ny og bedre politik. Den der 24 års regel er jo langt hen symbolpolitik fra den borgerlige regerings side den virker kun i begrænset omfang. Jeg ville anbefale Villybog de andre at man sammensætter et udvalg af folk der virkelig ved nogt om området og udarbejder en ny poltitik, en som både er jordnær og moralsk og ideologisk acceptabel. Men politisk set ville det være tåbeligtr at blotte sig lige nu, på et tidspunkt hvor meningsmålingerne viser at man har stoppet fremgangen for DF og er begyndt at dreje udviklingen. Men som sagt kan jeg ikke følge debatten så tæt som du kan, jeg kan kun kommentere på det jeg ken se i medierne og der forekommer det mig at SF har handlet korrekt ved at gribe boltene medens de han i luften og ikke lade DF rende med de første udmeldinger. Enkelte borgerlige journalister begyndte så at lave fælder for at fange Villy med en for hurtig udtalelse, men det er jo også vilkårene. Men partiet burde arbejde på at sikre en politisk platform hvorfra man også kan lede, som Paul rigtigt formulere det, det er for hult bare at lade sig lede. Men er nød til at kunne fremlægge oh henvise til en jordnær politik. Men der er det at jeg siger at folk som jeh Jøren Garb og Paul Metelman selv, er ansvarlige deri at vi ikke gjorde nok for at sikre at SF havde et ordentligt indvandrerudvalg og en ordentlig indvandrerpolitik, men istedet overlod det hele til Thomsen typer i fortiden, det er det der nu rammer os selv, vi kan ikke vaske hændene vi er selv skyldige. Jeg forsøhgte selv at opstille til indvandreudvalget der i 1993 men blev vraget da jeg ikke havde lavet en ordent,lig platform og andre mente at jeg var 'for lang til højre' som man formulered det. men det er en anden snak og jeg kan ikke vaske hænderne, jeg burde have forsøgt at skrive nogle forslag til en politik på baggrund af mine opfattelser af hvad multikultur bør og kan være.

Henning Ristinge

Jeg mener at detver lidt let for folk som Jørgen Garb og Paul Metelman nu bare at vaske hænderne og skælde ud, ikke mindst Jørgen har selv været nmed til at sammensætte indvendre udvalg af fiólk som ikke kunne være 'venstreorienterede' (læs good dooers) enogh, det er den slags som gjorde at vi pludselig endte op i der fra sidst i 90erne.at blotte hele flanken til fri udnyttelse for DF Det duer ikke så bare at sidde at skælde ud bagefter, det var mere rimeligt at forsøge at udbedre skaden ved at være med til sekv at forsøge at formulere og fremføre en bedre politik.

Henning Ristinge

Ikke at jeg synes at dit indlæg fortjener svar Thomsen, men alligevel. Såå… du mener ikke der eksistere grænser for vækst? Er det det du fortæller os?

Hvor mange flere indvandrere vil du ha? Hvor mange flere kan vi rumme - 2 000 - 10 000 - 100 000 – 1 000 000 000 – 2 millioner, 10, 20, 100 – hvor går grænsen? Når du sætter den - råber jeg så racist efter dig?

Virkeligheden er at der er grænser for alt og ikke mindst at der er smertegrænser for alting og virkeligheden er også at Danmark allerede i dag må anses for overbefolket – ikke mindst hvis vi skal sammenligne os med de fleste afrikanske og ja endog Kina – men også her kan man jo debattere hvad kriteriet er for overbefolkning.

Personligt mener jeg at nå et land fundamentalt set ikke længere har plads til vildtlevende dyr – og når hele landet stort set er én stor kolonihave - ja så er landet overbefolket.

Virkeligheden er også at det ikke er muligt at tage alle de mennesker ind i Danmark og det øvrige Europa som gerne vil udvandre. Du hører bare til dem der nægter at se virkeligheder i øjnene.

Jeg har sagt til dig før og jeg siger det til dig igen – hver gang du generalisere og taler om ’muslimer’ som om der vare tale om en udelelig enhed – er du selv rascist – du ophører først med at være racist det øjeblik du indser at mennesker er mennesker.

Der er ikke nogen i denne verden der kan grupperes efter et eller andet prædikat – et eller andet stempel vi kan putter på dem – der er ikke en samlet gruppe som kan betegnes som muslimer – mere end der er en gruppe der kan betegnes som Kristne – eller som ateister eller noget andet –

Der er ’kun’ mennesker – og der er grænser for enhver vækst, enhver stykke land kan blive for lille til det pres der er på det - og der er også forpligtigelser – moralske forpligtigelser som vi alle har over for visse mennesker som er i ulykke af den ene eller anden grund.

Din besynderlige ideologi er for længst blevet til tåger som du bruger til at hylde dig selv ind i og som kan hindre dig i at tage stilling eller tage ansvar for noget som helst – du hverken tør eller vil – det er lettere at sige nej end at skulle tage stilling …..

Henning Ristinge:

»Ikke at jeg synes at dit indlæg fortjener svar Thomsen, men alligevel. Såå… du mener ikke der eksistere grænser for vækst? Er det det du fortæller os?«

Jamen dog, Ristinge. Jeg var ikke klar over, at man ligefrem skal gøre sig fortjent til at få et svar fra deres højhed. Det er jo næsten lige som at kommunikere med dronningen. Nu sender du forhåbentlig ikke en regning for din ulejlighed?

I øvrigt er det typisk at du kun kan forsvare dine udtalelser med udenomssnak og ved at forsøge at afspore diskussionen.

Jeg gjorde opmærksom på at dit forslag om at man skal ”begrænse muslimsk indvandring” ved at sortere ansøgere til opholdstilladelse i Danmark ud fra religiøse kriterier er udtryk for grov diskrimination og racisme.

Du ”svarer” ved at påstå at jeg agiterer for ubegrænset indvandring, hvilket jeg naturligvis aldrig har gjort.

Du er med andre ord løbet tør for argumenter i en debat der handler om kvalitet, og nu forsøger du så at vige uden om, ved at forsøge at starte en debat om kvantitet.

God dag mand øskeskaft.

@ Per Thomsen

Du skrev for et par dage siden:

"Når SF og S i øjeblikket laver politik og fremsætter forslag uden at tage De Radikale og Enhedslisten med på råd, er det jo fordi de ved, at de har 'et alternativ flertal'”.

Det er en god pointe. Men jeg tror, at både A, B, F og Ø ved, at dette ikke er omkostningsfrit. Jeg tror, at hvis C+V havde vidst, at prisen på O's stemmer er steget så meget, så ville de have ageret anderledes i 2001.

Sider