Brevkassen: Jeg under hende det bedste, men ...

Bente, 8240 Risskov

Jeg har en meget god og nær veninde, som er blevet single efter et flerårigt, alvorligt parforhold med en yderst sympatisk mand. Deres kemi gik desværre i vasken, men de har en teenagesøn, som bor skiftevis hvert sted nu.

Min veninde er 42 år og underviser på VUC, så hun omgås en del unge mennesker, hvilket tydeligvis præger hendes selvforståelse. Kort efter bruddet har hun haft affærer med to yngre kolleger, hun har samlet en gift mand op i byen og taget ham med hjem, og hun har flere gange lagt an på gamle bekendte, som har afvist hende.

Jeg under hende virkelig noget sjov og et lidt vildt liv, men jeg frygter, at omgivelserne begynder at devaluere hende, og at det skulle komme hendes søn for øre. Jeg har hørt kolleger kalde hende ’billig’ og ’desperado’.

Mit spørgsmål er: Skal jeg sige det til hende?

Svar I:

Der er nu noget, der kunne tyde på, at du alligevel ikke under din nære veninde det sjov, hun for tiden og efter bruddet med den yderst sympatiske mand, ifølge din fremstilling af historien, opsøger.

Spørgsmålet er, om det forhold ’desværre’ gik i vasken, eller om det bare gik i vasken, og din gode og nære veninde i virkeligheden nu endelig føler sig fri til at leve livet en smule mere bramfrit – og kan hænde lidt mindre sympatisk – end før. Hvem ved, og har du overhovedet spurgt hende?

Er det mon muligt, at du selv har taget stilling og kun vil bekræftes? Noget kunne tyde på det, når du formulerer hendes aktiviteter på netop den facon: at hun har ’samlet en gift mand op i byen’.

’Affærer med to yngre kolleger’ kunne også tydes som den beskrivendes slet skjulte forargelse, der næsten får bibelske dimensioner, hvor man ser den skammelige scene for sig, når den formastelige også flere gange har lagt an på gamle bekendte, der dog har afvist hende. Siger hvem og hvordan og på hvilken hånd?

Bekymringen for andres rygte har i tidens løb medført mange ulykker, især når det er kommet den bekymrede for øre at omgivelserne er begyndt at kalde den gode og nære veninde ’billig’ og ’desperado’, og når bekymringen tilmed udstrækkes til venindens søn.

Dit spørgsmål er, om du skal sige det til hende. Betro hende bekymringen. Svaret er, at du som en god og nær veninde skal gå i kødet på de folk der kalder din gode og nære veninde billig og desperado, og bede dem om at kaste den første sten højt op i luften, så den rammer dem selv i nakken.

- Georg Metz

Svar II:

Kvinder bryder sig faktisk ikke om sex, men dyrker det udelukkende for at indfange en mand, snyde ham til at købe et nedlagt landbrug på Møn, producere 2,1 barn og høre på deres ævl til døden dem skiller. Ej vel?

For mig lyder det, som om din veninde har det sjovt. Hun er kommet ud af et længere forhold. Jeg kan da godt forstå, at hun fjoller lidt rundt. Så var det hende, der havde skrevet, ville jeg bare sige: go girl. Men nu er det dig. Og trods din åbenlyse omsorg for både hende og hendes søn, har jeg faktisk lyst til at give dig en opsang – af den mindelige søstersolidariske karakter, naturligvis.

For hvorfor i himlens navn skal du hoppe med på den præmis, som tydeligt møgreaktionære kolleger, der mener, at de har ret til at blande sig i andre folks kønsliv, og lyder som om de selv får for lidt, sætter op? Og jeg troede ikke engang, at man kunne finde betegnelsen billig hos teenagere på Vestegnen, og da slet ikke blandt voksne mennesker i uddannelsessystemet. Det er da det eneste skammelige i den her sag.

Jeg kan selvfølgelig tage helt fejl. Måske synes din veninde slet ikke, det er sjovt at score unge kollegaer (yeah, right) og måske er hun – af en eller anden grund – optaget af, at etablere et ry som pæn pige blandt sine hjernelamme kolleger. Problemet er, at det aner du heller ikke noget om. Så bed sladrehankene om at knytte og brug i stedet din energi på at lytte. Spørg hende, hvordan hun har det, og hold dine egne meninger for dig selv.

Kvinder har så forbandet travlt med at mene en hel masse om, hvad andre kvinder skal og bør. Lyt til hende, og brug anledningen til at overveje, hvad hendes livsvalg prikker til i dig.

- Anna Von Sperling