Læsetid: 6 min.

Frihed skal også kunne nydes af de fattige

Afmagt i menneskers liv - ikke social ulighed i sig selv - er den største udfordring for at skabe større social retfærdighed. Staten kan ikke nøjes med at sikre, at de individuelle frihedsrettigheder eksisterer - den bør også tilse, at alle har mulighed for at nyde godt af dem i praksis
Frihed. Selv om de kronisk forarmede måtte lære at affinde sig med deres afsavnsprægede livs og muntert tage det på sig, vil den munterhed aldrig kunne fjerne deres reelle friheds-berøvelse. Den vil fortsat være en kilde til lidelse.

Frihed. Selv om de kronisk forarmede måtte lære at affinde sig med deres afsavnsprægede livs og muntert tage det på sig, vil den munterhed aldrig kunne fjerne deres reelle friheds-berøvelse. Den vil fortsat være en kilde til lidelse.

Noel Celis

10. april 2010

I vor tids politiske filosofis hovedstrøm står de dominerende teorier om retfærdighed i betydelig gæld til en tankegang, som i vidt omfang blev indledt i 1600-tallet af Thomas Hobbes. Denne tankegang er kendetegnet ved overvældende betoning af en hypotetisk 'social kontrakt', som indbyggerne i en suveræn stat på en eller anden måde formodes at have indgået med hinanden. Den således implicit forudsatte kontrakt tænkes at definere de 'nødvendige institutioner', som ethvert samfund behøver. 'Kontrakt-tilgangen' har sat et stærkt præg på den moderne politiske tænkning om retfærdighed, men dens begrænsede fokus kommer til at indsnævre analysen af retfærdighedsbegrebet urimeligt. Især fordi den bringer teorier om retfærdighed på afstand af de faktiske liv, som mennesker lever.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

At frihed skal nydes og nydes af fattige virker på mange forvirrende, når vi i dansk politik ellers sætter begreberne frihed og lighed sammen.
Kapitalisten kan tale om frihed uden lighed, liberalisten Fogh Rasmussen om frihed uden tolerance, mens socialisten sætter lighed som forudsætning for frihed.

I dagens Jyllandsposten findes i Hauges Hjørne en måske konstrueret skabelsesberetning, men alligevel en gangbar opfattelse hos højrefløjen, her hos de engelske konservative - et apropos til artiklen fra The Gurdian.
Hauge finder, at det var de konservative, der dannede velfærdsstatens grundlag, men "da de konservative havde skabt den engelske velfærdsstat og kunne glæde sig over værket.... de gode tider.... da var det, at socialisterne genopfandt fattigdommen...." Og han slutter i Danmark: "Hvis det ikke lykkes at opfinde fattige og helst fattige børn, da vil det ikke lykkes socialdemokraterne at genvinde magten."
Da fattes man ord om samfundets socialklasser.

Søren Kristensen

Selvfølgelig er der er der brug for, ud over en generel indkomstudjævning, at tilgodese de tilfælde hvor særligt dysfunktionelle sociale- og helbredsbetingede forhold gør livet både mere besværligt og dyrere end normalt. Men jeg hører til dem der tror folk langt hen ad vejen godt kan lide at opfatte sig sig selv som selvberoende og derfor hellere modtager deres almisser som mere eller mindre obligatorisk overførselsindkomst (det sociale sikkerhedsnet) frem for en klynge af særlige tillæg, nøje udregnet på baggrund af hin enkeltes specifikke handicap omend dette princip måske er mere retfærdigt ud fra et millimeterdemokratisk synspunkt.

Det vigtige er, som altid, at de der "virkelig har behov", får den hjælp og økonomi de har brug for og hvem siger det ene udelukker det andet, andre end politikerne?

Søren Kristensen

Groft sagt er samfundsværdierne ligesom en stor tag selv buffet og adgangsbilletten til herlighederne er uddannelse. Når det er sagt, skal man huske at også veluddannede kan blive syge og gå på tvangsauktion og få brug for hjælp og blive fattige. Men i det store og hele er det først og fremmest de bedst uddannede blandt de mange veluddannede og deres efterkommere der forbruger og forvalter samfundsværdierne. At samfundsværdierne ideelt set tilhører os alle er en anden snak, som sikkert bliver mere aktuel hvis/når vi får en anden regering.

Beklager, enten tilhører værdierne os alle eller ikke.
En ny regering gør ingen forskel. Men opfattelsen af folket er forskellig. Det forlyder, at dronningen i aften holder det folkelige gilde, anderledes end den senere gallamiddag. Indbudte er ministre, biskopper, politiske ledere, borgmestre og anden øvrighed. Den påbudte påklædning er kjole og hvidt, herlighedsværdierne idealitet legitimeres