Klumme
Læsetid: 4 min.

Jeg omfavner mit reaktionære jeg

Jeg vil have en fast sexpartner og ketchup på min hotdog. Trods min unge alder lever jeg efter reaktionære principper
Velsignelse. I andre må gernespise al jeres junkfood økologisk. Bare jeg må få min ketchup og mit eget liv.

Velsignelse. I andre må gernespise al jeres junkfood økologisk. Bare jeg må få min ketchup og mit eget liv.

Bjørn Køhler

Moderne Tider
24. april 2010

For noget tid siden proklamerede en af mine venner, at han og kæresten igennem fem år havde besluttet, at de skulle have et åbent forhold. Fra nu af kunne de frit være sammen med andre. De havde problemer, og for dem var det at være sammen med andre en måde at redde deres forhold på. Jeg nikkede lyttende. Men indeni var jeg ved at gå amok. Jeg havde mest af alt lyst til at holde et længere foredrag om, at man skal holde sig til én partner, hvis man vil have det til at fungere.

I dagene efter blev jeg mere og mere kørt op over, hvor forkert de håndterede deres kærlighed. Og så slog det mig: Hvis det er den bedste løsning for dem - så er det jo ikke forkert. Hvad hvis det egentligt er mig, der er gammeldags - og dem, der har set parforholdslyset?

25-øren og nymoderne stads

Derfra kunne jeg ikke se andet end reaktionære og konservative holdninger i mit 23-årige jeg: Jeg tænker, for at sige det pænt, nedsættende om kvinder, der har mange forskellige sexpartnere. Det ville føles som et stort nederlag for mig at blive skilt og få delebørn. Jeg er imod euroen, kun fordi jeg synes, at det ville være underligt ikke at kunne betale med to-kroner. En pølsevogn i København er begyndt at lave økologisk tomatmos i stedet for ketchup, men jeg vil bare have den skide Heinz. Jeg forstår ikke hypen omkring en iPhone, fordi det for mig er unødvendigt og noget nymodens stads. Min fire år gamle Nokia kan da sms'e og ringe, hvad mere er der brug for? Jeg foretrækker frikadeller frem for sushi. Og jeg vil have 25-øren tilbage. Kongehuset skal bestå, bare fordi sådan har det altid været. Jeg vil bo sammen med min kæreste og vores Bolia-møbler, fordi det er mere ordentligt end et bofællesskab, som mange af mine venner bor i.

Jeg har altid holdt mig til én mand ad gangen - og i de (meget få) perioder jeg ikke har gjort det, der har jeg haft enormt dårlig samvittighed.

Selvbevidsthedens resultat

Ved nærmere eftertanke kunne jeg derfor pludseligt forstå, hvorfor jeg af og til af folk på mig egen alder er blevet kaldt snerpet og kedelig. Det er ikke ligefrem kendetegnende for min generation at have svært ved at omfavne nye opfindelser og alternative måder at leve sit liv på. Min nye selvbevidsthed resulterede i, at jeg ville forsøge at se anderledes på tingene. Jeg kunne acceptere min tilgang til ketchup og valuta - men hvorfor skulle jeg ubevidst og automatisk dømme mennesker, der er mere frie og nytænkende med deres sexliv og deres mobiltelefoner?

Men selv om jeg prøvede at få mig selv til at tænke, 'ej, hvor fedt gjort', når jeg så Paradise-deltagerne have sex for åben skærm, eller at sige 'ja, det kan ske', når jeg hørte om folks utroskab, så var der noget, der strittede ganske genstridigt imod i mig. For jeg havde mest af alt bare lyst til at råbe ad tv'et, at det var ulækkert - og at sige, at hende, der fjollede udenom, skulle tage sig sammen.

Sandheden er jo, at jeg har de holdninger, fordi de for mig er rigtige. De giver mig en form for tryghed. Det er lidt ligesom med religion. Kristendom, islam og hvad der nu ellers findes, tilbyder mennesket en opskrift på, hvordan de skal leve deres liv. Så behøver de ikke selv at tage stilling hele tiden. Jeg er ikke religiøs, og derfor giver mine principper mig i stedet et fast holdepunkt, jeg kan navigere efter i en verden fuld af forandringer og muligheder. For meget forandring kan faktisk gøre os mennesker syge, hvis vi ikke har de faste holdepunkter. Det ser vi nu med de nye folkesygdomme, depression og stress.

Tilbage i tiden udviklede verden sig selvfølgeligt også, men forandringerne kom i doser. Forandringsperioder blev altid efterfulgt af en periode med stabilitet. Men eksperter vurderer, at vi siden 1960'erne og 1970'erne har befundet os i en konstant forandringsperiode. Og det er her, de reaktionære holdninger kommer ind: Måske de skal ses som en modreaktion på, at alt hele tiden er nyt?

En reaktionær modreaktion

Jeg genkender min tilgang til for eksempel parforhold og mobiltelefoner hos flere på min alder. Vi har brug for noget, der aldrig forandrer sig. Vi er altid på vej et eller andet sted hen. For mit vedkommende af sted på højskole, til udlandet, så til en ny uddannelse, dernæst en ny lejlighed, en ny by. Vi skal hele tiden vælge mellem tusinder af muligheder i forsøget på at realisere det projekt, som vores liv er. Vi har brug for noget, hvor vi ikke skal vælge. Hvor vi ikke skal navigere, men hvor vores indbyggede principper gør det for os. Og måske er det netop principperne, der gør, at vi kan træffe valg og håndtere forandringerne.

Det er i hvert fald sociologernes forklaring. Det er ikke sikkert, at det er min. Lige gyldigt hvad, så har jeg besluttet mig for at omfavne mine reaktionære holdninger. I hvert fald når det gælder mit eget liv. I andre må, med min velsignelse, hoppe fra partner til partner, købe tusinder af applikationer med iPhonen og spise al jeres junkfood økologisk. Bare jeg må få min ketchup.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Er du stenbuk?

Birger Nielsen

Det er rigtig dejligt at læse, at du tør stå ved det du rent faktisk føler. Bare der var flere som gjorde som du.

Der er så forfærdeligt mange mennesker som har så forfærdeligt travlt med at fortælle andre mennesker hvorledes de skal indrette deres liv og hvad de skal tænke, tro og mene for at være 'acceptable'.

Jeg er overbevist om, at de fleste som forsøger at efterleve disse prædikanters udgydelser føler sig forvirrede og frustrerede og egentlig i mange henseender, bare ønsker at levet et trygt og mere forudsigeligt liv.

Hans Jørgen Lassen

Hvordan bærer man sig ad med at "omfavne" sit jeg=

Eller omfavne sine reaktionære holdninger?

Det kan man sgu ikke på dansk. Der er slet og ret tale om en anglicisme, og anglicismer er dårlig stil, udtryk for manglende sprogbevidsthed og omtanke.

Birger Nielsen

@Hans Jørgen Lassen - hvorfor dog ikke.

Hvis det er det engelske sprogs indfletning i dansk tale og skrivemåde du går efter, så er du vist 50-60 år for sent ude!

Hvorfor gør du ikke som Sabrina og omfavner din reaktionære holdning til sproget - altså uden at præ'ke for andre!

Hans Jørgen Lassen

Birger,

Hvad har man blogs til, hvis det ikke er for at udtale sin uforbeholdne mening om hvad som helst?

I øvrigt er der nogle sprogfornyelser, som ikke er så ringe, og andre, som blot er resultatet af manglende omtanke, elendig eller totalt fraværende sprogfornemmelse og - bevidsthed. Den med "omfavne" vil jeg henføre til sidstnævnte kategori.

Man kan ikke omfavne sine reaktionære holdninger. Man kan sikkert alt muligt andet, stå ved dem f.eks., gå helhjertet ind for dem, men ikke omfavne dem. Hvordan skulle man kunne gøre det?

Hvordan ser en sådan omfavnelse ud? Må jeg bede om en tegning, gerne i farver.

Birger Nielsen

Jo Hans Jørgen, det er jo osse det jeg gør :)

Hvad synes du om indholdet i artiklen?

Hans Jørgen Lassen

Birger,

Sabrina har nogle ganske udmærkede og sympatiske pointer.

Men hun skriver ikke godt, indlægget er ikke helstøbt hverken i form eller indhold.

Hvad skal man f.eks. stille op med sådan en bemærkning:

Kongehuset skal bestå, bare fordi sådan har det altid været.

Birger Nielsen

Hans Jørgen - jeg kan godt følge hende. For mig at se er det et udtryk for hendes manglende lyst til forandring, og tilsyneladende noget som hun ikke har tænkt dybere over.

Der er også mennesker som ustandselig ønsker forandring, uden at tænke dybere over det.

Vi er så forskellige, men tør ofte ikke vise det, fordi vi bekymrer os om omgivelsernes reaktion.

Det er vel det dilemma hun føler hun står i.

Gør hvad du føler er rigtigt eller gør hvad du tror andre forventer af dig. Jeg tror hun bliver et mere lykkeligt menneske, hvis hun gør det første.

Denniz Bertelsen

Havde gjort sig godt som dansk stil! Men ellers, arj...
En rimelig sort-hvid fortolkning af "ungdommen", som jeg bestemt ikke bryder mig om. Fordi vi er nogle der vil af med kongehuset og som spiser økologisk betyder det jo ikke, at vi springer vi ud i åbne forhold.
Tillykke med at være blevet "klogere" på dig selv, men tro ikke, at du er blevet klogere på os andre.
Behold du bare din ketchup.

Det reaktionære er behovet for gentagelsen/trygheden

I Brasilien forsøgte man at fjerne gadebørn fra bybilledet, ved at tilbyde dem en bolig, og en lysere fremtid.
Da man besøgte dem efter et stykke tid, fandt man dem sovende nede i deres vante omgivelser, skraldespanden.
Omstillinger er ikke noget at grine af.