'Jeg reducerer kompleksiteten. Det skal være sort og dyrt'

Der sidder en fyr i baren på hotel SAS Radisson i Århus. På bordet står et glas rødvin. En åben notesbog med stikord på række vidner om en tjekket mand, og samme historie fortæller det trimmede skæg, den mørke sweater med de asymmetriske syninger og benene, der er lagt over kors, før Mathias Vestergaard retter dem ud og rejser sig for at give hånd.

»Jeg forsøger at reducere kompleksiteten. Derfor har jeg besluttet, at mit tøj kun skal være sort og dyrt«, siger han og smider sin bløde strikhue i sofaen:

»Indtil nu er jeg stået op hver eneste dag og har skullet skabe mig selv. Det er skræmmende. Nogle gange tænker jeg, at jeg har toppet. 24 år. Fra nu af går det kun ned ad bakke«, uddyber Mathias.

Indtil videre er manøvren dog lykkedes. Mathias har drevet sin egen virksomhed, siden han var 17. Her beskæftiger han sig med alt fra freelancejournalistik og foredrag til kommercielle hits som trendsitet gademode.dk, hvor Mathias er direktør for 10 frivillige fotografer og to redaktører. Senest lancerede han sit eget online-magasin i anledning af den københavnske modeuge, og på Vesterbro Torv i midten af Århus er Mathias artisten bag fotoudstillingen Signs of Time.

»Jeg har en defekt. Det er en fejl, iværksættere har. Vi går i gang med projekter, fordi vi tror, de kan lade sig gøre. Og så er jeg god til at tegne et fremtidsscenarie, hvor andre dygtige folk også hopper med på ideen,« forklarer Mathias, der altid sørger for, at verden kender hans meritter.

Visitkortet er enkelt og arrogant. Fire ord: »Mathias Vestergaard« og »Google me,« skal lede venner og samarbejdspartnere ind på de hade- og fangrupper, Mathias har oprettet om sig selv på Facebook, og på det opslag på Wikipedia, der slår blandt andre Tøger Seidenfadens ditto med flere længder i sin rigdom på detaljer om Mathias. Sidste år tog han skridtet helt ud og gjorde endelig sig selv til egentligt brand, da Mathias Vestergaard blev til Mathias Vestergaard™.

I alt er Mathias en fyr med usædvanlige evner, og det er måske den mest præcise betegnelse for Mathias:

»Alien of extraordinary ability. Jeg planlægger at emigrere til USA til efteråret, og det er den kategori, min immigrationsrådgiver foreslog, at jeg ansøgte om at komme i,« siger Mathias, der bliver gift med sin kæreste i dag, for at de kan udvandre sammen.

Mathias er mere ualmindelig end de fleste unge. Alligevel er han også netop ligesom dem:

»For unge i dag er livet et projekt, som skal skræddersys, og det er Mathias et præcist eksempel på. Han viser projektliggørelsen af tilværelsen,« siger Anne-Marie Dahl. Hun er fremtidsforsker i sin egen virksomhed Futuria og kender Mathias fra researchen til sin bog om Popstars-generationen, der udkom i januar. Den er på én gang et portræt af nutidens unge og en vurdering af deres værdi som fremtidens arbejdskraft.

I forrige uge blev endnu en bog om vor tids ungdomsgeneration sendt på gaden. Lektor og forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning Jens Christian Nielsen er blandt hovedkræfterne bag antologien om Den svære ungdom. Også han ser Mathias som et typisk eksempel på sin tid:

»Det at blive eksponeret og stå frem valideres som noget positivt i ungdomslivet i dag. Jo mere du er på, jo mere succes har du«, siger Jens Christian Nielsen.

Men med diagnosen hører enigheden op. De unge er flakkende, zappende, selviscenesættende og selvoptagede. Det gearer både dem og Danmark til en fremtid, hvor vinderen kendetegnes ved evnen til at netværke og til at skabe nyt, mener Anne-Marie Dahl. Hvis de klarer den så langt, indvender Jens Christian Nielsen. For presset hviler på de unge, lige som det gør på Mathias. I Den svære ungdom kortlægger Jens Christian Nielsen og et stort panel af eksperter den strøm af tegn på mistrivsel, som det fører med sig fra bulimi til cutting, selvmordstanker, angst og ensomhed.

Hjertets intelligens

På havnen i Filmbyen i Århus holder Anne-Marie Dahl til. Her er optimismen intakt. Anne-Marie Dahl kalder Mathias for »vidunderlig«. Han lader sig styre af ægte arbejdsiver. Kombineret med sansen for iscenesættelse er Mathias og nutidens andre unge en generation af vindere på det arbejdsmarked, som tager form i årene, der kommer:

»Mathias sætter sig selv i scene for at blive interessant og dermed blive brugt, men han tager også en uddannelse. Han er en af de unge, som vil bruge sin viden og skabe noget i fællesskab med de andre individualister i det her innovations- og netværkssamfund, som er fremtiden«.

Be, think, innovate er Grundfos' kerneværdier, og Eccos vision er at have det bedste brand inden for innovativt fodtøj, forklarer Anne-Marie Dahl. Med andre ord afhænger vækst af evnen til at skabe nyt. Nye tanker opstår bedst i teamwork, og både det skabende drive og deltagelse i mangfoldige netværk på tværs af fag og landegrænser er essenser i ungdomskulturen i dag.

»De fleksible, som er i besiddelse af en nødvendig indre sammenhæng, vil blive vor adel«, citerer Anne-Marie Dahl den norske psykiater Finn Skårderud i et andet nedslag i sin profeti om vinderholdet. Det handler om, at samfundet forandrer sig med en fart, hvor den uddannelse, de unge tog i går, er gammel i morgen. Her bliver evnen til at zappe og sadle om en kompetence i sig selv.

»De unge er vant til at være i hvirvelvind og til at være i bevægelse. Deres tilgang er åben over for, at et karriereforløb ikke er lineært, og det ruster dem bedre end de gamle, som bliver stressede«, siger Anne-Marie Dahl.

På bogens sidste sider taler Danmarks grand old man inden for organisations- og ledelsesteori professor Steen Hildebrandt om »hjertets intelligens«. Ungdommens selvfokus og forventningen til et liv fyldt med selvrealisering og mening er for ham en livsduelig strategi. For kun den ægte passion kan guide den unge i et samfund, hvor mangel på speciallæger i dag kan være vendt til arbejdsløshed om 10 år.

»Det er helt centralt at finde sin egen vej i dette inferno og hele tiden kunne bære processen med, at du knap nok ved, hvor du er på vej hen. Der er ingen andre veje gennem dette end at mærke efter i sig selv og finde sin drøm«, siger Anne-Marie Dahl.

Mathias og hans generation af popstars er et faktum. Men livsduelig er ikke det mærkat, Jens Christian Nielsen og striben af eksperter hæfter på tidens mentalitet i Den svære ungdom.

På kanten af succes

Ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er Jens Christian Nielsen og flere kolleger i færd med at afdække former for mistrivsel blandt Danmarks unge i et omfattende toårigt forskningsprojekt. I deres arbejde trækker forskerne på en portefølje af eksperter, og de har ordet i Den svære ungdom, der er en udløber af det store projekt.

I et kapitel om cutting fortæller klinisk psykolog Bo Møhl, at 21,5 procent af danske gymnasieelever direkte har skåret i eller skadet sig selv. Fra Psykiatrisk Center Bispebjerg forklarer klinisk professor Merete Nordentoft om en firedobling i antallet af selvmordsforsøg blandt piger de sidste 12 år, og lektor i klinisk psykologi Susanne Lunn henviser til, at 24 procent af alle unge piger mellem 14 og 25 er i risikozonen for at udvikle en spiseforstyrrelse. I alt estimerer forfatterne, at 20 procent af Danmarks unge kan blive tabt for livet, fordi de aldrig overvinder ungdommens problemer.

Samtidig har de forskellige former for mistrivsel mere end én ting til fælles:

»De unge skal skabe sig selv og deres eget livsprojekt, og når vi taler med dem, tegner de billedet af, at det hænger helt på dem selv, om det lykkes. De mange former for mistrivsel rammer unge, som er pressede af præstationsræset«, siger Jens Christian Nielsen.

»Diskrete problembærere«, kalder han de unge og fortæller en historie fra sit projekt. Den handler om en pige, som går i gymnasiet. Hun er lidt tykkere end de andre veninder, og hun er også hårdere spændt for, når det gælder de faglige opgaver. Til gengæld har hun udviklet sin egen strategi, når det handler om at tackle vægten og de sene aftener ved computeren:

»Jeg har en form for spiseforstyrrelse - jeg kaster op engang imellem«, siger hun til Jens Christian Nielsen under et interview. Men hun siger det absolut ikke til veninderne, forklarer lektoren som et typisk eksempel på, hvordan de unge skjuler deres bekymringer og den destruktive adfærd, de fører med sig. Andre eksempler er ensomme unge, som digter fantasiverdener med fiktive venner for at dække over deres ensomhed, eller som klarer sig eminent i skolen, så ingen opdager, at fritiden bliver brugt til tanker om selvmord eller til at snitte sig i armen.

Og sådan kører møllen i drømmefabrikken, hvor alle løber for at blive den succes, de andre ligner:

»Der er så meget selvfremstilling forbundet med det her, at det er rigtig svært at snakke med andre om problemerne«, sukker Jens Christian Nielsen.

Mathias ved godt, hvad forskerne taler om. Det er de dage, hvor selvværdet går i nul, og han ikke orker at stå ud af sengen. Da er Mathias »pissebange«:

»Hvad har jeg egentlig opnået i mit liv ved at være alien of extraordinary ability og tage alle de her billeder som fotograf? Det er en tvivl på, om jeg overhovedet går den rigtige vej, og hvad det hele skal blive til,« forklarer han.

Langt fra Bouche d'Or

I selvrealiseringsprojektet kan det altid gå galt, siger Mathias. Lige nu sidder han og laver post production på portrætfotos af 322 advokater til 78 kroner stykket, og »det er der ikke meget glamour over«. Men det gælder om at huske på, at der går 1.000 fiaskoer på en succes og 1.000 timer på en enkelt stjernestund, selv om det ikke er det indtryk, hverken Facebook, Wikipedia eller omtalerne af Mathias Vestergaard™ i alverdens medier efterlader.

Når Mathias ligger i sengen, prøver han at huske på, at bølgedalen følger med. Men han forstår godt, hvis andre har svært ved at gøre det samme:

»De historier, der ikke handler om succes, passer bare ikke ind i de narrative rammer, vi har som mennesker«, forklarer Mathias og opfordrer til, at samfundet begynder at snakke anderledes til sin ungdom:

»Jeg tror slet ikke på, at den her livsstil er idealet for alle, og det er dybt problematisk, at vi altid taler, som om den er. Det lægger et endnu større pres på dem, der gerne vil have et liv, hvor de møder kl. otte og går hjem kl. 16,« siger han.

På sit kontor i Århus Havn trækker Anne-Marie Dahl på skuldrene. Innovation og netværk er fremtiden, selvrealisering og iscenesættelse er vilkårene, og det er der ingen mening i at kæmpe mod.

Men måske har forældre og uddannelsesinstitutioner et særligt ansvar i forhold til at snitte drømmene til, siger hun. Både studievejledere og uddannelsernes rekrutteringskampagner bør forberede kokkeeleven på, at der er masser af kartoffelskræller mellem ham og Bouche d'Or, og juristen skal vide, at hans kandidatgrad først og fremmest er sexet i styrelser og forvaltninger landet over, der er præcis det modsatte.

»Skære superdrømmen ned til en dagligdagsdrøm. Det er for sent at gøre med mine egne børn. Men det er et råd, som jeg håber unge forældre kan tage med«, siger Anne-Marie Dahl.