Læsetid: 4 min.

Beværtet: En delikat hotdog

En hotdog må affinde sig med en lav plads i madhierakiet. Men nu har restaurant Nimb påtaget sig at give den en forfremmelse
Hotdog. For hver bid, der ryger ned af den udmærkede hotdog fra Andersens Doghouse på Nimb, fordøjer man illusionen om et liv med højere kvalitet.

Hotdog. For hver bid, der ryger ned af den udmærkede hotdog fra Andersens Doghouse på Nimb, fordøjer man illusionen om et liv med højere kvalitet.

22. maj 2010

Det regner med pølser. Danskerne spiser 100 millioner røde pølser årligt. Alligevel har pølsevognene det svært. Det skyldes blandt andet en bredere bevidsthed om ernæring samt det forhold, at et stigende antal andre fastfoodkoncepter dækker vores behov for det hurtige og nemme.

Det, der engang kun blev betragtet som junkfood eller fastfood maden fra pølsevognen eller grillbaren kan man i dag møde i diverse delikatesseetablissementer, der opgraderer kvaliteten af ingredienserne og sætter et nyt og sundere skær over de hurtige nemme måltider.

Grillbar

Netop kvalitet og delikatesse klinger meget godt, hvis man skal beskrive Nimb, der ejes af Tivoli og er beliggende ved Tivolis indgang, skråt over for Københavns Hovedbanegård. I bunden af Nimb, der åbnede i 2008, er brasseriet samt gourmet-restauranten Herman placeret. Restauranten modtog i marts 2009 en michelinstjerne med køkkenchefen Thomas Herman ved roret. I madtemplet finder man også Vinoteket, der har ét af nordens største vinkort, samt Nimb Bar, der er placeret øverst i bygningens fyrstelige lokaler. Alt sammen i omgivelser med masser af detaljer, dansk design og god service.

Den gode service strækker sig næsten ud på gadeplanet, hvis man besøger Nimbs grillbar, Doghouse. Her har den japanske franchisevirksomhed Andersen, der gør sig i bagværk på dansk, overtaget gourmetgrillbaren fra Løgismose. Løgismose måtte sidste år dreje nøglen om for gourmetsupermarkedet og trak sig i den forbindelse også fra grillbaren. Bagerikæden Andersen, der nu lejer sig ind, tæller over 70 bagerbutikker i Japan, en god håndfuld i Californien samt et par stykker på Sjælland. På Doghouse er specialiteten hotdogs. Hotdogs, hvor kvaliteten er langt højere end i de gængse pølsevogne.

De adopterede amerikanske hotdogs, der har eksisteret i Danmark siden 1920erne, erhverves sædvanligvis med pølser, der er tilsat svinekød. Det er svært at få øje på en betydelig udvikling inden for kvaliteten af de pølser, vi spiser i Danmark, hvis man kigger på de pølseproducenter, der dominerer markedet. En hotdog har nogenlunde smagt sådan cirka som en hotdog har smagt de sidste 90 år. Nok har der været en afstikker i ny og næ, men rundt regnet er der et sted mellem 15 og 18 procent vand i alle hovedproducenternes pølser, en fedtenergiprocent på 80, lavt indhold af kød og et højt indhold af kollagen; et uopløseligt protein, der binder vand, og som blandt andet findes i bindevæv. Der er en høj koncentration af kollagen i meget senet kød og hos ældre dyr. Den slags kød er selvfølgelig langt billigere end skært kød, og det skaber mulighed hos producenterne for at pumpe pølserne med vand.

Signalmad

Det rige vestens kolossale fokus på sundhed og kvalitet tegner sig som små mad- revolutioner i de lokale andedamme og rammer også vores traditionelle spiser. Og ikke for ingenting. I Danmark har vi med årtiers lange fokus på kvalitet og nordiske råvarer fået verdens bedste restaurant lige i baghaven. Og flere og flere insisterer på delikatesse og kvalitet. Madens rolle bliver i trange tider et essentielt holdepunkt. Den signalerer tryghed i utrygge tider, og erindringen om det, vi altid har spist, skaber fast grund under fødderne. Maden skaber status, der hvor status skal opretholdes og frihed, der hvor den indskrænkes. Nogle essentielle behov, vi i et vist omfang ser forsøgt opfyldt, ikke mindst i mediernes enorme fokusering og fascination af, hvad man skal spise til middag eller morgenmad eller frokost. Det gælder varieteten af maden; ordene for det; hvor vi kan købe det bedste af dit, og hvordan vi kan tilbereder det bedste af dat.

Men med maverne fyldt af alt det rigtige mad bumper vi ind i en problemfyldt økonomi og private budgetter, der begrænser os. Gourmetpaladserne og delikatessebutikkerne står nogle dage gabende tomme, og man skal kigge langt efter vellystne gæster, der vælter sig i alskens gourmetvarer. Vi skærer ned på forbruget af luksusgoderne. Vi forsøger at tilpasse os tiderne. Og nu skal vi til at arbejde mere. Ligesom resten af den europæiske befolkning, der ligger syd for vores maver, gør det.

Grand Danois

For hver bid, der ryger ned af den udmærkede hotdog fra Andersens Doghouse på Nimb, fordøjer man illusionen om et liv med højere kvalitet. Jeg betaler 50 kroner for min Grand Danois. En stor såkaldt gourmethotdog med 125 g Bornholmsk ristepølse. Pølsen er lavet på økosvin og økookse. Den er lagt i sprækken på et stykke velbagt hvedebrød og pølsen hygger sig i bornholmsk sennep, hjemmelavede sprøde løg, kantarelremolade og syltede agurker. En helt igennem udmærket hotdog, der opfylder nogle helt basale krav om god smag, god næringsværdi, umiddelbar gennemskuelighed og prisrimelighed. En tolkning af en hotdog, der både placerer sig i kategorien god kogekunst, hvor tilberedning og råvarer er i fokus, samt i kategorien gastronomi, hvor refleksionen over kogekunsten, madkulturen og måltidet tages i betragtning. Når det så er sagt, er oplevelsen ikke ud over det sædvanlige. Nogenlunde den følelse, man får ved at spise en god slagterpølse, lidt nybagt hvidt brød og lidt forskellige marinader. Følelsen af gourmet udeblev, og hvis den var noget stort, var den lidt voldsom.

At få den serveret og tilberedt på denne måde betyder, at en hotdog pludselig kan være noget, man nøje overvejer og rangerer på den indre skala af behovstilfredsstillelse. Pølsen er god. Men enden for hvordan det mest ydmyge af mad bliver behandlet, som noget ophøjet og svøbt i mode, er svær at se. Det er godt for kvalitetsniveauet, men måske mindre godt for de behov, der søges tilfredsstillet gennem en insisteren på at svøbe mad ind i andet end det gode og velreflekterede måltid. På den anden side bærer den slags justeringer en besked med sig om, at intet mad er for lavtstående i hierarkiet til at blive dekonstrueret og forfremmet til noget bedre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rachel Henderson

Jeg har prøvet den billigste de havde på menukortet,og selv om det også skulle være af "gourmet-type" var det altså ikke nogen god oplevelse.

Hot-dog'en smagte for fedt og for salt. Kantarelremoulade lyder godt, men smager for voldsomt af salt og fedt og noget andet, jeg ikke lige kan identificere. I øvrigt er remoulade da en misforståelse på hot-dogs. Brødet var ikke noget særligt.og personligt ville jeg have foretrukket et grovere brød.

Det bedste bud på en bedre hot-dog kommer pt. fra den økologiske pølsemand foran rundetårn. De smager rent faktisk godt, har n god balance, og er ikke helt så fede som alm. pølser, der normalt indeholder 25 % fedt.