Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Min venindes kvælertag

21. maj 2010

Veninden, København

Jeg har på mit studie på KU fået en nær veninde. Vi har ikke kendt hinanden mere end et års tid, men på kort tid er vi blevet dybt fortrolige. Vi kan både studere sammen, gå i byen sammen og snakke hudløst med hinanden.

For fem uger siden blev hun dumpet af sin kæreste. Jeg lovede hende, at hun kunne ringe 24/7. Nu ringer hun hver morgen inden badet og hver nat, lige før hun går i seng. Hun siger hver gang, at hun bare går og venter på, at jeg også dumper hende, fordi jeg bliver træt af hende.

Hun siger det med sådan en irriterende ironi, som presser mig til at forsikre hende om, at min linje står åben for hende. Hvis jeg ikke svarer på hendes opkald, sender hun en sms, hvor hun undskylder, at hun er så belastende.

Jeg kan ikke holde det ud længere. Hendes ironi og klynk virker kvælende på mig, hver gang jeg prøver at sætte grænser. Jeg vil væk, men jeg vil ikke smække døren i hovedet på hende. Hvad skal jeg gøre for at komme ud af det her meget omklamrende forhold?

Svar I:

Hvad har man venner til, hvis ikke de er til trøst og opmuntring, når modgang rammer? Jeg kan selv tilstå, at jeg da givetvis i perioder - ikke mindst i fjerne unge år - har kunnet opleves som en belastning af mine venner, fordi jeg var modløs og ked af det. Heldigvis valgte de ikke at droppe mig af den grund.

Du oplyser, at det kun er fem uger siden, at din veninde blev dumpet af sin kæreste. Herregud, fem uger. Så længe bør man da i hvert fald være bedrøvet, hvis et godt forhold brister.

Hvorfor går du ikke over i en aktiv rolle i forholdet til din veninde? I stedet for, at du skumlende påhører hendes jammer, bør du tage hende med ud til begivenheder, der kan muntre hende op. En god biograftur, gerne til en tudefilm, så hun får legitimt afløb for tårekanalerne. Bagefter kan du ovenikøbet hive hende hen et sted, hvor der er mulighed for, at hun møder en attraktiv fyr. Kærestesorger har det med at gå væk, når en afløser er indplaceret.

I givet fald vil din veninde genvinde et overskud, som hun kan have brug for, når du trænger til trøst.

- David Rehling

Svar II:

Du må naturligvis fortælle hende, hvordan hendes opførsel virker på dig. Men først bør du overveje, hvorfor du finder hende så irriterende. Hvis I har været dybt fortrolige, kunnet gå i byen sammen, studere sammen med udbytte og endda snakke hudløst sammen, hvad er det så præcist, der har ændret sig? Har din veninde ændret hele sin væremåde?

Har hun afsløret sider af sig selv, som byder dig imod, og som du blot ikke har set tidligere? Er det magtforholdet mellem jer, der har forskubbet sig? Kan du ikke klare, at hun er afhængig af dig? Er hun dalet i din agtelse? Har hun mistet status? Føler du, at du selv mister status?

Bliver du utålmodig over, at hun ikke er 'kommet over det'? Eller kan du i virkeligheden ikke klare at blive konfronteret med triste følelser? Savner du hendes gamle jeg? Måske føler du dig i virkeligheden ladt i stikken?

Mulighederne er mange, eftersom følelser er noget sammensat noget. At hendes optræden virker 'kvælende', er ingen forklaring; det er i svaret på, hvorfor den virker kvælende, forklaringen ligger. I sig selv kunne det jo være hyggeligt at sige godmorgen og godnat til en god veninde.

Hvis du får på det rene, hvor problemerne ligger, og stadig gerne vil fortsætte venskabet, må du sige til hende, at du føler dig presset til at forsikre hende om din 'troskab', at du måske godt kan forstå, at hun føler sig usikker i denne tid, men at I aldrig vil kunne få et ligefremt og naturligt forhold til hinanden, hvis du føler, at hun klamrer sig til dig. Fortsætter det så alligevel, og du ikke kan holde hende ud - ja, så må du 'slå op'. Og fortælle hende, hvorfor. Ikke alle problemer kan løses.

- Karen Syberg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu