Læsetid 5 min.

Elektronikken holder øje med søvnen og slankekuren

Søvn, mad, skridt, puls, bevægelser. Nye elektroniske hjælpemidler hjælper os til at holde styr på, hvordan vores kroppe har det - og gør det samtidig til en leg at optimere vores helbred. Selvdiagnosticeringen kan dog være farlig
Søvn, mad, skridt, puls, bevægelser. Nye elektroniske hjælpemidler hjælper os til at holde styr på, hvordan vores kroppe har det - og gør det samtidig til en leg at optimere vores helbred. Selvdiagnosticeringen kan dog være farlig
28. maj 2010

I 1990'erne blev den lille elektroniske tamagotchi verdenskendt: Et lille farvestrålende æg, som børn i hele verden passede og plejede. Med et tryk på en knap kunne man fodre den, og med et tryk på en anden kunne man lege med den. Og der blev trykket på 70 mio. små æg verden over. Passede man ikke sin tamagotchi ordentligt, blev den syg og døde. For meget opmærksomhed kunne den heller ikke tåle. En passende mængde omsorg var nøglen til et godt og langt liv.

Det gælder også for 2010'ernes tamagotchi: Mennesket.

Vi er i dag omgivet af elektronik, som kan måle og veje alt, hvad vi gør, fastslår Thomas Goetz, forfatter til bogen The Decision Tree: Taking Control of Your Health in the New Era of Personalized Medicine i sin blog på det amerikanske Wired Magazine.

»Nye helbredsmonitorerende værktøjer giver os mulighed for at føre tilsyn med, hvor meget motion vi får, hvor meget søvn vi får - og de gør det let for os at sætte mål og forbedre os. Med andre ord laver de vores helbred om til en form for leg,« siger han.

Og de elektroniske værktøjer kan bruges såvel i hverdagen som til seriøs genoptræning af for eksempel hjerneblødningspatienter. Her bliver brugerne løftet ud af patientrollen og ind i rollen som aktive brugere af noget, som minder om ... legetøj.

Motion bliver en leg

Blandt tusindvis af helse- applikationer til telefoner findes blandt andet Sleep Cycle til iPhone, som holder øje med ens søvn og sørger for at vække én på det helt rigtige tidspunkt. Telefonen placeres på madrassen, og her registrerer den alle ens bevægelser og laver et dia- gram over søvnen. En halv time inden det tidspunkt, alarmen er sat til, er den opmærksom på, hvornår man vender sig mest i sengen og vækker én på det tidspunkt, hvor søvnen er lettest. I applikationen Lose it! indtaster man alt, hvad man spiser på en dag, og så regner programmet selv kalorierne ud. Man indtaster også motion, for eksempel 45 minutters basketball. Og programmet fortæller én, hvornår man er godt kørende, og hvornår - og hvad -man bør holde op med at spise. Samtidig er man forbundet med venner på for eksempel Facebook, som kan motivere én til at fortsætte - og som følger med i, hvilke madvarer og sportsudøvelser man taster ind.

Formand for foreningen af kliniske diætister Ginny Rhodes ser også både for- og bagdele ved slankeprogrammer som Lose it!

»Vi er nødt til at se i øjnene, at teknologi er kommet for at blive, så hvorfor ikke benytte os af det? Folk køber jo også slankebøger, som nemt kan mistolkes,« siger hun og fortsætter:

»Disse programmer er dog ofte noget tekniske, og det er altså ikke alle, der får noget ud af det. Et program kan så være lige så svært at gennemskue indholdet af som for eksempel en slankebog, men risikoen for forkert brug er ikke større end ved så meget andet, hvis programmet er ordentligt skruet sammen.«

Hun råder dog folk til at undersøge, om der er en videnskabelig dokumentation bag programmer som Lose it! Og hun råder til at man fravælger programmer, som ikke er udarbejdet af diætister eller andre ernæringsprofessionelle.

Fælles for flere af applikationerne er, at man kan få en umiddelbar respons på sine prøvelser, idet man er forbundet til et helt netværk af venner. Det gælder også Nokias Sports Tracker. Når man har mobiltelefonen i lommen, kan den tælle, hvor mange skridt man tager, hvor langt man løber og hvor hurtigt. Gps'en i mobilen sørger for, at man kan uploade sin rute på nettet - under eller efter løbeturen - så ens venner kan følge med. Ens løberesultater bliver gemt, og man motiveres til at slå egne eller andres rekorder.

Fællesskaber

Jakob Eg Larsen er lektor ved DTU og forsker i mobile applikationer og teknologier. Han tror, at vi i fremtiden vil se mange flere af den type mobilapplikationer:

»Der findes allerede rigtig mange inden for helseområdet, og de bliver mere og mere avancerede,« siger han.

Fordelene er, at programmerne skaber motivation hos brugerne og er med til at danne nye fællesskaber. Derudover kan man i god tid blive opmærksom på, at der er noget galt med ens helbred. Men der er også en bagside ved den nye teknologi:

»Bare fordi der bliver me- get information tilgængelig for folk, er det ikke sikkert, at de kan overskue, hvordan de skal bruge den, og hvad konsekvenserne er,« siger Jakob Eg Larsen.

Det er muligt, at man kan se sit søvnmønster på en skærm, men hvad betyder det? Og hvad gør man for at ændre sine søvnvaner?

»Desuden er der en risiko for, at informationerne kan blive misbrugt - noget, som brugeren måske ikke tænker over, når han deler sin løbetur med andre,« siger han.

Genoptræning af syge

Elektronikken kan også bru-

ges til genoptræning efter alvorlige sygdomsforløb.

Henrik Hautop Lund er professor ved DTU's Institut for Elektroteknologi og forsker i det såkaldte playware; interaktiv elektronik, der motiverer folk til at sætte mål og genoptræne deres kroppe. Et projekt, som er lige på trapperne, består af specielle interaktive fliser, som kan sættes sammen ligesom legoklodser og sættes op som moduler på gulv eller væg. Hver flise lyser op i forskellige farver, afhængigt af hvordan man går på den eller trykker på den.

»Det er ligesom forskellige spil, som er tilpasset til den platform, man har bygget, men også de aktiviteter, man er interesseret i. Og de skal bruges til genoptræning af for eksempel hjerneblødningspatienter og hjertepatienter,« fortæller han.

Henrik Hautop Lunds tværfaglige Center for Playware står også bag et projekt til ældre, som i deres eget hjem skal lære at vedligeholde evner, fysiske som kognitive, ved at lege.

»Denne form for nye, intelligente elektroniske værktøjer kan motivere os til at gøre forskellige ting af lyst. Man glemmer helt det sundhedsfremmende formål,« siger han.

Og det samme mener han gælder hverdagens små applikationer til telefonen, hvis altså de er godt lavet.

»Det vigtige er, at man får en respons på det, man gør, for det er det, som gør det sjovt og motiverende,« siger Henrik Hautop Lund, som tror, at fremtiden vil byde på masser af elektronisk hjemmebehandling, som folk kan bruge i deres hverdag.

Han ser dog også en fare ved selv-monitoreringen:

»Selvdiagnosticering kan være farligt. Og det er enormt vigtigt, at der er fagpersonale ind over,« pointerer Henrik Hautop Lund.

Legoklods-fliserne bliver for eksempel linket til en central enhed som et hospital, hvor fagpersonale kan overvåge og fortolke informationerne.

Mange af de små plastic-tamagotchier er døde i dag, 10-20 år efter de havde deres storhedstid. Så det blev altså ikke til forever and ever, som sangerinde Trine Bix proklamerede i pophittet »Tamagotchi« i 1998.

Men måske nåede de at lære os noget ...

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu