Læsetid: 8 min.

Hvordan besparelser blev en årlig københavnerbegivenhed

En ukendt x-faktor i en matematisk model har tvunget København til at fortsætte nedskæringerne på børnehaver og vuggestuer, sådan at hovedstaden i dag risikerer at betale renter på et lån fra dens egen kasse, hvilket giver - ja, gæt engang - flere nedskæringer
Tid. Pædagog Mads Juul Øhlenschlæger spiller firkant med nogle af børnene i Børnehaven Garvergården, Vesterbro, København. Flere kommunebesparelser rammer i institutionerne i København, og det koster tid og leg med børnene.

Tid. Pædagog Mads Juul Øhlenschlæger spiller firkant med nogle af børnene i Børnehaven Garvergården, Vesterbro, København. Flere kommunebesparelser rammer i institutionerne i København, og det koster tid og leg med børnene.

Kristine Kiilerich

15. maj 2010

Det er ingen nyhed, at der skæres ned i København. Det havde været det, hvis der ikke blev skåret. Besparelserne på de københavnske daginstitutioner er blevet en årligt tilbagevendende begivenhed - næsten på linje med cirkusrevyen. Hvorfor sker det samme hvert år?

»Om jeg har oplevet nedskæringer?« griner Henrik S. Nielsen, så man kan se guldet i tænderne.

Der skal spares 180 millioner på børneinstitutionerne i København, hvis et nyt budgetforslag bliver til virkelighed.

»De er jo bare kommet ...« siger han og hakker gentagne gange med hånden i luften.

Henrik S. Nielsen er leder af den integrerede institution Garvergården på Vesterbro i København.

»Når budgettet kommer i december, så sidder vi hvert år i januar og ser, hvad vi skal barbere væk. I år skulle vi spare 300.000 kroner. Det er knap tre procent af budgettet.«

»Vi kører altid op ad bakke. Nu er der kun personalet tilbage at spare på. Alt andet er skåret væk.«

En tiendedel billigere på fire år

Men det passer alligevel ikke helt. Henrik S. Nielsen kommer i tanke om noget, der godt kunne skæres, og som andre institutioner har fjernet:

»Man kan lade forældrene selv tage bleer med, og man kan også skære maden væk om formiddagen og eftermiddagen.«

»Jeg har set institutioner med sedler om, at den og den nu skylder otte bleer og desuden har barnet lånt af en anden.«

»Det vil jeg ikke. Jeg kan ikke sige: Her er en vuggestueplads til jeres barn, men I får hverken bleer eller mad,« mener Henrik S. Nielsen.

I forrige uge behandlede Københavns Børne- og Ungeudvalg forslaget om at lukke et hul på 350 millioner kroner til næste år.

Forslaget skal indgå i budgetforhandlingerne senere i år og 180 millioner er besparelser på daginstitutionsområdet. Ifølge kommunens egne tal skal et vuggestuebarn i 2011 f.eks. koste 90 procent af, hvad det gjorde i 2008. Besparelserne handler blandt andet om at slå institutionernes ledelse og forældrebestyrelser sammen, at forøge forældrebetalingen, indføre flere tvungne fridage og om at sænke det daglige tilskud til morgen- og eftermiddagsmad fra 12 til otte kroner.

»Når vi skærer i børnenes mad, så er vi jo helt nederst i Maslows behovspyramide. Det er noget skidt. Vi har jo alle interesse i, at børnene får noget sund mad,« siger Sofie K. Led, der som medlem af udvalget for Socialdemokraterne selv har været med til at vedtage forslaget.

- Hvorfor gør I det så?

»For at tage ansvar for, hvor der skal spares penge. Men der er ingen tvivl om, at hvis vi får en større del af kommunens samlede budget, så er det en af de besparelser, jeg helst vil have fjernet,« svarer Sofie K. Led.

En matematisk x-faktor

På Facebook har vrede københavnske forældre lavet en hjemmeside, der protesterer mod nedskæringerne. Her skriver eksempelvis afspændingspædagogen Grethe Kjær: »Jeg er fuldstændig fortvivlet og rasende over at høre om de besparelser vi har i vente på børneområdet ...«

Og hvorfor er det så, at København de sidste mange år, hvert år har vedtaget nye nedskæringer på området?

Ifølge kommunens egne tal er der hvert år fra 2009-2011 sparet omkring 100 millioner kroner på området, såfremt det nye budgetforslag går igennem.

En vigtig del af forklaringen handler om, at den model man har haft til at forudsige børnetallet, ikke har virket. Og når der kommer flere børn end prognosen har forudset, så mangler Børne- og Ungeforvaltningen penge. Der bruges nogenlunde de samme penge, selv om børnetallet er steget voldsomt, og derfor er der færre penge til hvert enkelt barn.

- Hvis prognosen i årevis har været forkert, hvorfor sætter man den så ikke bare i vejret?

»Fordi man ikke matematisk kan finde den x-faktor, der gør, at der bliver flere børn,« forklarer Sofie K. Led.

- Kunne man sige, vi ved ikke hvorfor, men der kommer flere børn?

»Nej, for det ville være en skandale, hvis vi byggede tre-fire institutioner mere, end der var brug for og brugte en halv milliard for meget,« siger Sofie K. Led.

De sidste tre år er børnetallet i København steget mere end de sidste 60 år, forklarer Henriette Bjørn Nielsen, afdelingsleder for kapacitetsstyring i kommunen.

»Vi har haft en total unormal udvikling i børnetallet,« siger Henriette Bjørn Nielsen.

Gælden til sig selv

Hvordan kan det så være, at forvaltningen ikke bare har fået de penge som de har manglet som resultat af flere børn? Det har kommunen ikke villet eller kunnet. De ekstra børn har midt på året udløst lidt under halvdelen af, hvad de kostede. Resten har Børne- og Ungeudvalget selv skulle finde, og det er sket gennem besparelser i form af nedskæringer og effektiviseringer og lån fra den fælles kommunekasse. Et lån, der i dag er på 161 millioner, og som Børne- og Ungeforvaltningen årligt betaler seks procent i renter på - til Københavns Kommunes fælleskasse.

Den gæld vil Sofie K. Led fra Børne- og Ungeudvalget gerne af med.

»Vi arbejder hårdt for til efteråret at få eftergivet den gæld, vi har oparbejdet. Og sparekataloget er netop vores forhandlingsoplæg.«

I sparekataloget indgår et forslag om gældssanering på 31 millioner kroner.

- Men hvis I tror på at få eftergivet gælden, hvorfor vil I så samtidig spare 180 millioner på daginstitutionerne?

»Fordi de priser vi har på området, ikke hænger sammen,« siger Sofie K. Led.

Borgmester på området Anne Vang (S) skriver på sin hjemmeside:

»Vi har valgt at tage fat om problemerne, og vi vil ikke foregøgle, at de kan løses, uden det kan mærkes. Vi vil ikke tage børnene som gidsler i et politisk spil. Og vi har knoklet for at finde en løsning, som er så skånsom som mulig.«

»Det er ikke så usædvanligt, at man kommer derned, og så sidder et barn og græder i garderoben for sig selv. Og der er kun to pædagoger, der ikke kan være over det hele.«

Sådan fortæller Jakob Lindahl, der med børn i Garvergården på Vesterbro er kommet i institutionen gennem fem år. Jakob Lindahl er med i Garvergårdens forældrebestyrelse og i bestyrelsen for KFO, Københavns Forældre Organisation.

»Pædagogerne gør en stor indsats, men de kører hele tiden på det yderste,« siger Jakob Lindahl.

»Samtidig er det en frustration som forældre, at man kommer ned, og der måske kun er et enkelt kendt ansigt og resten vikarer, og at man måske har sat et fjernsyn til.«

Jakob Lindahl fortæller om Garvergården, at det er en af Københavns mønsterinstitutioner, som andre i kommunen skal lære noget af.

»Men man mærker en konstant undernormering og uro. Der er hele tiden nyt personale, fordi nogen stopper. Og i de fem år, jeg er kommet der, har jeg oplevet otte-ti langtidssygemeldinger, hvor det typisk ender med at personen fratræder.«

Du kan få et kys

Garvergården har mere end 120 børn fordelt på vuggestue, børnehave og fritidshjem.

Institutionen deler en stor legeplads med en naboinstitution. Solen skinner og gården er varm, fordi den ligger i læ. Her er skønt. Bålplads og udendørs bordtennisbord, hvidblomstrende rønnebærtræer, gamle olietønder fyldt med grønt - og et plejehjem, hvor ungerne løber rundt mellem de gamle, der også nyder solen.

En dreng står og mærker på sin navle, mens to unger sidder i futtog på skødet af en pædagog.

»Jeg slog mig lige her. Jeg vil gerne have noget is på,« siger en pige og kigger op på pædagogen.

En anden pige lyder optimistisk.

»Sådan noget is man kan spise?«

»Du kan få et kys,« lyder svaret.

En mor til en pige, der skal holde afslutning i institutionen, sidder i gården. Med nittearmbånd, solbriller og en blød østjysk tone, siger Mie Sloth Carlsen:

»Vi vil gerne betale for at forholdene er gode. Også gerne betale mere i skat. Og så snakker politikerne konstant om skattelettelser.«

»Der er blevet råbt op så længe. Vi vil gerne betale for, at det er ordentligt. Men alligevel bliver det dårligere. Derfor har jeg fået en lidt apatisk tilgang til det.«

- Men det virker jo som om, at her er rigtig dejligt. Er det ikke rigtigt?

»Jo, her er, og specielt sådan en solskinsdag. Men der er også en vis udmattelse. Der er ikke så meget tid til at snakke med børnene eller at lave udflugter og den slags.«

Ny struktur en katastrofe

»Børnehavens koloni er væk for længst. Nu har vi også skåret fritidshjemmets,« forklarer leder af Garvergården Henrik S. Nielsen.

»Når jeg sidder og skal finde pengene, tænker jeg, at koloni er en luksus, men egentlig er det jo noget vrøvl.«

»Det var jo den slags oplevelser børnene snakkede om i måneder og år efter. Det skabte gode fællesoplevelser.«

Et af de nye forslag til at spare penge hedder klyngeledelse. Det vil sige, at institutionerne skal slås sammen til at have omkring 350-400 børn under samme ledelse, for på den måde at spare noget administration.

Københavns Forældre Organisation er meget kritiske over for forslaget. Organisationen kritiserer, at de nye forældrebestyrelser skal sidde på områdeniveau med en leder, der typisk sidder med primært økonomien.

»Man flytter bestyrelsens interesser fra det pædagogiske indhold til økonomi. Fra hjertet til hjernen,« siger Jakob Lindahl.

»Det her går voldsomt ud over forældredemokratiet. Det ved vi fra andre steder, hvor det er sket,« siger Jakob Lindahl.

I Århus er den ledelsesform, som nu foreslås i København, upopulær blandt byens forældre.

»Områdestrukturen i Århus er en katastrofe, den skader demokratiet, samarbejdet og ytringsfriheden, den skaber unødvendigt bureaukrati, dræber mangfoldigheden samtidig med at den dræner kommunekassen,« skriver Mette Bach Larsen, daglig leder Forældrenævnet i Århus i en pressemeddelelse.

Mette Bach Larsen kritiserer kommunen for, at der er kommet mere administration og mange nye ledere i strukturen.

»Engagementet og følelsen af ejerskab og nærhed med ledelsen i de enkelte institutioner er forduftet. Beslutningsvejene er blevet kringlede og vejen til toppen lang.«

Besparelser i København

Københavns Kommunes Børne- og Ungeudvalg andenbehandlede den 5. maj et forslag til, hvordan man finder de 350 millioner kroner, der mangler i forvaltningens budget. Forslaget skal indgå i efterårets budgetforhandlinger. Forslaget betyder besparelser og effektiviseringer 180 millioner kroner. Forvaltningen anslår selv, at frem til 2011 vil der årligt blive foretaget besparelser på omkring 100 millioner kroner Mens der i de seneste år er kommet langt flere børn i København, er der ikke fulgt penge med til daginstitutionerne. Derfor bliver der år for år færre penge pr. barn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu