Læsetid: 13 min.

'Hun kan nå så langt som hun vil'

Ordene er store, når venner og modstandere beskriver Danmarks yngste borgmester, socialdemokraten Anne Vang. Hun er i lyntempo blevet en stor profil i sit parti. Hun tør tage alle de kampe, som socialdemokrater ellers prøver at undgå - indtil nu har hun vundet hver gang
God politik. God politik behøver ikke at koste penge, men man kan ikke redde verden uden en krone på lommen, siger Anne Vang

God politik. God politik behøver ikke at koste penge, men man kan ikke redde verden uden en krone på lommen, siger Anne Vang

8. maj 2010

Hun er ikke kun den »dygtigste politiker i sin generation« som folketingsmedlem Mette Frederiksen (S) udtrykker det. Hun kan ifølge overborgmester i København Frank Jensen (S) også »nå så langt i politik, som hun vil«.

Anne Vang debuterede i kommunalpolitik for fire år siden og er i dag landets yngste borgmester, 26 år gammel. Men den brede befolkning lærte hende først at kende i februar 2010, da Berlingske Tidende skrev en artikel om Holbergskolen i København. Her afholdt man forældremøder uden adgang for fædre. Møderne blev afholdt af religiøse hensyn, blev der skrevet. Og så startede en medielavine, hvor politikerne fra liste F til liste O i alle landets medier skældte ud på skolelederen. Især venstrefløjens nykronede konge, Villy Søvndal, satte hårdt mod hårdt og kaldte det »dybt, dybt skadeligt«. Han var ligeledes »rystet« over skolelederen. Og Dansk Folkeparti krævede hans øjeblikkelige afgang. Men ind fra venstre kom Anne Vang og forsvarede skolelederen.

»Skolelederen havde, til forskel fra landspolitikerne, en virkelighed at forholde sig til,« forklarede hun. Møderne handlede om at »nå de forældre, der ellers ikke deltog i skolens arrangementer. Og ikke om religiøse hensyn,« sagde Anne Vang. På den måde var møderne, som faktisk ikke havde karakter af forældremøder, men nærmere cafémøder, en nødvendighed.

Anne Vang inviterede til besøg på skolen, så politikerne kunne se den virkelighed. Kun Pia Kjærsgaard takkede ja, kom, så - men skiftede ikke mening. Socialdemokraternes integrationsordfører Henrik Dam Kristensen virkede irriteret over Anne Vang og meldte ud, at han i hvert fald »ikke ville være med til bombe årtiers ligestillingskamp tilbage.«

Men den nye børne- og ungdomsborgmester stod fast. Snart fik hun opbakning fra fagfolk og formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen, der beskyldte politikerne for at »fare ud med populistisk fis uden at kende fakta«.

Og så var der ellers nogen, der begyndte at trække i land. Især Villy Søvndal foretog en 180-graders vending og kaldte pludseligt mødremøderne for »en god idé«. Han tog sågar ud på skolen for at rede »kommunikationsfejlen« ud.

Kampen ingen vinder

For Socialdemokraterne var sagen om Holbergskolen en ubehagelig påmindelse om det, der har truet med at rive partiet midt over: udlændingepolitikken. Det er en kamp, der kun vil efterlade tabere i egen lejr. Og derfor en kamp, de prøver at undgå.

Men Anne Vang tog den - og vandt. Skolelederen blev siddende på sit kontor, og Holbergskolen har siden holdt flere mødremøder uden protester af nogen art.

I dag siger Anne Vang selv, at det på det tidspunkt var hendes eneste mulighed.

Hun sidder skævt på en lænestol. I en kort, flagrende nederdel. Og flade, pigede sko, der er lydløse ved siden af sekretærernes stiletter. Hendes løse hår dækker af og til for de store øreringe. Midt i det store borgmesterkontor, hvor væggene nærmest er bygget af historie, virker hun lille. Men det er hende, der bestemmer.

»Jeg skulle som leder af den her forvaltning beskytte skolelederen, fordi han havde ikke gjort noget forkert. Den kamp var meget klar for mig,« siger hun.

Få måneder før havde hun taget en anden kamp op.

Igen en kamp, alle andre ville vælge fra, fordi ingen nogensinde har vundet den: Opgaven som ansvarlig for børne- og ungdomsområdet i København. Mange års økonomiske problemer gør, at der skal spares et trecifret millionbeløb, hvor der i forvejen mangler penge. Der kommer flere og flere børn i København, men færre penge til de hænder, der skal passe dem. For ikke at nævne velfærdsstatens vildeste aktivister - forældrene og pædagogerne. Dem, der aldrig lader en nedskæring eller en forandring ske uden en demonstration. Dem, der de sidste to år har fået ændret forvaltningens budget med deres protester.

Men selv her ser den unge borgmester ud til at være kommet godt fra start. De evige kritikere har endda rosende ord til overs for den nye borgmester:

»Det virker, som om hun virkelig gerne vil gøre en forskel sammen med os. Så vi glæder os til budgetkampen, så hun kan bevise det,« fortæller Nina Reffstrup, bestyrelsesmedlem i Københavns Forældre Organisation (KFO).

Og Henriette Brockdorff, formand for BUPL København, forventer, »at hun kan sætte området i centrum«.

Det er noget lort

Tilbage i 2003 meldte Anne Vang sig ind i Socialdemokraterne. Og så gik det stærkt. I 2005 blev hun valgt ind i borgerrepræsentationen i København, og daværende overborgmester Ritt Bjerregaard gjorde hende straks til politisk ordfører. Nu sidder hun med en cand.scient.pol. bag sig og er nummer to i Socialdemokratiet på Københavns Rådhus. Selv har Anne Vang svært ved at sige, hvad det er, hun kan.

»Jeg har lysten til det, og jeg lader mig ikke slå ud, når det er hårdt. Men jeg tror i virkeligheden, der er andre, der er bedre til at sætte ord på mine evner.«

Og det gør de. Faktisk går de samme ord igen og igen, når både partifæller og politiske modstandere skal beskrive Anne Vang: Intelligent, frygtløs og meget seriøs.

»Hun er hårdtarbejdende og fokuseret. Et meget politisk skolet menneske,« siger kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V).

Den tidligere overborgmester og den nuværende, Ritt Bjerregaard og Frank Jensen, fremhæver begge, at »der ikke skal meget til, før hun ser den politiske pointe«, og at hun er »lynende skarp i pæren«.

Hun dukker aldrig uforberedt op til et møde. Også selv om forberedelsen indebærer flere hundrede siders læsning. Siden hun blev borgmester, har hun besøgt over 60 institutioner.

Både hos BUPL og KFO peger man på den dialogprægede tilgang som Anne Vangs stærke side. De fortæller, at hun ikke bare præsenterer forslag, der allerede er vedtaget, som mange andre politikere gør. Hun vil have kvalificeret sine beslutninger med deres hjælp. Også fordi hun rent faktisk har brug for den, som hun selv siger.

»Hun er ærlig omkring, at det er noget lort det hele. Men samtidig viser hun tydeligt, at det er hendes ansvar at løse det,« siger Nina Reffstrup.

Selv mener Anne Vang, at hun ikke har et valg på det punkt. Der skal træffes svære beslutninger. Det kommer til at gøre ondt. Og det skal selvfølgeligt siges.

Men det er ifølge Ritt Bjerregaard ikke en selvfølge.

»De fleste politikere formulerer sig så bredt og generelt som muligt, så man ikke kan hænge dem op på noget. Der er Anne mere modig. Hun har selv en sikker fornemmelse, og derfor er hun direkte og kontant, så man kan forstå, hvad hun mener.«

En skrap moster

Den direkte og kontante facon fik tidligere justitsminister, nu økonomi- og erhvervsminister, Brian Mikkelsen, lov til at opleve, da han langede ud efter Københavns integrationsindsats i sommeren 2009.

Det kom til en dyst i et af DR 2's mest sete programmer, Deadline. Under de varme lamper, på hver sin side af det blanke bord. Til højre en af regeringens mest magtfulde mænd med regeringens stærkeste dagsorden. Til venstre en ung, ukendt kvinde fra det parti, der kun har tabt på denne dagsorden.

Men Anne Vang tabte ikke mælet, og med vært Adam Holms ord var hun »meget stærk og ovenpå«:

»Hun tog téten, og selv om hun på det tidspunkt var den mest uprøvede af de to, så kom hun godt fra det.«

Kritikken af indsatsen i København forstummede efterfølgende.

Der er altså en grund til, at Frank Jensen også betegner hende som en »skrap moster«. Hun er ikke en, der falder i med tapetet. Og hun forventer det samme fra sine kolleger.

»Derfor er hun også utroligt god at arbejde sammen med. Men det kan også få folk til at gå hårdt til hende. Når man er en skarp debattør, får man igen af samme mønt. Det var især en barsk start for hende på Rådhuset,« fortæller overborgmesteren.

Hendes tone kan ifølge Pia Allerslev endda blive helt »spids«, og det kan få andre til at reagere voldsommere på Anne Vangs udtalelser.

»Det er hendes stil, og der kan hun godt være med til at puste til en ild, der ikke havde behøvet at blusse op.«

Flammerne har brændt om Anne Vang en del gange efterhånden. Hun bakkede op om Ritt Bjerregaards projekt med Den Røde Skole, der skabte splid i partiet.

Og for et par uger siden greb hun fat i en anden socialdemokratisk kæphest - måske den største - efterlønnen. I en kronik i Information meldte Anne Vang ud, at efterlønnen skal afskaffes. Stik imod partiets linje. Og uden at orientere Frank Jensen først. Det fik overborgmesteren til at gå ud og modsige sin borgmester.

»Det er ikke uproblematisk, fordi vælgerne har jo brug for klarhed omkring, hvad partiet mener. Man går ikke ud med særstandpunkter af den karakter i offentligheden. Og der har jeg skulle blive enig med Anne Vang om, at politik også er et holdspil. Der er et hold, man skal tage hensyn til. Der er altid noget, der er langt vigtigere end vores personer, og det er partiets mulighed for indflydelse. Og der har jeg talt med hende om, at det fremover er nogle situationer, man skal undgå at skabe,« siger Frank Jensen.

For Anne Vang er debatten om politiske forandringer vigtige og nødvendige. Også inden for partiet.

»Et parti skal kunne rumme mange holdninger, og der skal være plads til at gøre det klart for vælgerne, hvad der er de forskellige holdninger,« siger hun.

Men kan det ikke få dig til at ligne en, der ikke er en holdspiller?

»For mig er det vigtigt, at vi er et hold. For eksempel her på Rådhuset er vi et hold, der diskuterer tingene og finder en fælles linje. Og det er selvfølgelig Frank Jensen, der er primus motor for det,« siger Anne Vang.

En helhedspolitiker

Ifølge Ritt Bjerregaard optager det ikke Anne Vang om det, hun siger, er med eller imod partiets linje. Hun ser derimod kun muligheder.

»Hun tager det op, der er vigtigt. Og det er klogt af hende. Der er så meget moderne politik, der havner i alle mulige former for strategier. Der er Anne mere af den type, at hun orienterer sig, og så siger hun, hvad hun mener - og så står hun på mål for det.«

Som politisk ordfører har Anne Vang været vant til at stå på mål for hvad som helst.

Og i dag, hvor hun har fået et fast område, mener hun stadigvæk, at det er vigtigt at forblive en »helhedspolitiker«.

»Det er klart, at jeg vil blive mere fokuseret på mit område, men det er afgørende for mig, at jeg ikke bliver en sektorpolitiker. Vi politikere skal bevare vores blik på de andre områder, så vi for eksempel i budgetforhandlinger ser hele kommunen og ikke kun vores eget område. Derfor er det også naturligt for mig at kommentere på den nationale politik, fordi det hele hænger sammen. Samtidig er min svaghed, at jeg gaber over for meget. Hvis man kæmper på for mange fronter, er der større chance for at tabe. Og det er jeg meget opmærksom på,« siger hun.

Selv skabt problemer

Det er jo meget modsætningsfyldt. Hvordan vil du få den helhedsorienterede politiker til at hænge sammen med frontindsnævring?

»Det handler om, at jeg skal lære ikke selv at tage alle kampene, men give arbejdet videre. Jeg skal bevare helhedssynet, men bare ikke altid selv kæmpe for det.«

Hendes helhedssyn er baseret på den socialdemokratiske ideologi. En ideologi, Anne Vang stadig mener, er kernen i partiet:

»Politik handler jo om, hvor vi gerne vil hen, en retning for samfundet. Og der mener jeg stadig, at vi rent ideologisk har mere at byde på end højrefløjen. Vi sørger for det, der er vigtigt for den brede befolkning - skole, børnepasning og omsorg til dem, der ikke kan klare sig selv. Jeg mener, den ideologiske forskel bliver så tydelig i lokalpolitik. Altså, vil du have cykelstier eller parkeringspladser?«

Er det derfor, I står stærkere kommunalpolitisk end på landsplan? Fordi forskellen er tydeligere her?

»Nej, jeg mener i høj grad også, at det burde slå igennem på det nationale niveau. Det er os, der står for velfærden. Selv om det er et fortærsket ord, så er det os, der kan levere det, danskerne har brug for.«

Men har I ikke i høj grad været med til at skabe de problemer, København har nu?

»Det har du delvist ret i. Blandt andet er det besværligt, at vi har lånt penge til et merforbrug på mit område, fordi det skal vi betale tilbage nu. Det er derfor også mit primære mål med min post at få lavet en langsigtet økonomisk plan, så vi ikke kommer til at sidde i de her problemer for evigt,« siger Anne Vang.

Ned med kæpheste

Selv om ideologi fylder meget i Anne Vangs bevidsthed, så har hun det ikke godt med ideologiske og politiske kæpheste. Som blandt andet efterlønnen. For samfundet ændrer sig, og nye problemer kræver nye løsninger.

»Vi lever i en dynamisk virkelighed. Derfor har jeg det også svært med kontraktpolitik - det med at påstå, at en bestemt løsning altid er den bedste. Det er ulogisk, når en eller anden fiks idé blokerer for, at samfundet har brug for nye tiltag. Man skal altid sige: Vi har et mål, og hvad er det, der skal til nu for at nå det mål? Som en kendt socialdemokrat tidligere har sagt, så har man et standpunkt, til man tager et nyt,« siger Anne Vang.

Ifølge Mette Frederiksen kan Anne Vang også være svær at placere internt i partiet. For er hun en rød eller blå socialdemokrat?

»Jeg tror ikke, at man kan sige enten det ene eller det andet. Det kommer meget an på sagen, hvor hun står henne. Hun følger ikke en drejebog, fordi hun vil ikke sælge ud af sine overbevisninger. Derfor er det ikke altid forudsigeligt, hvor hun lander i en sag,« siger Mette Frederiksen.

Generelt beskrives Anne Vang som en praktiker og en pragmatiker. Hun »går mere op i den enkelte sag end i politiske kæpheste og linjer«, som Ritt Bjerregaard siger det. Hun er simpelthen mere realistisk.

Den beskrivelse kan Anne Vang godt genkende.

»Det er så forskelligt, hvad der er det bedste fra sag til sag, fra område til område. Det er selvfølgeligt vigtigt for mig, at der er en rød tråd, netop en rød tråd, gennem det hele, men ideologiske hensyn må aldrig blokere for de pragmatiske løsninger,« siger hun og fortsætter:

»Og ja, derfor kan det godt være svært at placere mig. Jeg hører ikke til dem, der mener, at den traditionelle højre-venstreskala rigtigt kan bruges. Den handlede oprindeligt meget om økonomi, og nu bruger man den til alle mulige andre spørgsmål. Selv ser jeg mig som en socialdemokrat, der går op i de røde værdier og har en bevidsthed om økonomisk ansvarlighed. Netop fordi en god økonomi er forudsætningen for den røde politik. Hvis økonomien smuldrer, så er den røde politik bare noget, man siger.«

Fordi den røde politik koster penge?

»Ofte ja, så er det sådan. Nogle gange er det også ting, man kan gøre smartere, som ikke koster penge. God politik behøver ikke at koste penge, men man kan ikke redde verden uden en krone på lommen.«

Ansvarsfølelsen

Og Anne Vang vil gerne redde verden. I hvert fald København til at starte med. Ifølge hende er det en folkesygdom hos socialdemokrater at ville tage ansvar.

»Det har altid været sådan, at partiet har indgået forlig, så ofte de kunne, netop fordi man tager al den indflydelse, man kan få. Det var meget afgørende for, at jeg meldte mig ind i partiet. Det er den måde, jeg selv gerne vil føre politik på. Man skal kæmpe for forandringerne,« forklarer hun.

Pia Allerslev beskriver da også Anne Vang som en meget »seriøs« kollega.

»Hvor vi andre godt kan bruge tid på at tale om private ting og være sociale på møderne, så taler hun stort set kun om det politiske.«

Anne Vang glider også selv af på personlige spørgsmål. Det er heller ikke til at støve op på nettet, hvad hendes forældre laver, eller om hun har en kæreste. På hendes hjemmeside under fanen 'Om mig' er der kun politiske standpunkter, ikke en fødselsdato eller en eneste hobby.

Selv hendes partikolleger har svært ved at beskrive hende uden for kampscenen.

»Så godt kender jeg ikke Anne,« som Ritt Bjerregaard siger, når hun bliver spurgt til Anne Vangs personlige baggrund. Det samme siger Frank Jensen. De kender politikeren og politikken. Men ikke personen.

Kommet for at blive

Men Anne Vangs politiske præstationer som borgmester er ifølge Frank Jensen, også afgørende for hendes fremtid:

»Det drejer sig for Anne om at få løftet de opgaver, hun har påtaget sig, på en tilfredsstillende måde. Hun skal anstrenge sig, så det ikke forhindrer hende i at opnå de ting, hun vil længere fremme. Sådan er det jo for os alle.«

Selv er Anne Vang i tvivl om, hvad fremtiden skal indeholde for hende. Hun tænker, at det er sundt at komme ud og få noget erhvervserfaring. Og lige nu er der ingen planer om Folketinget, men »alt kan jo ændre sig«:

»Lige nu kan jeg bare ikke holde mig fra politik,« siger hun.

Ifølge Ritt Bjerregaard vil Anne Vang have »gode muligheder over alt«, og som Mette Frederiksen siger, er der en »generel forventning om, at Anne Vang er kommet for at blive i Socialdemokraterne.«

Læs også Anne Vangs kronik: Kernevelfærd eller efterløn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sven Karlsen

Hmm, - en ung kvinde, der kan løfte arven efter Ritt? Det vil jeg da håbe, og følger hende med spænding, selvom jeg ikke bor i hendes kommune ;-)

Hans Jørn Storgaard Andersen

Det var en fornøjelse af høre Anne Vang i Debatten i denne uge. Det fik mig til at læse hendes kronik om efterlønnen i Information (og tak for det !)
Det er en politiker med både mod og hjerte - og det rimer for med med det, Ritt Bjerregaard startede med i sin tid - at sige kustoderne midt i mod.

Store ord, måske - men dem har hun fortjent :-)

Bill Atkins

Hun »går mere op i den enkelte sag end i politiske kæpheste og linjer«

Det lyder næsten for godt til at være sandt...

En tiltrængt politisk tilgangsvinkel, som jo ikke giver de store overskrifter når tingene lykkes, men til gengæld masser af dårlig omtale når tingene ikke lykkes...

...mon ikke Anne Vang gemmer sine ideologiske bagage til hun står med en rigtig møgsag...

Morten Kjeldgaard

Hun klarede sig virkelig godt forleden i debatten hos Clement. Og noget så sjældent som en socialdemokrat, der ikke har glemt hvad ordet "solidaritet" betyder.

Søren Schnieber

Må man fra en borgerlig ønske Sosserne tillykke med en ny "ritt", mind mig lige om at medbringe stålhjelm, panser og skridtbeskytter når den pige er i nærheden.

UFF en ny "ritt", man får næsten medlidenhed med overborgmesteren, det er med Ritt som med "damen fra provisorietiden" loool bedst som man tror at nu er der ro i andedammen KNALD så hamrer de dig en i agterstavnen.

Håber at overborgmesteren forstår at sætte pris på de stæke sider, og leve med de blå mærker, for de kommer uden tvivl.

Morten Kjeldgaard

Søren,

mind mig lige om at medbringe stålhjelm, panser og skridtbeskytter når den pige er i nærheden.

Har du da noget, der er umagen værd at beskytte?

John V. Mortensen

Vi oplevede i kløvermarksagen en pige, som troede at magt var ret, og at man kunde administrere sig udenom fredningsdomme, forureningszoner og sikkerhedsregler. Den dag hun lære - at lytte og erkende fakta, bliver hun sikkert en god politiker.

Slettet Bruger

Måske det ikke altid har været lige nemt at have Ritt som chef, skulle indordne sig og sendes i byen for at forsvare. Håber ikke Anne V kommer til at forfalde til ballade for opmærksomhedens skyld, men med en gennemsnitsalder på omkring 46 år og 37 % kvinder i folketinget og den politiske kultur in mente i form af vennetjenester, rygklapperi, intriger, personfnidder mm, så skal der nok mere til end usædvanlig skarp pære, faglige kvalifikationer, gode hensigter og fokus på sagerne, desværre.

Solvejg Petersen

Men hvorfor er det nu jeg skal vide noget om hendes sko og hendes øreringe?
Og hvorfor de 'mystiske' billeder hvis Anne Vang er så åben og skarp?

Olav Bo Hessellund

Ja, Anne Vang skal nok nå langt i politik.

Hun mestrer allerede nu, sin unge alder taget i betragtning, den for de fleste politikere nødvendige bullshit-kunst på ret højt niveau: at kunne formulere sig tilsyneladende troværdigt, dog uden at være tynget af overdreven megen indsigt i de emner, hun udtaler sig om - at dømme ud fra kronikken om efterløn i Information den 13. april. http://www.information.dk/229783

Gry Gasseholm

@Solvejg P.: Jeg kan som udgangspunkt godt forstå din indvending omkring ørenringe og sko - men faktisk synes jeg, billederne supplerede teksten rigtig godt. De støtter et indtryk af, at en politiker, der netop er skarp og ærlig / åben, fordi hun kan mærke sig selv og sine egne overbevisninger. Derfor billeder præget af indadvendthed/ reflektion. Jeg tror, at politikere af Annes type kan trække på en udpræget evne til at kigge indad for at finde ud af, hvad der efter deres opfattelse er rigtigt og forkert - i stedet for at kigge udad (på andre og deres opfattelser). Derfor synes jeg, billederne passer fint:-)

Jean Thierry

Anne Vang er ikke en ny Ritt.
Alene af den grund, at Anne Vang er sympatisk.

Dog er det ærgerligt, at hun er gået efter efterlønnen i stedet for at sætte fokus på de andre måder at skaffe penge på og skaffe mange flere penge på; boligsalgsfortjenesteskat, nedrustning, skattelettelsesafskaffelse osv.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Jean er uenig med mig, om Anne og Ritt har noget til fælles. Men det skyldes et så flygtigt begreb som "sympati", ikke ord og gerninger eller: Politiske realiteter.

Vi er også uenige om efterlønnen - som jo er blevet en nærmest hellig ko i dansk politik (den findes mig bekendt ikke i andre lande, jo måske grækerne nyder godt af en tidlig tilbagetrækning ved 53-års alderen .. ;-)

Jeg har ikke noget imod at folk trækker sig tilbage - gerne ved 50-års alderen - men så må de sørm'e også se til at få sparet op til deres pensionisttilværelse.

Det har aldrig været meningen, at raske og rørige mennesker skal modtage pension/efterløn fra det offentliges kasser, FØR de når en pensionsalder, som alle er enige om er rimelig.

Så Anne Vang gør nøjagtig som Ritt gjorde i sin tid: Hun taler "kustoderne" midt imod, når de værner om deres hellige køer.

Førtidspension/invalidepension har altid været en del af den socialdemokratiske velfærdsmodel, og den er der bred enighed om - men efterlønnen er et mærkværdigt påfund ...

peter jensen

efterlønnen er et af de mest kyniske exempler på køb af vælgere i Dk's historie.
Alle ved efterlønnen ikke hænger sammen samfundsøkonomisk, men et efterlønsstop koster det fornuftige standpunkt regeringsmagten idet et stort antal vælgere stemmer med pengepungen.

Der skal et regulært efterløns oprør til for at afskaffe efterlønnen.

Under alle andre former end efterlønnen ville raske arbejdsduelige personer som forsørges af overførselsindkomst være socialbedragere.

Olav Bo Hessellund

@Hans Jørn Storgaard Andersen
”men efterlønnen er et mærkværdigt påfund …”

Ja, det kan man jo mene, men den danske efterløn skal ses i sammenhæng med de meget liberale regler for ansættelse og afskedigelse af medarbejdere, vi har i Danmark sammenlignet med de fleste andre europæiske lande, hvor lønmodtagere har en væsentligt bedre beskyttelse mod uansøgt afskedigelse end her i landet. Efterlønnen er derfor en brik i det større mønster, der hedder arbejdsmarkedspolitik. Dette overses stort set altid, når man diskuterer efterløn.

Generelt foregår diskussionen om efterlønnen i det hele taget på et meget ufuldstændigt og derfor unuanceret vidensgrundlag, hvor man overser de mange faktorer, der tilsammen har betydning for, hvorvidt folk går på efterløn eller ej. Den hyppigste fejl er nok den, at man i debatten tager det for givet, at beslutningen om at gå på efterløn, er noget, arbejdstageren alene selv bestemmer. Men fakta er, at en stor del af efterlønnerne reelt ikke har haft noget alternativ - enten fordi de overgår direkte til efterløn fra ledighed eller, fordi de ufrivilligt tilskyndes/puffes ud af arbejdsmarkedet på grund af dårligt helbred eller diskrimination.

Seniorodninger kunne afhjælpe noget af dette, men her spiller det ind, at Danmark på dette felt nærmest er et u-land i forhold til resten af Norden og en del andre lande i Europa.

Den forskning, der er publiceret og stadig foregår om disse ting, har politikere og medier tilsyneladende ikke kendskab til – og derfor fyger det med fordomme og direkte vås i debatten. Ikke mindst DR har i den senere tid bidraget hertil, fx når de på tv viser billeder af golfspillende efterlønnere i Sydfrankrig og tilsvarende, som intet har med den virkelighed langt hovedparten af efterlønnere lever i.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Olav B. sagde bl.a.: ... Seniorordninger kunne afhjælpe noget af dette,

Og det er jeg enig i - idet jeg selv fik tilbudt en ordning af min (offentlige) arbejdsgiver, da jeg fyldte 60 år: Deltid med fuld pensionsindbetaling fra arbejdsgiver.

Ergo gik jeg ned i løn i 4 år, indtil jeg besluttede mig til at gå på egentlig pension, da jeg fyldte 64.

Kan hænde, at jeg har været priviligeret - men ikke desto mindre mener jeg, at andre også bør kunne tilbydes sådanne individuelle overgangsordninger i form af en veletableret seniorpolitik.

Men en generel efterlønsordning dur ikke mere, bl.a. fordi de "gamle" årgange, hvor der var en stor del ufaglært arbejdskraft nu afløses af helt andre uddannelsesgrupper.

Husk på nedslidningen, altså den fysiske - den var bestemt til stede i 70'erne - men næppe mere.

Så kan vi skændes om den psykiske nedslidning, men den bør være enklere at håndtere f.eks. i form af seniorordninger.

Du har ret i, at informationsniveauet er lavt - og dine eksempler med golfspillende efterlønnere i syden er ikke dårlig - og alligevel er der noget galt i systemet.

peter jensen

@søren

hehe, det tænkte jeg oss

Ang efterlønnen så giver det standpunkt mig respekt for hende.

Ang kønsopdelte møder og svinekødsforbud i Kbh skolemad , undervisning er det vist nok problematikker hun har "arvet".
MEn kommer Anne V. til tops i socialdemokratiet bliver den sharia implementering i skolesystemet som pt fungerer under hendes ledelse være et evigt tilbagevendende problem for hende.

Karl Lassen

Politik sælges som biler. Med kønne piger som primær reklame. Det er ikke vigtigt med erfaring eller noget mellem ørene, når man henvender sig til primærgruppen socialdummekraterne.

Sonja Bautz

Ganske usmagelige billeder, der hører til i et damemagasin, og ikke som vejledning om et menneskets holdninger til sin omverden.

Medmindre -

Impressionismens drømme blandet med et sæt surrealistiske lukket øjne for sin omverden er budskabet.

De lukkede øjne sender dog et sandfærdigt budskab, hvis nedrivningen af vores dagligdag er beskeden.