Læsetid: 4 min.

Læserne spørger: Erik Meier Carlsen

»Det bedste ved udlændingedebatten har været, at en bred, kritisk strømning i vælgerkorpset er blevet inddraget i det parlamentariske systems processer af forhandling og kompromisdannelse,« svarer Erik Meier Carlsen
Moderne Tider
22. maj 2010
»Det bedste ved udlændingedebatten har været, at en bred, kritisk strømning i vælgerkorpset er blevet inddraget i det parlamentariske systems processer af forhandling og kompromisdannelse,« svarer Erik Meier Carlsen

Hvad kan svenskerne lære af den danske udlændingedebat? Og hvad kan danskerne lære af svenskerne?

Det svenske establishment har fortsat brug for at åbne sig over for den bredt funderede kritik af immigrationspolitikken, som det er sket i Danmark de seneste 10-12 år. Helt afgørende kan det blive, om de dominerende svenske partier vil revurdere deres positive holdning til et multikulturelt samfund. I Danmark er der gennem det sidste årti opstået en meget bred politisk opbakning om at fastholde en dansk monokultur i overensstemmelse med en ikke mindre bred opbakning i vælgerkorpset.

Hvad har været det bedste ved den danske udlændingedebat - og det værste?

Det bedste har ubetinget været, at en bred, kritisk strømning i vælgerkorpset er blevet inddraget i det parlamentariske systems processer af forhandling og kompromisdannelse.

En alvorlig omkostning ved den åbne og kontante debat har været en del indvandreres oplevelse af at være uønskede og nedvurderede. Ansvaret tilkommer begge fløje i den ofte voldsomt, næsten hadefuldt, polariserede debat. Blandt nationalpopulister har der været ubehagelige udmeldinger af intolerance og xenofobi, men det mest destruktive har måske været modpartens gentagne påstande om, at befolkningens og Folketingets flertal i virkeligheden har tilsvarende intolerante opfattelser, hvad der klart modsiges i utallige meningsmålinger.

Er journalisterne blevet bedre eller dårligere i løbet af din karriere? Er politikerne blevet mindre begavede og indsigtsfulde?

Faget og den journalistiske selvopfattelse har ændret sig dramatisk siden min læretid sidst i 60erne. Gennem 70erne blev faget stærkt politiseret, og journalisternes selvfølelse voksede betydeligt i kraft af nye uddannelsesformer og især tv-mediets synliggørelse af journalisten. Watergate opbyggede en journalistisk helterolle på godt og ondt. I nyeste tid har sammenbruddet i de klassiske forretningsmodeller i medieverdenen nok medført en mere diffus journalistisk identitet. Men jeg kan ikke dele op i bedre eller dårligere.

Er der for meget fokus på det strategiske spil i pressen?

Jeg køber ikke den udbredte påstand om, at der er for meget fokus på spin og strategi og for lidt på det faktuelle. Idealet om vælgeren, som helt igennem rationelt bedømmer objektive kendsgerninger om samfundsøkonomi med videre er helt urealistisk. Vælgerne må nødvendigvis vurdere ud fra mere rummelige og værdiladede billeder af partier og personer. Også i forsamlingshusenes og massepartiernes tid var kommunikation en integreret og afgørende del af politik.

Hvem er dine forbilleder som kommentatorer og forfattere?

Jeg tænker ikke meget i forbilleder, men har været særdeles inspireret af mine mentorer på Information, Torben Krogh og Ejvind Larsen og mine akademiske samarbejdspartnere gennem årene, professorerne Ove Kaj Pedersen og Jørgen Goul Andersen.

Hvem ser du som den stærkeste politiker i Danmark? Og den svageste?

Pia Kjærsgaard er nok den stærkeste politiker i riget. I kraft af sin personlige baggrund fremstår hun for en vigtig vælgergruppe som en enestående autentisk folkelig politiker, og i kraft af det velfungerende samarbejde i DFs lille, begavede leder-team har hun i de sidste 15 år været den mest succesrige partileder.

Margrethe Vestager er trods åbenlyse personlige evner havnet i en meget vanskelig position, der indtil nu har gjort hende til en svag partileder. Det kan ændre sig ved næste valg, hvor de radikale har reelle muligheder for at generobre den strategiske midte i dansk politik.

Overvurderer vi troen på personspørgsmål? Stemmer folk ikke alligevel mest efter indholdet?/b>

Jørgen Goul Andersen har i flere undersøgelser påpeget, at personspørgsmålet spiller en beskeden rolle i vælgernes stemmeafgivning, og at vælgerne i almindelighed stemmer med nøgtern omtanke.

Er efterlønsordningen rimelig? Har Danmark har råd til den?

Man kan ikke afgøre, om efterlønsordningen er rimelig; den er en historisk realitet, om end den er blevet til på helt andre forudsætninger end dem, der råder nu.

Man kan ikke sige, at samfundet ikke har råd til ordningen. Den er dyr og i visse henseender uhensigtsmæssig, men belastningerne er delvist under langsigtet afvikling, og tilbagetrækningsalderen i Danmark er mere gunstig for økonomien end i de fleste sammenlignelige lande.

Findes der efter din mening et stabilt regeringsalternativ?

Bestemt, ikke mindst fordi meget væsentlige dele af den førte politik bygger på strategier, der er konsensus om, og udvikles af et kompetent og omsorgsfuldt embedsmandskorps.

Hvad kommer krisen til at betyde for den politiske dagsorden?

Det er meget svært at spå om på lidt længere sigt. De seneste måneders uro omkring europæiske landes økonomiske vanskeligheder har skræmmende perspektiver. Men foreløbig har krisen tilsyneladende bragt de sidste socialdemokratiske regeringer i Europa til fald, hvad der kan være overraskende for traditionel politisk tænkning.

Er udlændingedebatten slut nu?

Nej, men den er forandret. Den store enighed både i Folketinget og i befolkningen om den stramme udlændingepolitik har afdramatiseret det tema.

Hvordan ser du Dansk Folkepartis rolle i fremtiden?

Dansk Folkeparti har opbygget en stabil identitet og funktionsdygtighed, der formentlig sikrer partiets eksistens mange år fremover. Men partiets betydning kan naturligvis reduceres betydeligt, hvis næste valg skaber nye flertal.

Er det sådan, at ingen kan overskue den globale økonomiske krise, og at de, der forsøger, i virkeligheden famler i blinde? Jeg mangler virkelig en samlet fremstilling af situationen og i bedste fald en vurdering af, hvad man kan og ikke kan gennemskue.

Jeg er ret overbevist om, at ingen kan overskue den globale økonomiske krise. Den store kvalitet ved markedsøkonomien er jo netop, at den er selvorganiserende, og globalisering og kommunikationsteknologi har kun forstærket den uigennemsigtighed. Men der er altså tale om et dybt og autentisk dilemma: Menneskeheden havde ikke kunnet løftes ud af fattigdom og sult uden det uregerlige marked.

Hvordan vil muslimer kunne blive i stand til at reflektere over (og acceptere) analyser af koranen fra ikke-muslimer?

Jeg tror kun, det kan ske ved, at muslimer selv videreudvikler en pluralisme af tolkninger, som det allerede sker. Sådan var det også i vore kristne kulturer: Kun reformation og efterfølgende religiøs pluralisme har skabt betingelser for åben debat og demokrati.

Serie

Læserne spørger

Seneste artikler

  • Læserne spørger: Morten Sabroe

    18. maj 2013
    »Kvindelige litteraturanmeldere, har jeg hørt, skulle være meget tørre. Det gælder også de mandlige. Jeg tror, det var sidste år, at nogle videnskabsfolk gav en mandlig anmelder snorkel og briller på og lagde ham i vandbad i en uge. Da de tog ham op, var han nøjagtig lige så tør, som da de lagde ham i ...«
  • Læserne spørger: Pablo Llambias

    2. marts 2013
    »Jeg tror ikke, at jeg ville blive skudt for mit første kritiske spørgsmål, men jeg ville helt sikkert få internettets kærlighed at føle. Dét er der ikke mange, der kan holde til i længden. Hvad stiller vi op med dén trussel?«
  • Læserne spørger: Carl Pedersen

    22. september 2012
    Carl Pedersen besvarer læsernes spørgsmål
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mette Hansen

Hvorfor har du ikke en ordentlig debatkultur? Du er personlig og ikke saglig, når du debatterer især med Helle Thorning. Mig forekommer det at være respektløst og utåleligt, arrogant og barnligt.