Nyhed
Læsetid: 4 min.

'Mad er mere end blot næring'

Andreas Liljenstrøm og Stine Kjeldsen har valgt at lægge deres madvaner radikalt om, efter at have læst Jonathan Safran Foers bestseller. Tidligere spiste begge kød, i dag væmmes de ved det
Andreas Liljenstrøm og Stine Kjeldsen har valgt at lægge deres madvaner radikalt om, efter at have læst Jonathan Safran Foers bestseller. Tidligere spiste begge kød, i dag væmmes de ved det
Moderne Tider
14. maj 2010

Spaghetti med kødsovs, gullasch og masser af kød stod for halvanden måned siden typisk på menuen hos Andreas Liljenstrøm. Det var indtil han fik anbefalet bogen Om at spise dyr af en ven. Andreas Liljenstrøm læste sig gennem hver af de 339 sider og har siden, bortset fra én økologisk pølse, ikke rørt kød. Hans ven nåede ikke længere end til afsnittet om kyllinger, før han fik det dårligt og måtte lægge bogen fra sig. Han kan ikke spise kyllingekød mere.

Den amerikanske forfatter Jonathan Safran Foer er manden bag bestselleren, som tankevækkende skitserer en gennemgang af vores forhold til dyr og de ofte fortrængte grusomheder, som dyr udsættes for i den industrielle kødproduktion. Ved hjælp af beskrivelser af f.eks. slagtede burhøns, som ofte ligger og opsuger deres eget bakteriefyldte lort, inden de bliver købt, og orner, der får fjernet deres testikler uden bedøvelse, forsøger han at påvirke læserens madvaner.

Foers budskaber gjorde den psykologistuderende Andreas Liljenstrøm nysgerrig:

»Jeg tænkte: 'Det her er aldrig noget, jeg har taget stilling til før'. Samtidig havde jeg ikke mødt overbevisende argumenter for at droppe kødet. Jeg var interesseret i at se, hvilke forandringer den bog kunne forårsage på mig og mit liv, og det har resulteret i noget, må man sige!«

Før var Andreas Liljenstrøm ligeglad med, hvor kødet kom fra. I dag har han valgt kun at spise økologisk kød. Det er dog sjældent, han har lyst til at spise dyr.

»Det hænger meget sammen med en generel holdning til, at den form for industri skal minimeres. Det her er så en måde at træffe et aktivt valg på. Jeg synes ikke, man behøver at tænke i absolutter. Det kan sagtens være en gradvis forandring, som er med til at gøre verden til et bedre sted at være. Det er jeg rimelig stolt over, at jeg er begyndt på,« siger Andreas Liljenstrøm.

Han har også påvirket en håndfuld af sine venner til at skrue ned for kødforbruget.

Fisk lider også

Stine Kjeldsen, sygepleje- studerende, blev fuldblodsvegetar, efter hun lagde Foers bog fra sig.

»Da jeg begyndte på bogen, var jeg vegetar, men spiste stadig fisk. Det gør jeg ikke længere. Foer argumenterer for, at fisk hverken er værre eller bedre end alle andre dyr. De oplever smerte på samme måde som andre dyr, og de lever under lige så forurenede forhold som dyr på gårde. Det fik mig til at tænke over, hvorfor jeg skulle prioritere at spise dem og ikke andre,« fortæller Stine Kjeldsen.

Hun begyndte på bogen for at få støttet sine argumenter for at være vegetar.

For Andreas Liljenstrøm var det Foers scenarium om to drenge, der går på gaden og får lyst til en burger, der gjorde udslaget.

»Den ene går ind og køber burgeren, fordi han har lyst til kød. Den anden husker, at der er noget langt mere betydningsfuldt i det, så han lader være. Kritikken af vegetarer går ellers ofte på, at de er for følelsesladede og ikke tænker fornuftigt, men Foer spørger, hvem det egentligt er, der er fornuftig: Er det ham, der køber kød, fordi han har lyst, eller er det ham, der lader være, fordi han ved, at det har nogle alvorlige konsekvenser for miljøet, som er med til at frembringe nye sygdomme og en meget usund industri?,« spørger Andreas Liljenstrøm.

Han har i dag et andet syn på industriproduceret kød:

»Foer skriver, at det ikke er, fordi han skal holde sig selv tilbage, eller fordi det er moralsk forkasteligt, at han ikke spiser kød. Han væmmes bare ved at spise det, og det må jeg indrømme, at jeg også gør.«

Grunden til, at Andreas Liljenstrøm ikke har valgt kødet helt fra, er, at han synes, det er nemmere end at skulle tage det store spring ud i vegetarismen. Det synes Stine Kjeldsen er en fin begyndelse.

»I bogen handler det heller ikke om, at man nødvendigvis skal gå hele vejen. Man skal bare hele tiden være i en proces og overveje de enkelte valg, man tager. Man kan f.eks. spørge sig selv, om man nødvendigvis behøver at spise kød i dag,« siger Stine Kjeldsen, som også har valgt økologikødet fra, fordi det er nemmere, end hvis hun hele tiden skal tjekke, hvad det er, hun putter i munden.

Ikke alle kan påvirkes

Andreas Liljenstrøm ser det som en ny og vedvarende livsstil. For ham har mad nemlig fået en helt ny betydning:

»Der er meget forbundet med mad, f.eks. hvordan det produceres, hvem man spiser det sammen med, og hvilke traditioner man har. Mad er mere end blot næring og lysten til at spise noget, der er lækkert. Det kan man godt have i tankerne, når man vælger sin mad. Der er så meget på spil, og det er så vigtigt,« pointerer Andreas Liljenstrøm.

Han prøver ihærdigt at påvirke endnu flere til at tage de samme valg. Der er dog én, som han ikke kan påvirke:

»Jeg har en far på 67 år. Efterhånden har jeg erfaret, at når man er nået den alder, så har man valgt, hvordan man vil leve sit liv. Så er der ikke meget, der kan ændre på én mere. Det har jeg bare måttet acceptere som søn.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her