Klumme
Læsetid: 4 min.

Selvhjælperen: Det store kosmiske raflebæger

Ledelse er en form for terapi, hvis effekter er lige så lovende, som de er tvivlsomme. Hos tarotcoach Agnete Munck lader jeg tilfældet råde
Ledelse er en form for terapi, hvis effekter er lige så lovende, som de er tvivlsomme. Hos tarotcoach Agnete Munck lader jeg tilfældet råde
Moderne Tider
8. maj 2010

Tarotcoach og rådgiver i procesledelse og personlig udvikling cand.mag. Agnete Munck ligner en aldrende Hannah Arendt med sort pagehår, hornbriller og dybtrød læbestift.

Jeg er i hendes praksis i noget kreativt erhverv i et bindingsværkshus ude på Refshalevej på den anden side af Holmen. Agnete er markedsorienteret, og der er ikke noget med, at Selvhjælperen får det gratis, så jeg har 800 kroner med i lommen.

Men jeg tænker, det er fradragsberettiget; nu hvor det handler coaching og må det være en investering i virksomheden Nikolai.

Coaching er en naturlig konsekvens af slægtskabet mellem terapi og ledelse, hvilket et besøg i enhver boghandel med en vel assorteret fagbogssektion vidner om: Her står kosmologiske titler som Ledelse og spiritualitet eller The Leader's Way: Business, Buddhism and Happiness in an Interconnected World af Dalai Lama, ryg mod ryg med mere prosaiske titler som Ledelse i krisetider.

Den store bundlinje

Det skyldes, at ledelse og terapi grundlæggende handler om det samme: Om at aspirere til at blive til noget større. En forestilling om, at vi med den rette indsigt kan overkomme kriserne - eller »udfordringerne«, som det heder på markedslingo - realisere vores skjulte kræfter og skabe forbløffende resultater på livets store bundlinje.

Ligeledes deler terapi og ledelse et andet træk: Hvis du prøver at måle effekten af en bestemt skole inden for ledelse - eller en bestemt terapiform - så vil alt groft sagt virke lige godt. Det vil virke på nogen - men bestemt ikke på alle. Men ingen lader til med nogenlunde belæg at kunne sige, hvad der generelt virker eller hvorfor.

Det er således lige meget om du sætter folk til at snakke om deres følelser, giver dem proceskonsulenter eller - hvis man er rigtig led - sender dem på latterkursus.

Bagefter vil patienten eller virksomheden for en periode måske opleve større tilfredshed. Men derefter er der ingen forskel på, om man vælger at underkaste sig den ene retning eller den anden.

Kortene blandes

Dette er indsigt, som Agnete Munck bygger sin rådgivningsvirksomhed på. Hun mener fordelen ved tarotkortene er, at man simpelthen sparer en masse tid.

»Vi kunne ligeså godt bruge almindelig samtaleterapi som kortene, men kortene er hurtigere.«

Da jeg ringede og bestilte tid, spurgte hun, om jeg ville have kaffe eller te, og om jeg bruger mælk eller sukker. Og mens jeg drikker min stempelkaffe med begge dele, fortæller Agnete om sit arbejde:

»Jung er den store inspiration. Jung så intuition som kommunikation med det ubevidste.«

Jeg spørger til tarot-coaching. Mens Agnete studerer mig, fortæller hun:

»Det er et telefonopkald til din intuition. Tarotkortene klarlægger ting i den enkelte person, som giver mening når man hører dem.«

Jeg får stakken og blander kortene forsigtigt. Der er 78 kort i et dæk. De er delt op med 22 kort. Den store arkana, som er alle triumferne: Kejseren, Kejserinden, Djævlen, Døden, Eneboeren, Narren og så videre. Og der er 56 i den lille arkana som er delt ind i fire kulører: Sværd, stave, mønter eller kopper.

Tarotkortenes historie går tilbage den italienske renæssance. Men det dæk, jeg får i hånden er lavet af den amerikanske okkultist Arthur Edward Waite. De blev første gang udgivet i 1910, og motiverne er let naive med deres sarte symbolisme.

Jeg giver Agnete stakken med kortene. Mens hun lægger dem op, hører jeg det store kosmiske raflebæger rasle.

Hun laver en såkaldt »keltisk oplægning« hvor to kort over hinanden i midten er omkranset af fire kort, der giver et øjebliksbillede af min situation.

Min fortid er »kongen af mønter« - en magelig, fyr der sidder oven på et stort bjerg af guld. I midten har jeg »seks stave« med »døden« ildevarslende placeret oven på:

Agnete forklarer: »Det er din hovedindflydelse. Oplevelsen af død. Altså ikke som konkret fænomen men som omvæltning og forandring.«

»Fem kopper« - en dyster udseende fyr med lang sort kappe, står på pladsen for »det der er på vej ind i dit liv«. Agnete fortæller, at det kan betyde, at jeg vil opleve en »svær tid«.

Inden Agnete går videre, spørger hun til, hvad jeg søger, og jeg fortæller, at jeg søger svar på, om min karriere bevæger sig i den rigtige retning.

Hun udbryder: »Da vi talte sammen i telefonen, troede jeg, at det var hjertesorg, det handlede om, men nu forstår jeg meget bedre meningen med alle de mønter du har trukket.«

For der er rigtig nok mange mønter. Jeg har blandt andet trukket »8 mønter«, som viser en fyr, der sidder og slår endnu flere mønter og er velfornøjet i sin gerning.

Mig og fremtiden

Agnete vender opmærksomheden mod den stribe kort, som viser, hvad jeg kan forvente af fremtiden.

Jeg forklarer Agnete, at jeg er usikker på at hvorvidt jeg traf det rigtige valg, da jeg sagde mit job op.

»Dit trygge job er dødt, friheden er overvældende - men hvad så nu?«

Agnete fortæller, at det ser godt ud, eftersom jeg har trukket både »kongen af stave« og »kejserinden«. Kejserinden er moderarketypen, der står for skabelse, mens kongen er en »stærk figur«, der står for ambition og selvopfyldelse.

Agnete mener derfor, jeg allerede er godt på vej til at finde meningen med mit arbejdsliv, som bliver en kombination af hjerte og ambition.

»Giver det mening?« spøger hun afkrævende.

Jeg bliver nødt til at indrømme, at det giver mening. I hvert fald lige så meget mening, som hvad jeg ellers har været udsat for, når jeg skulle 'udvikle mig' i mit job. For eksempel skulle jeg en gang tegne 'processer' som dyremetaforer i et kursuscenter og fremlægge dem for mine kolleger.

Men Agnetes tarot-coaching føles som et mindre overgreb på min fornuft, fordi det er en form for ledelsesrådgivning, som blankt indrømmer, at der ikke er andet meningsfuldt mønster end dét, jeg selv ser i kortene. Resten er rent tilfælde.

Selvhjælperen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Vindum

Er det da ikke mageløst
»Dit trygge job er dødt, friheden er overvældende - men hvad så nu?« kan i mærke den uendelige afgrund åbne sig for fødderne af jer og i skuer ind i universets utallige dimensioner...
Nogle kort på bordet og vupti endnu flere floskler kan komme...
Tja der er mange måder at tjene penge på...
Sjovt indlæg, har du næste gang overvejet næseskyldning i et mørkt rum, udelukkende betjent af omskårne Nigerianske kvinder, med baggrundsmusik direkte fra X-faktor ( sorry med de Nigerianske vinder, har selvføgelig stærk usympati for den slags kulturelle traditioner, især når de bliver iklædt religionens hymner )