Læsetid: 8 min.

'Nu er du i sikre hænder'

Næsten ingen udenlandske sexarbejdere tager imod hjælp efter en politirazzia: De vil ikke ses som kriminelle - men det bliver de. Efterforskningsleder erkender, at razziaer 'måske er en dårlig start på et forhold'
Næsten ingen udenlandske sexarbejdere tager imod hjælp efter en politirazzia: De vil ikke ses som kriminelle - men det bliver de. Efterforskningsleder erkender, at razziaer 'måske er en dårlig start på et forhold'
29. maj 2010

Hun sidder med hænderne i skødet. Hendes negle er lilla. Hun er fra Rumænien, og det danske politi er ved at lave en razzia i den lejlighed, hvor hun bor sammen med flere andre rumænske kvinder. De sælger sex i Danmark.

»Vi er her for at hjælpe dig,« siger en kvindelig betjent. »Du har ikke gjort noget galt.«

»Nu er du i sikre hænder du er hos politiet.«

»Jamen, jeg føler mig ikke truet,« svarer kvinden stille.

Og netop det svar kan få store konsekvenser. For at det danske politi skal kunne hjælpe den rumænske kvinde, skal hun lade sig kategorisere som offer. Gør hun ikke det, og har hun ikke sine papirer i orden, bliver hun behandlet, som om hun har begået en kriminel handling. Hun bliver kørt til Vestre fængsel, får et indrejseforbud og bliver sendt ud af landet.

Vælger hun derimod at sige, at hun er et offer for menneskehandel, vil hun blandt andet blive hjulpet videre til et krisecenter, hvor hun kan bo i op til 100 dage. Dette vil også resultere i en hjemsendelse, men den vil så vidt muligt ske i samarbejde med organisationer i hjemlandet. Meget få kvinder vælger den sidste løsning. Det anslås, at der findes omkring 2.500 udenlandske prostituerede i Danmark. To-fem procent af disse er antageligt blevet handlet.

Udlændingeservice har identificeret 69 handlede kvinder, siden indsatsen mod menneskehandel startede i 2007 og frem til udgangen af 2009. I tillæg til de 69 har Center mod Menneskehandel identificeret 23 ofre for menneskehandel, som ikke har været i kontakt med Udlændingeservice. Det er typisk EU-borgere eller kvinder, som ikke ønsker tilbud under handleplanen, forklarer Martine Grassov fra Center mod Menneskehandel.

Kun 10 ud af de i alt 92 kvinder har siden 2007 taget imod den fulde hjælpepakke.

Brugen af razziaer

I efteråret udgav The Sex Workers Projekt i New York en rapport, som konkluderede, at politirazziaer har en række uhensigtsmæssige konsekvenser, når det gælder sexarbejdere. Blandt andet konkluderer rapporten, at razziaer sjældent fører til identificering af handlede sexarbejdere og bagmænd, og at razziaer kan virke skræmmende og traumatiserende. Derudover kan en antagelse om, at alle udenlandske sexarbejdere er blevet handlet, betyde, at ressourcerne bliver brugt forkert politiet burde ifølge rapporten i stedet fokusere på grundig efterforskning, som fører til langt bedre resultater og flere vidner.

Sine Plambech er ph.d.-kandidat ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og New School for Social Research i New York. Og hun mener, at problemstillingerne i den amerikanske rapport kan overføres til en dansk sammenhæng. Som en del af sit arbejde har hun været i kontakt med det danske politi i flere år. Hun har desuden, sammen med filminstruktør Judith Lansade, filmet flere razziaer og efterfølgende afhøringer af udenlandske kvinder i Danmark. Optagelser, der skal blive til en dokumentarfilm, som får premiere efter sommerferien på DR.

»Razziaer løser ikke problemet i et langtidsperspektiv. Det er ofte en måde at få de prostituerede væk fra gaden i et øjeblik og et signal til politikerne og det øvrige samfund om, at man gør noget,« siger hun.

Rene Hansen er leder af den særlige efterforskningsgruppe i Københavns Politi, som har til opgave at bekæmpe kvindehandel. Og han erkender da også, at en razzia »måske er en dårlig begyndelse på et forhold«.

Ikke desto mindre udfører politiet razziaerne for at have en legal grund til at tage kvinderne med ind på Politigården, hvor man forsøger at få indledt en dialog, forklarer han. Når kvinderne kommer ind, skal de behandles som forurettede og ikke kriminelle. Men det kan hurtigt ændre sig.

Sine Plambech mener, at politiet ofte står i et dilemma under afhøringerne, fordi kvinderne fra det ene øjeblik til det andet skifter status fra at være ofre til at være kriminelle.

»Det er jo lidt interessant, at kvinderne det ene øjeblik kan være ofre og så to minutter efter, når de ikke vil indrømme, at de er ofre, så er de pludselig kriminelle,« siger hun og forklarer, at ingen af kvinderne har hørt om trafficking før:

»Det er et begreb, vi bruger«. Og det får altså store konsekvenser, hvilken betegnelse en kvinde vælger at bruge om sig selv.

Alle kvinder skal tilbydes kontakt med Center mod Menneskehandel, lige meget om de har lyst til at fortælle politiet noget eller ej. Men hvis de ikke vil betegne sig selv som ofre og ikke vil modtage hjælp, så bliver de behandlet ligesom alle andre, der opholder sig i landet på falske papirer. Spørgsmålet er, om razziaerne, kan virke så voldsomme, at det skræmmer kvinderne fra at tale, når de endelig sidder i afhøringslokalet.

»Vi bliver vel alle sammen usikre, hvis vi bliver pågrebet af politiet i et fremmed land, så på den måde gør razziaerne det nok lidt sværere. Det kræver tillid at få kvinderne til at fortælle noget, der er sandt, og den tillid kan være svær at opbygge,« siger Rene Hansen, som også fortæller, at mange af kvinderne i forvejen har en dyb mistro til politi og andre myndigheder, som de ofte har oplevet som korrupte i deres hjemland.

Indsatslederen tror dog også, at grunden til, at så få kvinder tager imod hjælp, er, at mange faktisk ikke opfatter sig selv som ofre for menneskehandel.

»De er her for at arbejde og for at hjælpe deres familier. De ser ikke sig selv som handlede, de har bare fået sat en aftale i stand en rigtig skidt aftale, synes alle os, som selv er i stand til at gå hen og købe en flybillet,« siger han.

»I virkeligheden er det jo et problem, som handler om social ulighed,« siger han. »Og det er der nogen bagmænd, der udnytter«.

Kan I ikke slå døren ind?

Siden Rene Hansens gruppe blev nedsat som led i en strategi for styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd, har de udført tre større razziaer i det københavnske prostitutionsmiljø. Dog uden det ønskede resultat. Gruppen udførte aktionerne i indsatsen mod det nigerianske prostitutionsmiljø. Dels i håb om, at politiet kunne få et indblik i, hvad der foregik. Og dels fordi der var et ønske fra lokalbefolkningens side om, at der blev gjort noget.

»Vi fik én sag ud af det, men bagmanden nåede desværre at stikke af, før hun blev dømt. Ellers var udbyttet begrænset i forhold til bagmænd,« siger Rene Hansen.

Til påstanden om, at razziaer i høj grad er et signal til omverdenen og politikerne, siger han:

»Alt, hvad man kan se, og alt det arbejde, der er synligt, sender jo et signal. Og der er meget af det arbejde, vi laver, som er temmelig skjult og usynligt. Nu er det lang tid siden, vi har lavet store razziaer, men selvfølgelig ... Man kan sagtens stikke folk blår i øjnene«.

Efterforskningslederen mener ikke, at razziaer er noget langsigtet værktøj, men det kan bruges, hvis politiet i en efterforskning ønsker at skabe uro og stresse bagmændene.

»Kvinderne kan også være vores vej til bagmændene, og derfor er jeg nogle gange nødt til at hente dem ind og snakke med dem ellers får vi aldrig noget at vide,« siger Rene Hansen.

Politiet har i de seneste år været genstand for en del kritik, når det kommer til den danske indsats mod menneskehandel: Folk vil se handling. Og kritikken har en selvforstærkende effekt, mener antropolog Sine Plambech.

»Politiet får jo opkald fra borgere, som spørger kan I ikke slå døren ind og hive kvinderne ud kan I ikke redde dem?. Det bliver pludselig politiets rolle at redde kvinderne. Og det bliver meget komplekst, når politiet lige pludselig skal lave humanitært arbejde oven i, at de skal opklare kriminelle sager,« siger hun og fortsætter:

»Vi beder dem om at gå ud og gøre noget godt og redde kvinderne, men det er ikke altid det, der er resultatet«.

Rene Hansen opfatter ikke sig selv som en redningsmand. For ham handler det om at få fat i bagmanden, som har de kriminelle hensigter.

»Det handler om at opklare forbrydelser og det er ikke pigerne, vi fokuserer på. Det har vi en tiltro til, at Center mod Menneskehandel og deres samarbejdspartnere gør,« siger han.

De fejebladsmanøvrer, som politiet af og til udfører, hvor de fjerner kvinderne fra visse områder af Vesterbro, handler ofte bare om at få kvinderne væk fra gaden i en kort periode. Men det er aktioner som disse, politiet høster ros for, forklarer Sine Plambech.

»Det er noget, de bliver bedt om fra politisk side, men ud fra et kriminelt, juridisk og økonomisk perspektiv er det ofte en dårlig forretning«.

Rene Hansen fortæller, at det er lidt over et år siden, at hans gruppe har lavet den type aktion.

»En stor fejebladsmanøvre får man ikke noget ud af. Det bliver alt for uoverskueligt,« siger han.

Kritik af handleplan

I dag er det lokalpolitiet, der løbende tager kvinderne fra gaden med på stationen. Og det gør de for at opretholde »ro og orden«.

»Men man skal ikke tro, at det er på den måde, man fanger en bagmand,« siger efterforskningslederen.

Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker er i øjeblikket under evaluering, og den skal fornys næste år.

SFs ligestillingsordfører, Pernille Vigsø Bakke, synes ikke, planen har været en succes, da hun mener, at det er alt for få kvinder, som har modtaget hjælp.

»Kvinderne føler sig ikke trygge ved politiet, og derfor tager de ikke imod denne her afhøring på politigården som en udstrakt hånd, men mere som udtryk for, at de nu er i risiko for at ryge tilbage til en bagmand, som er rasende over, at de har været i politiets varetægt,« siger hun.

Venstres social- og velfærdsordfører, Ellen Trane Nørby, ville også ønske, at flere kvinder tog imod hjælp.

»Men man kan jo ikke tvinge nogen. Og vi ved jo, at det er mennesker, som står i en meget sårbar situation og som bliver udsat for trusler fra bagmændene,« siger hun.

I forhold til diskussionen om razziaer mener Pernille Vigsø Bakke fra SF, at de har en alt for negativ effekt:

»Jeg synes, at det halter noget, når man bliver ved med at bruge denne tilgang til kvinderne i stedet for at benytte sig mere af socialt hjælpearbejde. Politiets arbejde kan ligefrem virke kontraproduktivt, når så få kvinder tager imod tilbud om hjælp,« siger hun.

Ellen Trane Nørby understreger, at de sociale tilbud er blevet prioriteret højere de seneste par år. Hun mener dog heller ikke, at razziaer er entydigt negative:

»Nogle synes, at razziaer stresser kvinderne, men andre mener altså, at metoden er positiv, fordi den stresser bagmændene, så de begår fejl,« siger hun og pointerer, at politiet også har fået en anden tilgang til ofre for menneskehandel, som tidligere blev behandlet som kriminelle.

»Der er stadig sager, hvor det ikke er godt nok, men jeg synes, at det går fremad,« siger hun.

Ligestillingsminister Lykke Friis (V) skriver i en e-mail til Information:

»Regeringen prioriterer bekæmpelse af menneskehandel højt. Vi er i øjeblikket i gang med at evaluere den nuværende handlingsplan, som udløber med udgangen af 2010. Lige så snart vi kender resultatet af evalueringen, kan vi vurdere, om planen virker, det vil sige, om tilstrækkeligt mange handlede kvinder har fået den rette hjælp og støtte.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Jensen

" Vi fik én sag ud af det, men bagmanden nåede desværre at stikke af, før hun (!!) blev dømt."
Længe leve ligestillingen .
Nu er prostitution jo rent faktisk IKKE forbudt i Danmark så hvad er det egentlig for en begået forseelse der berettiger til at omtale de udenlandske
prostituerede som "kriminelle" ?
Nåja, det er naturligvis at de er udlændinge ...