Læsetid: 4 min.

'I dag er empati en by i Rusland'

Som besøgsven er et meget varmt eksempel på, hvordan medfølelse og forståelse trives mellem mennesker i Danmark. Men selv oplever hun ikke, at vi er blevet bedre til empati - tværtimod
Som besøgsven er  et meget varmt eksempel på, hvordan medfølelse og forståelse trives mellem mennesker i Danmark. Men selv oplever hun ikke, at vi er blevet bedre til empati - tværtimod
19. juni 2010

I et sommerhus ved Kulhuse sidder to mennesker i hver sin ende af en sofa. I to år er Inger Mørkeberg kommet her som besøgsven. Som hun sidder der og griner sammen Kurt Nielsen på 82, er man ikke i tvivl om, hvorfor han elsker besøgene. Eller sin ugentlige skideballe, som han kalder det.

»Jeg er glad for besøgene, for jeg føler mig meget ensom,« siger Kurt Nielsen med army-kasket, korte røde shorts og solsvedne ben.

Han mistede det sidste af synet tilbage i december og har gennem årene taget afsked med konen og de fleste af vennerne. Børnene har han ikke hørt fra i 30 år. Nu bor Kurt Nielsen i sit gamle sommerhus, og det meste af tiden går med at høre fjernsyn og lydbøger.

'Vi er ikke blevet bedre'

På væggen hænger en porcelænsplatte fra dengang, amerikanerne landede på Månen. Det var i de år, menneskeheden fik det første foto af Jorden set fra rummet. Et billede, der med ét slag ændrede vores opfattelse af livet, og blev et stærkt symbol på, hvordan vi lever på en flydende boble af liv.

Og her sidder de to mennesker. De er ikke i familie. De har ikke arbejdet sammen. De er ikke naboer. De er mødtes, fordi den ene følte sig ensom. Fordi den anden gerne ville hjælpe. Her sidder de under maleriet af en gammel vindmølle og stikker kærligt til hinanden.

Kunne de være billedet på det, som den amerikanske økonom Jeremy Rifkin beskriver i sin nye bog Den empatiske civilisation - at mennesket gennem historien har udvidet sin evne til at sætte sig i andres sted?

»Ja, det skal nok passe. Han må jo vide det, når han har skrevet om det,« siger Kurt Nielsen. Men Inger er ikke enig. Hun er 67 år og besøgsven for fire ældre, og hun fortæller, hvor svært det er for Røde Kors, at få folk til at være besøgsvenner i dag. I gamle dage var det anderledes, for der tog børnene sig af de gamle.

»Vi er ikke blevet bedre til at tage os af hinanden. Tværtimod. I dag er empati en by i Rusland,« siger Inger Mørkeberg.

Fortyndet empati

Den amerikanske økonom Jeremy Rifkin mener, at kunne se, hvordan udviklingen mod mere komplekse samfund og rykket mod byerne har været en fordel for udvikling af empati, fordi, som han argumenterer, det har betydet en modning af selvforståelsen.

I gamle dage var rollerne ikke til diskussion, og folk havde ikke udviklet det samme indre blik på sig selv og egne livsmuligheder. Siden har mange ting ændret sig i forhold til børns muligheder, kvinders rettigheder, diskrimination mod handikappede, behandlingen af afrikanere i kolonierne m.m.

Men en ting er, hvordan Jeremy Rifkin beskriver empatiens vækst. Noget andet, hvordan forandringerne opleves. Inger Mørkeberg savner den nærhed, der var mellem folk på landet. Måske har vores udstrækning af empatien betydet, at den er blevet tyndet ud?

Selv er Inger Mørkeberg vokset op på landet, hvor børnene rendte ind og ud hos hinanden, og de ældre blev passet i familien.

»Da jeg havde fået mit første barn, cyklede jeg stadig 30 kilometer hjem til mine forældre på gården og hjalp til en gang om ugen. Sådan er det ikke længere. Min søn ser jeg måske tre gange om året,« siger Inger Mørkeberg. Og tilføjer: »og han har endda bil.«

»Det er godt nok uhyggeligt. For man har jo flere penge og mere fritid, men de bliver brugt på ens egne fritidsintereser,« skælder Inger Mørkeberg ud, uden i øvrigt at miste hverken sin varme eller ro.

»Jeg mener, man skal lære af de ældre, for at kunne bære ens arv videre. Det er ikke nok at stresse rundt og tjene mange penge, så bliver man nogle kolde skidder uden rødder,« siger Inger Mørkberg.

Men hvad med vores evne til leve os ind i andre menneskers ulykke, selv hvis disse lever langt væk?

- Er vi ikke blevet bedre til at hjælpe, som man f.eks. så det efter jordskælvet i Haiti?

»Næ, jeg tror det mere handler om at lette sin samvittighed, og vi tjener mange penge, så det er nemt lige at stikke en 50'er ud,« siger Inger Mørkeberg.

Menneskets bedste ...

Kurt Nielsens langhårede hund, en Risensnauser på 11 år, stikker snuden op mod ham. Og Kurt sænker hovedet ned mod hunden. Det er åbenlyst, at de er gode venner. Jeremy Rifkin ville argumentere, at vores forhold til dyrene, også er en indikation på, hvordan vores empati er vokset. Det er ikke så længe siden, at det havde været uhørt med en hund som kæledyr. Og Wici, som hunden hedder, har fået meget kærlighed.

»Den er ligeså møgforkælet som vores unger,« griner Inger Mørkeberg.

»Og hvis hun kradser af ...« tilføjer Kurt Nilsen,

»... så dør jeg også.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu