Læsetid: 6 min.

Er dyreelskere mere omsorgsfulde?

Da finhvalen i Vejlefjord åndede ud og blev trukket op på havnen, trak det fulde huse både lokalt og i de nationale medier. På nettet mindes hvalen med R.I.P. og kærlige hilsner, som 'du er en af naturens vidundere'. Men smitter kærligheden til dyr af på mennesker, og hvordan får dyrene egentlig kærligheden at føle?
Finhvalen. Danskerne valfartede i denne uge til Vejle Fjord, for at en hval ikke skulle dø ensom og alene. Men i virkeligheden ville den helst dø i fred, siger ekspert, som mener, at vi ofte misforstår, hvordan dyr og mennesker minder om hinanden.

Finhvalen. Danskerne valfartede i denne uge til Vejle Fjord, for at en hval ikke skulle dø ensom og alene. Men i virkeligheden ville den helst dø i fred, siger ekspert, som mener, at vi ofte misforstår, hvordan dyr og mennesker minder om hinanden.

Claus Fisker

26. juni 2010

Ved strandkanten i Vejle Fjord løber unger rundt og leger, og der er pakket med tilskuere, som følger finhvalen, der trækker vejret og udsender en forstøvet vandstråle. Nysgerrige lystsejlere har belejret hvalen, og selv en kajakroer sejler helt tæt på.

På nettet dukker en række videoer op, hvor folk giver udtryk for deres kærlighed til hvalen. En ung kvinde skriver over smukke hvalfotos: »Du er et af naturens vidundere og skal leve livet i frihed!«, mens andre giver udtryk for, at de er taget på stranden for, at hvalen ikke skal dø i ensomhed.

René V. Grimm havde hørt om hvalen i radioen og håbede på at få nogle gode videooptagelser:

»Jeg kommer til at skamme mig over at stå der og filme, for her ligger et dyr, der sandsynligvis er ved at dø,« siger han.

René V. Grimm opfatter ikke sig selv som specielt sart. Med arbejde på et dampbrug er han vant til, at fiskene bliver slået ihjel, og flere gange har han oplevet, at nogle kunder har købt et af dampbrugets får og slagtet det på stedet.

»Det gør mig ikke noget, at de skærer halsen over på et får,« siger han.

Den vigtigste grund til at have fårene handler om, at de holder græsset pænt, og René V. Grimm tilføjer med en herlig tør jydedialekt: »Vi har dem som græsslåmaskiner, ikke en skid andet.«

Det lyder som en moderne udgave af oplysningstidens store filosof og navnebror René Descartes, der mente, at dyrene var »sjælløse maskiner«.

Men René V. Grimm er faktisk ikke upåvirket, når fårene ryger til slagtning. Han har trods alt gået op af ned af fårene, snakket med dem og sagt ting som »se da og æd nogle af de brændenælder.«

»Det sker, at jeg får gråd i stemmen eller en ked-af-det-fornemmelse, når en af dem slagtes,« siger han.

Bye bye love

»Vi tænker anderledes om dyr i dag, end vi gjorde tidligere,« siger Jill Byrnit, der er primatolog og blandt andet har studeret menneskeaber i mange år.

»Men der er også mange misforståelser,« mener hun.

»Når folk siger, at det er synd for hvalen, at den ligger alene og skal dø, så har det jo intet med hvalen at gøre. Den ville helst dø i fred,« siger Jill Byrnit.

Vi er fascinerede af dyr og forstår i stigende grad, hvordan vi minder om hinanden. Der er mindre forskel på mennesker og chimpansers dna, end der er mellem chimpanser og gorillaer. Selvfølgelig er vi forskellige, men med vores stigende viden om, hvordan dyr tænker og føler, kan det være svært at holde fast i vores forestilling fra biblen om, at vi er sat på jorden for at herske over dyrene.

Det fascinerer, når vi kan læse, at orangutanger er i stand til at bruge værktøj, og at chimpanser laver en form for rituel dans foran en skovbrænd, men samtidig er det svært at omsætte til politisk handling. FN skønner, at den vilde orangutang er forsvundet om 15-20 år, hvis ikke vi gør noget. Og samtidig støtter vi indirekte ødelæggelsen af orangutangernes skove, når vi satser på biobrændstof, eller når vi køber palmeolie i f.eks. chips og is.

De fleste biologer er enige om, at vi lige nu gennemlever planetens sjette store udryddelsesperiode. Arterne forsvinder i et tempo, som er langt højere end den naturlige rate, og hvis den nuværende udvikling fortsætter vil noget nær halvdelen af alle arter være forsvundet i det her århundred.

Smitter kærligheden til dyrene?

»En nations storhed og moralske udvikling kan måles på, hvordan den behandler sine dyr,« sagde Mahatma Gandhi, og citatet er blevet en klassiker i dyreretsbevægelsen.

Flere studier tyder på, at der faktisk er en sammenhæng imellem at behandle dyr og mennesker godt. Et studie fra Pennsylvania Universitet viste for eksempel, hvordan voksne er mere omsorgsfulde over for både dyr og mennesker, hvis de har haft et kæledyr som børn.

For nyligt publicerede nogle cubanske hjerneforskere en artikel, hvor de argumenterer for, at kødædere og vegetarer har forskellig følsomhed overfor dyrs og menneskers lidelser. I første omgang havde tre forskellige testgrupper af kødspisere, vegetarer og veganere taget en empatitest, hvor kødspiserne scorede markant lavere end de andre to grupper. Dernæst havde forsøgspersonerne set billeder af henholdsvis dyr og mennesker, der lider samt mere neutrale landskabsbilleder. Samtidig scannede man deres hjerneaktivitet, og der viste sig klare forskelle. Vegetarer og veganer havde simpelthen større aktivitet i områder, der forbindes med følsomhed, end kødspiserne.

Men desværre for dyreelskere peger de videnskabelige studier på området ikke entydigt i retning af en sammenhæng. En del studier kan nemlig ikke finde nogen forbindelse mellem kærlighed til dyr og mennesker. Tænker man på en af historiens store vegetarer og dyreelskere Adolf Hitler, så var menneskekærlighed heller ikke hans største aktiv.

Primatolog Jill Byrnit tror ikke på, at kærlighed til dyr giver mere forståelse for andre mennesker.

»I mit arbejde har jeg mødt folk, der er super kyniske over for mennesker, men overengagerede i menneskeaber. Hvis ens forhold til mennesker er forstyrret, så kan det være nemmere at få den sociale kontakt sammen med dyr,« siger Jill Byrnit.

Heller ikke i dansk politik har det altid være nemt at finde sammenhængen mellem respekt for dyr og mennesker: Var det modsætningsfyldt for landets første dyrevelfærdsordfører, Christian H. Hansen, da han i Dansk Folkeparti tog dyrenes parti, mens politikken over for indvandrere og flygtninge var anderledes uforsonlig?

»Jeg har altid beskæftiget mig med fødevarer og dyrevelfærd og har ikke blandet mig meget i udlændingepolitikken. En af grundene til, at jeg forlod DF var jo, at jeg syntes, at udlændingepolitikken kammede over,« siger Christian H. Hansen.

Selv oplever han en sammenhæng mellem kærligheden til dyr og mennesker.

»Jeg tror, at hvis man kærer sig om andre mennesker, så har man også en bedre forståelse for dyr,« siger Christian H. Hansen.

»Der er ingen tvivl om, at interessen for at beskytte dyr gennem det seneste par årtier er rykket voldsomt op på samfundets dagsorden,« siger Peter Sandøe, formand for Dyreetisk Råd og professor i bioetik ved Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Alle har dyrevelfærdsordførere

Han mener, vendepunktet i dansk politik kom i 1998, da Poul Nyrup gjorde dyreetik til et af sine valgtemaer og vandt over Uffe Ellemann-Jensen.

»Nyrup vandt valget knebent bl.a. på at gøre dyrevelfærd til et valgtema, og siden

da har dyrevelfærd og dyreetik spillet en kæmpe rolle i politik,« siger Peter Sandøe.

»Det hænger også sammen med, at man i samme periode har set et skift i fokus fra økonomi til værdipolitik,« mener han.

Der blev grinet af Dansk Folkeparti, dengang de udnævnte Christian H. Hansen til landets første dyrevelfærdsordfører. Også internt i partiet lød friske kommentarer, og når Christian H. Hansen var forhindret i at gå på talerstolen, kunne det for eksempel lyde fra en partifælle: »Vores katteordfører er ikke til stede.«

Dengang var det kun venstrefløjen, der gik op i dyrevelfærd. I dag har tingene ændret sig, samtlige partier i Folketinget har fået deres egen dyrevelfærdsordfører, og en organisation som Dyrenes Beskyttelse er med 80.000 medlemmer langt større end noget politisk parti.

Lovgivningen på dyreområdet har ført til forbedringer. Den maksimale transporttid for slagtedyr er reduceret til otte timer, brændemærkning af heste er blevet forbudt, og import af hunde- og katteskind er blevet forbudt. Samtidig er salget af æg, der ikke kommer fra burhøns, steget voldsomt siden 1990'erne, og i 2007 udgjorde omsætningen af økologisk mælk, ost og æg 41 procent af den samlede omsætning.

Men nu ser man, hvordan den økonomiske krise har trængt spørgsmålet i baggrunden.

»Der er i dag, hvor vi står midt i en økonomisk krise, mindre interesse for at stramme reglerne for dyrevelfærd,« siger Peter Sandøe.

Som eksempel nævner han, hvordan Folketinget for nylig, da man skulle vedtage ny lovgivning vedrørende malkekvæg, valgte det mindst restriktive forslag og for eksempel ikke stillede krav om, at køer og kvier skal på græs, uden at det blev nogen stor sag. Der er langt igen før de 26 millioner danske svin, vi producerer årligt, bliver hyldet som nogle af naturens vidundere, der skal leve livet i frihed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Eismark

Hvad- Er valgkampen allerede gået i gang?

>Var det modsætningsfyldt for landets første dyrevelfærdsordfører, Christian H. Hansen, da han i Dansk Folkeparti tog dyrenes parti, mens politikken over for indvandrere og flygtninge var anderledes uforsonlig?