Læsetid: 5 min.

Læserne spørger: Ole Hyltoft

»Jeg evner ikke at være sur på nogen. Men det forekommer mig at være det glade vanvid, hvis vi skal til at diskutere, om straffen for tyveri er at få hugget hånden af, eller straffen for elskov er at blive stenet ihjel,« skriver forfatter og næstformand i DR's bestyrelse Ole Hyltoft
Politisk. Der er ingen forskel på, hvad jeg ville have ment og gjort som socialdemokratisk DR-næstformand, og hvad jeg nu gør som folkepartist, svarer Ole Hyltoft.

Politisk. Der er ingen forskel på, hvad jeg ville have ment og gjort som socialdemokratisk DR-næstformand, og hvad jeg nu gør som folkepartist, svarer Ole Hyltoft.

12. juni 2010

Du støttede Reimer Bo i sagen om hans Stein Bagger-interview. Er han efter din mening et journalistisk forbillede i Danmark?

Støttede og støttede! Og forbillede ... er det ikke lidt meget?

Jeg synes Reimer Bo udstråler den venlige atmosfære, hvori en studievært tit får mest ud af sit 'offer'. Ikke mindst når studieværten har en håndfuld varmblodige politikere at holde styr på. Partilederrunder er Reimers spidskompetence.

Hvordan opfatter du det faktum, at der i DR's bestyrelse er flere, der holder med P3 end med P2?

Det gavner vist ikke samarbejdsklimaet i DR's bestyrelse, hvis jeg giver min mening til kende om det spørgsmål.

Hvis en kanal fremover skal indeholde både nuværende P1 og nuværende P2, hvilke programmer er så i farezonen, Orientering på P1?

Som det foreligger i skrivende stund, vil især aftenprogrammerne i P1 være i farezonen.

Opfylder P2 ifølge dig en større public serviceopgave end P3?

Nu bryder jeg mig ikke om ordet public service. Jeg foretrækker ordet folkeoplysning.

Men ja. Jeg mener, at den klassiske musik når dybere og bredere ned i vore følelser end pop- og rockmusikken. Chopin og Brahms bliver generation efter generation genvalgt som den bedste musik, mennesker har skabt. Den klassiske musik er sammen med litteraturen, filosofien og naturvidenskaben grundlaget for den vestlige civilisation. Hvis vi ikke giver den en fremtrædende plads i vores offentlige liv, melder vi os ud af den vestlige kultur.

Det betyder ikke, at man ikke kan have en medrivende oplevelse med P3's rock og pop. Eller muntre sig med Dansktoppen, som jeg synes burde høres meget mere på P4. Mit forsvar for P2 er jo ikke et angreb på P3 eller P4.

Er det ikke elitært, reaktionært og atypisk for en mand af din støbning at ville bevare den smalle P2 til fordel for det folkelige, forenende og ungdomsappellerende P3?

Jeg tror aldrig, det bliver reaktionært at gå ind for den frihedselskende Beethoven, den antistalinistiske Sjostakovitj eller alle de komponister, der forbinder deres geni med folkemusikken som Carl Nielsen eller Dvoák.

'Smalt' i spørgerens forstand er jo et anliggende under Statistisk Departement - ikke et spørgsmål til en kulturinstitution som Danmarks Radio. DR skal især give lytterne det, der er bedst og vigtigst. DR skal ikke bare blive stående ved det, der for tiden er populært. Dette sidste er det reaktionære standpunkt. DR skal gøre det bedste populært. Det er kulturpolitik, det er det progressive standpunkt.

Jeg tror ikke på, at Mozart er ufolkelig. Men mange har endnu ikke fået øre for ham. Vi har trods alt kun haft radiosymfoniorkesteret og den symfoniske musik i DR i ca. 75 år.

Der bliver tit foreslået, at DR skal have en professionel bestyrelse i stedet for en politiserende. Hvad synes du?

De, der går ind for 'professionel bestyrelse', mener hermed en bestyrelse af forretningsverdenens spidser. Det har været forsøgt nogle gange i DR - med jammerligt resultat. Hvorfor? Fordi finansbaronerne sjældent har tid til at se og høre programmerne eller har noget dybere engagement i DR og i kulturlivet i øvrigt. Det er foragt for demokratiet at komme med sådan et forslag.

At være professionel i en DR-bestyrelse vil sige at have indsigt i kultur, medier, folkeoplysning og den slags - ikke i børsnoteringer.

Er DR stadig fyldt med røde lejesvende?

Jeg kender ikke de omtalte lejesvende. Men jeg kender Selma Lagerlöfs Køresvenden, som Victor Sjøstrøm har lavet en gribende film over. Den burde DR K for resten vise.

Hvem er din yndlingsforfatter?

Som sangdigter er det Jeppe Aakjær. Som prosaforfatter har jeg flere. For stilen, sprogets næsten umærkelige antydninger, vælger jeg Herman Bang og Hamsun. For mystikken: Isaac Bashevis Singer.

Mens dette læses, befinder jeg mig til bryllup i Sønderhav ved Flensborg Fjord med min ven, Siegfried Lenz. Den tyske efterkrigslitteraturs store humanist gifter sig i dag med sin danske veninde Ulla.

Lenz kan på en gang le ad os og føle med os. Han kalder vores indre menneske frem ved at give personernes små tildragelser et poetisk ekkorum, og han leger med en ironi, der aldrig er nedladende. Han smiler ad os og til os på samme tid. Stor ukunstlet kunst. Yndlingsforfatter? Så afgjort.

Hvorfor har du set dig sur på muslimerne?

Jeg evner ikke at være sur på nogen. Men det forekommer mig at være det glade vanvid, hvis vi skal til at diskutere, om straffen for tyveri er at få hugget hånden af, eller straffen for elskov er at blive stenet ihjel.

Dette barbari foregår i koranens navn, som muslimerne bekender sig til. Korantroen effektueret er en dødsdom over det frisind og den humanitet, jeg har talt for, siden jeg gik i skole. Det forekommer mig livsvigtigt for friheden og humaniteten, at Muhammed ikke får et større brohoved i Danmark, end han allerede har.

Opfatter du dig stadig som den sande socialdemokrat, der kun kan komme til at føre socialdemokratisk kulturpolitik i DF?

Socialdemokraternes kulturpolitik blev den snævre kulturradikale. Jeg forblev på Bomholts linje: Fællesskabet omkring folkeligheden, men også omkring mødet med alt, hvad der højner os inden for kunst og viden.

Der er ingen forskel på, hvad jeg ville have ment og gjort som socialdemokratisk DR-næstformand, og hvad jeg nu gør som folkepartist.

Der er dog en forskel. Og den er ikke helt ubetydelig. Havde Socialdemokraterne valgt mig ind i bestyrelsen, ville jeg have Mogens Lykketoft i telefonen hver anden dag for at modtage direktiver. Det var Poul Nyrups kors. Pia Kjærsgaard blander sig ikke i mit arbejde. Hun har tillid. Det sætter jeg pris på.

Så, jo. Jeg synes, det i dag er Dansk Folkeparti, der fører den ægte socialdemokratiske kulturpolitik.

Hvem er den bedste kulturminister, vi har haft de sidste 30 år?

Per Stig Møller.

Kunne du tænke dig at blive kulturminister og hvad ville være dit mål?

Nu har jeg lige udpeget Per Stig som den bedste. Skal han så ikke have chancen for at folde sig ud?

Hvad er din yndlingssang?

Her må jeg bide hovedet af al skam og beskedenhed og sige: høstsangen 'Nu lyser bøgens blade atter op', Højskolesangbogen nummer 343. Jeg skrev den for at hylde efterårets livsbekræftende vemod. Humor og højtid forenet. Efteråret er lukketid. Men det er også begyndelsen på den lange mørketid, som man skal kunne holde af, hvis man vil være dansker.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu