Læsetid: 7 min.

'Oh Daniel, du bonderøvenes Diana'

I dag bliver den svenske kronprinsesse Victoria gift med sin personlige fitnesstræner Daniel Westling. 'Jeg elsker, at en af os bonderøve med vores dårlige hår, dårlige uddannelse og dårlige smag har formået at overtage det halve kongerige,' hedder det i provinspressen
Royalomania. Tingeltangel-industrien satser - som medierne - stort, men svenskerne synes jævnthen ligeglade. Og hotellerne klager over, at turisterne bliver væk.

Royalomania. Tingeltangel-industrien satser - som medierne - stort, men svenskerne synes jævnthen ligeglade. Og hotellerne klager over, at turisterne bliver væk.

Bob Strong

19. juni 2010

Der bliver skrevet historie i Sverige i de her dage. Intet mindre. Svenske Expressens hofreporter Johan T. Lindvall ser ind i kameraet uden at fortrække en mine. Det er åbenbart en alvorlig sag, når den svenske kronprinsesse Victoria og Herr Daniel Westling fra Ockelbo, som han er blevet kaldt indtil nu, i dag siger ja til hinanden i Storkyrkan i Stockholm. Knapt 3.000 journalister fra ind- og udland rapporterer, sikkerhedspolitiet overvåger til lands, til vands og i luften, hundredvis af gæster er ankommet, og i ugevis er der ikke blevet talt, skrevet, rapporteret om andet. Aviserne har lavet særtillæg, tv har lavet særprogrammer. Det er Love 2010, som der står overalt i Stockholms gader.

Større end sidst

»Det er stort. Altså virkelig stort. Brylluppet mellem kong Carl XVI Gustaf og dronning Silvia i 1976 kan slet ikke måle sig med det, vi ser i dag,« siger Roger Lind-gren, grundlægger af magasinet Queen og fast inventar i tv's kommentatorstudier, hvor man håndterer brylluppet, som var det en fodboldkamp. Det handler om tøjet, om håret, om smykkerne, om kjolen, om maden, om gæsterne, om underholdningen, om brudekortegen, om musikken, om Madeleine, der for første gang optræder offentligt siden sit grimme, grimme brud med Jonas Bergström, der var hende utro med en norsk håndboldpige. Om parrets præst, der faldt så dramatisk, så hun muligvis må humpe sig frem på krykker på den store dag. Og om Victoria, der på amerikansk vis vil følges op ad kirkegulvet af sin far og blive givet bort til sin kommende mand. Det var meget usvensk, mente man. Ja, faktisk var det kvindeundertrykkende, at hun sådan skulle afleveres, som var hun nogens ejendom.

Kongehusets tilhængere har deres store øjeblik. Men også monarkiets modstandere har deres primetime med bøger som Göran Häggs Utveckla monarkin, der forklarer folkets benovelse over kongehuset som slet og ret uintelligent. Eller som Sydsvenska Dagbladets Per Svensson, der er Sveriges mest passionerede republikaner, der i sin Nej. Monarkin har aldrig varit farligare än nu fortæller, hvordan Carl XVI Gustafs far fedtede for nazismen. Kongehuset er for dyrt, afskaf det nu, lyder det fra Facebook-grupper som 'Vi der er pisseligeglade med brylluppet' og 'Vi der synes, at de selv skal betale'. Der er nok at skyde med.

Men den historie, der har fyldt mest af alt er alligevel Askepot-historien om Daniel Westling. For Daniel Westling er bare en helt almindelig fyr fra den lille by Ockelbo i Nordsverige, der mødte prinsesse Victoria, fordi han var hendes personlige træner. En fyr som hvem som helst. En fyr, der tidligere mest blev set iført armyshorts og baseballcap. Som er opvokset i et helt almindeligt svenskrødt hus med en mor, der arbejder i postvæsenet, og en far, der er socialchef i Sandviken Kommune. En fyr, der mest af alt går op i ishockey og idræt, og som forlod gymnasiet med middelmådige karakterer.

»Oh, Daniel, du bonderøvenes Diana,« skriver Martin Aagård, der er klummeskribent i Aftonbladet. »Jeg elsker, at en af os bonderøve med vores dårlige hår, dårlige uddannelse og dårlige smag har formået at overtage det halve kongerige.«

For nu går Daniel Westling pludselig klædt i hvid skjorte, slips og jakkesæt. Hans hår har fået så meget voks, at det ser ud, som om det er pudset med skosværte. Og så har han gået i prinseskole.

»På en måde er det trist, at de kongelige blander sig med fodfolket,« skriver den provokerende blogger Katrin Zytomierska.

»Se bare, hvordan de blander sig med folket. Victoria med ejeren af et træningscenter. Carl Philip med en glamourmodel/yoganistruktør og Madeleine med en hockeyspiller. Det er da sjovt, at de kan lide sport, men kunne de ikke bare blive gift med en kongelig?«

Det er den tanke, prinsesse Victoria og Daniel Westlings store kærlighed har været oppe imod, mener Sveriges samlede kor af hofeksperter, der udråber det som århundredets kærlighed. Det var derfor, de måtte vente i otte år på at få hinanden; derfor, de måtte kæmpe for at få hinanden. For kongen kunne ikke lide det. Westling var for almindelig. Hvis hun nu skulle gifte sig med en mand af folket, skulle det hellere være med en som Madeleines daværende kæreste Jonas Bergström, der var advokat og kom fra det rigtige miljø. Det var altså inden, han blev forlovet med Madeleine, og det kort efter kom frem, at han havde været hende utro.

Så prinsesse Victoria og Daniel Westling måtte mødes i hemmelighed. Daniel Westling måtte købe biografbilletten, og så måtte prinsessen snige sig ind, når lyset var blevet slukket, og snige sig ud igen, før det blev tændt igen. Det tog fire år, inden deres forhold blev accepteret af prinsessens forældre. Og selv derefter mente mange, at et bryllup mellem de to var en umulighed. Hipsterne omkring Stureplan i Stockholm, hvor de rige, smukke og kongelige går i byen, hånede Daniel Westling. Han kendte ikke etiketterne, vidste ikke, hvordan man taler, hvilket glas, man bruger hvornår, og hvilket bestik, man skulle bruge til hvilken ret. Desuden lød hans svensk bondsk, og hans tøjstil var ordinær. Han ejede godt nok Stockholms mest eksklusive fitnesscenter, hvor et medlemsskab koster 12.000 kroner om året, men alligevel. Han var ikke fin nok til en prinsesse.

Ualmindeligt almindelige

Det var nu ikke, fordi kongen og dronningen havde noget imod det almindelige, da prinsesse Victoria var barn. Hun gik i en kommunal skole i bydelen Bromma for at få så almindelig en opvækst som muligt. Men almindelig var hun jo ikke. Da hun skulle begynde i 1. klasse, ringede tonsvis af forældre til kommunen for at finde ud af, hvilken skole hun skulle begynde i, for de ville så gerne, at deres egne børn skulle begynde i samme klasse. Da hun skulle på udflugt med klassen og skulle have madpakke med - bare noget kylling og cola, som læreren sagde - fik hun en helstegt kylling, blondedug og krystalglas med i sin.

»Hvis man skal bruge et ord for at beskrive hende, så er det jordnær,« mener Expressens hofreporter Johan T. Lindvall, der i tide til brylluppet er udkommet med sin biografi Victoria - prinsessan privat.

»Hun er en helt almindelig pige, og hvis hun ikke havde været født til at være prinsesse og tronearving, så havde hun formentlig boet på landet med nogle heste og var muligvis blevet gift med en landmand. Det er dér, kongen og kronprinsessen ligner hinanden. Kongen har jo også sagt, at det i virkeligheden havde været hans drøm at blive landmand,« siger Johan T. Lindvall.

I tv-klip har man da også set billeder af kongen som ung, hvor han sidder på en traktor og kigger bagud for at se, om ploven nu også pløjer lige.

Lindvall beskriver i biografien, at prinsessens yndlingsret er kålbudding, og at hun helst går rundt i uldstrømper på slottet. Hun er empatisk, ærlig, spontan og glad, lyder det igen og igen. Mere almindeligt kan det knapt blive. Og lige som hendes far, kongen, og lillebror Carl Philip, lider hun af noget så almindeligt som læse-skrive-vanskeligheder. Noget, som kongen er blevet hånet for, men som man har haft forståelse for hos børnene.

Victoria har desuden sunde interesser, siger man. Hun kan lide naturen, at stå på ski og gå ture og har især en særlig plads til menneskets bedste ven - hunden. Hun er ikke samme partyprinsesse som sin søster. Kun en gang chokerede hun Sverige, og det var, da hun som 20-årig ankom på den røde løber ind til Grand Hotel i Stockholm og det blev tydeligt for enhver, at hun led af anoreksi. Det var på grund af et hård mediepres, sagde man, hvorefter hun flygtede til USA for at læse på universitetet og få bugt med sin sygdom. Hun blev rask igen og kernesund. En helt almindelig pige, grænsende til det kedelige.

»De kongelige forventes at være almindelige på en meget ualmindelig måde,« siger Mattias Frihammar, der har skrevet ph.d. om kongehuset på Stockholms Universitet.

»Det er her, magien ligger. For selvfølgelig er de ikke så ualmindelige, de bor godt nok i slotte og har nogle rigdomme, de rejser og klipper bånd over. Men i virkeligheden er de almindeligem, og de forventes også være det, samtidig med at de i menneskers hoveder bliver gjort til noget særligt. Det, der gør dem anderledes, er vores forståelse af deres anderledeshed. At en kommune for eksempel forbereder sig i halvandet år, inden kongen skal besøge den i seks timer, selv om det er et helt almindeligt besøg,« siger han.

Men selv om medierne og Stockholms PR-maskine har udnævnt sommeren 2010 til Summer of Love, virker svenskerne jævnt ligeglade. Det planlagte bryllupstog fra Malmö til Stockholm er blevet aflyst, og hotellerne klager over, at brylluppet ikke er blevet det tilløbsstykke fra de udenlandske turister, man havde regnet med.

Måske er der gået for meget kålbudding og uldsok i det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karsten Aaen

Her kan da så i hvert fald være glade for vort danske kongehus, som i hvert fald tillod at både Joachim og og Frederik blev gift med borgerlige, ganske vist af udenlandsk oprindelse, men alligevel.

På den anden side virker det svenske kongehus altså alligevel mere moderne på mig; det gør det, fordi Victorias fødselsdag i juli hvert år fejres på Solliden (en plads i Stockholm?). Her står Victoria i øjenhøjde med sit folk, ikke højt hævet over det som f.eks. medlemmer af det danske Kongehus gør, når der er fødselsdage.

Og journalister, svenske mv., kunne ved den svenske konges 60-års fødselsdag for 4 år siden komme helt tæt på den svenske Konge, Carl den 16. Gustaf. I Danmark må journalisterne stadig stå 100 meter bag en snor, når regent-parret holder audiens - og kun tage billeder....

Måske handler det om at den svenske konges valgsprog er 'for Sverige i tiden'.?

Henrik Jensen

I de sidste par uger har et forslag fra de danske republikanere kørt igennem hovet på mig: Vi skulle meget hellere have en præsident som tyskerne har det.

Efter hele trauerspillet om Horst Köhlers tilbagetræden, den konservative Wullfs og præsten Gaucks kandidatur, er jeg kisteglad for, at vi ikke har valgt den tyske model.

For hvad der end sker om 11 dage, vil godt 40 pct af tyskerne være imod deres nye statsoverhoved.

Men i øvrigt er det morsomt - jeg arbejder sammen med en del svenskere. De har det altså svært med at slå sig løs og gøre dagen i dag til en festdag.....jeg mistænker, det har noget at gøre med ordet "lagom".

Dorte Sørensen

I mine øjne sætter Victorias og den norske kronprins valg af statsborgere fra deres eget land dronning Margrethes afvisning af Frederiks første danske kærester i relief.
Det har altid undret mig at dronning Margrethe godt ville være statsoverhoved for danskerne , men en dansker var bare ikke værdig til at blive viet til hendes sønner. Derudover virker det også underligt at arveprins Knuds sønner blev frataget deres prinsetitler, når borgerlige kvinder fra andre verdens dele rask får en prinsesse titel

Henrik Jensen

Dorte: Jeg var i Kristiansand for et par år siden. Der sad Mette Marits far nede foran storcenteret og kævede den, sammen med en håndfuld andre alkoholikere. Det var ikke nogen god reklame for firmaet.

Dorte Sørensen

Henrik Jensen
Men er det vigtigste ikke, at kronprinsen og den nye udnævnte kronprinsesse har det godt sammen. Derudover ved vi jo ikke om Marys far også sidder på bænken i Australien. Men så betyder det måske ikke noget for ”firmaet”. Derudover var det ikke mere et problem med at Mette Marit havde et barn og var fraskilt.

Henrik Jensen

Jov - helt enig. Egentlig er jeg ret ligeglad med deres privatliv - så længe, de holder sig strikt til grundloven og er parate til at gøre som Hååkon VII, hvis det skulle blive aktuelt.

Sven Karlsen

yderst fornuftigt og indlysende, at Victoria vælger sig en gemal fra en samfundsgruppe hvor kongehuset stadig nyder hyldest og respekt, - jeg håber iøvrigt at hun dermed fremskynder nedlæggelsen af monarkiet i Sverige, og at dette vil kunne smitte af på Danmark.

Hvad de mennesker angår, som konstant sammenligner et royalt overhovede med en præsident, vil jeg lige pointere, at vi ikke behøver at indføre en præsident i DK, blot fordi vi afskaffer monarkiet, vil jeg blot meddele at de tager fejl.

Monarken har ingen formel magt i det danske styre, så det eneste der vil forsvinde, når Danmark bliver en republik, er reglen om en formel underskrift på nogle love, samt en gruppe som står udenfor lands lov & ret.

Hvis man lige checker de kongeliges kalender, burde det være ret indlysende at det repræsentative arbejde de udfører, næppe vil overbelaste vores nuværende øverste samfundstjenere (ministrene.

Udover at der muligvis kan blive tale om en engangsudgift for at få dem fyret, så vil det ret sandsynligt blive en overskudsforretning på længere sigt.

Og for en god ordens skyld: jeg er da enig med alle de, der pointerer at Margrethe er dygtig til sit arbejde, men det kender jeg altså mange andre der er, uden at de af den grund er blevet tildelt lovmæssig immunitet for dem og deres familie.

Margrethe - og hendes familie - er velkommen til at søge om fortsat at kunne beholde de kongelige titler, men selve retten til titlerne tilfalder det danske samfund, og skal kunne inddrages, hvis en fremtidig kong et-eller-andet (f.eks. Frederik) skulle vise sig at have småfascistiske tendenser, og prøve at bruge sin titel i strid med danske interesser.

Heinrich R. Jørgensen

Sven Karlsen:
"Monarken har ingen formel magt i det danske styre"

Du tager fejl, Sven. Monarken er statsoverhovede, og er øverste myndighed i stort set alle henseender.

GRL § 12
"Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver denne gennem ministrene."

Det er formalia.

Sven Karlsen

Kære Heinrich R. Jørgensen,

ihvorvel og omendskønt at din korrektion svider en anelse, så må jeg vel bøje mig og ændre min påstand til: "Monarken har ingen reel magt i det danske styre".

... få se, om den holder?

;-)

Heinrich R. Jørgensen

Sven, du plejer jo at være skarpt skuende, så din enlige svipser skal være dig vel undt ;-)

At monarken ingen reel magt skyldes, at politikere uden skyggen af hjemmel har brugt deres magt til at formene dynastiets overhovede muligheden for at eksekvere sin Grundlovshjemlede ansvar og magt.

Ikke at jeg er royalist eller tilhænger af monarkiet -- jeg er blot tilhænger af at landets love overholdes, alternativt at lovene ændres så de afspejler den praksis der ønskes.

Det tog mange århundrede, før det lykkedes at få stækket det gamle despoti (monarkiet) med et forfatning, så det var til at leve med. Det er nu blevet afløst af nye despoter (de politiske partier og Folketinget og de regeringer de udpeger), der regerer over riget uden at være bundet af en forfatning, der begrænser deres magt synderligt.

Karsten Aaen

http://www.grundloven.dk/Grundlovens kan man læse dette:

" § 2 Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler."
(det sidste er jo så ændret i 2009)

I § 9 hedder det:

"§ 9
Bestemmelser angående regeringens førelse i tilfælde af kongens umyndighed, sygdom eller fraværelse fastsættes ved lov. Er der ved tronledighed ingen tronfølger, vælger folketinget en konge og fastsætter den fremtidige arvefølge."

Hvis vi altså venter længe nok og engang får en regent, som ikke får nogle børn, mv. ja så er det op til Folketinget at beslutte, hvad der så skal ske.

Der står ikke en gang i vor Grundlov, at Danmark er et demokrati, et lille eksempel:

"
§ 3
Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene."

Og stats-rets-eksperter har jo efterhånden fortolket dette som regeringen, folketinget, administrationen. Interessant er det dog, at den udøvende magt, dvs. poltiet mv. er 'hos kongen'. I dette tilfælde skal det sikkert læses som justits-ministeren...(men hvem ved?)

Her er også en interessant §:

"§ 80
Ved opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at skilles." Det synes politiet da vist at have glemt...

Ifølge den danske forfatning (grundlov) har den danske regent formelt langt større beføjelser og kompetencer end han eller hun reelt har.

Og mht. de kongeliges kalender glemmer man, at de også laver andet end det end der står i kalenderne. Regenten tager f.eks. imod fremmede landes ambassadører...og meget andet....

Heinrich R. Jørgensen

Karsten,

den udøvende magt handler om regeringsførelse. Dette tilfalder Kongen, der dog er forpligtet til at til handle via stedfortræder -- sine ministre.

Politiet er blot en lille (men væsentlig) del af den udøvende magt, for formelt har Kongen som øverste chef, men i praksis har ministrene og deres ministerier som øverste chef.

Niklas Monrad

Jeg forstår ikke hvad der driver folk til at ville af med det danske kongehus. Det kan da ikke være af praktiske grunde. Det huset koster kan man næppe drive mange børnehaver for, og den (mere eller mindre uforståelige) glæde og stolthed [sic]kongehuset bringer så mange danskere kan da ikke købes med bedre tv programmer, eller med statstilskud til sæson kort i Tivoli.

Stamme symboler har mennesket haft behov for til alle tider, hvad enten man vil det eller ej, og vores er da et af de bedre, med både historie og pomp og pragt og lidt sensations sladder ind imellem.

Politikere har vi da nok af allerede og det mangler da bare at vi skulle have flere.

Næ, denne negativisme lugter mig lidt af småfimset politisk drilleri og ligegylderi og tomme slag i luften imod en borgerliged man foragter og føler sig hævet over (nogle er nemlig bedre end andre)