Læsetid: 5 min.

'Med tiden blev det jobkonsulenterne, der kom til møderne med en bisidder'

De er nogle af samfundets svageste. Førtidspensionister, asylansøgere og bistandsklienter. Men ved hjælp af nettet vokser de fra klienter i socialstaten til myndiggjorte borgere og får på den måde en chance for at vinde over et system, der langt fra er ufejlbarligt. Den sociale kamp foregår nu på nettet
De er nogle af samfundets svageste. Førtidspensionister, asylansøgere og bistandsklienter. Men ved hjælp af nettet vokser de fra klienter i socialstaten til myndiggjorte borgere og får på den måde en chance for at vinde over et system, der langt fra er ufejlbarligt. Den sociale kamp foregår nu på nettet
Moderne Tider
12. juni 2010

»Jeg har optaget samtalen med min sagsbehandler på min mobiltelefon, fordi jeg er overbevist om, at hun giver mig forkert vejledning. Min sagsbehandler siger, at det er ulovligt. Er der nogen, der kan hjælpe mig ...?«

Klokken seks om morgenen skriver brugeren Dopie et indlæg på internetsiden k10.dk, hvor over 5.000 brugere debatterer førtidspension og fleksjobberi. Få timer efter har over 15 brugere allerede svaret på hans spørgsmål. Det er ifølge straffeloven helt lovligt at optage møder, man selv deltager i. Flere henviser ham endda til paragraffen, så han kan lukke munden på sagsbehandleren.

K10.dk er langtfra den eneste side af sin slags. I løbet af de seneste år er der kommet flere og flere fora på internettet for samfundets mest udsatte grupper. Sider som bistandsbums.dk for dem, der er på understøttelse; Skizofreni.forumup.dk for skizofrene - og depweb.dk for depressionsramte. På nettet lærer de at navigere i lovene, finder dokumenter, der kan hjælpe deres sag og udveksler erfaringer om det offentlige. Nettet er blevet et nyttigt våben for dem, der kæmper på myndighedernes slagmark.

»Det glemte folk, det Danmark, vi ikke hører så meget om, gør sig i høj grad mere gældende nu end tidligere ved hjælp af internettet. Vi har på den måde fået mobiliseret nogle af de svageste grupper,« siger Jakob Linaa Jensen, lektor ved Institut for Informations- og Medie-videnskab ved Århus Universitet.

Aldrig muligt uden nettet

Resultaterne af de muligheder er ifølge Jakob Linaa Jensen, håndgribelige. Der er flere, der får omstødt domme eller afgjort deres sager til egen fordel på grund af informationer fra de forskellige fora.

En af dem er Heidi Christensen, 44 år. Tilbage i 2006 sygemeldte hun sig med stress. Hun havde på det tidspunkt været i fleksjob i et stykke tid, men hun havde blot fået det værre og værre. Hun havde smerter over det hele. Var træt og svimmel. Havde svært ved at huske. Men trods sygemeldingen behandlede kommunen Heidi Christensens sag, som om hun var ledig og på udkig efter et nyt fleksjob. I et år blev hun sendt ud i arbejdsprøvning, selv om hun var syg. På et tidspunkt læste hun en tråd på k10.dk, hvor en bruger skrev, at man som sygemeldt fleksjobber skal følges op efter sygedagpengeloven - altså i en hel anden afdeling af kommunen, end hvor Heidi Christensen var placeret nu. Kommunen overtrådte altså loven. Hun skrev derefter flere breve til kommunen, et hver 3.-4. uge, hvor hun gjorde opmærksom på reglen. Først efter et år blev hun flyttet til den rigtige sagsbehandler. Nu kunne hun pludseligt få de undersøgelser, som sygedagpengeloven foreskriver, og man fandt ud af, at trætheden skyldtes kronisk D-vitaminmangel og de konstante muskelsmerter skyldes sygdommen sekundær fibromyalgi. Derfra kunne hun gå i gang med at søge førtidspension, og den fik hun tildelt for en måned siden.

»Jeg tror aldrig, at jeg havde fået den, hvis jeg ikke havde haft brugerne på k10.dk. Bare det at komme ind og opdage, at du ikke er alene. Jeg har fået meget viden derfra. Med tiden blev jeg så velinformeret, at det var jobkonsulenterne, der kom til møderne med en bisidder,« fortæller hun.

Heidi Christensens fortælling er et eksempel på den »empowerment«, som nettet ifølge Jens Villiam Hoff, professor i statskundskab ved Københavns Universitet og leder af internetområdet ved forskningsprojektet Modinet, kan give til dem, der er svagt stillet.

»De gennem nettet en viden, som de kan banke systemet oven i hovedet med, samtidig med at de får en uvurderlig social støtte, som de ikke kan få så nemt andre steder,« siger han.

Også socialdirektør i Randers Kommune Knud Årup, kan se at nogle bestemte grupper er blevet bedre informeret om lovgrundlaget. Han møder mere kompetente borgere.

»Det er for eksempel også på handicapområdet, hvor vi godt kan få nogle diskussioner, hvor borgeren henviser til ankestyrelsesmeddelelser og forskellige regler,« forklarer han.

Afgørelse omstødt

Nettets mødesteder svarer på den måde til foreninger, men her tilbydes en mere åben struktur, hvor adgangsbarriererne er mindre end i det virkelige liv forklarer Jens Villiam Hoff: Tør man mødes, hvor skal man, hvordan kommer man derhen?

Nettet gav tilbage i 2009 Reman mulighed for at overkomme en barriere, der var større end de fleste. Sidst i 2007 flygtede han til Danmark fra Sri Lanka som politisk forfulgt, efter at krigen mellem regeringen og De Tamilske Tigre brød ud igen. I Danmark søgte Reman, der af hensyn til sin egen sikkerhed ønsker at være anonym, asyl. Han forklarede Udlændingeservice om truslerne, mordene, krigen. I december 2008 fik han afslag på opholdstilladelse. Udlændingeservice troede ikke på hans historie, hans frygt.

»Men jeg kunne ikke tage tilbage. Jeg vidste jo, at jeg talte sandt,« siger han i dag.

Da sagen kom for Flygtningenævnet havde Reman brugt to måneder på at finkæmme nettet for artikler og dokumenter, der beskrev situationen i Sri Lanka og underbyggede hans historie. I februar 2009 fremlagde hans advokat materialet for Flygtningenævnet, og afgørelsen blev omstødt med den begrundelse, at han har sandsynliggjort, at han er i fare. Reman mener i dag, at det er usandsynligt, at han havde fået opholdstilladelse, hvis ikke han havde skaffet de nødvendige oplysninger via nettet.

I dag findes siden asylumhome.net, et netforum for asylansøgere, med omkring 200 brugere. Her kan asylansøgere holde kontakt med familie og dele oplysninger, der kan hjælpe deres sager, forklarer Sixten Kai Nielsen fra produktionsselsskabet Wooloo Prodductions, der står bag foraet.

»Ideén var at give asylansøgerne en chance for at organisere sig og lære deres rettigheder at kende, så de ved det, hvis alt ikke går rigtigt til,« forklarer han.

Fejl i det offentlige

Den første afgørelse i Remans sag viste sig at være forkert. I Heidi Christensens tilfælde har Rigsrevisionen senere pålagt kommunen at tilbagebetale den refusion, som kommuner får, når de udbetaler ledighedsydelse - netop fordi kommunen havde overtrådt loven.

Og noget kunne tyde på, at deres sager ikke er enestående. Flere undersøgelser peger på, at der begåes mange fejl i den offentlige sagsbehandling. En undersøgelse lavet af Anvendt Kommunal Forskning fra 2009 viste således, at kommunerne tildeler førtidspension vidt forskelligt, selv om lovgrundlaget er det samme. En praksisundersøgelse fra 2008 lavet af Statsforvaltningen Syddanmark afslørede også, at syge danskere også bliver førtidspensioneret for hurtigt.

Det er netop de hyppige fejl i den offentlige sagsbehandling, der gør, at brugerne har brug for nettet og de forskellige fora, mener Jakob Linaa Jensen.

»En del oplever at få meget dårlig information og ligefrem vildledende oplysninger. Og det kan altså få store konsekvenser,« siger han.

Jakob Linaa Jensen ser det derfor som en positiv udvikling, at nettet skaber mere ligestilling mellem de ressourcestærke og de svageste i samfundet. Men de nye muligheder løfter kun de stærkeste af de svageste - og efterlader de allersvageste endnu svagere.

»Dem, der ikke kan bruge nettet, de bliver endnu mere hægtet af. Der er stadig mange, der går i panik, når de ser et pop-op-vindue eller ikke ved, hvor man tænder computeren.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Marie Sanne Caroline Malmros

Tak for en god artikel og reklamen for bistandsbums, hvor der er et link til rådgivningen, som nu hedder underdanmark.

På rådgivningens side kommer der forhåbentlig snart til at stå endnu flere henvisninger og relevante links for bla. handicappede (bred fortolkning af begrebet) og gældsramte.

I København findes gadejuristen for de mest udsatte gruppe og vist også opsøgende gadesagbehandlere, men det er rigtigt at de svageste ofte kobles af. Et system er ikke stærkere end uddannelsen og ressourcerne i det. Man lige som inden for politiets område, kan man ikke håndhæve lover, hvis der ikke er resourcer til det og hvis resourserne bruges på unødvendig kontrol og administration, så er det også et problem.

Jeg gik en kort overgang på socialrådgiveruddannelsen - det undre mig ikke at de laver mange fejl bl.a. fordi uddannelsen har fået fine akademiske fornemmelser og der slet ikke er tid til det enorme pensum på kandidatniveau i psykologi, jura og sociologi. Vi havde 120 sider for i jura i bøger, som bruges på jurastudiet til en gang, som vi brugte 3 gange på i jurastudiet og så fremdeles. Konsikvensen er, at tingene for ofte bliver lært halvt og vigtige ting misses.

Selv læren i jura sagde, at der var alt for lidt jura. I virkeligheden bør man specialisere sig på uddannelsen og indrette efteruddannelserne på dette.

Marie Sanne Caroline Malmros

I øvrigt så skyldtes en del af fejlene formentlig også at man ikke kan få uddannede folk til stillinger. De er noget andet eller selv under uddannelse. Det siger noget om at det helhedssyn, man prædker på uddannelsen har trange kår mange steder bl.a. pga. økonomi og at folk med uddannelsen vælger især jobcenterne fra pga. den til tider uetiske og diskriminerende lovgivning. Man skal også være ret modig, hvis man tør arbejde med udsatte børn pga. ulovlige skuffecirkulære fra kommunen og alt for mange sager per sagsbehandler, man kan hurtigt komme i mediernes søgeslys- det er øretævenes holdeplads.

John Houbo Pedersen

Det er noget mærkeligt, selv indlysende ting kræver en enorm energi for at rettes. Det offentlige er blevet et uhyre der behandler alle borgere som de er kriminelle selvom deres vandel tidligere har vist at de ikke er det. Man bør have en jurist og en revisor i nærheden for at alm. anstændighed sker fyldest.
Ganske sørgeligt!!!

peter jensen

Det er en fantastisk illustration til artiklen.

Mange af disse problemer og kontroverser bunder i en utidsvarende lovgivning.
Det burde enhver kunne se alene på bagrund af antallet som ernærer sig via overførselsindkomster.

Benjamin Jensen

Der er flere eksempler på at drenge bliver svage af ikke at have en stærk velfungerende mand som rollemodel at se op til, og derfor er i fare for at blive opdraget som en pige, med psykiske lidelser som følge i voksen livet. Der er brug for Mænd og mænd BETYDER noget, men MATTER. Nu tager vi far rollen tilbage, den som er blevet stjålet fra os de sidste par generationer. Det er vores rolle at være far. Og fædre betyder noget meget vigtigt i en familie.