Læsetid: 29 min.

Tolken, der så for meget

Gennem otte år har de danske myndigheder forsøgt at forhindre, at offentligheden får kendskab til, hvad en dansk militærtolk oplevede, da han i foråret 2002 var udlånt til amerikanske styrker i Afghanistan. Nu bliver han hovedvidne i en sag om fangemishandling. Information samler brikkerne i sagen
Niaz Mohammed overlevede den massakre på afghanske allierede, som den danske tolk fik førstehåndskendskab til. Efter angrebet i Hazar Khadam fandt landsbybeboerne flere lig, der var bagbundet med plastikstrips som dem, Mohammed står med her.

Niaz Mohammed overlevede den massakre på afghanske allierede, som den danske tolk fik førstehåndskendskab til. Efter angrebet i Hazar Khadam fandt landsbybeboerne flere lig, der var bagbundet med plastikstrips som dem, Mohammed står med her.

Dario Lopez-Mills

26. juni 2010

I Danmark lever der en mand, som frygter for sit liv. Han er 43 år, høj, mørk og veltrænet. Han kom til Danmark fra Iran i 1984, 17 år gammel, og blev siden meget dansk. I 1991 blev han statsborger, og samme år kom hans forældre til Danmark. Manden er uddannet soldat i den danske hær, loyal over for forsvaret og sit nye fædreland, sød, sjov og begavet. En mand, Danmark kan være stolt af. I 2002 var han udsendt som tolk for Jægerkorpset i Afghanistan, der havde god brug for hans modersmål farsi og hans kendskab til pashtu, de to sprog, som tales i Afghanistan.

Om kort tid er han hovedvidne i en politisk retssag. Sagen er den såkaldte fangesag, som handler om Danmarks ansvar for udleveringen af fanger til mishandling, tortur og deportation hos amerikanske styrker i Afghanistan.

Vi kan kalde ham MG. For han ønsker ikke at få sit navn frem. Til daglig gemmer han sig bag falske adresser, hemmelige telefonnumre, overvågningskamera og tavshed. »I har ikke fantasi til at forestille jer, hvad der er for en trussel, der er imod ham,« siger en kilde, der har haft tæt kontakt med ham i flere år.

Trods ihærdige forsøg er det ikke lykkedes Information få kontakt til MG. Enten tør han ikke, vil ikke, eller må ikke tale om det, han oplevede, da han i foråret 2002 blev sendt til Afghanistan for at deltage i jagten på Osama bin Laden og hans allierede.

Når fangesagen kommer for retten, står han heller ikke offentligt frem, kun for lukkede døre. Fordi »han frygter for sin sikkerhed«, som han har forklaret retsformand Katja Høegh fra Østre Landsrets 16. afdeling, hvor sagen skal køre.

Et mystisk indbrud

Information samler her de tilgængelige brikker i historien om manden, der så for meget.

Det er en historie, der handler om fortielser, trusler og censur mod en mand, der gang på gang forsøger at få sine overordnede til at reagere på det, han oplever i Afghanistan, men som bliver truet til tavshed. Det er også historien om et system, der overhører alle advarsler om, hvad der foregår og bagefter forsøger at dække over det.

Beretningen om tolken kan f.eks. begynde dagen før nytårsaften 2004, hvor der sker et indbrud i et nydelig boligkvarter i udkanten af Malmø.

Tyven kommer efter alt at dømme ind via altanen.

Det vurderer i hvert fald de to svenske politiassistenter Ankarberg og Wiktor, der udfylder anmeldelsesblanketten. Tyven er gået om på bagsiden af huset, over græsplænen og derfra kravlet op ad nedløbsrøret og ind på altanen. Betjentene bemærker, at tyven har efterladt mærker med 30 centimeters mellemrum på nedløbsrøret. På altangulvet er aftryk med jord og græsstrå fra et par sko. Desuden er altandøren brudt op. Det lykkes betjentene at sikre et enkelt fingeraftryk på et stykke legetøj, som tyven har flyttet for at komme ind på altanen.

MGs kæreste opdager, at noget er galt, da hun ved 19-tiden kommer hjem og vil låse sig ind. Yderdøren til lejligheden står på vid gab, og indenfor er lyset tændt. Selv om hun råber flere gange, får hun ikke svar. Så løber hun ned ad trappen og ud på græsplænen foran huset. Herfra kan hun gennem opgangsvinduet se, at yderdøren på anden sal pludselig er lukket igen. Så ringer hun til politiet. Hun er sikker på, at der ikke er kommet nogen ud af opgangen, mens hun venter på, at patruljevognen dukker op. Da Ankarberg og Wiktor kort efter inspicerer lejligheden, er den imidlertid tom. Men alt er rodet igennem. »I soveværelset samt køkkenet er der meget stor uorden,« skriver betjentene i deres rapport.

Klatretyven har stjålet en række ting, der nemt kan omsættes, bl.a. guldarmbånd og smykker, to ægte tæpper, et kamera, en motorcykeldragt, en MP3-afspiller, en mobiltelefon og en bærbar computer. Men han har også stjålet ting, som ikke synes at have større værdi på det sorte marked. To militære medaljer samt et privat fotoalbum med fotos fra MGs tid i Afghanistan er også forsvundet.

Hvad skal tyven dog med de flere år gamle »billeder fra det danske forsvar og dansk militær«, som betjentene omtaler i politirapporten?

Da politikommissær Harald Runge tre måneder senere beslutter at indstille efterforskningen, er han og kollegerne ikke kommet årsagen til det mystiske tyveri nærmere. Han krydser af ud for rubrikken »Indbruddet kan tilsyneladende ikke opklares« og henlægger sagen.

Tyveriet af MGs private billeder og medaljer fra Afghanistan vækker ikke opsigt hos Malmø politi. »Det er der ikke noget usædvanligt i, der stjæles jo alt muligt hele tiden,« siger kommissær Runge i dag.

Velkommen til Kandahar

Men indbruddet foruroliger MG. Tyveriet ligner en advarsel om, at han hellere må glemme Afghanistan og den tid, som billederne og medaljerne stammer fra.

MGs problemer begynder, da han bliver sendt til Afghanistan som tolk for det danske Jægerkorps. Det er bitterligt koldt, da det amerikanske militærfly lander i Kandahar. Datoen er den 9. januar 2002. Sammen med 102 specialsoldater fra Jægerkorpset og Frømandskorpset skal MG indgå i Task Group Ferret, hvis opgave de kommende seks måneder er at hjælpe USA med at jagte Osama bin Ladens terrornetværk al-Qaeda og ledende medlemmer af Afghanistans afsatte Taleban-styre.

Det er første gang, de danske elitestyrker er indsat samlet, og de har følgeskab af kolleger fra Storbritannien, Australien, Canada, New Zealand, Tyskland og Norge, der alle har erklæret sig villige til at hjælpe USA med at få ram på de ansvarlige for 11. september. Tilsammen udgør de den 1.200 mand store Task Force K-Bar.

USA har kommandoen, og det er først og fremmest amerikanerne, der tager ud på missioner. De første dage i Kandahar går de danske soldater i gang med at opbygge den danske Camp Mjølner op, små 800 meter fra Kandahar Detention Facility, der huser flere hundrede afghanske fanger. Mens danskerne forbereder sig, træner og tjekker grej, har deres amerikanske kolleger travlt, og da de hører, at danskerne har en ledig tolk, der både kan dari og pashtu, beder de om at låne ham.

Den danske styrkechef, oberstløjtnant Frank Lissner, der også er Jægerkorpsets daglige leder, siger ja. Hans umiddelbare foresatte i Hærens Operative Kommando, HOK, samtykker, dog med en enkelt betingelse.

Tolken skal kun »læse de mange dokumenter igennem, der er blevet fundet på den enkelte person eller i de områder, der i hast er blevet forladt«, lover Lissner i en situationsrapport hjem til HOK i Karup. Datoen er den 17. januar. MG vil ikke »få opgaver i forbindelse med egentlige afhøringer«, skriver Lissner og understreger, at den danske tolk uanset opgaverne vil »være en god informationskilde« for Task Group Ferret.

Vejen til Guantánamo

Forhørscentret i Kandahar er i begyndelsen af krigen mod terror ikke meget andet end nogle telte på en mark, omgivet af en lerklinet mur og store mængder pigtråd. Nogle af fangerne er indsat i interimistiske bure på tre-fire kvadratmeter. Andre sover på jorden, selv om det er midt om vinteren, beretter tidligere fanger senere til medier og menneskeretsorganisationer.

Omkring 400 fanger befinder sig på området, og behovet for oversættere er enormt. Løftet om, at MG ikke vil blive brugt til at afhøre fanger, holder ikke mange timer. Tværtimod bliver afhøringer en af den danske tolks hovedopgaver. Han fortæller flere år senere til danske undersøgere fra Forsvarets Auditørkorps, at han hurtigt får et selvstændigt ansvar for at afhøre flere af fangerne. En af dem viser sig at være den senere danske Guantánamo-fange Slimane Hajj Abderrahmane, som MG ifølge Politiken afhører hele fire gange, før han bliver ekspederet til Cuba af amerikanerne.

MGs amerikanske kolleger kan godt lide den rolige dansk-iranske soldat. Den amerikanske afhøringsofficer Dennis Prior fortæller senere til den danske journalist Nils Giversen, at han fik et godt indtryk af den danske tolk.

»Alle kunne virkelig godt lide ham,« siger Prior og fortæller, hvordan MG tager det militære hierarki langt mere afslappet, end amerikanske soldater er vant til, og bl.a. siger sin mening til officererne. Og det er der god grund til, viser det sig.

Præcis, hvad tolken oplever i de tre uger, han når at tilbringe i det amerikanske Interrogation Center, ICE, er hemmeligtstemplet af det danske forsvar og det danske forsvarsministerium. Officielt sker det af hensyn til Danmarks forhold til fremmede magter og af hensyn til tolken. Og sådan planlægger forsvaret, at det skal blive ved med at være, når tolken skal afhøres bag lukkede døre i den kommende fangesag. Men Information kan her løfte sløret for noget af det, tolken har fået kendskab til under sit ophold hos amerikanerne.

En allieret mission

Mens MG er hos amerikanerne, er der en militær operation, som i særlig grad tiltrækker sig opmærksomhed. Og den kan give enhver soldat krigstraumer.

Det er den 23. januar 2002, og angrebet på landsbyen Hazar Khadam begynder kort før daggry. Det er Task Force K-Bars fjerde mission i Operation Enduring Freedom, og nerverne er på højkant. Ifølge de amerikanske specialstyrkers egen beskrivelse foregår det sådan:

Den lille landsby i Uruzgan-provinsen 160 km nordøst for Kandahar har været tilholdssted for Talebans øverste leder Mullah Omar, og nu har amerikanerne fået at vide, at to compoundsstadig er fulde af talebanere.

Amerikanske elitesoldater fra A-Company, 1.st Battalion, 5th Special Forces Group får ordre til at tage sig af angrebet. Kodeordet for Mullah Omars gamle tilholdssted er Objective Kelly,og den anden gård, lidt længere mod nord, er Objective Bridget.

Alt er roligt i landsbyen, bortset fra en hund eller to, der begynder at gø. På Mullah Omars gård, der ligger på en bakkeskråning, sprænger soldaterne først hul i den lerklinede mur omkring gården. Så begynder de at rense de i alt ni bygninger på området. Flere afghanere åbner ild med deres AK-47ere, og de amerikanske soldater skyder tilbage. Mindst to afghanere bliver dræbt, mens en amerikansk soldat bliver ramt i foden af en rikochetterende kugle.

På kort tid er 26 »fjendtlige kombattanter« sikret, og store mængder våben beslaglagt, fremgår det af den detaljerede beretning i SOCOM-history 1987-2007,der er udgivet af den amerikanske specialstyrkekommando.

På det andet mål, Bridget, hvor delingerne ODA-511 og ODA-516 er ansvarlige, udvikler situationen sig. Ifølge en senere amerikansk undersøgelse af forløbet kommer en bevæbnet afghaner ud af en bygning, får øje på soldaterne og skynder sig indenfor igen. Her får han alarmeret resten af husets beboere, som giver sig til at skyde på amerikanerne, der besvarer ilden og stormer bygningerne.

Delingsfører Anthony S. Pryor fortæller senere, hvordan han bliver involveret i nærkamp og ene mand nedkæmper fire mand, heraf en med de bare næver.

»Heldigvis lykkes det at sikre Bridget uden et eneste tab. Kun en enkelt fjendtlig kombattant valgte at overgive sig, mens omkring 18 andre blev dræbt,« står der i specialstyrkernes officielle beretning. Da kampen er overstået, trækker de amerikanske styrker sig ud, hvorefter amerikanske flybomber jævner Kelly og Bridget med jorden. I alt 27 overlevende fanger flyves med helikopter til forhørscentret i Kandahar.

Forældede efterretninger

Taktisk set er missionen en succes. Der er bare et enkelt problem. De dræbte afghanere er ikke talebanerne. De er afghanere, som har fået til opgave af afvæbne lokale Taleban-tilhængere og allierede stammemilitser. Objective Kelly er den nyetablerede politistation, og Bridget en skole ved navn Sharzam, der midlertidigt bruges til opbevaring af de konfiskerede våben.

De amerikanske soldater har med andre ord slået mindst 18 uskyldige mennesker ihjel, heriblandt to af den nye afghanske regerings militære chefer. Og nu sidder 27 af deres kolleger, venner og familiemedlemmer til afhøring i Kandahar Detention Facility.

Det, som MG hører fra fangerne, er derfor den samme historie om en massakre, som senere af fangerne genfortælles til bl.a. New York Times, Washington Post og Time Magazine.

»Jeg kan ikke tilgive dem, hvorfor angreb de os?« spørger landsbyens 60-årige politichef Abdul Rauf, der er en af de 27 fanger. Han fortæller bl.a. New York Times, hvordan han løber udenfor, da han hører amerikanske stemmer og råber »Dost! Dost! Vi er venner!«

Forældede efterretninger, lyder forklaringen senere fra det amerikanske forsvarsministerium Pentagon. »Soldaterne begik ingen fejl. De besvarede blot ilden, da de blev beskudt,« konstaterer specialstyrkernes historieskrivere.

Knækkede ribben

Mens de 27 afghanere fra Khadar Hadam er i amerikanernes varetægt, bliver de angiveligt mishandlet på det groveste. Politichef Rauf fortæller, at han blev slået og sparket, indtil hans ribben brækkede under tilfangetagelsen.

»Jeg hørte min ribben knække, så lå jeg på siden, og de sparkede mig i ryggen, i nyrerne, og så besvimede jeg,« fortæller han.

25-årige Amnaullah flygter fra stedet, men ser sin fætter blive fanget og få hænderne bundet sammen med plastikstrips ligesom flere andre. Da han ser ham igen, er han død, tilsyneladende skudt bagfra i hoved, ryg og skulder.

Også under den efterfølgende helikoptertransport blev fangerne mishandlet. »De gik på vores rygge og sparkede os« fortæller Rauf. En af hans mænd, 50-årige Ziauddin, fortæller New York Times, at han blev slået og sparket hårdt i hovedet og fremviser bl.a. en løs tand.

Fangerne fra Uruzgan bliver interneret i et udendørs træbur, fortæller flere af dem. Den 18-årige Akhtar Muhammed bliver i dagevis anbragt i en skibscontainer, men efterhånden, som det bliver klart for amerikanerne, at de har begået en fejl, holder mishandlingen op.

Den 6. februar, blot 11 dage efter angrebet, sender CIA en gruppe lokale regeringsrepræsentanter til landsbyen for at betale kompensation til de efterladte. Tusind dollar per offer.

Da de 27 fanger efterfølgende bliver sluppet fri fra Kandahr Detention Facility, får de en undskyldning fra en amerikansk officer.

»Vi er kede af det. Vi begik en fejl,« siger officeren ifølge politichef Rauf.

Afhøringsofficer Denis Prior fortæller senere, at MG bærer en stor del af æren for deres frigivelse. De amerikanske militærfolk tøvede med at erkende, at fangerne burde løslades.

»Men MG gik hen til en af de ansvarlige officerer og sagde: Det her er en fejltagelse, de her folk burde ikke være her. Det gør man normalt ikke bare i den amerikanske hær, man går normalt kommandovejen,« siger Prior. Nogle af de lavere rangerende soldater syntes, det var upassende, fortæller Prior, men officeren takkede MG, fordi han var så ærlig, undersøgte sagen, og kort efter blev de løsladt.«

Selv om Uruzgan-missionen viste sig at være en frygtelig fejltagelse, blev delingsføreren for ODA-511 den 12. juni 2003 tildelt Silver Star-medaljen for sin indsats i Hazar Khadam, heriblandt for egenhændigt at have dræbt fire stk. »fjendtligt personel.«

Fangerne fra Uruzgan

Og en amerikansk militærundersøgelse af massakren konkluderer senere, at »ingen af fangerne blev mishandlet«. Intet i det to sider lange sagsresumé tyder på, at de amerikanske militærmyndigheder har talt med nogen overlevende fra Hazar Khadam, hvilket får Amnesty International til at stemple undersøgelsen som særdeles mangelfuld.

»Undersøgelsen lever ikke op til internationale standarder for upartiskhed og grundighed,« >som Amnesty formulerer i et memorandum om USAs fangepolitik måneder senere.

I forhørscenteret i Kandahar er MG ved at få nok. Allerede to dage efter tilfangetagelsen af de 27 uskyldige afghanere fra Uruzgan skriver Frank Lissner i en situationsrapport til sine overordnede i Danmark, at han har beordret tolken at holde fri for at fordøje de mange indtryk.

Tolken har været flittigt brugt, skriver Lissner. »Endda så flittigt, at han er befalet til at tage et par fridage for at fordøje de mange forskellige indtryk, han får i løbet af en dag.«

Om MG var med under selve angrebet på Kelly og Bridget vides ikke. Men at de 27 fanger var nogle af dem, han var med til at afhøre, er der ikke megen tvivl om.

Til Forsvarets Auditørkorps fortæller MG, at han under sit ophold i Afghanistan deltager i en allieret mission, dvs. en mission sammen med andre styrker end de danske, han egentlig er udsendt sammen med. Men hvilken mission der er tale om, vil han ikke fortælle auditørerne.

En læge, som MG senere kontakter, har berettet, at MG »har oplevet tortur og deltaget i ... belastende handlinger, ligesom han muligvis har været med til at dræbe i kamp«. Men heller ikke det vil MG bekræfte over for auditørerne, da de i 2004 undersøger sagen.

Til sin advokat, nu afdøde Steen Poulsen fra Hørsholm, fortæller han imidlertid om »drab og vold« og om »en mand, der får sparket sine tænder ud«.

Præcis som det skete for Ziauddin fra Uruzgan.

Da MG oven på auditørundersøgelsen skriver til forsvarschef Jesper Helsø for at få et møde med ham, forsikrer han forsvarschefen om, at han »fik et meget stort og tyngende ansvar i Afghanistan ...« >

Hvilket ansvar der nærmere er tale om, er omhyggeligt streget ud i det senere offentliggjorte brev.

Omfattende mishandling

Det er imidlertid ikke kun MG selv, der påstår at have set ting, der ikke er i orden. Over for Forsvarets Auditørkorps bekræfter MGs øverste chef Frank Lissner, at MG blev udsat for oplevelser, der kan have medført efterfølgende psykiske problemer.

Behandlingen af fangerne fra Uruzgan er ikke enestående. Det bekræftes af både Amnesty International og Human Rights Watch, der samtidig med MGs deltagelse i de amerikanske afhøringer beretter om omfattende mishandling af fanger i Afghanistan.

To dage før MG udlånes, den 15. januar 2002, advarer Amnesty International om, at USA ikke respekterer fangernes menneskerettigheder på Cuba og i Afghanistan. Amnesty klager specifikt over forholdene for de afghanske fanger og advarer bl.a. om, at det er i strid med Genève-konventionerne at bedøve eller lænke hætteklædte fanger, der skal sendes til Cuba.

Den 29. januar 2002, mens MG stadig befinder sig i det amerikanske forhørscenter, advarer også Human Rights Watch i skarpe vendinger mod fangebehandlingen i Afghanistan.

»Tusinder er blevet fængslet uden rettigheder. USA bryder de internationale standarder,« skriver organisationen i omfattende rapport.

Og to dage senere er det igen Amnesty, der kræver omgåede forbedring af fængselsforholdene i Afghanistan. Alt sammen i form af pressemeddelelser og rapporter, rundsendt til de relevante regeringer.

Til auditørerne fortæller MG da også om omfattende fangemishandling, overgreb, ydmygelse og endda drab. I ét tilfælde har han hørt om en fange, der angiveligt er blevet dræbt efter at være mishandlet. Og at han kender navnet på manden, der har gjort det. Men hverken det navn eller andre navne på andre amerikanske soldater, der har været involveret i fangemishandling, vil han senere oplyse til auditørerne.

Den omfattende fangemishandling, som tolken tidligere har fortalt om til lægen, er imidlertid af både voldelig og seksuel karakter. Han har hørt om, hvordan amerikanske soldater har ydmyget afghanske fanger ved at tage deres penis frem og onanere, klæde fangerne nøgne og stable dem med kønsdelene mod hinanden. Han fortæller også om fanger, der bliver lænket med 10 kilo tunge lænker, slået og udsat for andre former for direkte vold, og om, hvordan de amerikanske soldater finder det helt i orden at likvidere fanger, der tidligere har skudt på dem.

Billedet af omfattende overgreb bekræftes senere af andre fanger, heriblandt den danske Guantánamo-fange Slimane Hajj Abderrahmane, der har fortalt, hvordan han på præcis samme tidspunkt bliver slået, sparket, iklædt hætte og lænker samt latterliggjort og fotograferet nøgen.

Whistleblower

Efter de befalede fridage i slutningen af januar er MG tilbage i afhøringscentret i starten af februar. Uden om de regelrette kommandoveje kontakter han en trestjernet general fra US Marine Corps for at gøre opmærksom på fangemishandlingen. Det fortæller han senere til auditørerne. Han fortæller bl.a. generalen, at han har hørt om en fange, der er blevet likvideret efter at være blevet mishandlet. Og han fortæller, at han kender navnet på gerningsmanden. Men den amerikanske officer gør tilsyneladende ikke noget ved det.

MGs tjeneste i afhøringscentret stopper den 8. februar. Den konkrete anledning er ikke oplyst. Forsvaret har aldrig fremlagt den situationsrapport, hvor Lissner angiveligt har noteret, at MG er kommet tilbage til Camp Mjølner.

Her taler MG med en FE-mand, der ifølge auditørrapporten går under kodenavnet Holger. Men svaret fra Holger er, at »sådan er det bare«, fortæller MG. Han fortæller også om sine oplevelser under en briefing i Camp Mjølner. Her nævner han bl.a., at amerikanerne mener, at det er i orden at henrette fanger, hvis de tidligere har åbnet ild mod amerikanske soldater. Ifølge auditørerne mener de danske soldater, at MG bare forsøger at gøre sig interessant.

MG taler også med sin umiddelbare chef Lars om problemerne. Han er leder af forsyningsenheden S2, som tolken formelt tilhører. MG fortæller bl.a. at fanger risikerer at blive slået ihjel, siger Lars senere til auditørerne.

Til sidst går MG til sin øverste chef Frank Lissner, og han er den første, som gør noget. Han arrangerer et møde med chefen for de amerikanske marinesoldater, en generalmajor, som lover, at tolkens påstande ville blive undersøgt. Samtidig roser generalmajoren MG for at stå frem.

På mødet med generalen fortæller MG bl.a. om den gamle mand fra landsbyen i Uruzgan, der fik sparket sine tænder ud. Det har MG selv set. Lissner fortæller senere auditørerne, at det var hans opfattelse, at den gamle mand kom til skade inden ankomsten til afhøringscentret, og at han derfor ikke indberettede episoden til HOK.

Senere har Lissner afvist at have hørt om fangemishandling: »Jeg har ikke hørt eller set noget, som peger i den retning som antydet. Slet ikke,« siger Lissner f.eks. i september 2005, da Forsvarsudvalget og pressen besøger Jægerkorpset ved et sjældent åbent-hus-arrangement i Ålborg.

Hjemsendelse

Kort efter tolkens forsøg på at få sine overordnede i tale får Camp Mjølner fint besøg. Det er forsvarsminister Svend Aage Jensby (V), der dukker op i slutningen af februar. MG er en af dem, der gerne vil møde den danske forsvarsminister, men FE-manden Holger sørger for, at det ikke sker. Ifølge den hemmelige auditørrapport holder han den danske tolk på afstand af ministeren. MG fortæller på sin side, at Holger truer ham med, at han ikke kommer levende hjem, fordi han har sladret til en general.

Umiddelbart efter Jensbys besøg bliver MG sat på et amerikansk militærfly til Frankfurt i Tyskland. Hvem der tager den beslutning og hvorfor, vides ikke. Men MG fortæller auditørerne, at han bliver dødsensræd, da flyet pludseligt og uden forklaring mellemlander i Kirgistan, hvor amerikanerne har en vigtig militærbase. Han frygter for sit liv, men heldigvis sker der ikke noget. Da han kommer til Frankfurt, når han at drikke sig stærkt beruset, inden en anden FE-mand eskorterer ham hjem til Danmark.

Egentlig skulle MG havde været i Afghanistan helt frem til den 31. juli, hvor hans kontrakt udløber, men han når kun at være der godt syv uger.

Hjemme i Kastrup Lufthavn bliver af en repræsentant for FE tvunget til at underskrive en tavshedserklæring og truet med 50 års fængsel for landsforræderi, hvis han nogensinde fortæller, hvad han har oplevet i Afghanistan. Det er i hvert fald, hvad MG senere fortæller auditørerne.

Frank Lissner forklarer senere til DR, at årsagen til den bratte hjemsendelse er en skulderskade, som tolken har pådraget sig: »Han skulle hjem og undersøges, for han havde slået sin skulder. Og den undersøgende læge konkluderede, at det var noget, der skulle hjem og undersøges.«

Kun få ved, om det er rigtigt.

Uklare ordrer

Selv om ingen tilsyneladende har taget MGs beretninger om forholdene i afhøringscentret alvorligt, er lederen af de danske styrker udmærket klar over, at det kan være problematisk at udlevere fanger til amerikanerne. Ifølge det magtanvendelses-direktiv, som Task Group Ferret opererer under, skal Lissner aflevere eventuelle fanger til amerikanerne, fordi Danmark har tillid til, at USA vil behandle fangerne humant.

Men Lissner synes ikke begejstret for ordren. Det fremgår af den situationsrapport, som han sender hjem til HOK den 4. februar 2002.

Her kalder han reglerne for fangeudlevering »noget uklare«. Som dansk styrkechef kan han kun sikre, at fanger behandles i overensstemmelse med Genève- konventionen, så længe de er i de danske soldaters varetægt, pointerer han over for sine overordnede.

Mulighederne er »begrænset til følgende«, skriver styrkechefen: Som chef for Task Group Ferret kan jeg sikre, at fanger »ikke lider overlast efter tilfangetagelse eller under den efterfølgende transport«, samt »tilsikre«, at hver enkelt identitet klarlægges gennem fotografering og fingeraftryk, og endelig kan jeg »tilsikre, at opbevaringsfaciliteterne i fangelejren er ok, og at fangerne behandles ordentligt, hvilket jeg gennem mit besøg i lejren har konstateret«.

»Hvad der efterfølgende sker med fangerne«, og her følger så en overstreget linje, »har jeg af naturlige årsager ingen indsigt i.« Ifølge Informations oplysninger er overflytning til Guantánamo-basen på Cuba nævnt i den overstregede linje. Det er en »en problematik, der bør forhandles med US på FM-niveau,« skriver han. FM er forkortelse for forsvarsministeren.

»Jeg vil således kun kunne leve op til mit ansvar på den danske stats vegne og i forhold til Genève-konventionen, så længe fangerne opholder sig i lejren hernede«, slutter Lissner.

Hjemme i Danmark er HOKs ledelse klar over, at styrkechefens advarsel kræver et hurtigt svar. Det kommer allerede dagen efter.

»Man har tiltro til, at US vil overholde givne konventioner efter at tilfangetagne/detainees er blevet overladt i deres varetægt«, refererer styrkechefen HOKs svar i sin situationsrapport den 5. februar.

Hermed lægger HOK sig fast på det standpunkt, som helt frem til i dag har været Danmarks officielle holdning: Trods amerikanske udmeldinger om en anderledes fortolkning af Genève-konventionerne har regeringen alligevel haft tillid til, at fanger og tilbageholdte ville blive behandlet humant.

Det er netop denne udlægning, tolkens oplysninger fra afhøringscentret rokker ved. Og det er derfor, at forsvaret lige siden har brugt uanede kræfter på at hemmeligholde, hvad tolken har set, hørt og fortalt til sine overordnede.

Psykisk arbejdsskade

Da MG i starten af marts 2002 er vel hjemme hos sin familie i Danmark, forsøger han at få styr på sin tilværelse. Han er oprevet over, hvad han har set og hørt i Afghanistan, og han er mindst lige så oprevet over, at ingen tilsyneladende tror ham.

Ikke hans soldaterkammerater, ikke hans umiddelbart foresatte og slet ikke hans øverste chef, Lissner.

Han kontakter også både Politiets Efterretningstjeneste og FE for at fortælle dem om sine oplevelser i Afghanistan, men heller ikke her ønsker nogen at reagere på anklagerne mod Danmarks nærmeste allierede.

Efter næsten et år, hvor MG med egne ord befinder sig i koma, kommer han i juli 2003 i kontakt med forsvarets psykologer på Svanemøllen Kaserne. Det er her på Forsvarsakademiet, at hjemvendte soldater kan få hjælp til at tackle eventuelle krigstraumer. På FAK opfattes hans oplevelser først og fremmest som en personsag. De oplysninger, som psykologerne får, er omfattet af tavshedspligt, og MGs oplevelser kommer ikke videre i systemet. Senere på sommeren tager MG ifølge Informations oplysninger kontakt til en praktiserende speciallæge på Frederiksberg, som kender en advokat, der måske kan hjælpe MG. Og i august 2003 anlægger han en arbejdsskadesag på grund af de psykiske mén, han har fået under sin udstationering i Afghanistan.

Abu Ghraib

I den periode, MG slås med oplevelserne i Afghanistan, er der kun ringe interesse for USAs fangepolitik i Danmark. Forsvarsministeriet må således læse i dagbladet Information, at de danske specialsoldater overhovedet har taget fanger i Afghanistan. Det er ikke en oplysning, ministeriet selv har fået ad tjenstlige kanaler, viser det sig.

Den manglende interesse for USAs fangepolitik ændrer sig imidlertid med ét slag, da billederne af amerikanske soldaters overgreb i Abu Ghraib-fængslet i Irak rammer alverdens medier i april 2004. I Folketinget stiller oppositionen spørgsmål til Danmarks fangepolitik i Irak og Afghanistan. Og Forsvarsministeriet sender spørgsmålene videre til Forsvarskommandoen.

Her får man først to måneder senere, i juni 2004, at vide, at Danmark muligvis har sin egen to år gamle fangesag fra Afghanistan. En intern fejl, kalder forsvaret det siden. Da forsvarschef Jesper Helsø hører om MGs beskyldninger mod amerikanerne, beder han straks Forsvarets Auditørkorps om at undersøge sagen. I de kommende måneder afhører auditørerne bl.a. MG, hans chef Lars, Holger fra FE, Lissner samt to amerikanske officerer fra Camp Kandahar.

På årets næstsidste dag sker der et mystisk indbrud i MGs lejlighed i Malmø.

Tre uger senere er auditørerne færdige med deres rapport. Da der er tale om en strafferetlig undersøgelse, og en del af undersøgelsesmaterialet er klassificeret, udsendes kun en kort pressemeddelelse. Resten af indholdet hemmeligstemples.

Auditørernes konklusion er nedslående for MG.

Hans oplysninger om mishandling og anden krænkende behandling af fanger kan ikke bekræftes, hverken fra dansk eller amerikansk side, skriver Auditørkorpset. MG har ikke ønsket at opgive navne på eventuelle gerningsmænd, og han har afvist at medvirke i en amerikansk parallelundersøgelse. Auditørerne har desuden ikke fundet beviser for, at Lissner eller andet dansk personel »har haft kendskab til en sådan mishandling«, ligesom auditørerne heller ikke mener, at den danske styrkechef »har udvist strafbar forsømmelse ved ikke at indberette pligtmæssige oplysninger« om forholdene i afhøringscentret.

Tilbage står billedet af tolken som utroværdig. Men det vil MG ikke finde sig i. Han tager det usædvanlige initiativ at kontakte forsvarets øverste chef.

»Mit navn er MG ... kendt som tolken.« Sådan indleder han det brev, som han sender til forsvarschef Jesper Helsø den 25. februar 2005. Han beder om en time af forsvarschefens tid, så de kan mødes. Brevet er delvist offentliggjort, men flere linjer og afsnit er overstreget.

»I aviserne har jeg læst, at auditørundersøgelsen stempler mig som utroværdig. Det krænker mig meget, og derfor er det af meget stor betydning for mig, at jeg personligt får lejlighed til at fremlægge mine oplevelser for Dem. Jeg har intet at skjule,« skriver MG og understreger, at han har »gjort det bedste, jeg kunne, for mit land, Danmark, og jeg kan forsikre Dem om, at jeg fik et meget stort og tyngende ansvar i Afghanistan ...«

MG får sit møde. Bagefter sender Helsø sine notater fra samtalen til auditørerne. Det må være op til dem at afgøre, »om der er tilført nyt i sagen,« skriver han til landets nye forsvarsminister Søren Gade (V).

Det mener vicegeneralauditøren ikke, der er. Og sagen forbliver henlagt.

Den hemmelige krig

I december 2006 sker der imidlertid noget, som for alvor får politikerne og offentligheden til at rette fokus mod USAs fangepolitik. DR-dokumentaren Den hemmelige krigafslører, at danske specialstyrker ikke bare har udleveret fanger til amerikanerne i Afghanistan. De er angiveligt også blevet slået, sparket og ydmyget.

Flere tidligere fanger fortæller, hvordan de og 28 andre fanger fra Sangasar-området i Kandahar den 17. marts 2002 bliver udleveret til amerikanerne og mishandlet blot to uger efter, at MG er blevet sendt tilbage til Danmark.

»De sparkede os i hovedet, i maven og på ryggen. Og de lod os heller ikke sove,« fortæller en af fangerne, Ghousoullah Tarin manden, der senere anlægger erstatningssag mod Danmark.

En anden fange, den 18-årige Abdul Salam Nurzai, fortæller, hvordan fangerne fik håret og skægget barberet af, blev klædt nøgne og fotograferet. En tredje fange bekræfter anklagerne.

I dokumentaren bekræfter styrkechef Frank Lissner, at de danske soldater har afleveret fanger til amerikanerne, oven i købet i flere omgange. Og det bekræftes af en anonym jægersoldat, der forklarer, hvordan udleveringerne er foregået. Også amerikanerne bekræfter at have fået fanger fra de danske styrker i flere omgang. Lederen af forhørscenteret i Kandahar Chris Hogan vurderer endda, at det er sket fem-seks gange, hvilket forsvaret dog senere afviser.

I udsendelsen fortæller Lissner også, at forsvaret har et arkiv med navne, fingeraftryk og DNA på samtlige udleverede fanger, men da DR beder om at få listerne at se, er de forsvundet. Det viser sig senere, at de aldrig blev lavet, angiveligt på grund af manglende udstyr til indsamling af fingeraftryk mv.

Den hemmelige krigbekræfter også mange af MGs anklager om mishandling af fanger.

»Vi vidste godt, at der blev brækket både arme og ben i fangelejren,« siger en anonym jægersoldat i filmen, og to amerikanske forhørsledere fortæller, hvordan afhøringsmetoderne i Kandahar løb af sporet.

»Vi udviklede en række sofistikerede tricks for at for få folk til at tale,« siger afhøringschef Chris Hogan og tilføjer: »Jo mere aggressive vi var, jo mere information fik vi, og jo hurtigere gik det.«

Researcher John Sifton fra menneskerettighedsorgansationen Human Rights Watch bekræfter også, at der foregik fangemishandling på Kandahar Detention Facility: »Fangerne blev udsat for alvorlig tortur. De blev kastet nøgne ud i sneen, til de var følelsesløse, nogle mistede fingre og tæer på grund af frostskader. Fanger blev også hængt op i loftet og sparket,« fortæller han i udsendelsen.

Spin for millioner

Den hemmelige krig lægger ansvaret for udleveringen af fanger hos den danske regering og anklager via folkeretsjurist Jens Elo Rytter regeringen for vildledning af Folketinget.

»Der er grundlag for en rigsretssag,« mener juristen.

At regeringen tager anklagerne i Den hemmelige krigalvorligt, er der ingen tvivl om. Forsvarsministerens spindoktor, Jakob Winther, fortæller senere, hvordan han bruger mere end et år på at imødegå beskyldningerne. På premieredagen den 4. december 2006 er ikke mindre end 15 mand indrulleret i en særlig arbejdsgruppe, der skal begrænse skaderne.

Blot ni dage efter den første visning af filmen er Forsvarsministeriet klar med en 24 sider lang Redegørelse. Embedsmænd fra Stats-, Udenrigs- og Forsvarsministeriet samt FKO tilbageviser punkt for punkt de anklager, som tv-dokumentaren har rejst.

Den amerikanske nyfortolkning af Genève-konventionerne har ikke haft betydning for Folketingets beslutning om at sende soldater til Afghanistan. Danmark overtrådte ikke de folkeretlige regler ved at udlevere 34 fanger i to omgange til amerikanerne. Ingen af de 34 blev mishandlet i amerikansk varetægt eller overført til Guantánamo, og endelig er Folketinget ikke blevet misinformeret, lyder konklusionerne. Samlet set ender redegørelsen med at frikende regeringen totalt, fordi den »gennem hele forløbet på fyldestgørende vis« over for Folketinget »har klarlagt sagens faktiske omstændigheder og dens retlige grundlag«.

Redegørelsen konstaterer, at tv-dokumentarens »påstand om, at danske myndigheder vidste eller burde have vidst, at tilbageholdte i amerikansk varetægt i Afghanistan blev mishandlet, først og fremmest er baseret på udsagn fra en dansk tolk, en artikel fra Associated Press samt to rapporter fra menneskerettighedsorganisationer.«

Men som redegørelsen skriver, så har regeringen »fra fortrolige kilder, som har særligt kendskab til forholdene for tilbageholdte i Afghanistan, fået oplyst, at disse personer i den relevante periode blev behandlet korrekt.«

På baggrund af redegørelsen kan Anders Fogh Rasmussen med fingrene forme et nul og erklære: »Der er ikke fugls føde på den sag.«

I løbet af de næste par måneder kryber regeringen mere end 85 gange i ly bag redegørelsen, når oppositionen stiller kritiske spørgsmål.

Redegørelsen bliver også startskuddet til en pressekampagne mod Den hemmelige krig,hvor statsministeren slår tonen an. I et interview med Berlingske Tidende kritiserer han DRs troværdighed: »Jeg kan blot konstatere, at de indslag, som DR har bragt, er fuldstændig fordrejede i forhold til de oplysninger, vi har i regeringen, og som vi har videregivet til Folketinget,« siger statsministeren. Desuden mener han, at vi »efterhånden« er nået dertil, »at DR måske kritisk burde undersøge sig selv«.

Da dagbladet Information i stedet undersøger, hvordan redegørelsen er udarbejdet, er konklusionen bemærkelsesværdig: Den allerførste tekst, som embeds- mændene formulerer, er konklusionen, altså frifindelsen af regeringen. Resten af redegørelsen bliver i version efter version tilpasset, og teksten finpudset, så den passer til den på forhånd fastlagte konklusion.

En vigtig opgave for embedsmændene undervejs er at nedtone uenigheden med USA om fortolkningen af Genève-konventionerne. I de første udkast bruger embedsmændene direkte ordet uenighed mellem den danske og den amerikanske holdning, men i den færdige version er det udvandet til, at den amerikanske fortolkning »kunne give anledning til nogen tvivl«. Men det betød ikke, at »man fra dansk side ikke af den grund kunne overlade personer til de amerikanske styrker«.

Fangesagen

Trods regeringens frikendelse af sig selv, er sagen om Danmarks medansvar for fangemishandling i Afghanistan ikke slut. Og der er MGs rolle heller ikke. Når den erstatningssag, som Ghousoullah Tarin fra Sangasar har anlagt, bliver den danske tolk, der så for meget, et af hovedvidnerne. Sammen med Frank Lissner, afhøringschef Chris Hogan og flere soldater fra Jægerkorpset.

Sagen har allerede bragt flere brikker i den komplicerede sag om Danmarks medansvar for USAs fangepolitik frem i lyset. Heriblandt adskillige hemmeligtstemplede eller hidtil bortkomne dokumenter.

Et af de mest interessante er et fire sider langt juridisk notat om fangeproblemet udarbejdet af Forsvarets Auditørkorps den 30. januar 2002 samtidig med at MG arbejdede for amerikanerne. Heri advarer auditørerne om, at man skal være opmærksom på, at Danmark har »mere vidtgående« forpligtelser til at beskytte fanger end USA. Endnu et tegn på, den danske regering og forsvaret meget tidligt var klar over, at der kunne være problematisk at udlevere fanger til Danmarks nærmeste allierede i krigen mod terror.

Siden sagen blev anlagt, har kammeradvokat Peter Biering, der repræsenterer Forsvarsministeriet, på alle måder forsøgt at spænde ben for sagen. Først ved at afvise, at Ghousoullah Tarin overhovedet var en af de 31 fanger, som blev udleveret til amerikanerne den 17. marts 2002. Dernæst ved at afvise al vidneførelse og senere kræve, at den fattige afghaner selv betaler sagsomkostningerne. Eller kræve, at Tarins advokat Tyge Trier underskriver en særlig tavshedserklæring. Dernæst ved at nægte at fremlægge centrale dokumenter i sagen og endelig ved at kræve total dørlukning under hele sagen.

Hvor meget offentligheden får at vide om forholdene i Kandahar Interrogation Center, er endnu uklart, men de dele af auditørrapporten, som Information har fået kendskab til, lader ikke megen tvivl tilbage om, at den 43-årige tolk har en del at berette. Hvis han får lov.

Frygter for sin sikkerhed

Og hvis han tør. For i dag lever MG skjult. Trods ugers eftersøgning er det ikke lykkedes Information at finde ud af, hvor han bor eller arbejder. Efter alt at dømme bor han på en hemmelig adresse et sted i Danmark og arbejdede i hvert fald i 2008 i FEs hovedkvarter på Kastellet.

Lejligheden i den røde boligblok i Malmø står for det meste tom, vinduerne er lukkede, persiennerne rullet ned, og på den brune trædør advarer et piktogram om, at lejligheden er kameraovervåget. MGs naboer har ikke set ham i månedsvis og aner hverken, hvor han bor eller arbejder.

På forældrenes Nørrebro-adresse er der næsten lige så tillukket, og tunge, støvede gardiner dækker vinduerne. En ukendt person åbner dog yderdøren og betragter længe Informations udsendte gennem dørspionen. Døren til den lille stuelejlighed, hvor familien bor, forbliver imidlertid lukket og alle breve og mails ubesvarede. Også MGs bror nægter at tale med Information.

»I skal ikke kontakte mig igen, jeg kender intet til den sag og vil ikke tale med jer,« lyder beskeden.

Til sin nu afdøde advokat Steen Poulsen har MG fortalt, at han frygter for sit liv. Men hvorfor han gør det, kan Information ikke få at vide.

En kilde med detaljeret kendskab til MG er imidlertid ikke i tvivl om, at han har grund til at gemme sig.

»Hensynet til hans sikkerhed må gå forud for alt,« siger kilden.

 

Rekonstruktionen af MGs historie er især baseret på en lang række dokumenter, som er frigivet i forbindelse med ’Den hemmelige krig’ og den kommende fangesag.

Mange af dokumenterne er stærkt censureret, andre helt mørkelagt. Derudover har Information kontaktet så mange af sagens parter som muligt, men de har næsten alle afslået at medvirke med henvisning til deres professionelle tavshedspligt eller den kommende retssag. Hovedpersonen MG har heller ikke ønsket at tale med Information, og det samme gælder hans familie.

Derudover har Information fået kendskab til indholdet at flere hidtil hemmeligholdte dokumenter, som kommer til at spille en nøglerolle i den kommende retssag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Glimrende artikel - der beskriver hvorfor regeringen allerede i 2006, med Guldbrandsens film, burde være stillet til regnskab for sit brud på Geneve-konventionen.

Der er så meget mere l... i den sag, så grav videre.

Mvh.

Hasse Feldthaus

God og skræmmende artikel. Hårrejsende at folket bare accepterer regeringens skiftende forklaringer, og utroværdige smædekampagner.

Efter at have oplevet Frank Lissners 180 graders kovending for åben skærm i Den Hemmelige Krig, så er det sku skidt at det er MG auditørkorpset stempler som utroværdig! :-(

Jeg håber at Socialdemokraterne husker at iværksætte en tilbundsgående kulegravning af sagen, når de kommer til magten, og VKO ikke længere kan tvinge låget på!

Jeg forstår til gengæld ikke hvorfor tolkens sikkerhed fremhæves som grund til at holde alt så hemmeligt. Det eneste der kan sikre den mand er da at han fortæller vidt og bredt til alle alt hvad han ved. Så længe han kender navnene på krigsforbrydere, og så længe han dækker over skandalerne, så er der folk med interesse i hans død/forsvinden. Først når han ikke har flere hemmeligheder er der ikke længere nogen grund til at lukke munden på ham.

Hvis jeg var MG, ville mit mundtøj ikke stå stille et sekund i døgnet.

Lars R. Hansen

Rasmus Knus,

Kan du komme de påstået danske brud på Genevekonventionerne lidt nærmere?

Det er hverken bevidst eller sandsynliggjort, at Danmark ifm. overdragelsen af tilbageholdte har optrådt ansvarspådragende under Genevekonventionerne.

Selv hvis de pågældende i amerikansk varetægt har været udsat for mishandling.

Hasse Feldthaus:

"Efter at have oplevet Frank Lissners 180 graders kovending for åben skærm i Den Hemmelige Krig..."

Her blev krigsfanger forvekslet med tilbageholdte.

Stig Lægdsgaard Madsen

Arash har ret: Det er meget uhyggelig læsning, og hvis vort system virkelig er sådan, vil den kommende retssag vel blot blive en farce hhv. tragedie.

Det er så uhyggelgit, fordi det viser forvridning af systemet, undertrykkelse af rettighederne og intimidering af det der skulle være en fri presse (DR), samt enkeltpersoner (MG).

Demokratiet er under denne regering kommet under ekstremt pres, og jeg vil påstå, at regeringen har forvredet og misbrugt systemet mindst lige så meget som Bush gjorde med det amerikanske.

Demokrati, ytringsfrihed og fri presse - hvis det er noget vi ønsker, så skal vi slås for det, for det er i den grad noget der er under pres for tiden.

Hasse Feldthaus

@Lars Hansen: Krigsfanger eller tilbageholdte. De er frihedsberøvede af soldater i en krig, og dermed beskyttet af Geneve konventionen. Kun Bush tror at man kan fortolke sig ud af det.

Med risiko for at flood'e debatten her, og overtræde Guldbrandsens kopi rettigheder har jeg tilladt mig at afskrive en del af interviewet med Frank Lissner fra Guldbrandsens film Den Hemmelige Krig.

Med ved interviewet sad Christoffer Guldbrandsen (CG), Frank Lissner (FL), Forsvarets Pressechef Hans-Christian Mathiesen, og en ikke navngivet souschef fra Forsvarsministeriet.

FL: "...jeg skulle sikre mig at man kunne efterfølgende identificere dem. Og de blev, efter at vi havde sikret os identifikationen blev de afleveret til amerikanerne til videre efterforskning - det var ikke vores opgave!"
CG: "Men I registrerede dem allesammen, inden I gav dem videre?"
FL: "Ja."
FL: "Inden vi afleverede dem tog vi billeder af dem. Hvis de havde dokumentation på sig, tog vi kopier af det eller skrev ned hvad der stod. Og så tog vi hvad man skulle bruge for at kunne lave en DNA prøve på dem. Det kunne være en tot hår eller ... hvad ved jeg. Typisk en tot hår."
CG: "Så I har registreret alle de fanger der er blevet afleveret til amerikanerne?"
FL: "Ja! Vi rapporterede hvad der i detaljer... jamen hvad de havde lavet, hvordan det var foregået og resultatet af det."
CG: "Altså - det du fortæller idag, det er helt nyt! Forsvarsministeren har besvaret et §20 spørgsmål til folketinget, hvor han siger at danskerne slet ikke har tilbageholdt nogen."
FL: [pause] "hvi Hvis forsvarsministeren har sagt at at øh det har vi ikke, så har det været på baggrund af en gennemlæsning af de rapporter, od og så har vi ikke øh tilbageholdt øhe nogen personer ... Altså, jeg kan jo ikke sidde her og sige at at øh det der er sagt af ministeren er forkert!"
HCM: [bryder ind] "Vi stopper her for idag - der er gået 20 min, så I har fået 5 minutter mere. Jeg håber at I har forståelse for det. Så vender vi tilbage på et senere tidspunkt!"

Det er muligt at vi har en forskellig definition på ordet "kovending", men jeg føler mig i hvert fald ikke helt tryg ved at disse folk kan bruges som 100% troværdige sandhedsvidner; at sandheden vejer tungere end hensynet til overordnede/kolleger i det miljø. :-(

Lars R. Hansen

For det første er der kæmpe forskel på krigsfanger og tilbageholdte, Feldthaus

Regeringen havde fastslået, at Danmark ingen krigsfanger har taget i Afghanistan - hvilket er korrekt - mens Frank Lissner over for Guldbrandsens kunne bekræfte, at Danmark have tilbageholdt og overdraget personer til USA - hvilket også er korrekt.

I interviewet med FL påstår CG lige pludselig (Altså - det du fortæller idag, det er helt nyt!!!), at Forsvarsministeren har besvaret et §20 spørgsmål til folketinget, hvor han siger at danskerne slet ikke har tilbageholdt nogen - hvilket er usandt - FM fastslog at Danmark ingen krigsfanger har taget.

Lissner gør den fejl at tage Guldbrandsens løgn for gode vare - og kommer tilsyneladende i tvivl om, hvorvidt det at danske enheder har tilbageholdt personer er klassificeret informationer - hvorfor han naturligvis "kaster røg"

Men som sagt lyver Guldbrandsens over for Lissner ved at påstå FM i et §20 spm. har sagt at danskerne slet ikke har tilbageholdt nogen - han blander (sandsynligvis) bevidst og overlagt krigsfanger og tilbageholdte sammen og gør en grov undladelse.

Det pågældende §20 spm. blev besvaret således:

"Forsvarskommandoen har oplyst, at de danske styrker ikke har taget krigsfanger i Afghanistan. Danske styrker i Afghanistan har i samarbejde med amerikanske styrker været med til at tilbageholde 34 personer. Alle disse 34 personer er efterfølgende blevet frigivet i Afghanistan"

Niels Mosbak

Lars Hansen

Kan du ikke lige redegøre for forskellen på krigsfanger og tilbageholdte - selvfølgelig med Genevekonventionens bestemmelser i baghovedet?

Det er jo rart at vi ved hvad vi diskuterer, og vi ikke bare vælter os rundt i selvopfundne begreber.

Tom W. Petersen

Det er bare SÅ smart at lave en skelnen mellem krigsfanger og tilbageholdte.
Det åbner på bekvem måde for ren vilkårlighed.
Det er f.eks. på den måde, at tilfangetagne kan spærres inde på ubestemt tid i Guantánamobasen uden lov og dom. I retssamfundet USA.

Slettet Bruger

Det var så en lidt længere tekst end de telegrammer, man normalt kan konsumere i forbifarten, men det journalistiske arbejde vil sikkert koste skatteyderne yderligere nogle millioner til regerings spin. Tilbage sidder man med indtrykket af forsvaret som en lukket selvevaluerende religiøs sekt og om det miljø, hvorfra de sædvanlige krigs apologeter kommer.

leif rasmussen

Det er som at diskutere Armenien med en tyrk. Håber historien vil give Fogh den straf, som vort korrupte retssystem ikke har lyst til.

Lars R. Hansen

Mosbak,

Krigsfanger,

defineres i den tredje genevekonvention, og tildels heri en rækker pligter og rettigheder.

For at opnå krigsfangestatus skal følgende af flere krav opfyldes:

•a) at de står under kommando af en person, der er ansvarlig for sine undergivne,

•b) at de er i besiddelse af et fast kendetegn, der er synligt på afstand,

•c) at de bærer våbnene åbenlyst,

•d) at de udfører deres operationer i overensstemmelse med krigens love og sædvaner.

Tilbageholdte,

er en mere omfatende og deferanceret gruppe, men er i denne sammenhæng personer som deltager i væbnet konflikt - bliver pågrebet - men ikke opfylder genevekonventions betingelser for krigsfangestatus.

Ja - der kunne nok siges noget mere om forskellen - og det havde jeg egentlig også tænkt mig at forsøge - men valgte i stedet at gøre det kort og holde mig på sikker juridisk grund.

Tom W. Petersen,

Det "sjove" ved dit indlæg, er jo, at krigsfanger faktisk kan spærres inde på ubestemt tid - uden dom af nogen art - indtil konflikten er afsluttet.

Wagner,

hvad skulle Danmark og forsvaret - i situationen - da have gjort anderledes?

Skulle jægerne - på baggrund af tolkens oplysninger - have stormet centret og bragt de tilbageholdte i sikkerhed i Danmark?

Leif Rasmussen,

Hvilken lov har Fogh (e. DK) da overtrådt?

Det at danske tilbageholdte evt. er blevet mishandlet i amerikansk varetægt betyder - i sig selv - nødvendigvis ikke noget for overdragelsesmagten - når blot USA har efterforsket og straffet sådanne overtrædelser.

Desunden kan det som de pågælende tilbageholdte opfatter som mishandling - udmærket være almindelig magtanvendelse overfor tilbageholdte som ikke efterkommer vogternes anvisninger og centrets ordensreglement.

USA'erne har en ret bestemt og kontant tilgang til fangedisciplin og orden - der gennemtvinges med overvældende magt ved de mindste overtrædelser eller modstand - det kan man som afghaner (og dansker for den sags skyld) sagtens opleve som grundløs mishandling eller overdreven magtanvendelse. Men er det nødvendigvis ikke.

Svend Nielsen

"I Danmark lever der en mand, som frygter for sit liv."

Ja den store bukkebruse (FE, PET, CIA,FBI, MI5, MI6, KGB, Men in Black osv.) vil nok gerne have fat i ham... for han er vel nok en af de helt store fisk.

Hvordan kan man tro på de ord der kommer fra en der lider af paranoia

Slettet Bruger

Lars Hansen,

Du spørger hvad forsvaret kunne have gjort anderledes. Der er meget der ikke virker særlig sundt, hvis man tager artiklens beskrivelser for gode varer og det bliver i givet fald en murstensroman.

Jeg har dog ingen interesse i at bruge weekenden på at analysere, hvordan man i forsvaret kunne opnå en sundere kultur. Vigtigt er at den slags forsøg grænser til rent tidsspilde, og hvorfor bnruge krudt på at foreslå forbedringer i lukkede selvevaluerende miljøer, hvor folk tilsyneladende (og nok ikke underligt) er villige til at gå langt for at forsvare hinanden, fabrikere falske beviser og hvor the buck stops here?

Lars R. Hansen

Wagner:

"Jeg har dog ingen interesse i at bruge weekenden på at analysere, hvordan man i forsvaret kunne opnå en sundere kultur"

Det var da en skam - jeg havde ellers sat al min lid til dig.

Hasse Feldthaus

Det rigtigt som Lars skriver at krigsfanger kan til tilbageholdes på ubestemt tid indtil krigens ophør.

Desværre er der bare to vanvittige kunstgreb her som koldt og kynisk er foretaget af Bush administrationen alene med det formål at omgå krigens love:

1) Krigen er ikke en krig mellem nationer eller magter, men en "krig mod terror".

2) Opfindelsen af den tredje kategori "illegale kombatanter", der påstås hverken at nyde beskyttelse af krigens love, eller de civile love.

Hvis man godtager præmis 1 at krigen er mod terror, så vil den vare for evigt, da man ikke kan "vinde over terror". Der er ikke en hovedstad der kan indtages eller en hær der kan afvæbnes, så "terror" er gjort ukampdygtig. Det ville være ligeså meningsfyldt at erklære krig mod regnvejr, mandage eller grøn. Derfor giver det heller ikke mening at tale om tilbageholdelse indtil krigen er ovre.

Præmis 2 De "illegale kombatanter" er ikke en gruppe der er beskrevet nogen steder før George Bush administrationen fandt på dem, og er derfor heller ikke beskrevet eksplicit i nogen konventioner. Men at man opfinder nye ord at kalde sine fjender ændrer jo ikke ved krigens regler. Det ville svare til at du kunne fratage dine fjenders menneskerettigheder ved at klassificere dem som hunde! Den går bare ikke! Enten er de tilfangetagne krigsfanger og dermed beskyttet af krigens love, eller også er de civile og beskyttet af (og underlagt) civillovgivningen. Længere er den faktisk ikke!

Når du taler om forskellen på tilbageholdte og krigsfanger, så er det igen en strid om ord. Uanset deres status, så beskriver Geneve Konventionen (artikel 3 stk. 1) at:

"Personer, der ikke deltager aktivt i fjendtlighederne, herunder medlemmer af de væbnede styrker, som har nedlagt våbnene, og personer, der er gjort ukampdygtige som følge af sygdom, sår, TILBAGEHOLDELSE eller en hvilken som helst anden omstændighed, skal under alle
forhold behandles humant."
og envidere:
"I dette øjemed er og forbliver følgende handlinger til enhver tid og på ethvert sted forbudt i forhold til ovennævnte personer:
a) vold mod liv og legeme, i særdeleshed mord under enhver form, lemlæstelse, grusom behandling og tortur;
...
c) krænkelser af den personlige værdighed, i særdeleshed ydmygende og nedværdigende behandling;"

Hvis det er rigtigt at fangerne har ligget ude i kulden til de mistede fingre og tæer, og at tolken har set en krigsfange/tilbageholdt få sparket tænderne ud, så ER Geneve Konventionen blevet brudt - uanset deres status!

Man kan så sige at det kan være beklagelige enkeltepisoder, men det er så vores pligt som allieret at sikre at der bliver foretaget de fornødne undersøgelser af hændelserne, og at de brådne kar bliver stoppet og eventuelt straffet. Det er tilsyneladende ikke rigtigt sket - hæren har i hvert fald ikke fundet det særlig vigtigt at følge til dørs.

Jeg har på fornemmelsen at vi ikke bliver enige om fangernes status, men i Geneve Konventionen om behandling af krigsfangers artikel 5 står: "Skulle der opstå tvivl om, hvorvidt personer, som har foretaget en krigshandling og er faldet i fjendens hænder, tilhører en af de i artikel 4 opregnede grupper, omfattes sådanne personer af konventionens beskyttelse, indtil deres status er blevet afgjort af en kompetent domstol."

Og hvis de var krigsfanger, så var det sådan set vores ansvar at sikre at de blev behandlet ordentligt. Du skriver: "Hvad skulle jægerne have gjort?" Hvis det ikke var ment retorisk, så står det faktisk også beskrevet i Geneve Konventionens almindelige bestemmelser om beskyttelse af krigsfanger, artikel 12:

"Krigsfanger må af tilbageholdelsesmagten kun overføres til en magt, som har tiltrådt nærværende konvention, og om hvis vilje og evne til at bringe konventionens bestemmelser i anvendelse tilbageholdelsesmagten har forvisset sig. Når krigsfanger overføres under sådanne omstændigheder, påhviler ansvaret for konventionens overholdelse den magt, der modtager dem, medens de er i dens varetægt.

Skulle sidstnævnte magt i nogen vigtig henseende undlade at overholde konventionens bestemmelser, skal den magt, der har overført
krigsfangerne, efter at have modtaget meddelelse herom af beskyttelsesmagten, desuagtet tage EFFEKTIVE FORHOLDSREGLER MED HENBLIK PÅ AT BRINGE SAGEN I ORDEN eller ANMODE OM TILBAGEFØRELSE af krigsfangerne. Sådanne anmodninger skal efterkommes."

Vi VIDSTE at Bush administrationen havde lavet en "nyfortolkning" af Geneve Konventionen som vi ikke kunne tilslutte os. Det sagde de selv! Vi havde derfor en ganske klar formodning om at de IKKE havde tænkt sig at efterleve Geneve Konventionen (i hvert fald ikke som vi tolker den). Derfor burde vi aldrig have overgivet fanger til dem. Og nej, vi havde ikke behøvet at løsne et eneste skud for at hente vores fanger ud af den amerikanske lejr - vi skulle bare have anmodet om en tilbageførsel i henhold til Geneve Konventionen!

Hvis vi ikke havde kapacitet til at holde fanger i den danske lejr, så skulle vi ikke have deltaget i operationer der kunne skaffe os det problem før vi kunne håndtere det.

Og endelig var det vores konventionsbundne pligt at presse USA til at overholde Geneve Konventionen, om muligt med den udgang at vi måtte udtræde af den såkaldte koalition af velvillige, hvis vi ikke kunne stå inde for amerikanernes fortolkninger.

Jeg ved godt at vi nok ikke bliver enige - men i mine øjne er det faktisk relativt simpelt!

Slettet Bruger

Lars Hansen

Det var da en skam - jeg havde ellers sat al min lid til dig.

Ha ha. Jeg forstår sarkasmen, den omvendte indstilling og forventer da heller ikke andet af en rigtig soldat, et produkt af kulturen, altid fast i troen med hjelmen nede om ørerne og fjender af sekten på kornet. Måske det også afspejler ledelsesstilen i militæret: Kom trygt til mig og fortæl, hvis der foregår noget forkert, (fornem ironien). The buck stops here, og er vi så enige om, at alt er efter bogen.

Henrik Funch

Fantastisk artikel..
Jeg må indrømme, jeg har været ved at miste tålmodigheden med den danske presse og verdenspressen i det hele taget, der har godt nok ikke været mange kritiske øjne på hvad der sker i Afganistan og for den sags skyld Irak og Pakistan..

Kunne vi ikke også snart begynde at se på 9/11 med lidt mere kritiske øjne, hvad der gik forud for 9/11, og hvad der er sket bagefter...

Jesper Frimann Ljungberg

Hasse Feldthaus

Kanon kommentar.

Selve den 'incident' der omtales kan jo best beskrives, som 'blue on blue'.

Der hvor kæden falder af for mig er den kynisme og ligegyldighed, der lægges for dagen over for 'vores Allierede', som vi er kommet for at hjælpe af med Taleban.

"Den 6. februar, blot 11 dage efter angrebet, sender CIA en gruppe lokale regeringsrepræsentanter til landsbyen for at betale kompensation til de efterladte. Tusind dollar per offer."

Det er jo nemt klaret, prisen på et menneskeliv er billigt. Hvad nu hvis det havde været hollandske soldater havde bevogtet depoterne ?

// jesper

@ Hasse Feldthaus

Glimrende gennemgang af de juridiske elementer af Geneve-konventionen i forbindelse med artiklen.
At regeringen så, særdeles patetisk, efterfølgende har forsøgt at forklare sig ud af hele miseren, fritager den ikke for de pligter og det ansvar som pålægges af konventionerne.

@ Lars Hansen

Du mener måske ikke, at danske soldater til alle tider er underlagt de ratificerede konventioner?

I forsvaret omtales den slags problemer vist som selvskabte plager, man burde vel bare, i bagklogskabens drønulidelige klare lys, have udsendt en MP-station sammen med TG FERRET.

Og så afsted til stranden ;-)

Lars R. Hansen

Feldthaus,

For det første - er jeg naturligvis helt enig i, at ingen personer - ligegyldigt deres status iøvrigt - må udsættes for tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling. Herom er vi enige i lovfortolkningen.

Diskutionen - for min part - står om, hvorvidt Danmark konkret har overtrådt sine folkeretlige forpligtelser ved, i 2002, at have overdraget 34 personer til USA - der iøvrigt alle blev frigivet efter en 2-3 dage, da deres status var blevet fastslået af amerikanerne.

Den står - for min part - ikke om, hvorvidt den amerikanske term 'unlawful combatants' har dækning i konventionerne eller er en god ide (den er iøvrigt blevet brugt før Bush). Ej heller står den om den amerikanske popterm 'War on Terror' - og nu 'Overseas Contingency Operation' - men ellers har USA jo ikke tænkt sig at tilbageholde disse 'unlawful combatants' uden rettergang for altid, men enten frigive eller dømme dem ved en militærtribunal.

Tilbage til sagen: Husk på at hele den danske indsats i Afghanistan var - på det tidspunkt - med henblik på at hjælpe USA med at fange eller nedkæmpe personer af interesse for USA.

Og på daværende tidspunkt anså man nu næppe det - selve opgaven i vidt omfang gik ud på - at overdrage tilbageholdte til vores nærmeste allierede som så problematisk at det måtte afvises - i FMN's notat af d. 21.01.02 - til FKO vurderes det, "at fanger som kommer i dansk varetægt kan overdrages til amerikanerne, idet Danmark har tillid til at USA overholder sine forpligtelser" - og det var, på daværende tidspunkt, efter min opfattelse en rimelig vurdering - da der ikke forelå vægtige indicier for andet - og da slet ikke så vægtige, at Danmark skulle nægte at overdrage tilbageholdte til vores vigtigste allierede i af skyggen af 9/11.

Altså mener jeg ikke Danmark - på daværende tidspunkt - havde eller burde have haft viden, som forpligtet Danmark til generelt at afvise, at overdrage tilbageholdte til USA.

Hvad angår de af Danmark faktisk overdraget tilbageholdte - så mener jeg ikke det er blevet bevist eller sandsynliggjort, at USA har mishandlet disse.

(Som tidligere nævnt så har amerikanerne en ret kontant tilgang til fangedisciplin og orden - og da de pågældende tilbageholdte jo var vores allierede - kan man nemt forestille sig at de energisk og højlydt har forsøgt at gøre deres vogtere dette tilsyneladende simple faktum forståeligt - med sprog- og kulturforviklinger - kunne dette hurtigt opfattes af vogterne som 'non-compliance' og dermed givet anledning til lovlig magtanvendelse. Hvilket udmærket kan opleves som mishandling uden at være det)

Men selv dersom de faktisk er blevet mishandlet i amerikansk varetægt - mener jeg ikke, at Danmark dermed har optrådt ansvarspådragende, da Danmark ingen forudgående viden havde eller burde have haft om noget sådant ville ske - og din henvisning til art. 5 i 3. GK (som har begejstret flere) - er i denne forbindelse irrelevant, da der ingen tvivl kan være om de pågældende ikke har haft krigsfangestatus - hvilket i dag må regnes som et faktum.

Du kan så mene, at Danmark skulle presse USA til at antage Danmarks eksakte holdning til Genevekonventionerne, og ifald dette ikke skulle lykkes, ikke stille os tilfredse med at USA fastslog, at USA ville behandle tilbageholdte i overensstemmelse med principperne i konventionen og i alle tilfælde humant samt give ICRC adgang til tilbageholdte, men i stedet gå dansk enegang og udtræde af den mere end 40 nationer store amerikansk ledet koalition i Afghanistan - jeg er af en anden opfattelse - og mener ikke Danmarks valgte politik indebærer et dansk brud på konventionerne.

Men jeg skal naturligvis ikke helt kunne afvise, at Danmark har overtrådt konventionerne ved at overdrage tilbageholdte til USA - det har jeg ikke nok indsigt i sagerne til - og for at være på den helt sikre side fremover bør Danmark ikke overdrage tilbageholdte til nogen som helst - men i stedet frigive sådanne - hvilket naturligvis kan ske i umiddelbar nærhed af fremmede magters enheder uden at overtræde konventionerne.

Alternativt kunne man søge at opdatere konventionerne til bedre at dække nutidige konflikttyper.

Jesper Frimann Ljungberg

@Rasmus Knus

"I forsvaret omtales den slags problemer vist som selvskabte plager, man burde vel bare, i bagklogskabens drønulidelige klare lys, have udsendt en MP-station sammen med TG FERRET."

Tja. jeg ville nu hellere vende den om.
Denne her sag viser jo med alt tydelighed, hvad der sker når vores soldater længere nede i hierarkiet siger fra når de mener at krigens regler bliver brudt.

Dem der har svigtet vores soldater, efter min mening, er de politikere der har sendt dem 'in harms way' uden at have lavet sit forarbejde ordentligt.
Og så den militære top der ikke har insisteret/insisteret nok på at tingen var i orden.

Det er efter min mening DEM der ikke har respekt for vores udsendte Jenser (m/k).

// Jesper

Hasse Feldthaus

Det er korrekt at lovlig anvendelse af magt kan opfattes meget forskelligt afhængigt af hvilken ende af staven man står i, men det kræver en mere end almindeligt tilspidset situation at retfærdiggøre at en fange/tilbageholdt får sparket tænderne ud - det handler sku ikke om sprogbarrierer og misforståelser, men er simpel mishandling!

Jeg vil ikke gøre mig klog på om Danmark i juridisk forstand har opført sig ansvarspådragende eller ej ved at overdrage tilfangetagne til amerikanerne (men jeg så det vældig gerne undersøgt af en uvildig domstol!).

Vi vidste på forhånd at amerikanerne brugte en mildest talt kreativ fortolkning af Geneve Konventionen, og det burde i mine øjne være rigeligt til at vi ikke overdrog dem fanger/tilbageholdte. Men jeg indrømmer gerne at det selvfølgelig er lettere at sige i bagklogskabens klare lys (selvom jeg nu også mente det dengang :-( ).

Jeg væmmes til gengæld ved at se at MG har rapporteret om brud på Geneve Konventionen ad den korrekte kommandovej, og at det eneste han har fået ud af det er at blive holdt væk fra FM, at blive truet på livet af FET, og at stå tilbage stemplet som utroværdig af et system der i øvrigt har renset sig selv for enhver anklage - jo og så et skulderklap fra en amerikansk officer som derefter ikke har gjort noget ved sagen.

Det er sku ikke godt nok, og det ville absolut være på sin plads at få slået det fast én gang for alle!

Det kan ikke være FETs opgave at skærme FM for ubehagelige/ubekvemme anklager. Og det er i alle udstationerede soldaters interesse at krigens regler bliver overholdt, og at eventuelle brud bliver opdaget og stoppet så hurtigt som muligt!

Hver eneste overgreb begået af udenlandske styrker er mere værd end 100 hvervekampagner for Taliban m.fl. (også her til lands).

Klaus Flemløse

Tak for en fremragende skildring af sagen. Det er der behov for.

Det er rystende, hvordan det borgerlig Danmark - repræsenteret ved Fogh-regeringen - har mistet al anstændighed ved ikke klart at tage afstand fra totur.

Med erfaringerne fra 2.verdenskrig burde det være en selvfølgelighed klart og entydigt at tage afstand fra totur også når det begås af USA.

Lars R. Hansen

Feldthaus,

Jeg viste ikke du var vidne til en af de af Danmark overdraget 34 tilbageholdte fik sparket tænderne ud - siden du kan fremfører dette som værende et faktum - vi skal passe på vi ikke skøjter rundt i sagerne.

Igen - vi tale:

1) Om Danmark generelt måtte overdrage tilbageholdte til USA - det mente FMN i 2002 - og den vurdering mener jeg var korrekt.

2) Om Danmark ved at overdrage de 34 tilbageholdte har brudt folkeretten - det mener jeg ikke er tilfældet.

3) Om det at en eller flere af de pågældende 34 tilbageholdte er blevet mishandlet i amerikansk varetægt udgøre et dansk brud på folkeretten - det mener jeg ikke vil være tilfældet.

Det er sagens kerne.

HF:"Vi vidste på forhånd at amerikanerne brugte en mildest talt kreativ fortolkning af Geneve Konventionen, og det burde i mine øjne være rigeligt til at vi ikke overdrog dem fanger/tilbageholdte"

USA overholder da genevekonventionen (ingen af De Høje Kontraherende Parter har i hvert fald indbragt stridsspørgsmål for Den Internationale Domstol) - Det spørgsmål der var tvivl om var - hvilken status USA ville give taliban- og al qaeda-krigere - ingen (ved deres fulde fem) mente taliban- og al qaeda-krigere kunne tildels krigsfangestatus under GK III - og dermed anerkende dem som priviligerede kombattanter.

Med en formel tolkning af genevekonventionen kunne de som krigsforbrydere henrettes efter dom ved et militærtribunal i felten bestående af tre officerer.

Man kom rundt om problemet ved USA erklæret, at man i passende omfang ville behandle tilbageholdte humant og i overensstemmelse med principperne i Geneve-konventionerne - hvilket kan kaldes en lettere omskrivning af paragraf 28 i FN's modelaftale vedr. FN-styrker, hvorved USA undgik at tildele taliban- og al qaeda-krigere priviligerede kombattantstatus samtidige med det gjorde Danmark, bl.a. nationer, trygge ved USA ikke ville massehenrette taliban- og al qaeda-krigere som krigsforbrydere.

Det syntes dengang (IMHO) at være en god løsning.

Hvad angår tolken - så har dennes oplysninger - har været genstand for en auditørundersøgelse - der ikke gav anledning til tiltale.

Desuden kunne man vel også sætte et spørgsmålstegn ved hvem, der skjuler hvad - når tolken ikke ønsker at medvirke i en amerikansk auditørundersøgelse samt nægter at opgive navne på de påstået amerikanske gerningsmænd.

Også tolkens repatriering kan have helt andre årsager end hans anklager mod amerikanerne - at han er blevet 'holdt væk' fra Svend Aage Jensby kan igen, hvis der er korrekt, have andre årsager end en konspiration - desuden ville det være begrænset hvilke foranstaltninger FM - i situationen - skulle tage over for denne påstået amerikanske mishandling. Og tolken kunne vel til enhver tid som alle andre kontakte FM per brev e.l.

Han fik jo fx. et møde med FC arrangeret på denne simple måde.

At tolken er blevet 'truet på livet' (og vel også fået stjålet sine gulvtæpper) af FE synes ikke særligt sandsynligt - hvad skulle man dog opnå ved det?

HF:"Hver eneste overgreb begået af udenlandske styrker er mere værd end 100 hvervekampagner for Taliban m.fl. (også her til lands)"

Nogenlunde enig - omend anklager er tilstrækkeligt herfor - det behøves ikke at være faktiske overgreb.

Klaus Flemløse:

"Det er rystende, hvordan det borgerlig Danmark - repræsenteret ved Fogh-regeringen - har mistet al anstændighed ved ikke klart at tage afstand fra totur"

Danmark tager på det kraftigste afstand fra tortur. Vi fordømmer utvetydigt tortur. Det er det danske standpunkt - men vi ikke kan bestemme USA's (og hovedparten af verdens landes) politik på området - det turde være selvsagt.

At vi i erkendelse heraf så ikke isolere os internationalt og distancere os fra vores vigtigste alllierede burde være mindst ligeså selvklart.

Der har på det seneste været et par artikler om Danmarks mangel på realisme - nu tror jeg, at have en ide om hvor denne mangel måske findes i landet - og det er ikke i staten eller den nuværende regering.

@ Lars Hansen

Nu bygger GK ikke på tillid og formodninger, men den handler om ansvar. Det er soldatens opgave, at sørge for den bliver overholdt inden man foretager sig noget ansvarspådragende, og helt på samme måde på ministerieniveau. Selvom man virkeligt har prøvet, så kan man ikke skrive sig ud af, at man selv har ansvaret hvis man overdrager fanger til en part der overtræder konventionen.

Er det i øvrigt ikke påfaldende, at der ikke har været danske soldater under amerikansk kommando siden? Og en bulet femøre på at der heller ikke kommer det i nærmeste fremtid. Så meget for vores vigtigste allierede.

@ Jesper Frimann

Du har fuldstændig ret, der blev/bliver svigtet på rigtig mange niveauer og måder

Lars R. Hansen

Knus,

Og spørger jeg igen - hvori består det danske brud på GK?

Hvilke paragraffer mener du at Danmark - ved at overdrage 34 tilbageholdte til USA - har brudt?

@ Lars Hansen

Meget morsomt - "Groundhog day" er også en af mine favoritter eller lider du af dialektisk delirium?

Klaus Flemløse

Lars Hansen skrev:

”Danmark tager på det kraftigste afstand fra tortur. Vi fordømmer utvetydigt tortur. Det er det danske standpunkt - men vi ikke kan bestemme USA’s (og hovedparten af verdens landes) politik på området -det turde være selvsagt.”

Jeg er ikke enig i dette, idet der er nogle grå zoner i den politisk som Fogh-regeringen har ført.

Det vil ikke være forkerte at sige, at USA under Bush og Danmark under Fogh-regeringen har sluppet den indre svinehund.

@ Lars Hansen

Jeg skal åbenbart skrive det, før det ender på lystavlen:

SE FILMEN "DEN HEMMELIGE KRIG" IGEN og hør eksperten i internationel folkeret udlægge teksten.

Eller er det omsonst for en koldkriger godt belagt med teflon og politisk og humanistisk tunnelsyn efter X antal hårde år i diverse stabe, der har som deres fornemmeste opgave at manipulere med offentligheden (du bruger vel ikke din arbejds PC? => PSYOPS mod dk befolkning)

Ja, hvis du selv skal sige det, så er du lidt af en ekspert i konventionerne, godt nok ikke som de tørvetrillere inde på uni, der læser dem udfra nogle virkelighedsfjerne humanistiske betragtninger, men mere udfra en pragmatisk soldaterorienteret vinkel - ikke sandt ;-)

Lars R. Hansen

Kære Klaus Flemløse

Hvis du ønsker jeg skal forholde mig mere konkret til din anklage mod Danmarks politik på området - må jeg insistere på du begrænser dig en anelse - og mere præcist rettet anklagen mod en faktisk dansk lov, forvaltning eller handling som udgør statssanktioneret tortur.

Kære Rasmus Knus

Du foregiver at udtale dig på baggrund af en viden som du så knusende klart ikke besidder.

Til eksempel - i dit tidligere indlæg, hvor du påstår jægerne - i juridisk forstand - var under amerikansk kommando samt at danske enheder efterfølgende ikke har indgået i lignende multinationale amerikansk ledet missioner.

Hvis du ikke har opdaget det - kan jeg da oplyse, at ISAF, hvori danske enheder indgår - ledes netop af en amerikansk general.

Helt ned til delingsniveau har danske enheder indgået i amerikanske ledet operationer - fx. KVGDEL under OP Moshtarak - men vi taler her om 'taktisk kontrol', ikke kommando.

Det er altid den danske styrkechef som udgør den øverste stedlige kommandomyndighed for danske enheder - ISAF kan ikke frit disponere over det danske styrkebidrag.

Et andet eksempel kunne være dine fablerier om mine tjenesteforhold.

Din fortsatte manglende 'lyst' til at henvise til de specifikke paragraffer du mener Danmark har overtrådt - taler for sig selv.

Men din henvisning til 'Den Hemmenlige Krig' - så kunne jeg jo passende spørger hvilken ekspert i internationel folkeret du henviser til? Du har tilsyneladende enten ikke selv set den eller er ude af stand til at genkalde dig indholdt

Men da jeg nu har set den omtalte dramadokumentar - samt kan genkalde mig indholdet - kan jeg meddele dig, at ingen af de jurister som udtaler sig i denne - påstår Danmark har brudt GK ved at overdrage tilbageholdte til USA - Jens Elo Rytter - vurdere - at Fogh har vildledt Folketinget, og dermed brudt ministeransvarsloven, hvorfor der efter Rytters opfattelse er grundlag for en rigsretssag mod Fogh.

Såfremt du er i tvivl - så er ministeransvarsloven og genevekonventionen to ganske forskellige love.

Kære Lars Hansen

Vi bliver aldrig enige om noget som helst, og tak for det!

"Til eksempel - i dit tidligere indlæg, hvor du påstår jægerne - i juridisk forstand - var under amerikansk kommando samt at danske enheder efterfølgende ikke har indgået i lignende multinationale amerikansk ledet missioner."

Jeg har aldrig påstået at TG FERRET var juridisk underlagt US og du giver endvidere eksempler på - netop ikke - det du beskriver ovenfor. En tidsbestemt underlæggelse af en deling kampvogne f.eks. - flot!

Diskussionsniveauet rammer loftet.

Mon ikke hellere du skulle koncentrere din, indiskutabelt tilstedeværende, kognitive kapacitet om at få trukket de danske soldater i god ro og orden, helst uden for mange dræbte og sårede, ud af den mislykkede og fejlslagne krig i Afghanistan, der er vel det vi betaler dig din løn for ;-)

Men du dukker dig vel bag skrivebordet, og håber på at de finder en anden ;-)

Alt det Bedste

Bjarne Hansen

Det ville svare til at du kunne fratage dine fjenders menneskerettigheder ved at klassificere dem som hunde!(Hasse F.)

Havde Amerikanerne behandlet hunde som fangerne i Guantanamo, så havde de virkeligt fået problemer på hjemme-fronten.
I USA kommer man i fængsel for dyremishandling. ;-)

Bjarne Hansen

Diskutionen - for min part - står om, hvorvidt Danmark konkret har overtrådt sine folkeretlige forpligtelser ved, i 2002, at have overdraget 34 personer til USA - der iøvrigt alle blev frigivet efter en 2-3 dage, da deres status var blevet fastslået af amerikanerne. (Lars)

Jamen det er jo helt indiskutabelt at vi har overtrådt Genevekonventionerne, som du selv skriver har vi udleveret 34 fanger til en Nation der ikke bekender sig til Konventionerne, og det er jo en klar overtrædelse.
Om de så kun har været i Amerikanernes varetægt i en time.

Bjarne Hansen

Lars Hansen er netop den type Soldat jeg frygter vil blive segmentet for det Danske Forsvar, hvis vi dropper Værnepligten og opretter en professionel hær.
For så er det slut med Soldater der tænker selv, og stiller spørgsmål.

Lars R. Hansen

Kære Rasmus Knus

Mon ikke vi trods alt kunne blive enig om et eller andet - det skulle jeg næsten tro - at dette emne så nok ikke er i blandt dem - kunne være et eksempel herpå.

RK:"Jeg har aldrig påstået at TG FERRET var juridisk underlagt US og du giver endvidere eksempler på - netop ikke - det du beskriver ovenfor. En tidsbestemt underlæggelse af en deling kampvogne f.eks. - flot!"

Nej - du brugte rigtig nok ikke 'i juridisk forstand', men skrev:

"Er det i øvrigt ikke påfaldende, at der ikke har været danske soldater under amerikansk kommando siden? Og en bulet femøre på at der heller ikke kommer det i nærmeste fremtid"

Hvilket kun kan opfattes som: 1) En påstand om jægerne var under amerikansk kommando, og 2) at det for danske enheder ikke er sket siden, samt 3) at dette ikke vil ske i den nærmeste fremtid.

Klart ikke en velfunderet opfattelse - da jægerne ikke var under amerikansk kommando og andre danske enheder efterfølgende er indgået i lignende amerikansk ledet multinationale føringsstrukturer.

Når jeg skrev 'i juridisk forstand' skyldes det at man i daglig tale naturligvis ville sige, at jægerne og de efterfølgende danske styrkebidrag i Afghanistan hhv. var og er under kommando af US - og jeg havde en formodning om du (e.a.) straks ville bestride det, dersom jeg påpeget jægerne ikke var under amerikansk kommando - uden at understrege begrebets egentlige betydning.

At du nu værger dig bag min anvendelse af 'i juridisk forstand' og din mangel på samme - ændre vist ikke på gyldigheden af mit modudsagn til dit overstående udsagn.

Diskussionsniveauet - vil jeg af hensyn til den gode stemning undlade at kommentere nærmere - omend jeg da kunne ønske mig, at debattørerne ville forholde sig mere nøgternt til de debatteret emne. Eksempelvis mener jeg kun det er rimeligt, at en påstand om konventionsbrud følges af en præcis paragrafhenvisning.

De tilbagevendende hentydninger og påstande om, hvordan jeg måtte ernære mig og mine - er helt og aldeles uvedkommende for debatten - og jeg burde egentlige ignorere disse påstande og hentydninger, men kan dog røbe som meget som at det bestemt intet har at skaffe med PSYOPS e.l. - ja, jeg kunne vel egentlig udmærket være børnehavepædagog eller havbiolog med speciale i babysæler - stadigvæk kunne fatte, at Danmark ikke har overtrådt GK III.

Kære Bjarne Hansen

Kunne du være så venlige, at henvise lidt mere præcist til den eller de paragraffer i GK du mener Danmark har overtrådt?

Kære Lars Hansen

Point for din ihærdighed, men hvis vores diskussion om kommandoforhold skal have bare en snert af relevans for øvrige brugere af denne side, vil det være en fordel hvis du ikke bevidst, som argumentationsmetode, misforstod det jeg skrev. Alternativet er vel en snæver faglig diskussion om akronymer.

JGK var i OPCON eller OPCOM af TF K-BAR og ikke FULLCOM.

Bliver det mere interessant nu?

Min bemærkning med den bulede femøre gik på SOF og ikke på konventionelle styrker. Væddemålet gælder stadig hvis du er frisk?

Mht. de specifikke konventionsbrud, så mener jeg stadig at det er et spørgsmål for eksperter hvilke konventioner og paragraffer, der er blevet brudt i forbindelse med fangeoverleveringen. Som lægmand vil min umiddelbare vurdering være artikel 1, artikel 3, stk.1, artikel 6, artikel 10 alle i KAP I og artikel 49, 50 og 51 i KAP IX.

Det bliver spændende at se om du ændrer mening efter næste valg? Der er i hvertfald en teoretisk mulighed for en undersøgelse:

http://www.information.dk/237793#comment-248037

Med hensyn til de personlige bemærkninger, så forekommer det mig bare bizart, at du som professionel soldat uddannet på HO og dermed mulig chef for soldater i krig IKKE mener at krigsfanger skal beskyttes og behandles humant som givet i GK. Men det er jo bare min personlige mening.

Alt det bedste

Bjarne Hansen

Lars. Det er meget enkelt, vi må ikke udlevere fanger til lande der udøver tortur eller har dødstraf.
Hverken i krigs eller fredstid.

GENEVA CONVENTION RELATIVE TO THE BEHANDLING TREATMENT OF PRISONERS OF WAR OF AUGUST 12, 1949 (GENEVA CONVENTION III)

http://www.mineaction.org/downloads/Emine%20Policy%20Pages/Geneva%20Conv...

Det er fuldstændigt ligemeget hvordan du hopper eller danser Lars, eftersom Danmark har underskrevet Genevekonventionen har det Danske Forsvar og Regeringen begået en åbenlys Krigsforbrydelse, ved at udlevere fanger til, et tredieland.
For selvom at de ikke benytter tortur og dødstraf må man stadig ikke udlevere fanger til andre end Røde Kors og den nation hvor de er hjemmehørerne.

Det er helt ufattelig at du som Dansk Soldat ikke er klar over det.

Bjarne Hansen

Article 12
Prisoners of war are in the hands of the
enemy Power, but not of the individuals or
military units who have captured them.
Irrespective of the individual responsibilities
that may exist, the Detaining Power is
responsible for the treatment given them.
Prisoners of war may only be transferred by
the Detaining Power to a Power which is a
party to the Convention and after the
Detaining Power has satisfied itself of the
willingness and ability of such transferee
Power to apply the Convention. When
prisoners of war are transferred under such
circumstances, responsibility for the
application of the Convention rests on the
Power accepting them while they are in its
custody.
Nevertheless, if that Power fails to carry out
the provisions of the Convention in any
important respect, the Power by whom the
prisoners of war were transferred shall,
upon being notified by the Protecting
Power, take effective measures to correct
the situation or shall request the return of
the prisoners of war. Such requests must be
complied with.

Du kan jo prøve med en Google oversættelse hvis du ikke forstå Engelsk, det plejer i jo at være så gode til i Hæren.

Lars R. Hansen

Kære Rasmus Knus

Det forekom mig nu ikke helt uvæsentligt ganske kort, at gøre opmærksom på den danske styrkechef - altid er den øverste stedlige myndigheder for danske enheder - også selvom du måtte være bekendt hermed - netop af hensyn til andre læsere som måske ikke havde denne viden.

Men selvfølgelig var det blot en lille bibemærkning - og i endnu en sådan - vil jeg sige, at det bestemt ikke kan udelukkes, at også specialstyrkerne vil fremover vil blive udsendt under lignende kommandoforhold. Men man har givetvis gjort sig nogle erfaringer fra TF FERRET - som naturligvis vil indgå i overvejelserne omkring fremtidige styrkebidrag.

Tilbage til sagen:

Det glæder mig du nu henviser til de artikler du mener Danmark har overtrådt ved at overdrage de 34 tilbageholdte til USA - respekt for det - dog har du tilsyneladende helt arbitrært udvalgt nogle tilfældige artikler.

Hvilke Danmark har ikke brudt - som tidligere nævnt overdragede Danmark tilbageholdte til USA - i forvisning om USA ville overholde sine folkeretlige forpligtelser.

Angående artikel 1 - så har Danmark ikke forsømt, at overholde og drage omsorg for overholdelsen af GK under alle forhold.

Angående artikel 3, stk. 1 - så har Danmark ikke forsømt at behandle personer som er hors de combat humant - ej heller har Danmark gjort sådanne til genstand for mindre gunstig behandling som følge af etnicitet, religion, køn e.l.

Angående artikel 6 - så har Danmark ikke indgået særlige overenskomster som forringer beskyttelsen af sårede, syge, sanitets- eller gejstligt personel eller beskyttet zoner, bygninger eller anlæg.

Angående artikel 10 - så har Danmark ikke overtrådt denne artikel - der igen ikke er special relevant for spørgsmålet om den danske overdragelse af tilbageholdte til USA - artikel 10 omhandler situationer, hvor tilbageholdelsesmagten, fx som følge af manglende evne eller vilje hos beskyttelsesmagterne, skal anmode en neutral stat, en humanitær neutral organisation eller ICRC om at overtage beskyttelsesmagternes forpligtelser over for sårede, syge samt sanitets- og gejstligt personel.

Angående artikel 49 - så overholder Danmark denne - dels med den danske militær straffelov, der ulovliggør forsætligt drab, tortur eller umenneskelig behandling, herunder biologiske forsøg, forsætlig tilføjelse af betydelig lidelse eller alvorlig skade på legeme eller helbred, omfattende ødelæggelse og tilegnelse af ejendom, der ikke retfærdiggøres af den militære nødvendighed, og som udføres på ulovlig og vilkårlig måde - som nævnt i artikel 50 - og dels, med den danske militære retsplejelov, kravene til eventuelle tiltaltes retsgarantier.

Angående artikel 51 - så har Danmark ikke forsøgt, at frigøre sig selv for ansvar, som Danmark selv eller en anden kontraherende Part har pådraget sig med hensyn til de i den foregående artikel omhandlede overtrædelser.

Danmark har med overdragelsen af de pågældende 34 tilbageholdte - ikke begået forsætlige drab, tortur eller umenneskelig behandling, herunder biologiske forsøg, forsætlig tilføjelse af betydelig lidelse eller alvorlig skade på legeme eller helbred, omfattende ødelæggelse og tilegnelse af ejendom, der ikke retfærdiggøres af den militære nødvendighed, og som udføres på ulovlig og vilkårlig måde.

Ej heller har Danmark fritaget andre kontraherende parter for deres ansvar for eventuelle forsætlig drab, tortur eller umenneskelig behandling, herunder biologiske forsøg, forsætlig tilføjelse af betydelig lidelse eller alvorlig skade på legeme eller helbred, omfattende ødelæggelse og tilegnelse af ejendom, der ikke retfærdiggøres af den militære nødvendighed, og som udføres på ulovlig og vilkårlig måde.

Jeg vil fastholde, at ingen endnu har sandsynliggjort et dansk brud på GK eller anvist hvori dette mere præcist skulle bestå.

RK:"Det bliver spændende at se om du ændrer mening efter næste valg? Der er i hvertfald en teoretisk mulighed for en undersøgelse"

Et folketingsvalg har ingen betydning for min opfattelse af sagen - og en ny undersøgelse vil næppe afdække meget mere end regeringens redegørelse til Folketinget og auditørundersøgelsen - men jeg kan naturligvis ikke helt udelukke, at en undersøgelseskommission måske kunne rokke ved regeringens 'credible deniability' - men jeg tror faktisk ikke, ligesom du selv, at et nyt flertal vil være specialt ivrige efter en sådan undersøgelseskommission.

RK:"...så forekommer det mig bare bizart, at du som professionel soldat uddannet på HO og dermed mulig chef for soldater i krig IKKE mener at krigsfanger skal beskyttes og behandles humant som givet i GK"

For det første - igen og for sidste gang - det er irrelevant for debatten hvad jeg måtte være eller ikke være - for det andet mener jeg KATEGORISK krigsfanger skal behandles jf. GK's bestemmelser - dertil at ALLE andre ligegyldigt deres status iøvrigt skal behandles humant. Og jeg mener iøvrigt ikke at have givet udtryk for andet.

Kære Bjarne Hansen

Jævnfør GK må tilbageholdelsesmagten overdrage krigsfanger til lande, der har tiltrådt konventionen, og om hvis vilje og evne til at bringe konventionens bestemmelser i anvendelse tilbageholdelsesmagten har forvisset sig.

1) Her var ikke tale om krigsfanger.

2) Danmark overdrog de tilbageholdte til USA i forvisning om, at de ville blive behandlet humant - og ej heller blive udsat for dødsstraf.

Mere generelt må Danmark godt udlevere personer til lande med dødsstraf - vi må blot ikke udlevere TIL dødsstraf - en ikke uvæsentlig forskel.

Bjarne Hansen

Du godeste!! Jamen så siger vi det.

Lars er fuldstændigt spild af tid.

Det er som at argumentere overfor en Jehovas Vidne eller et andet hjernevasket Sekt-medlem.

Man kan intet stillet op, de er hinsides enhver fornuft og modtagelighed.

Held og lykke med krigen Lars.
Må den bedste mand vinde.

Peter Hansen

Jamen du gode gud (og det mener jeg i helt bogstavelig forstand).

Jeg var ikke klar over at du har været tilstedeværende ved alle missioner i alle lejre og til alle tider, siden du så kategorisk kan afvise at der har foregået konventionsbrud fra dansk side med et "Nej, det skete ikke!".

Du skrev tidligere at Hasse Feldthaus skulle have været tilstede da en fange fik sparket tænderne ud for at vide at det skete. Hans beretning var i det mindste en andenhånds beretning. Din skråsikkerhed må så betegnes som hvad - en all-seeing-eye beretning?

Men det er så måske fordi du og din alvidenhed kæmper på vores side, at Danmark som snart sagt det eneste land i koalitionen af krigsliderlige nationer ikke behøver nogen uvildig kommisionsundersøgelse, men kan nøjes med en auditørundersøgelse hvor militæret afviser enhver anklage mod militæret, og stempler tolken som værende den eneste utroværdige part i denne sag?

Din baggrund vedkommer ikke os med et par vigtige undtagelser.
Hvis du:
1) Er fra HOK (eller var soldat under fangeovergivelserne og derfor reelt kan risikere at blive holdt ansvarlig for konventionsbrud)
2) I virkeligheden hedder Ditte Okkmann, eller andet, og kommer fra venstres superspin-enhed, og bliver betalt for at imødegå ethvert optræk til folkeligt krav om en uvildig undersøgelse.

Ikke fordi du så ikke må blande dig i debatten, men fordi vi har krav på at vide at vi står overfor en professionel debatør (professionel i betydningen betalt, ikke nødvendigvis kompetent)

Dine meget kategoriske afvisninger taget i betragtning, så finder jeg faktisk ikke dét scenarie helt usandsynligt.

Lars R. Hansen

Peter Hansen,

Jeg udtaler mig på baggrund af krigens love og sædvaner - og intet heri forhindret overdragelsen.

PH:"Danmark som snart sagt det eneste land i koalitionen af krigsliderlige nationer ikke behøver nogen uvildig kommisionsundersøgelse" - det mener du alligevel - jeg har ikke kendskab til kommissionsundersøgelser i fx. Norge, Sverige, Finland, Island, Tyskland, Østrig, Polen, Estland, Letland, Litauen, Holland, Belgium, Luxembourg, Tjekkiet, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Irland, Tyrkiet, Bulgarien, Rumænien, Ungarn, Slovakiet, Slovenien, Makedonien, Kroatien, Bosnien, Montenegro, Canada, Australien, New Zealand, Georgien, Azerbaijan, Grækenland, Armenien, Ukraine, Mongoliet, Jordan, Singapore eller Emiraterne.

P.S.

Min deltagelse i den offentlige debat er helt ulønnet - og hverken jeg eller andre står til straf dersom kommission nedsættes og brænder 10 mio. skattekroner af på 'fangesagen' .

Men lad os da bare få en kommissionsundersøgelse - hvis det kan gøre jer glade.

Sider