Læsetid: 6 min.

'Lykken ligger omkring os til alle sider'

Kosmos. Lemvig-digteren Thøger Larsen er mest kendt for et par højskolesange om smukke nøgne piger i det ustadige danske sommervejr. Men Thøger Larsen så også ud over det nære og ind i universets evighed: I hans kosmologiske digtning spiller erotik og naturvidenskab sammen i forjættende glimt af lykke over den ældgamle klode, vi lever på
Evighed. Digter Thøger Larsen ligger begravet ved siden af sin kone Thyra. Men rimede de to lige så overbevisende som digterens vers? Rygter vil vide, at en veninde i Kerteminde, Ellen Sawyer, var Thøgers elskerinde, mens ægteskabet med Thyra var en økonomisk og standsmæssigt fordelagtig ordning. Men ingen kan eller vil bekræfte historien endeligt.

Evighed. Digter Thøger Larsen ligger begravet ved siden af sin kone Thyra. Men rimede de to lige så overbevisende som digterens vers? Rygter vil vide, at en veninde i Kerteminde, Ellen Sawyer, var Thøgers elskerinde, mens ægteskabet med Thyra var en økonomisk og standsmæssigt fordelagtig ordning. Men ingen kan eller vil bekræfte historien endeligt.

Tomas Cochello

24. juli 2010

Jeg har sovet hos venlige mennesker i den gamle landsbyskole i Tørring ved Lemvig, hvor digteren Thøger Larsen sad på skolebænken som beskedent almuebarn. Som voksen blev han berømt for de folkekære sommerviser Du danske Sommer, jeg elsker dig og Den danske Sommer (Danmark nu blunder den lyse nat) fra 1923 og 1914.

Decideret folkelig blev Thøger Larsen aldrig, skønt hans vers er umiddelbart appellerende med træfsikre enderim og letgenkendelige badescenerier fra den danske kyst. Den brede popularitet udeblev måske, fordi digtenes tilsyneladende nationalromantik altid bliver opløst i sidste vers til fordel for de mere svært håndterbare størrelser: døden og kosmos.

Omgivet af Nordvestjyllands istidsformede landskab, som er hovedpersonen i de fleste af Thøger Larsens digte, forsøger jeg at forstå, hvilket menneske han var.

En blanding af erotisk ekstase over livet og kynisk resignation over døden er de følelser, digtene røber om hans person. En flid og begavelse ud over det sædvanlige er det, hans levned vidner om. Selv om Thøger Larsen kun fik det, der minder om en realeksamen, lærte han sig selv latin, græsk og oldnordisk, oversatte Sapphos digte og Eddaen og byggede en stjernekikkert for at løse universets gåder fra sit arbejdsværelse. Han blev desuden redaktør af den radikale avis Lemvig Dagblad. Hvor andre fyldte partipressen med politik, fyldte Thøger Larsen sin avis med solformørkelser og poesi. Det politiske fortonede sig til fordel for tilværelsens større sammenhænge, kunne man sige.

Spørgsmålet om, hvem Thøger Larsen var, besvares på Lemvig Museum af et par uudgrundelige sorte silhuetter af ham og hustruen, proprietærdatter Thyra Paludan Larsen. Her ligner han en rigtig bedsteborger med topmave og stiv flip. Hvordan hænger dét mon sammen med et sanseligt digtersind, og hvad siger Thøger Larsen os i dag?

Tallenes mystik

Jeg opsøger rektor ved Lemvig Gymnasium, Lars Ebbensgaard, der står bag udgivelsen Thøger Larsen - et udvalg, 2006. I forordet skriver han, at skulle man på Lemvig Gymnasium følge europæisk skik og opkalde institutionen efter en betydningsfuld person, ville navnet blive Thøger Larsen Gymnasiet.

»Thøger Larsen havde en indgang til tingene, som jeg prøver at efterleve her på gymnasiet, nemlig den, at naturvidenskab og åndsliv hænger sammen,« siger Lars Ebbensgaard, der selv er cand.scient. i fysik og matematik.

Han sidder på sit kontor omgivet af landskabsmalerier udført af Thøger Larsen. Længere nede af gangen hænger malerier af stjernevrimlen.

»I dag ved åndsvidenskaberne alt for lidt om naturvidenskab, og det er en stor skam, for 'den, der sænker Sindet i Tallenes Mystik,/fornemmer dunkelt Rytmen i Sfærenes Musik', som Thøger Larsen skriver. Han vidste nemlig, ligesom H.C. Ørsted og H.C. Andersen i øvrigt, at man kan forstå verden ved hjælp af matematikken.«

Thøger Larsen anså naturvidenskab og åndsliv for et og det samme.

»Han var ikke dualist som romantikerne, selv om hans natursyn for en umiddelbar betragtning kan ligne romantikkens eller panteismens, hvor man aner guden i naturen,« siger Ebbensgaard.

Thøger Larsens natursyn skal snarere forstås sådan, at naturen er så underlig, eller vidunderlig, at man kan beundre den i sig selv - »lykken ligger omkring os til alle sider«, som det hedder i digtet »Morgenbadet«. I naturens cyklusser så Thøger Larsen en højere orden, et kosmos, hvor selv døden har en slags mening som forudsætning for nyt liv og nye tider.

»Hør f.eks. disse to passager fra Solsangen, hvor naturen vågner igen efter vinteren: 'Nu hælder Europa mod Sol igen,/og Syden blæser på Norden./Fugletræk over Landene gaa,/Mulden lugter saa mæt og raa,/det kribler i ryggen af Jorden.//Og Engen bli'r grøn, og Urten får Køn,/og Arret af brynde lider./Nu trækker det op over alle Sted /igen til den store Frugtbarhed,/Genfødelsens svangre Tider'.«

Brunstens evige liv

»Ordet brynde betyder brunst, og i disse vers bliver planternes vækst og dyrs og menneskers reproduktion sat lig med den kristne idé om evigt liv. Thøger var ikke kristen, men det, man dengang kaldte fritænker. Der er dog ingen tvivl om, at han kunne sin bibel og tolker dens fortællinger og symboler i sine digte, fordi de siger noget om kærlighed, som rent videnskabelige tilgange til verden ikke siger meget om. Det er det, der er så fornemt ved Thøgers form for livsfilosofi.«

Med begrebet livsfilosofi henviser Ebbensgaard til den strømning i europæisk åndsliv, der tager udgangspunkt i darwinismens opfattelse af mennesket som et dyr, evolutionært beslægtet med naturen. Livsfilosofien omfatter indbyrdes forskellige traditioner i det 20. århundredes kultur, hvoraf nazismen er den mest radikale og kompromitterede, mens eksempelvis også okkultismen har en rent biologisk eller 'dyrisk' menneskeopfattelse.

»Jeg får lyst til at citere en passus fra Frederik Stjernfelts beskrivelse af Thøger Larsens tilknytning til livsfilosofien, for det udtrykker Stjernfelt bedst,« siger Ebbensgaard og hiver Danske Digtere fra det 20. århundrede ned fra hylden:

»'Man kan først for alvor forstå Thøger Larsens projekt, når man placerer ham som en af de første danskere, som hævede denne fane. Alligevel er det ikke en af de mindst interessante ting ved Larsen, at han delte de fleste af livsfilosofiens karakteristika uden at dele dens dystre faldgruber: erkendelsesskepsis og antidemokratisme'. Faren ved livsfilosofien er, som Stjernfelt er inde på, at man lægger alt ind i mennesket selv og lader det være gjort med det. Det er det, jeg er ked af med den nye ateismebevægelse i dag, de kolde ateister. At den ligesom siger, at med darwinismen er alt gjort. Men, hvordan siger man så, at der er mere mellem himmel og jord? Jamen, det er jo det, Thøger gør med digtningen og det poetiske sprog!«

Thyras tempel

For at ære »Thøgers minde« kører vi ud på den flade forblæste Gjeller Odde, hvor Thøger Larsen blev født, og drikker en skål ved en stor vandreblok, der er indgraveret med hans navn. Derfra tager vi videre til det egentlige gravsted, hvor også Thyra Larsen ligger, på Lemvig Kirkegård på morænebakkerne oven for byen.

Gravstenen er en overraskelse: Den slår mig som streng og påtaget kultiveret, udført som den er, i hvid marmor og med korintiske søjler.

»Ja, Thyra var nok lidt mere tilbageholdende end Thøger,« mener Ebbensgaard, der har fulgt mit blik.

Hvordan tilbageholdende? Jeg fornemmer, at jeg er på sporet af noget bag de sorte silhuetter fra museet.

»Jamen, som du kan se på gravstenen, så er den lavet meget klassisk. Som et antikt italiensk tempel. Thyra holdt meget af Italien, men der er ingen tvivl om, at Thøger ville ha' ønsket sig mere natur i stenen - som den vandreblok, vi så. Men som Elof Westergaard skriver om gravstedet i Sten over muld, så sejrer den, der overlever, og Thyra overlevede ham med mange år. Han døde jo af sin sukkersyge som 53-årig.«

- Var Thyra en streng kvinde?

Ebbensgaard trækker på det, før han svarer: »Hun sørgede for orden. Hun sørgede for, at han blev afholdsmand - han drak lidt vel rigeligt - så han kunne arbejde.«

- Jeg har hørt tale om en elskerinde i Kerteminde?

»Det plejer jeg at sige, at det interesserer jeg mig ikke for,« smiler Ebbensgaard fiffigt. Han giver herefter ordet til sin kone Nelly Ebbensgaard, der er sanger og er ankommet for at synge Den danske Sommer på Thyra og Thøgers grav.

Det er patetisk i begge betydninger af ordet, lidt komisk og overgivent, men også højstemt, og et par lokale møder op og ser smilende til.

Selv kan jeg ikke slippe tanken om, at Thøger og Thyra langtfra rimer så overbevisende som digterens vers. Rygter på egnen vil vide, at en veninde i Kerteminde, Ellen Sawyer, var Thøgers elskerinde, mens ægteskabet med Thyra var en økonomisk og standsmæssigt fordelagtig ordning. Men ingen kan eller vil bekræfte historien endeligt.

Tidens gang begraver hver enkelt, og under evighedens synsvinkel er det måske også mindre vigtigt, hvilken rolle kærligheden og erotikken spillede i Thøger Larsens eget liv. Den er under alle omstændigheder sublimeret i digtene, som er det, der er tilbage, nu hvor manden er blevet til muld.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Af husdyr havde han (Thøger Larsen) kun en skildpadde, der med sit fredelige væsen ikke kunne forstyrre ham i hans studeringer. Om vinteren krøb den ind under et skab, og kom først frem igen om foråret, støvet og sulten, med spindelvæv på skallen. Den plejede at følge med solstriben, der faldt ind gennem vinduet, og således tilbagelagde det sindige dyr en dagsrejse over gulvet. Sommerdage stod den tøjret i det friske græs ude på plænen i haven, og jeg hører endnu Thøgers råb til hans frue inde i huset, når vi skulle ud og gå tur: ' Har du tøjret skildpadden, Thyra? ' "

Otto Gelsted

communismens og borgerliges opgør mod kønsforskrækkelsens spøgelse
( et spøgelse som jo siges at have været, eller være, mere udbredt i østen og i syden ),
sådanne evt. opgør

http://www.information.dk/283570

kan jo trøste sig med:

aldrig kan det samme spøgelse spøge mere end 1 gang.

der er jo der ofte hørt lissom ( mindst ) tre meninger:

1)
hvis ( de ) mennesker, dyr ,planter ,
som kunne være udødelige,
eller som kunne opnå udødelighed;
at hvis de blev eller var det ( udødelige );
så var kønslivet overflødigt
( bem:
og formodentlig ville naturen så næppe opretholde kønslivet eller frembringe det )

-------------------------

2)
kønslivet kan være menneskenes ( menneskenes måske eneste mulige ? ) måde til: udødeligheden.

-------------------

3)
marxister taler jo om at det nok er det med økonomi, og det at opnå ligeligere fordelinger udi økonomien; som er vigtigere
end biologi og evt. udødelighed.