Læsetid: 6 min.

Reporter på afveje

Moderne Tider
12. juli 2010

Journalistens visioner om det trykte ords modstandskraft gennem undergang og krig kommer på prøve, før han ved af det

I de døgn, der bliver Danmarks skæbnestund, er Børge Outze nede ved den dansk-tyske grænse, drevet af reporterens trang til at være på stedet, når det sker. Den bladmæssige begrundelse er dog en anden.

Søndag den 7. april 1940 lancerer hans avis en ny artikelserie på forsiden med overskriften 'Trods alt Arbejdsmod i Danmark', og indledt med disse ord: »Nationaltidende har ønsket at vise, at Krig og Krise ikke har kvalt Optimismen og Foretagsomheden i Danmark, og i Dag indleder vi (paa Side 5) en Artikelserie: Danmark under Krigen med en Omtale af det Initiativ, Jyllands Hovedstad, Aarhus, udviser i dette Krigs-Foraar. I de kommende Dage vil vor udsendte Medarbejder fortsætte sine Skildringer, der kommer til at omfatte en lang Række Byer og Egne«.

Der er en skærende kontrast mellem den blanke optimisme og bladets øvrige forside, der tynges af alarmerende meldinger om en overhængende krigsfare i Norden. Især Jacob Kronikas rapporter fra Berlin springer i øjnene, da de gengiver højlydte tyske råb om vagt-i-gevær, fordi England og Frankrig udlægger miner i norske farvande. »Tyskland frygter, at Norden paa faa Dage eller Timer kan blive omdannet til Krigsskueplads«, lyder det. »I Berlin tales der i Øjeblikket kun om Norden«.

Der er mere krigsrummel på side 2 og bagsiden, men ellers ligner det en almindelig fyldig søndagsudgave. Travsæsonen begynder i Charlottenlund, fodbolden ruller igen i Idrætsparken med Frem og B 1903 i åbningskamp, Outze spiller ud med flere utrolige, men sande godbidder, og bladet gengiver næsten andægtigt et foredrag i Studenterforeningens festsal holdt af den bedagede udenrigsredaktør og lederskribent Franz von Jessen, der leverer overskriften med et citat af forfatteren Balzac: 'Journalisten er en Idé paa March som Soldater i Krig'.

Outzes march går først til Smilets By, hvor han betages af den livlige byggeaktivitet året før Århus' 500-års dag med det nye rådhus, Ringgaden, væddeløbsbanen, cykelbanen, havnen og skoler med aula. »I denne voksende By er Initiativet ikke lammet af hverken Krig, Vinter eller Buhl,« jubler han med en hilsen til den aktuelle finans- og senere statsminister Vilhelm Buhl.

Den samme begejstring lufter han to dage senere i tirsdagsavisen over Aalborg, som han kalder 'Optimismens By'. Denne reportage rammer læserne den selvsamme 9. april, da de vågner til lyden af brølende bombefly og et Danmark i tyskernes vold. Næppe mange af læserne har lænet sig tilbage for at nyde den udsendte medarbejders prosa om Limfjordsbyens nye broer, haller og en golfbane på Sohngaardsholms bakkede jorder »indrettet med suveræn Foragt for Smaaskillinger«. Det har reporteren ikke selv; han har andet at se til.

Ret beset er artiklen flere dage gammel og skulle egentlig følges op fra det Esbjerg, der er ved at rejse sig efter forskrækkelsen over flybomberne i september, men ansporet af Jacob Kronikas krigsvarsler fra Berlin enes Børge Outze med chefredaktør Schoch - ja det hedder han - om at søge ned i grænselandet og sætte øjne og ører i højeste beredskab. Nu skal der rapporteres, ikke kavseres. Optimismen må vente.

Redaktionelle reaktioner

Outze når til grænseområdet den 8. april og holder sig via hyppige telefonopkald i tæt kontakt med sit blad. De næste døgn stiger spændingen time for time.

Den 70-årige Franz von Jessen samler trådene i København:

»Mandag 8. April indløb en Række Efterretninger, som gjorde dybt Indtryk. De allierede Vestmagter meddelte den norske Regering, at de havde ladet udlægge Miner i norske Farvande i det Øjemed at standse den svenske Malmeksport, som ad denne Vej førtes til Tyskland. Vi paa Nationaltidende drøftede indbyrdes Spørgsmaalet om, hvilke Reaktioner dette Skridt vilde medføre fra tysk Side? At Norge vilde protestere mod en saa aabenbar Neutralitetskrænkelse, var givet. Al Interesse samlede sig om Tysklands Holdning. Allerede Kl. 15-16 meddelte Bladets korrespondenter i Korsør og Nyborg, at et større Antal tyske Skibe af alle Typer, deriblandt flere Krigsskibe, gik gennem Bæltet med nordlig Kurs. Tilsvarende Meddelelser naaede os i Eftermiddagens Løb fra andre Kilder. Tilfældet vilde, at en af Bladets dygtigste og mest aarvaagne Reportere, Børge Outze - hvis Navn senere med Hæder skulde blive knyttet til den tyske Okkupationsperiodes illegale Efterretnings-Tjeneste - opholdt sig i Esbjerg, og da han havde hørt om de tyske Transporter gennem Stræderne, satte han sig i sin Automobil og kørte til Tønder.«

Herfra kan Outze oplyse, at der er militære styrker i anmarch syd for grænsen. Aage Schoch understreger i telefonen, at han skal holde sig på den danske side af grænsen - og tilføjer med en galgenhumor, at det meget vel kan betyde, at Outze skal følge med op til Vejle, eller hinsides Limfjorden, hvis tyskerne kommer og tager grænsepælene med sig.

Til bladets telegramredaktion leverer Jacob Kronika fra Berlin nogle højst alarmerende meldinger. Med sine sammenflikkede sprogkoder taler han om, at stærke kræfter er sat i bevægelse mod ikke blot det nordlige mål (Norge), men også det sydligere (Danmark), men sætningerne er så kryptiske, at hans ungdomsven Willy Petersen må spørge direkte, om de marcherer eller hvad?

»Nej, for pokker, de sejler!« udbryder Kronika med en klarhed, der straks bringer telefonen til tavshed og ham selv i tysk arrest og forhør.

Nationaltidende kontakter de danske udenrigs- og andre ministerier, men her kan man hverken be- eller afkræfte noget om tyske militærmanøvrer. Den samme besked får de franske og engelske ambassadører i København. I stedet ringer de til Franz von Jessen, og på hans oplysninger fra reporterne i marken vælger ambassaderne straks at afbrænde diplomatiske dokumenter, som under ingen omstændigheder må falde i tyske hænder.

Det sidste scoop

Nede i grænselandet har Outze fået kontakt til journalisten Svend Carstensen, en kendt radiostemme fra de olympiske lege i Berlin og mere end dét. Han opfandt faktisk Europas første radioavis, da han i 1923 skulle speake til en koncert og fandt på først at oplæse en løbeseddel fra Politiken om den aktuelle sag om Landmandsbanken.

»Nu kommer Radioavisen,« indledte Carstensen. Reaktionen fra næsten 300 lyttere var så markant, at Politiken ni dage senere, den 24. juni 1923, lod den første planlagte radioavis gå i æteren via Lyngby Radio »til de lyttende amatører« i Dansk Radio-klub.

Den 8. april 1940 er Carstensen i Sønderjylland for at lave en direkte radiotransmission om Monberg & Thorsens byggeri af en dæmning til Rømø. Efter udsendelsen er Carstensen inviteret til sen spisning i et selskab hos Bjørn Hanssen, redaktør af avisen Hejmdal i Aabenraa. Dér taler de med den militære efterretningsmand, ritmester Lunding, som Carstensen kender fra OL i Berlin. Officeren giver journalisterne et resumé af sine efterretninger. Det er kun et spørgsmål om timer, før tyskerne rykker ind, oplyser han.

Outze ringer til redaktionen med de seneste oplysninger, men ved 22-tiden afbrydes også hans telefon med et klik. På Hotel Grand i Aabenraa får Svend Carstensen banket natportieren op og rigget en virksom telefonledning til, så han klokken kvart over to om natten kan sende et langt telegram til New York Times, som han korresponderer til. Han samarbejder med Politikens Herman Dedichen, der foreslår at telegrafere til en privat kontakt i New York i stedet for bladet. Statstelegrafen hjælper med at skaffe forbindelserne via Blaavand Radio, så Carstensens nyheder fra Jylland kan komme via København og til New York, inden tyskerne får kappet enhver forbindelse for de næste fem år.

Endnu er alt kun forberedelser, men indicierne så tydelige, at Carstensen tager chancen. Med seks timers tidsforskel kan redaktionen i New York nå at rydde forsiden til den danske radiomands internationale solohistorie over otte spalter: DENMARK MURDERED. Like killing a baby with a club the German warmachine this morning invaded the peaceful and unprepared little Denmark ... Det bliver den næstsidste journalistiske rapport til den vestlige verden, før krigen bryder løs.

Klokken tre om natten får Outze telefon igennem til sin redaktion.

Uddrag af Ole Langes og Alex Frank Larsens bog 'Outze - Reporter - Redaktør - Revser'. Informations Forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her