Retssagen, der kan sætte grænser for politiets magt

Retssagen om erstatning i kølvandet på danmarkshistoriens største masseanholdelser under klimatopmødet drejer sig om grænserne for politiets magtanvendelse, men er kommet til også at handle om kynisme og ydmygelse af frihedsberøvede borgere. Information gør status efter 12 retsmøder
Den gamle lagerhal på Retortvej i Valby, der blev indrettet til 'klimafængsel' under klimatopmødet i december. Omkring 250 mennesker har efterfølgende forlangt erstatning for uberettiget frihedsberøvelse. Flere har klaget over, at de i burene blev filmet af grinende betjente.

Den gamle lagerhal på Retortvej i Valby, der blev indrettet til 'klimafængsel' under klimatopmødet i december. Omkring 250 mennesker har efterfølgende forlangt erstatning for uberettiget frihedsberøvelse. Flere har klaget over, at de i burene blev filmet af grinende betjente.

Niels Hougaard
3. juli 2010

Hollænderen Peter Lipton blev natten til søndag den 13. december 2009, sammen med hundredevis af andre frihedsberøvede, indsat i et gitterbur i Københavns Politis særlige klimafængsel på Retortvej i Valby. Og han blev overrasket over forholdene: »Betjenten grinede hånligt, da han tog billederne,« forklarer Lipton i sin senere klage om de ydmygelser, der mødte ham og de indsatte på Retortvej, hvor betjente grinende filmede fangerne i gitterburene med deres mobiltelefoner.

Lipton beretter, at der på et tidspunkt i løbet af aftenen opstod uro blandt de frihedsberøvede, og at kampklædt politi rykkede ind i hallen med burene for at sætte sig i respekt. »Da de kampklædte betjente var på vej ud igen, tog en af betjentene et Canon kamera frem og begyndte at tage billeder af de indsatte,« fortæller han i sin klage. Han beskriver betjentens kamera som værende »på størrelse med en cigaretpakke«, og hollænderen fik det indtryk, »at der var tale om private optagelser.«

I et nabobur sad danskeren Kasper Weber Hansen. Også Weber Hansen havde - som Lipton og godt 900 andre frihedsberøvede demonstranter - siddet i timevis på gadens iskolde asfalt med hænderne strammet i strips bag ryggen uden at kunne få en forklaring fra politiet, der under verdenspressens bevågenhed netop havde gennemført danmarkshistoriens største masseanholdelse med en knibtangsmanøvre. Først da en læge ved 18-tiden gjorde politiet opmærksom på, at asfalten nok var kold, begyndte politiet at motionere de stripsede demonstranter.

Også Weber Hansen var i timevis blevet nægtet adgang til toilet, vand, mad eller kontakt til sine pårørende, selv om han ikke havde gjort andet end at gå med i en demonstration, der samlede flere end 100.000 deltagere fra hele kloden. Weber Hansen har beskrevet politiets midlertidige klimafængsel på Retortvej som et inferno af skrigen, råben og hunde-glam, og han erindrer, hvordan »der var flere tilfælde af betjente, der står med høreværn på og grinende filmer os med deres mobiltelefoner.«

Ifølge ledelsessekretariatet i Københavns Politi afventer »en del klager« over betjentenes angivelige amatørfotos en nærmere behandling, men der er også klaget over meget andet.

Flere demonstranter har berettet om, hvordan betjentene under den stadige uro sprayede pebergas ind i gitterburene for at få de indespærrede til at rykke baglæns. Fra andre demonstranter er der beskrivelser af vold, tæv, trusler om tæv, verbale ydmygelser samt utallige tilfælde, hvor de frihedsberøvede demonstranter bad om at komme på toilettet eller om at få løsnet stripsene, men hvor de tilstedeværende betjente blot ignorerede bønråbene. Der er også bunkevis af beskrivelser fra borgere, der har følt sig ydmygede og krænkede, fordi de selv - eller en person, som de sad nær i 'futtog' - endte med at tisse i bukserne. Disse voldsomme beretninger udgør baggrunden for den juridiske armlægning, som i foreløbig 12 retsdage har fundet sted i et mindre sidelokale i Københavns Byret. Dysten står mellem på den ene side Kammeradvokaten som repræsentant for Københavns Politi, der er den sagsøgte part, og på den ene side fem beskikkede advokater, der tilsammen repræsenterer ca. 250 klagere (tallet har været revideret flere gange). Sagsøgerne har forlangt erstatning for uberettiget frihedsberøvelse.

Tre millioner i erstatning

Selv om byrettens dom kan blive retningsgivende for, hvad politiet kan tillade sig i fremtidige aktioner, har retsmøderne ikke været et tilløbsstykke. Sjældent har flere end tre-fire af retslokalets 20 stole været besat. Til enkelte retsmøder har stolene stået tomme. Heller ikke medierne har været flittige gæster, kun Information, dagbladet Arbejderen og en enkelt gang politiken.dk og Ritzau, selv om retssagen om danmarkshistoriens største masseanholdelse vedrører fundamentale principper som borgernes ret til frit at forsamles og demonstrere - sat over for politiets pligt til og muligheder for at sikre ro og den offentlige sikkerhed.

Klagerne, der kommer fra Danmark, Storbritannien, Holland, Tyskland, Sverige og Norge, har hver forlangt en erstatning på 15.000 kroner, eller samlet set næsten fire millioner. Beløbet er lagt så højt, at det overstiger kompensation for almindelig tort og svie. For det er ikke på grund af seks-otte timers manglende toiletmuligheder eller manglende siddeunderlag, at klagerne vil have erstatning: Nej, kravet er så tilpas stort, at beløbet - hvis ellers de tre dommere vælger at følge det - også må indeholde en godtgørelse for, at politiet har handlet ulovligt.

At nå dét mål har fra starten været ambitionen hos de beskikkede advokater: Da politiledelsen den 12. december 2009 kl. 15.25 med militær præcision sendte to kiler betjente, flankeret af hollændervogne og glammende schæferhunde, ind i demonstrationsmængden og dermed afskar godt 900 personer i krydset mellem Amagerbrogade og Markmandsgade, var det en retsstridig beslutning.

Kammeradvokaten har modsat henvist til politiloven, der giver politiet muligheder for omfattende indgreb - herunder også administrativ frihedsberøvelse i op til 12 timer - hvis det skønnes nødvendigt for at afværge opløb og sikre den offentlige ro og orden.

Kammeradvokaten har således, i en redegørelse for den administrative frihedsberøvelse den 12. december, fremhævet, at politiets beslutning om at gribe ind, eller lade være, må bero på et skøn i den enkelte situation. Og at politiet »i en situation som den foreliggende« må indrømmes »en ganske vid skønsmargen med hensyn til nødvendigheden af at gribe ind.«

Uenigheden kan derfor koges ned til dette ene: Var der en sådan fare for den offentlige ro og orden den 12. december, at knibtangsmanøvren, der førte til administrativ frihedsberøvelse af godt 900 borgere, var berettiget? Ja, mener Kammeradvokaten. Frihedsberøvelsen var både lovlig og berettiget. Kammeradvokaten lægger i den forbindelse vægt på, at politiet, op til den 12. december, havde meldinger om, at ballademagere i den såkaldte sorte blok havde planlagt demonstrationer og ulovligheder, »herunder også voldelige aktioner«. Den sorte blok er et internationalt kendt fænomen og dækker over aktivister, der er ens klædt, og som ved mange topmøder har ført sig frem med stor militans og aggressivitet.

Fare for den offentlige ro

Så da politiledelsen i kommandostationen KSN på Politigården hørte om, at sortklædte personer havde gravet ca. 100 brosten op på Christiansborg Slotsplads, hvoraf 20 var medtaget, samtidig med at enkelte ballademagere allerede var blevet anholdt med røgbomber og gasmasker, og da Børsbygningen, og senere Udenrigsministeriet, blev udsat for stenkast, rudeknusning, fyrværkeri og slagsmål med politiet, besluttede man at gennemføre masseanholdelsen. Den taktiske udførelse blev så, i overensstemmelse med de indøvede organisationsdiagrammer, overladt til indsatsledere for den operative reserve på stedet. At krydset Amagerbrogade-Markmandsgade, hvor masseanholdelsen faktisk skete, på forhånd var udvalgt som et egnet sted, er kommet frem under afhøringerne. Mere om det senere.

For nej, mener omvendt de beskikkede advokater, i gadekrydset først på Amager var der ikke en umiddelbar fare for den offentlige ro og sikkerhed kl. 15.26, da knibtangsmanøvren blev igangsat af de lokale indsatsledere. Demonstranterne var på vej ud af byen ud mod Bella Centret, og eneste mulige hademål for deltagerne i den sorte blok undervejs kunne være en lokal McDonalds-restaurant. I den forbindelse henviser advokaterne bl.a. til, at hærværket mod Udenrigsministeriet var sket kl. 14.47 - eller næsten 40 minutter tidligere. Borgernes grundlovssikrede ret til demonstrationsfrihed må ikke gøres afhængig af, hvor det er mest belejligt for politiet at pågribe stenkastere og rudeknusere. Og under alle omstændigheder fik politiet ud over eventuelle ballademagere også mange, mange uskyldige med i nettet.

At en del af de frihedsberøvede har været uberettiget anholdt, har Kammeradvokaten ikke bestridt. Men man har konsekvent afvist at sætte tal på, og på flere retsmøder er tiden gået med at få belyst, hvor mange deltagere der var i den sorte blok. Kammeradvokaten har haft sine grunde til at maksimere tilslutningen til sort blok, som vi skal se.

Da Kammeradvokaten havde brugt de første seks retsmøder på at dokumentere sin del af sagen, samt afhøre en række politifolk, var det de beskikkede advokaters tur. Men inden de ville kalde deres klienter ind til afhøring i retten, ville advokaterne først have en erklæring fra Kammeradvokaten: Hvor mange af deres klienter var uberettiget frihedsberøvet, spurgte advokaterne.

Ingen beviser mod hver enkelt

Her hentede advokaterne støtte i udtalelser fra såvel forhenværende politiinspektør Per Larsen som fra politidirektør Johan Reimann. Allerede om aftenen den 12. december 2009 medgav Larsen - der var politiets øverste ansvarlige under COP 15 - foran rullende tv-kameraer, at der måske var »røget« for mange med, som ikke burde være blevet anholdt. Disse ville så kunne søge erstatning senere, forklarede politiinspektøren. I en senere redegørelse til Folketingets Retsudvalg har politidirektør Reimann givet udtryk for en lignende vurdering.

Desuden pegede advokaterne på, at politiet ikke efterfølgende har rejst sigtelse mod en eneste af de godt 900 frihedsberøvede. Alle fik derimod efter nogle timer lov at gå, efter politiet havde registreret dem. Men ud fra de anholdelseskort, som blev fremlagt for hver enkelt i retten, er det umuligt at afgøre, hvorfor folk blev frihedsberøvet. Samtlige anholdelseskort den 12. december var f.eks. fotokopieret på forhånd med teksten »Sort blok udskilt fra demonstration« og »Frihedsberøvet of. politilov«, inden de personlige data blev påført.

Som advokat Hanne Reumert, der repræsenterer en stor del af klagerne, formulerede det, ville det tage mere end 11 retsdage, hvis hun skulle indkalde alle sine 116 klienter til afhøring, så de kunne give deres version af begivenhederne. Men ... hvis Kammeradvokaten på forhånd kunne udpege hvilke af hendes klienter, der var frihedsberøvet uberettiget, kunne afhøring undgås, og byretten ville spare tid.

Det var naturligvis et drillespørgsmål, fordi det tvang Kammeradvokaten til, efter nogen tøven, at medgive, at politiet »ikke havde noget på den enkelte«, som Benedicte Galbo fra Kammeradvokaten udtrykte det.

»Det var en gruppe, der blev frihedsberøvet, fordi gruppen blev vurderet til at være til fare for den offentlige orden,« forklarede Galbo. På næste retsmøde oplæste Kammeradvokaten så en proceserklæring, hvorefter det ikke »var muligt at præcisere antallet af personer omfattet af Per Larsens udtalelser.« Som retsformand Anne Grete Stokholm opsummerede erklæringen: »Man får ikke nogen bevisførelse fra Kammeradvokaten. Så resten er langt hen ad vejen et spørgsmål om jura.«

I det øjeblik var erstatningssagen for så vidt vundet. Til gengæld var slagsmålet om politiets fremtidige magtmidler godt i gang.

Politiinspektør Mogens Lauridsen er den politimand, der oftest har været til afhøring i byretten under COP 15-sagen. Det var ham, der traf beslutningen om masseanholdelsen både den 12. december under den store klimademonstration og igen den 16. december, hvor der om natten var heftige sammenstød, bål og barrikader i Prinsessegade ud for Christiania. Da Lauridsen, der under hele topmødet gjorde tjeneste i KSN, på det sjette retsmøde skulle forklare om det retlige grundlag for sine ordre om masseanholdelse af ca. 200 personer onsdag nat den 16. december ved Christiania, forklarede han, at det var akkurat »samme manøvreoplæg« som om lørdagen: »Ind og få lavet en administrativ frihedsberøvelse af de folk.«

Det særlige problem for politiet i Prinsessegade har altid været, at ballademagerne løber ind og gemmer sig på Christiania, når politiet bliver sat ind. Men denne gang rykkede politiet ind med store styrker fra to sider, hvad der fik mange til at løbe ud af fristaden, hvor de så blev anholdt. Da Lauridsen blev spurgt, hvorfor politiet ikke gennemførte retssager mod de anholdte efter straffelovens paragraf 134 om opløb, kom han med et enkelt, men sigende svar: »Når vi ikke kan identificere dem, så bruger vi politiloven.«

Politiet har nemlig ifølge politiinspektøren tabt adskillige sager, fordi de ikke har kunnet løfte bevisbyrden for stenkast eller ballade. Da advokat Hanne Reumert spurgte, om ordren fra KSN så var at frihedsberøve alle, der kom ud fra Christiania, uanset om de var ballademagere eller måske gæster til et stort samtidigt klimaarrangement, og hvordan politiet bar sig ad med at skelne, gled Lauridsen af: Den konkrete skelnen var overladt til politiet på stedet, men »det er en mulighed for os at sikre ro og orden uden at skulle løfte bevisbyrden i paragraf 134.«

Fortrolige oplysninger

Ved masseanholdelsen om lørdagen den 12. december valgte politiet selv tid og sted. Og det faldt endda så heldigt, at politiet på forhånd havde indrettet en observationspost i en lejlighed på anden sal netop på det sted på Amagerbrogade, hvor masseanholdelsen fandt sted. Derfor er forløbet forholdsvis godt dokumenteret fra politiets videoer. Det blev ikke oplyst under retsmøderne, om politiet havde indrettet lignende observationsposter med tv-kameraer i lejligheder andre steder langs demonstrationsruten.

Da politikommissær Henrik Oryé på det femte retsmøde af Kammeradvokaten blev spurgt, hvorfor masseanholdelsen fandt sted netop i krydset Amagerbrogade-Markmandsgade, svarede han, at han sammen med en anden politileder på forhånd havde rekognosceret og udpeget egnede steder til en eventuel masseanholdelse.

»Det var et godt fredeligt sted, hvor vi kan stå ugenert, og vi kan lave vores manøvre der,« sagde politikommissæren som begrundelse og henviste til, at gadernes beliggenhed netop her gjorde det muligt at opnå tre ting på én gang: Dels få den forreste del af demonstrationen til at gå videre, dels afskære en bid af demonstrationen og endelig lede den bagerste del af demonstrationen rundt og tilbage til Amagerbrogade, så den kunne tilslutte sig demonstrationens forreste del.

»Så det var ét af stederne,« sagde Oryé, der afviste at oplyse, hvor mange steder politiet på forhånd havde udvalgt, og hvor de var. »Hvis jeg gør det, kan vi ikke bruge de steder en anden gang,« som han sagde.

Her brød Kammeradvokaten ind og gjorde opmærksom på, at politifolkene ikke havde bemyndigelse til at svare på spørgsmål vedrørende politiets planlægning af indsatsen. Det er fastlagt i et ikke-offentliggjort dokument fra politidirektøren. Da advokat Knud Foldschack protesterede mod hemmeligholdelsen med henvisning til, at COP 15 var forbi, svarede Kammeradvokaten, at der var tale om »fortrolige oplysninger, som vidnet ikke kan afgive forklaring om. Selv om der ikke kommer et nyt COP 15 i København i den nærmeste fremtid, så er Bella Centret det eneste sted, hvor man kan afholde så store konferencer, så det må høre til den del af forberedelsen, der er > fortrolig.«

Retsformanden Anne Grete Stokholm havde også svært ved, som hun understregede, at se relevansen af spørgsmålet, som da heller ikke blev besvaret.

Oryé var en af fire indsatsledere for 'operationelle reserver', så det var hans folk, der i den bagerste kæde kl. 15.26 afskar de ca. 900 demonstranter, da ordren kom fra KSN elleve minutter tidligere.

»Min opgave var så at udføre en del af den taktiske ordre, så det foregik så skånsomt og effektivt som muligt,« forklarede Oryé, der straks gav ordre til alle disponible politidelinger om hurtigst muligt at køre » til det på forhånd rekognoscerede sted«.

Det var Oryé, der skulle give ordren til masseanholdelsen. Via sin mobiltelefon fulgte han med på eb.dk, der sendte live fra demonstrationen. »Jeg fik bedre positionsopgivelser der, end vi selv kunne levere,« lød hans forklaring i byretten. Lignende stærkt kritiske udtalelser om politiets radiosystem i det fælles SINE-net blev gentagne gange fremsat af politifolkene under COP 15-sagen.

Oryé talte ned 50, 40, 30, 20 meter ... »Så siger jeg til min ordonnans: 'Nu! Nu er der kun én vej, og det er fremad',« hvorefter han gav delingsførerne besked på at danne to kiler ind i folkemængden. »Jeg sagde, at de skulle gøre det til fods, ikke i biler, så det bliver mere blødt,« forklarede Oryé og tilføjede næsten eftertænksomt: »Der er også det moment, at når man skal ud af bilerne, kan man godt tøve lidt, derfor til fods!«

Flere frihedsberøvede har berettet om, at umiddelbart før de så politiets kiler, skete der et stort ryk fremad i demonstrationsoptoget, fordi nogle af de erfarne ballademager allerede havde spottet politiets opmarch i sidegaderne, og derfor ville fremad. Selv om ballademagerne ikke blev fanget, så er Oryé ganske godt tilfreds med aktionen.

»Rent teknisk lykkedes det rigtigt godt at sætte kilerne ind,« siger han.

»Vi skulle hverken bruge stave eller peberspray. Måske kunne den forreste kile godt være sat ti sekunder senere ind,« tilføjede han.

På retsformandens spørgsmål, hvorfor han så nøjagtig kunne sige ti sekunder, lød svaret fra Oryé: »For at ramme forkanten af den sorte blok. Nu rammer man nogen, der ikke er sort blok.«

Med den forklaring fra Oryé var retten endnu en gang nødt til at vende sig til et af retssagens gennemgående spørgsmål: Antallet af deltagere i sort blok.

I de mange indberetninger, logbøger og andet materiale fra Københavns Politi, som er blevet fremlagt i retten vedrørende antallet af deltagere i den sorte blok, fremgår det så godt som entydigt, at der ved demonstrationens start den 12. december kl. 13.00 var tre nogenlunde lige store grupper af sortklædte aktivister. Ikke mindst på politiets helikopterbilleder fra 200-300 meters højde, som retten brugte en del tid på at nærstudere, er det muligt at skelne de sortklædte som små prikker midt i et mere broget folkehav. På et tidspunkt på vej over Knippelsbro og gennem Torvegade smeltede de tre grupper mere eller mindre sammen til en langstrakt sammenhængende gruppe.

Hvor mange var sort blok?

Det er en diskussion i sig selv, om alle de sorte prikker på helikopterbillederne så også var deltagere i den sorte blok, og dermed nærmest pr. definition ballademagere, som politiet med afsæt i politiloven administrativt kunne frihedsberøve. Eller om de bare var almindelige unge i mørkt tøj, der demonstrerede. Det fremgår af oversigter fra nogle af de beskikkede advokater, der har spurgt deres klienter om deres påklædning den pågældende lørdag, at adskillige må have set sorte ud fra luften, fordi de f.eks. havde en mørk skijakke på. Det var december, og mange havde også hue på. Men derfor havde de intet at gøre med aktivister eller ballademagere, fremgår det af deres erklæringer, som blev læst op i retten. En politiobservatør har i en indberetning beskrevet, hvordan kernedeltagerne i den sorte blok så ud, lige da de forlod Christiansborg Slotsplads: »Om ikke alle, så langt overvejende italiensk udseende personer, alle iklædt sort tøj, sorte hættejakker, med hætten trukket op over hovedet og ned i panden samt et sort tørklæde trukket op til under øjnene. Flere havde rygsække med (...) og alle havde en stor brosten i hver hånd, ca. 12 x 12 x 12 >cm.«

Som politiinspektør Bent Olsen udlagde politiets generelle opfattelse på det 10. retsmøde: »Hvis du står sammen med nogen helt i sort, så bliver du en del af sort blok.«

Til støtte for dette synspunkt fremlagde Kammeradvokaten på samme retsmøde et lysforstærket, digitalt bearbejdet helikopterfoto. Det er nøje udvalgt og viser det udsnit af demonstrationen, som et par minutter senere masseanholdes kl. 15.26.

En tekniker har bearbejdet gråtoner og sort-hvid balancen i billedet, og derefter har politiet sat en rød prik på alle mørkklædte, der kan ses. Ved at opdele billedet i syv mindre felter, er det lykkedes at tælle i alt 1.250 røde prikker. På spørgsmålet fra de beskikkede advokater om karakteren af billedet - om det skulle opfattes som et bevis - var svaret fra Benedicte Galbo fra Kammeradvokaten mærkbart afglidende: »Det er produceret af sagsøgte, der har lov at fremlægge, hvad man vil. Det er op til retten at afgøre bevisværdien.«Hun endte dog, efter en langstrakt diskussion af billedet, med at sige, at de mange røde prikker »mere eller mindre var en angivelse af den sorte blok. Jeg kan godt se, at der er nogle, der ikke hører med.« Hun afviste forarget, at fotoet var manipuleret i den forstand, at der var lagt flere sorte prikker ind. Og efter en langstrakt diskussion opsummerede retsformanden Anne Grete Stokholm, at »vi vil aldrig få et eksakt tal for deltagere i den sorte blok.«

Så let ville advokaterne dog ikke slippe det spørgsmål. På intet tidspunkt har politiets vurderinger været højere end samlet 200-400 deltagere i sort blok, forklarede advokat Christian Dahlager på det 12. og foreløbigt sidste retsmøde. Spørgsmålet om, hvorfor antallet af deltagere i sort blok er vigtigt, kunne ifølge Dahlager forklares med to bemærkninger. Den første er, at jo flere deltagere i sort blok, jo større må faren for ballade alt andet lige være. Den anden bemærkning er, at når politiet efter en til halvanden time blev klar over, at de mindst havde afskåret dobbelt så mange uskyldige, som de selv mente, at der var deltagere i sort blok, så måtte det indebære en særlig pligt til effektivt og navnlig meget hurtigt at sluse de uskyldige ud. Men som forløbet senere viste, så var det ikke det, der skete.

Derfor er politiet og Kammeradvokaten interesseret i at gøre den sorte blok så stor som overhovedet mulig, lød Dahlagers argumentation, hvorefter han gennemgik flere end 10 konkrete eksempler fra politiets samtidige observationer på gadeplan og fra helikopter, der viste, at sort blok højst udgjorde 200-400 deltagere.

Efter sommerferien skal Kammeradvokaten og de beskikkede advokater procedere, og derefter er det op til dommerne Anne Grete Stokholm, Martin Koch Clausen og Poul Gorm Nielsen at fælde dom. Afhængig af udfaldet vil den med stor sandsynlighed blive anket. Det interessante er selvfølgelig hvordan og hvor meget, byretsdommerne vil forholde sig til politiets masseanholdelser, herunder om der var det fornødne grundlag for at iværksætte dem. Det er samtlige masseanholdelser under COP15, som byretten kommer til at vurdere.

Men måske bliver der ikke noget at anke. For så vidt som Kammeradvokaten allerede har erkendt, at politiet ikke har noget bevis mod nogen af de 250 klagere, så er resten langt hen ad vejen et spørgsmål om jura, som retsformanden allerede har sagt.

En mulighed kunne være blot at tilkende sagsøgerne den ønskede erstatning uden nogen særlig uddybende forklaring. Hvis det bliver resultatet, efterlader det sagsøgerne med fyldte lommer, fordi de får erstatning for uberettiget frihedsberøvelse, og advokaterne får salæret betalt. Men sagsøgerne vil stadig stå med tomme hænder. Målet om en klar indskrænkning af politiets 'ganske vide skønsmargen' er ikke nået.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Masseanholdelser. Godt 900 mennesker blev frihedsberøvet under en demonstration i forbindelse med klimatopmødet i København i december 2009. Byretten kan nu afgøre, om politiledelsens beslutning var retsstridig, og dommen kan blive retningsgivende for, hvad politiet kan tillade sig i fremtidige aktioner.

Foto: 
Jacob Ehrbahn

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Sonja Bautz

Et system der råber om ytringsfrihed, der ikke kan tåle kritik, og som selv udnytter en brutalitet både psykisk og fysisk når der gøres opmærksom på utilfredshed med tingenes tilstand, burde ikke forekomme i et oplyst land.

Politiet er ikke et våben, men et magtorgan der skal opføre sig bedre end de uden den magt.

Nu er det ikke en nyhed at politiet har sin andel af psykopater, men man havde håbet at der var blevet ryddet op efter enheder som URO-patruljen, og voldelige anholdelser med døden til følge.

Som vidne til en episode ved et tilfælde, behøver jeg desværre ikke fantasi til at forestille mig begivenhederne.

Fire betjente om en 14 årig pige, der råbte på sin mor mens de hånede hende, er virkelig noget der ændrer ens syn på det samfund man lever i.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

... og når så man påtænker at temaet var vores alles fælles overlevelse og at politikerne inden for murene intet kan udrette uden opbakning fra folket uden for - ja, så kan man undre sig over de paramilitære metoder.

... vent og se, når temaet bliver et spørgsmål om fordelingspolitik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Uffe Gisuah

Denne regering har på det skammeligste undergravet befolkningens tiltro til politiet ved at misbruge ordensmagten til at undettrykke mennesker med andre politiske holdninger. Danmark er et samfund i skræmmende opløsning

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frimann

Der er flere kommentarer

1) 'private amatør' fotos taget af politi folk af indsatte demonstranter.
Men jeg må sige at det at politi folk har taget billeder til privat brug af tilbageholdte da må føre til en myriade af tjeneste sager. Det kan da ikke være lovligt.
Jeg tør da slet ikke tænke på, hvad der ville ske mig, hvis jeg tog 'et billede' af de 'klienter' jeg arbejde med til hverdag. Det ville betyde fyrring og politi anmeldelse.
Efter min mening helt ude i hampen.

2) Sortklædte demonstranter.
Den beskrivelse der bruges af sortklæde demonstranter passer jo sådan cirka på 30% af alle skolebørn i Danmark. Jeg finder det dybt problematisk at sådanne generelle og vage klassificeringer kan bruges til noget så alvorligt, som en frihedsberøvelse, det kan så godt være at man har prøvet at udvande begrebet ved at smække ordet 'administrativ' på. Det gør det ikke bedre efter min mening, det leder bare tankerne hen på totalitære regimer.
Og hvis man så bruger den her klassifikation, hvorfor brugte man den så ikke med det samme til at sortere folk der ikke var i 'sort' fra ?
Den argumentation der gives fra politiet og kammeradvokaten hænger simpelt hen ikke sammen. Og hvorfor har de beskikkede advokater ikke angrebet kammeradvokatens argumentation.
Den ligger jo lige til højrebenet.

3) Administrative tilbageholdelser fordi straffelovens paragraf 134 er 'besværlig at bruge'.

Det er jo grotesk. Det er jo at vende bevisbyrden om.
Hvad bliver det næste ? Skat der administrativt tilbageholder 68% i skat bestemte steder i Jylland, for at komme sort arbejde til livs ?
Og så kan folk få deres penge tilbage når de har bevist, at de ikke bruger sort arbejde, eller køber ting sort ?

4) Implikationerne af at have været administrativt tilbageholdt.
Med det netværk af mere eller mindre offentlig kendte registre og IT-systemer, der i dag eksisterer, og med den 'sharing' af informationer der i dag sker mellem forskellige lande, kan det jo potentielt have ubehagelige konsekvenser for folk, der bare har gået på gaden og blevet administrativt tilbageholdt. Altså folk hvor politiet har indrømmet at de tilbageholdte 'bare' har været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Lad os f.eks. sige at man på sin aften joggings tur, desværre for en selv i sort jogging tøj med hætte, kommer forbi den amerikanske ambassade, hvor der er en tåbelig anti-amerikansk demonstration, man bliver så fanget i en 'knibtang' manøvre og da man ingen legimitation har på sig, og fordi konen godt kan li' at man har lidt skægstubbe, så ryger man sku med på stationen. Bliver registreret i hoved og r*v.

Hvad er så lige sandsynligheden for, at man næste gang man gerne vil med til middag på den amerikanske ambassade får lov til det ?

Hvad er sandsynligheden for at resten af ens professionelle karriere, hver gang man skal på forretnings rejse til USA, får "the special immegration package" med samtale etc.

Almindelige Folk forstår ikke hvilket big brother samfund vi lever i. Og hvor nemt man kan havne i de forkerte systemer.

// Jesper

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for leif rasmussen

Den egentlige begrundelse for at have uniformerede korps er, at holde styr på psykopaterne!
Det mener Overdanmark åbenbart bedst kan ske ved, at give dem uniformer og sætte dem under kommando. Problemerne med de voldelige psykopater bliver dog bare større, når politiledelsen og politikerne rekrutteres fra samme rådne flok!
i gamle dage blev den slags opgaver overladt til rakkere og natmandsfolk. Det har åbenbart ikke ændret sig!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

Min anbefaling til Jesper Frimann.

Det er Danmarkshistoriens største anvendelse af vilkårlighed i retsplejen!
Sagen bør føres videre til Landsretten.

Anholde 900 mennesker, påtvinge dem ydmygende forhold - herunder uberettiget fotografering - anvendelse af peberspray mod mennesker, der er lukket inde...

Nå, men disse overgreb foretaget på politiets opbevaringssted, burde ikke være svære at opklare idet stedet naturligvis har været videoovervåget.
Yderligere må der jo være afsat personale til direkte at overvåge de 900 anholdte - de er jo ansvarlige for hvad der foregår med "deres" anholdte.

Det må være nemt for politiledelsen i København, at redegøre for disse forhold, og endda opklare dem, med mindre vi selvfølgelig som offentlighed bliver udsat for en ny "videosag", som den fra Brorsons Kirke.

Anholde 900 mennesker, og så kan man ikke engang diske op med en eneste lillebitte sag for overtrædelse af politivedtægten, selv om man har anholdt hele "sorte blok", eller hvad dette fantasimonster, der vokser sig større og større, nu hedder.
Tsk tsk....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benjamin Bach

Det er helt vildt godt, at Information bliver ved og giver god spalteplads til retssagen. Jeg har prøvet at finde nyheder fra retssagen på JP og Berlingske, men det er ikke lykkedes mig.. andet end en udtalelse fra PET om at byen jo skulle brændes ned. Politiken var på banen og fortalte om de manipulerede helikopterfotos d. 15. juni.

Men altså....

900 anholdelser og 0 sigtelser. Hallo, er det lige en skandale, der vil noget?? Hvad mere vil I ha, kære journalister? Kom dog i gang!!! Der er masser af saftigt magtmisbrug og løgne for offentligheden, der ligger og venter på jer...

Og politikerne... "oppositionen"... må meget gerne afskaffe lømmelpakken.. tak! Selv regeringen burde kunne tage dette initiativ, COP15 er jo slut.

I artiklen nævnes en politiobservatørs udtalelser: "Om ikke alle, så langt overvejende italiensk udseende personer" - så der var altså 1250 italienere i demonstrationen, alle med en brosten i hånden? Hvor er de 1250 smadrede ruder? Hvor er de 1250 opgravede brosten?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Max Andersen

Næste gang bør politiet blive siddende i vognene og nyde en citronmåne eller to, og så lade de sortklædte hættemåger og de lokale bil-, ejendoms- og butiksejere afgøre det mano-a-mano.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rachel  Henderson

Jeg er pishamrende forarget over at man kan behandle uskyldige mennesker på den måde.

Min egen søn var nær ved at blive tilbageholdt i den blok som blev lukket inde i "knibtangsmanøvren", men var heldig og fik lov at gå videre som en af de sidste. Resten, viste det sig, endte på gaden i flere timer med frost i røven.

Havde det været min søn, ville jeg have hjulpet ham med at sagsøge politiet for legemsbeskadigelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rachel  Henderson

Nej Max, næste gang politiet midlertidig tilbageholder nogen, skal de anstændigvis behandle dem ordentligt, og hvis de finder at de ikke har kapacitet til det, så må de give dem fri og lade dem gå.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Underbjerg Pinnerup

@Max: Har du overhovedet læst artiklen? Der foregik intet hærværk der hvor masseanholdelsen blev foretaget og politiet kunne ikke udpege nogen af dem, der fyrre minutter tidligere havde smadret ruder nede ved Børsen (hvor det havde været rimeligt at skride ind). Men du er måske tilhænger af en politistatsmodel, hvor det altid er berettiget at anholde folk, hvis de deltager i en demonstration ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Underbjerg Pinnerup

@Max: Jo, jeg forstår udmærket begrebet, men jeg billiger ikke dets anvendelse, når det bruges til at legitimere frihedsberøvelse af 1000 fredelige demonstranter, fordi det er lettere for politiet bare at smide 1000 uskyldige i fængsel end faktisk at pille dem ud, der overtræder loven. Men det gør du, kan jeg forstå?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sven Karlsen

... og når nu vi er igang, så lad os lige få at vide hvor mange politifolk der stadig var under uddannelse, men fik lov at fungere uden direkte og nært opsyn af en kompetent vejleder.

IKKE for at kritisere dem, men for at pointere hvor inkompetente og magtfuldkomne deres overordnede optræder - der er vist ved at være for mange blå lejesvende i politiledelsen, når de menige rækker ikke engang kan tale pænt til almindelige, lovlydige borgere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

God pointe, Sven.

Afstumpetheden i aktionen vidner om, at det næppe var de mest erfarne og afbalancerede betjente, der stod for løjerne.

Videoovervågningen af burene skulle gerne give mulighed for at identificere de enkelte betjente.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Hvis man anser hele COP15-aktionen som en fuldskalaøvelse, inden det rigtige bravalderslag skal slås, så vil mange ting falde på plads...

Det er jo ikke kun den del af COP15-aktionen vi får præsenteret: Omringning, fiksering, futtog, burene, pressereaktion og retsforløb der blev afprøvet, men nok så vigtigt også politiets interne funktioner blev afprøvet: Overvågning, kommandocentral, radiokommunikation, kompetencefordeling, kapacitet og meget mere...

I den sammenhæng er de 900 anholdte rene statister...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sven Karlsen

Kære Bill Atkins,

du har fuldstændig ret i, at det var en storskala test af politietaten, men du mangler lige at tilføje, at man dumpede på de fleste områder ;-)

Set lidt på afstand, så minder hele forløbet om en teknologiblind persons reaktion på, at fladskærmen går i stykker midt under en sportsreportage, - slå, spark og råb ad lortet ... han ved selvfølgelig godt at det ikke virker, men det skaffer da lidt afløb for hans frustrationer ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Hvad der også blev afprøvet var, om pressen var bedøvende ligeglade med politistatsmetoderne osv.

At dømme ud fra den magre interesse pressen viser retsopgøret efter COP15, er svaret, at medierne generelt også lever op til forventningerne. Nemlig at de generelt intet foretager sig, og udstiller at der ikke er skyggen af belæg for de sædvanlige skåltaler branchen ellers holder for sig selv ved højtidelige lejligheder, om at medierne er en fjerde statsmagt, der kontrollerer de øvrige, og rapporterer når de opfører sig ukorrekt.

Man må glæde sig over de relativt få journalister, chefredaktører og medier, der trods alt forsøger at leve op til branchens selvforståelse. De er disse få, der gør, at foragten for og fordømmelsen af branchen ikke er total.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Jeg er desværre ikke enig med to herre Sven og Heinrich. I mine øjne består politiet med bravur på alle områder ... måske lige på nær et enkelt punkt.

Kammeradvokaten beskytter med held politiets interne strategier. Dommeren bøjer sig villigt og tillader hemmeligholdelsen. Den borgerlige danske presseluder (godt vi har Inf.) gør et stort nummer af 'futtoget', samt de spektakulære billeder - og som på kommando fortier de sagen. Politiet har fået afprøvet vigtige kampstrategier samt psykologien og teknologien bag. Det danske politi fremstår nu som et af verdens bedst kampberedte og bedst udrustede politikorps. De canadiske betjente fra G20-topmødet lignede jo spejderdrenge på skovtur, i forhold til de danske betjente i deres Street Combat Fit - anskaffet for bevillinger i forbindelse med terrorlovgivningen. Danskerne har fået et paramilitært gendarmeri i verdensklasse - Tillykke med det Danmark.

Kronen på værket. Humøret har været højt og Per Larsen har stået med det kendte brede, let joviale smil, og lykønsket kollegerne med et glas musserende vin i hånden, lige indtil, der indløb en besked om, at Greenpeaceaktivister havde udnyttet det danske politis underdanighed overfor OverDanmark, og havde lukket, de til lejligheden festklædte aktivister, helt ind til kernen af den danske elite.

Jeg forestiller mig, Per Larsen har knust glasset i hånden...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

Bill Atkins

Naturligvis reagerede Per Larsen - men ikke ved at knuse glasset (man har vel selvkontrol).

Da den totale ydmygelse Per Larsen var udsat for, gik op for ham, tilsidesatte han alle regler og gik uden om politiets jurister, hvorefter hans personlige hævn mod Greenpeace-aktivisterne udfoldede sig i form af unødvendig lang varetægtsfængsling.

Sådan handler en mand der har magt, og ikke kan tåle at tabe ansigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Markus Lund

I skal huske på at URO-patruljen stadigvæk er aktiv, blot i civil, men lige så psykopatiske og afstumpede som de altid har været - bl.a. den bil der kørte ind midt i demonstrationen den 24.? maj sidste år foran Bella.

I forhold til det med masseanholdelserne, så er det overvejende sandsynligt at politiet vil gøre det igen, hvis blot de får muligheden for det. Det er generelt min erfaring med politiet at de hellere vil 'slippe billigt' med et par millioner i erstatninger end risiko for omfattende materielle ødelæggelser af højere størrelsesorden. Politiet er som alt andet i samfundet underlagt en kapitalistisk økonomistyring der sætter overskud frem for retfærdighed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Dahl

@Rachel: eller måske du skulle som en begavet omsorgsfuld mor have forklaret din søn, at det måske ikke er voldsomt begavet at bevæge sin ind i orkanens øje, hvis man vil undgå skrammer !
Det er for usselt med alle disse mødre, som tuder over, at deres små poder kan blive ramt....... helt ærligt --- hvad f.... havde I regnet med, når man går sammen med nogle af de sortklædte voldspsykopater, som også er i det miljø ? !

og NEJ ---dette er ikke et forsvar for, at politiet må te sig som de vil, blot så vi undgår den slags palaver

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Casper Knudsen

@ Tom Dahl:
Nu var jeg selv med i demonstrationen den 12. december - sammen med 100.000 andre.
Jeg var med til at arrangere Mellemfolkeligt Samvirkes blok med de røde Klimagældsagenter og med vores demovogn havde vi vel en hale på 500, der bar vores bannere og skilte og bag dem mange flere . Det var en blanding af børn, unge, ældre, forældre, bedsteforældre, erfarne aktivister, ungdomspolitikere, gymnasieelever og mange andre - der var sågar folk fra Italien og folk med sorte jakker (der sikkert har slået ud på politiets Big Brother-manipulation). Jeg kan forsikre dig om, at enhver forælder TRYGT kunne lade deres børn være med i den demonstration.
Og dog! Vi befandt os nemlig ganske ganske kort bag ved de 900, der blev stripset til jorden på Amagerbrogade. Havde politiet valgt at sætte ind bare 10 minutter senere kunne det have været vores ekstremt fredelige blok, der var blevet stripset. Vel at mærke uden at have gjort den mindste anledning til provokation.

Jeg forestiller mig ikke at du selv var med i demonstrationen, men sikkert bare har fulgt det hjemme fra varmen i sofaen. Det er også i orden - men pas på med ikke at stemple de 100.000 (!) der var med som en flok uromagere og erfarne aktivister, for det var helt og aldeles en folkelig demonstration i al sin mangfoldighed.
Det er muligt, at der ud af de 100.000 var 200-400 uromagere, men det gør absolut ikke begivenheden til uromageri. Husk det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for martin sørensen

jeg er stolt af min nevø kasper weber-hansen.-

Vi lægger os ikke ned i vores familie nej vi kæmper.

http://www.nordjyske.dk/aalborg/forside.aspx?ctrl=10&data=28%2C3611520%2...

Den danske stat har her under VKO resimet udviklet sig til en grim og krum gemen forbryder, der har gjort sig expert i at ødelægge hælderlige mendeskers liv.

Men vi kæmper trods for det sorte facistiske VKO fleretals beviste onde hensiger, vi der er familie sammenført i Danmark,. ( min familie) Vi ved godt vi er " Persona non grata" uønskede, er vores tilstædeværelse i den danske stat, der for laves lovene precist sådan så vores liv i danmark. bliver så besværligt og træls som muligt, så ja vi har fattet budskabet vi er ikke ønsket, men FUCK you VKO. jeg er sku lige så dansk som dig pia k og uanset hvad så er dette land ligeså meget mit land som det er dit land og du har ikke mere ret til at definere, vores lands kultur end jeg har. derfor flytter vi ikke,

Ja min nevø liger en autonom men han er et normalt fredeligt meneske men set i gemmen VKO´s kultur homogenisator så er folk som ham også Persona non grata, en af de uønskede i Danmark. VKO igang med deres kultur homogenisering, dvs befolkningen skal tvinges ind til den samme grå hvide, kedelige syn på verden, for efter det gode gamle slogan (Divide et impera) latin for spilt og hersk. ja så har de haft god held med at stigmatiser alle der ser anderledes ud, ja de handicappede, de er også nu på vej mod samme status. som invandre og familiesammenførte ægtepar samt udstøtte grupper som exembelvist de autonome alle er del af nemlig "Persona non grata" i VKO Danmark

anbefalede denne kommentar