Læsetid: 20 min.

Et åndeligt anarki for alkoholikere

Anonyme Alkoholikere er efter 75 års stilfærdigt vokseværk blevet verdens mest udbredte fællesskab mod alkoholisme. Der findes ikke en flække i verden uden AA-møder mindst en gang om ugen. Tilsyneladende har AA'erne fundet en nøgle til en af århundreds mest udbredte lidelser, men her ved fællesskabets 75-års jubilæum er den store hemmelighed, at vi stadig ikke aner, hvordan – eller om – den overhovedet virker
Hanne. Så vidt jeg ved, er det en sygdom, og hvis jeg ikke passer mit program eller holder op med at tage det alvorligt, så slår sygdommen tilbage. Den bliver kun stillet i bero ved ikke at drikke, siger Hanne, der har været ædru i 20 år

Hanne. Så vidt jeg ved, er det en sygdom, og hvis jeg ikke passer mit program eller holder op med at tage det alvorligt, så slår sygdommen tilbage. Den bliver kun stillet i bero ved ikke at drikke, siger Hanne, der har været ædru i 20 år

Sigrid Nygaard

28. august 2010

Af en eller anden grund får mange mennesker lyst til at drikke alkohol i det øjeblik, de træder ind i en lufthavn. De fleste ser det måske som et middel til at dulme nerverne, før maskinen letter; for andre er det den første af en lang række drinks, nu hvor hverdagens bekymringer kan blive hjemme, mens turen går til konference i Stockholm eller til New York på ferie.

De drikker et par sjusser, og lige bag pandebrasken går alkoholen i gang med at påvirke hjernens søvnsystem. Derfor bliver mange døsige og falder i søvn, inden flyveren er nået op gennem skyerne. Men inden det kommer så vidt, påvirker alkoholen også hjernens lystcenter via det mesolimbiske system.

Det er det område, der aktiveres, når vi oplever noget behageligt – sex, shopping, lækker mad - og det ansporer hjernen til at danne signalstoffet dopamin, der giver os en følelse af velbehag eller ligefrem en glædesrus.

For de fleste mennesker giver denne lykkerus ikke anledning til andet end nogle timer i la-la-land, hvorefter stoffet mister sit greb. De vågner op med hovedpine og lover bagefter sig selv aldrig at gøre det igen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det kunne sikkert være godt hvis der på en eller anden måde blev gjort muligt at besvare denne artikel med anonyme indlæg. Der er stort behov for dialog om det her, men stort set alle, som har en væsentlig indsigt at bidrage med vil også overholde anonymitetsprincippet

Søren Geckler

Ulrik Becker er et arrogant vrøvlehoved. AA har i mange år forsøgt at få et samarbejde i stand med de offentlige behandlere, men man er stødt på bedreviden og nedladenhed fra et system, der i deres behandling ser det som en succesrate, hvis alkoholikeren blot nøjes med at drikke i weekenden.

Jeg har skam selv oplevet at være ude blandt læger og fortælle min egen historie, men jeg bliver mistænkeliggjort og skudt holdninger i skoene, som jeg slet ikke har, og som jeg i virkeligheden foragter.

Desuden gør han og systemet den konstante fejl at betragte den enkelte AA'ers vildfarelse som AA's generelle holdning.

Det er, som om man simpelthen vil finde undskyldninger for ikke at ville samarbejde.

Jeg gik i det offentlige i fem år. Efter hver samtaleseance på alkoholambulatoriet fik jeg blot mere lyst til at drikke. Da jeg for seks år siden var på kanten af sindssyge af druk, stødte jeg ind i AA og har været ædru siden. I dag er jeg tilbage som gymnasielærer.

I øvrigt afsværger man sig ikke alkohol. Jeg må drikke, som det passer mig, og AA vil modtage mig igen og igen. I AA skal man blot have en lyst til at holde op med at drikke for at blive medlem, ikke underskrive en erklæring eller fremsige et løfte om total afholdenhed.

Men under alle omstændigheder vil tilbagefald være tegn på, at man stadig ikke er sluppet for drikketrangen, flugttrangen, selvdestruktionstrangen - eller hvad man skal kalde den. Og for mig og mange andre er det selve kernen i lidelsen.

Det offentlige system kan nok afruse og tilbyde kognitiv terapi, men alkoholikere kender alkoholikere - og alkoholikere kan for eksempel le hjerteligt ad andre alkoholikere, fordi de kan huske, hvor tossede de selv var. Og vi er vist mere end et par stykker, der har lært, hvilken kraft evnen til at le ad sig selv har i sig.

Hvad galt er der også i at kalde sig alkoholiker? Ulrik Becker siger jo selv, at det er en neurofysiologisk lidelse - skulle man så tabuisere alle neurofysiologiske lidelser? Skulle man så også finde det problematisk, at andre med en kronisk lidelse - som for eksempel gigt eller sukkersyge - kaldte sig for eksempel diabetiker?

Lasse Petersen, Lars Peter Simonsen, Niels Mosbak og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Geckler

At kalde sig alkoholiker er vel i øvrigt også et tegn på selverkendelse og selvindsigt - og hvornår har det været skidt?

Geckler, prøv at tage til et AA møde i USA eller andre steder hvor du ikke befinder dig i et af verdens mest alkoholiske lande i verden,...i DK, det er sku ikke nogen i AA som støtter op om at ædru alkoholikere begynder at drikke i weekenderne, så er det er vist et særlig dansk fænomen. Og rigtig nok er det et af de større skridt,.. at få alkoholikeren til at indrømme at han har et problem med alkohol,.. nogle vil ikke komme til indrømmelser inden de er blevet syge og ligger for døden, men så er det ligesom for sent.

»Selvhjælpsgruppen er en god ting, men man har at gøre med meget syge mennesker, og det skal man være uddannet til at tage sig af.«

Det er nemlig rigtigt, og det er også en rigtig flot langert af en akademisk uddannelse Ulrik Becker har. men kan den bruges på os alkoholikere?
Jeg blev ædru sammen med andre alkoholikere. Det kan naturligvis ikke bevises, hvordan vi blev ædru. Vi var ikke under behandling sammen med en kontrolgruppe på et placebo. Vi indtog ikke et eller andet prestigefyldt præparat fra et korrumperet medicinalfirma. Vi kunne ikke bruges i en artikel i "The Lancet " eller "British Medical Journal".
Vi tilførte ikke et område af de hvidkitledes verden nogen grad af statistisk signifikans.
Vi så på hinanden, lavede trinarbejdet, erkendte vor afmagt og lagde vort liv i guds hænder.
Helt uvidenskabeligt. Den uvidenskabelige gud..
Han er der ikke, han kan ikke bevises.
Det er noget vrøvl med det der ikke er der.
Det er så enkelt..

AA virker jo, skønt der ikke er nogen tal på hvor godt det virker. Det er en selvsagt kendsgerning, at all dem der har været ædru i AA regi, i mange år, dem virker det på. I AA er man uheldigvis ikke interesseret i at studere programmet selvkritisk for at finde ud af om det er et problem med programmet, som skyldes, at der var mange som det ikke virkede på. Der er en tendens til at anse programmet som ufejlbarligt, og i de tilfælde hvor det ikke virker, så er det den enkelte alkoholiker, som ikke er klar til at holde op endnu.
Jeg mener, at der er store problemer med forklaringsmodellen. Bill og Bob fandt sammen ud af visse handlinger og tænkemønstre, som tilsammen havde god effekt - så satte de sig ellers ned og begyndte at prøve at forklare hvorfor det virkede: Først og fremmest Gud - men der var overhovedet ikke nogen videnskabelig indsight i hvorvidt det nu virkelig var gud eller ej, der var grunden til til at det virkede - selvfølgelig, for det kan man jo ikke. Eller hvilke af trinene der fik det til at virke, eller hvorfor. Hvad er mest væsentligt? 5 eller 9 eller et helt andet trin? Når det virker han det også være ligermeget, men eftersdom det ikke gør i mange tilfælde kunne det egentlig være rart med en forklaringsmodel, der passer bedre til realiteterne. I stedet er der en tendens til at AA skrider længere og længere over i en store bogs-fundamentalisme, så der overhovedet ikke er plads til alternative forklaringer.
Hvorfor virker det mon så? Jeg har tænkt meget over det gennem de seneste år. Først og fremmest er der den anarkistiske struktur - alkoholikere vil om nogen ikke ha nogen til at fortælle sig hvad de skal og ikke skal, og denne stuktur hjælper altså. Det væsentligste er imidlertid nok den gensidige hjælp. andre alkoholikere, når de først er blevbet ædru kan man stole på, de professionelle kan man ikke nødvendigvis stole på, om de er nok så kloge.
Mest af alt er det service-arbejde, hedder det sådan på dansk? Den servicemindede ydmyghed og hjælpsomhed, som næsten ingen grænser har, gør at der er lægges en masse arbejde i at hjælpe den enkelte - meget meget mere end de professionelle nogensinde har tid, vilje eller midler til - og det er nok det der virker mest.
Hvad der så virker for den enkelte - ærlighed, åbenhed, villighed, ydmyghed, åndelighed, service - med sådan en, undskyld udtrykket - cocktail han man vist aldrig gåé galt i byen. Disse seks principper for at leve, hvis de praktiseres i hærdigt kan næsten ikke andet end at afføde et menneske der kan fungere godt i livet.
Mam kunne så godt ønske sig at alt det der vrøvl om gud og højere magter kunne revideres ud af prograsmmet, men det er det desværre for forstenet til.
Nåe, ja, og jeg er iøvrigt meget taknemmelig for AA og har en 3-4000 møder og 22 år på bagen, ifald nogen skulle have ondt af det her heretiske indlæg.

En anden ting som vi ikke bør glemme er at se AA i den historiske sammenhæng - hvorfor har det haft så stor succes?
Altså det virker bedre end alt andet, men det virker stadig ret dårligt, for nu at sige det ærligt. som de osse er inde på i BB så virker det bedst for dem der er kommet så langt ud, at de er desperate nok til at prøve næsten hvad som helst, inklusive et program med flere selvmodsigelser end selve bibelen.

Så altså først of fremmest er det et kristent program. Det vil sige at det vil være vel lidt af de fleste kristne mennesker, også selv om man ikke direkte bekender sig til en kristen gud, det har i hvert fald kristne rødder.

Dernæst er AA decideret apolitisk. Lad os forestille os et AA, som påtog sig at slås imod bryggerier og sprutreklamer, som vill slås for social retfærdighed og rehabilitering af alkoholikere og som ville afsætte store summer på skattebudgettet til at bekæmpe al nød og elendighed, som hvad enten den er social eller direkte somatisk - de ville snart blive udråbt som kommunister og ville ikke have haft en chance i USA. Men som det kom til at gå, så fik de faktisk lidt støtte fra selveste rockefeller, og i hvert fald moralsk støtte fra amerikas high society generelt.

Og selvfølgelig var Bill W en helt utrolig god salesman. Der er få selvhjælpsbøger som kan matche hans inspirationsniveau. Det er ikke uden grund at folk siger den er guddommmeligt inspireret og sammenligner den med bibelen, og siger at hveret ord i den er sandt.

Men selvfølgelig er der også gode sider ved at være apolitisk. AA er helt bestemt det eneste sted hvor jeg kan omgås republikanere i fordragelighed, ja endog prøve at være deem til hjælp - så længe altså at de også kan holde kæft om politik, for så snart der er én der begynder, så er fandel løs, så indser vi pludselig hvor forskellige vi er med alt det politiske. Men desto mere fantastisk er det selvfølgelig at i det daglige forpligter vi allesammen os selv til at vi ikke taler om politik.

Og altså på den måde bliver AA jo så overhovedet ikke nogen trussel imod det bestående samfund. Og vi er selv- hva hedder det, self supporting, vi beder ikke nogen om noget - ja altså, hvad er der ikke at lide ved AA for dem ved magten? Overhovedet intet, og der er en masse ting at lide. På den måde var AA vel nok dømt til at lykkes, uanset dets objektive succes?

lige én ting mere, som vi alle burde tænke over: Dette er et program, som bygger på individets selvransagelse som vejen til åndelig vækst, og det er jo udmærket.

Men som program tager vi denne metode meget lidt alvorlig. Der er mange vægtige greunde til at AA som helhed skulle gøre noget selvransagelse, men det udebliver pudsigt nok titalt, faktisk er det en forudfattet antagelse, at programmet er perfekt, og at der aldrig skal røres ved noget af det oprindelige.

Hvis vi som alkoholikere havde haft et så stædigt udsyn ville vi aldrig være blevet ædru!

Søren Kristensen

I mange år bildte jeg mig selv ind at hvis jeg fik en øl skulle jeg også have den næste. Og så blev det jo ofte sådan. Lige til den jeg satte mig for at finde ud af om det var mig eller alkoholen der bestemte. Eksperimentet gik ud på ikke at drikke alkohol i ét år. Kunne jeg gennemføre det var det mig der bestemte. Kunne jeg ikke, så giver svaret sig selv. Det viste sig at det var mig der bestemte. Da jeg så begyndte at "drikke" igen, besluttede jeg mig for at ca. en genstand om dagen og gerne mindre var et passende niveau. Det holder fint. Jeg har gennem snart en del år haft tilnærmelsesvis fuld kontrol over mit alkoholforbrug og det der med at den ene øl tager den næste, viste sig i mit tilfælde at være ikke andet end en myte jeg følte jeg skulle leve op til.

Jeg hedder Leif og er autodidakt cand. alkoholiker, og er ædru på 6. år.

Ulrik Becker siger »Der er efter min opfattelse ingen eller ringe dokumentation for effekten af AA,«
»Det er en ret lukket organisation, og det er uklart for mig, hvad grundlaget for deres virke er. Det er problematisk, at AA ikke har et formaliseret samarbejde med offentlige behandlingsinstitutioner, og det er problematisk ikke at bruge den nyere viden, man har tilegnet sig inden for de sidste 10-20 år, der entydigt peger på, at afhængighed er en neurofysiologisk lidelse med en række legemlige, psykiatriske og sociale følgetilstande. Behandling af afhængighed kræver derfor en integreret psykiatrisk, medicinsk og social indsats. Når du ikke har den viden, når du behandler alkoholafhængige, så går det galt - og nogle gange går det rigtig galt. Nogle AA’ere siger, at de er modstandere af medicinsk behandling, og efter min opfattelse er det helt galt afmarcheret.«

For det første: Jeg behøver IKKE dokumentation for at det virker, det er nok for mig at flere millioner holder sig ædru, ved at følge AA´s 12 trin.

For det andet: AA er bestemt IKKE en lukket organisation, enhver er velkommen til at deltage i AA´s åbne møder. (se mødeliste på http://www.anonyme-alkoholikere.dk). Jeg kan anbefale dr. Ulrik Becker at prøve.

For det tredie: AA blander sig IKKE i nogen form for behandling, vi følger vores traditioner der på det punkt siger: " Anonyme Alkoholikere tager ikke stilling til spørgsmål uden for Fællesskabet"

For det fjerde: Jeg "behandler" bestemt IKKE de alkoholikere jeg er i kontakt med som "sponsor", jeg deler bare erfaring, styrke og håb til den lidende alkoholiker.

Og for det femte: AA er IKKE modstander af medicin. Citat fra Anonyme Alkoholikere 7. kapitel side 102
"Der eksisterer desværre en masse fordomme, og de vil hæmme dig, hvis du vækker dem. Læger og præster er dygtige, og hvis du ønsker det, kan du lære en masse af dem, men på grundlag af din egen erfaring med drikkeriet sker det, at du kan være en enestående hjælp for andre alkoholikere".
Og dette fra side 103
" Hvis manden har behov for at blive indlagt, må dette ske, men ikke ved tvang, medmindre han er voldsom".
Venligst Leif

Ps. til ovenstående.
Ovenstående er kun MIN egen mening, og må på ingen måde opfattes som AA´s holdning, da AA ikke deltager i offentlige debatter jevnfør 10. tradition: "Anonyme Alkoholikere tager ikke stilling til spørgsmål uden for Fællesskabet; AA-navnet bør derfor aldrig inddrages i offentlige debatter.

olivier goulin

At alkoholisme skulle være en hjernesygdom er simpelthen så absurd en tese. Men den er desværre meget typisk for tidens tendens til at sætte genetiske og medicinske mærkater på alle mulige problemer.

Alkoholisme er, som alle andre misbrugsfænomener, først og sidst et åndeligt problem. Naturligvis vil afhængigheden efterhånden få fysiologiske følger med kronisk signalstof-ubalance og abstinenseffekter etc.

Men trangen til rusmidler, tilbøjeligheden til at eksperimentere med og falde for fristelsen af dem, evnen til at udøve selvkontrol og viljen og motivationen til at rejse sig og bryde vanen - alt dette, som i sidste ende er de mentale og åndelige forudsætninger for vejen ind og ud af afhængighed, har intet med hverken genetik eller defekter i hjernen at gøre.

Derfor vil folk med eet misbrugsproblem også ofte være disponeret for andre misbrugsproblemer, enten samtidigt eller sekventielt.

Der findes et utal af ting i livet, som kan misbruges. Al afhængighed er misbrug. Alkoholisme har i stil med andre stærke rusmiddel-misbrug meget voldsomme fysiske konsekvenser, men stort set alle mennesker lider under et eller flere misbrug. Misbrug af tobak, stoffer, spil, underholdning, sex, osv. De har allesammen fælles årsag og fælles løsning.

Der er masser af eksempler på misbrugere af alle slags, der efter årevis med svært misbrug, har været i stand til at give vanen et spark fra den ene dag til den anden. Men det er næsten altid, hvor den moralske styrke er vendt tilbage ved en eller anden form for dyb erkendelse, religiøs eller spirituel 'åbenbaring', tragedie - eller anden eksistentiel forandring i deres liv.

Den slags 'åndelige paradigmeskift' er dem, der som regel afstedkommer den mest succesfulde og vedvarende overvindelse af vanen. Og det er den klareste indikation på, at misbrug fundamentalt set er et åndeligt fænomen.

Det er derfor, at AA's spirituelle dimension, hvadenten det drejer som Højere Magter, eller broderskabet imellem AA'erne, er effektiv. Denne dimension er meget svær at kvantificere og måle på, og den har formentlig ikke det etablerede behandlingssytems store forståelse.

Her vil man hellere kaste problemet ned i den store sorte kasse, der hedder genetik. Der er næppe nogen videnskab, der er blevet misbrugt så meget som genetikken. Den tages til indtægt for næsten hvad somhelst, der foregår i menneskers hoveder efterhånden.

Det er katastrofalt for behandlingen af misbrug. Misbrugerne bliver klientgjorte og stemplede som sagesløse patienter, som var de blevet ramt af en pludselig arvelig sygdom, og ofte fastholdes de på antabus og psykofarmaka resten af livet.

Det er præcis samme tendens, vi ser inden for psykiatrien. Lidelser, som har deres rødder i psyko-sociale forhold gøres til genetisk betingede, tilpasses en klinisk diagnose, og kan herefter medicineres hovedløst. Den sindslidende udvikler en selvopfattelse af at være syg, sanktioneret af systemet, og mister efterhånden alt initialtiv og vilje til at gøre noget ved de underliggende årsager.
Systemet promoverer symptombehandling og en status quo løsning, hvilket klart er det nemmeste.

Vejen ud af misbrug kan være hurtig og næsten smertefri, givet gunstige spirituelle forhold - men desværre er den det kun for de færreste.

/O

Claes Pedersen

4 grupper af mennesker m¢des 3 gange om ugen, 2 af grupper med 4 i hver m¢des kortspil, hvor de spiller penge en ferie hver anden år.

Når de m¢des er der altid cola chips og pizza og buger til at spise i pausen, eller efter spllet er færdig med at spille.

Efter 2 år er 3 af kortspillerne blevet lidt overvægtige og fter 5 år er de 3 spiller ved at være direkte fede, og en 4 er blevet lidt overvægtig.

De 2 andre grupper dyrker fysiske aktiviter som cykle ture og gå i naturen og fiskeri og spiller til tider firma fodbold og batminton, men når de er ude har de smurt et nogle håndmader og taget kaffen med, og enkelte gange lidt chocolade ingen i kun en i denne gruppe er blevet overvægtige.

Hvor fire i den anden er blevet og de fire andre er ikke og efter de ikke er blevet må årsagen til deres femme problemer findes i deres gener.

Sammr tilgang har man inden for psykiatrien til alkoholisme og tilside sætter en hver diskution om alkoholisme og menneskers sociale liv, og det er jo også letter, så længe det offentlge betaler deres l¢n.

Men om AA Anonyme Alkoholiker og deres evne til holde nogle fra drikke vil jeg hævde det mere beror på sammenholdet end at deres teorier kan underbygges, men så længe psykiatrien og behandling systemmet i den grad for lov at k¢re på frihjul i forhold til have et behandling system med indhold, vil de alternative behandler og bevægelser have gode vilkår i Danmark.

Ikke engang noget så simpelt som motion og fysisk aktivitet har man på programmet inde for det offentlige behandlling system, dette på tros af man ved det virker og dæmpe trangen til stoffer og alkohol og mennesker, der dryrker fysiske aktivt og idræt har endnu engang letter ved skabe nye sociale kontakter.

Men at stå foran k¢dgryderne, det kan finde ud af inde for vores behandling system i Danmark, og eller have målsætning om få folk ud i arbejde, men nu hvis man gav mennesker nogle positive oplevelser i ders hverdag, og de fik opbygget deres fyssik, så var der måske en lidt st¢rre chance for, de kunne fastholde et arbejde, men når du er uden for i Danmark skal du lide, og denne lidelse lære man så, at dulme med alkohol eller andre stoffer.

Kim Julius Sigfred Andreassen

Lever vi i den mørkeste middelalder?? Det vi ikke forstår må da være trolddom !!

Det kan ikke bevises, derfor kan det umuligt virke!!

Vås!! AA virker, det kan millioner af ædru alkoholikere verden over skrive under på.

Vi behandler ikke hinanden, vi fortæller blot om det der har virket for os, og kan andre bruge det, så gør de det, kan de ikke lader de være.

Det er sgu sjovt at se, hvordan højt uddannede psykologer, der ikke formår at "helbrede" alkoholikere, taler dumt og uvidende om hvad der sker i AA.

AA handler ikke om Gud, som Gud nu normalt opfattes, det handler om En højere magt, som man være især kan definere eller lade være.

Hvis den højere magt for mig er en sten, så er det det den er. AA er ikke en kristent fællesskab, der kommer folk af alle trosretninger.

Jeg er afhængig af alkohol, jeg er ikke afhængig af AA, jeg kommer der når jeg har noget som jeg føler jeg vil høre andres erfaringer om.
At lave trin er ikke psykoterapi udført af amatøre. Det er blot en selvransagelse, for at lære om mig selv, så jeg ikke begår de samme fejl igen.

AA redder liv.

Jens Thorning

AA virker, fordi budskabet er sandt. Men det er også ekstremt politisk ukorrekt. Hvad menes for eksempel om følgende udsagn - som IKKE er hentet fra den officielle AA-litteratur: "Gud har bestemt, at du skulle være alkoholiker". Indsæt selv "handicappet", "kronisk syg", "neger", "homoseksuel" osv. Rystende! Men det er sandt. Og derfor virker det. Gud er retfærdig. Det ser bare ikke sådan ud.

"Mod dumhed kæmper Guderne forgæves"
AA har reddet mit liv. Før jeg mødte en AAer, der lyttede til min historie og guidede mig gennem AAs 12 Trinsprogram, levede jeg ikke som et frit menneske. Jeg ved at jeg skal leve med min sygdom resten af mit liv og min medicin er, at give det (budskabet) videre til andre lidende alkoholikere. Hvis jeg ikke gør det, kan jeg ikke beholde det gode liv jeg nu har fået.
Jeg har forsøgt alt for at blive alkoholafhængigheden kvit, men kun en der selv har denne lidelse kan forstå mig. Deri ligger styrken i vores fællesskab.
En åndelig udvikling og mentale ændringer lader sig ikke måle af videnskaben. Det tilkommer heller ikke mig at forklare, men det virker for mig.
I dag lever jeg, før overlevede jeg.
Tak fra mig

Det der virker i AA og AN er kort og godt, man kommer ind i fællesskab med andre der har samme problemer.

Om AA og AN i dag kan udråbes som en kristen bevægelses vil jeg ikke udtale mig, men bevægelsen har sit udspring den amerikanske evangalistiske kristen bevægelser.

Men dog er det sigende med bevægelser som Scienttolegi og AA og AN når det kommer til at diskutere deres teorier i det demokartisk forrum som ved en demokratisering af vores behandling system, så bliver der tavshed, for hvis man har så gode resultater, som man hævder inde for de bevægelser, så vil det vel være sobert om delaktig¢re befolkning i sine teorier, og kan hjælpe flere mennesker i Danmark med problemer.

Men jeg udlægger denne tavshed mere som et udtryk der gode penge i behandle mennesker med problemer eller at f¢re retssager for de psykiske syge som har været udsat for fejlbehandling, så jeg kan udlægge det sådan at det er fordi at behandle mennesker er i vores samfund i dag blevet en penge maskinne, mere end det handler om, at ville hjælpe mennesker, der har det svært og lider måske med skyld f¢elser eller ensomhed er meget udbredt.

Og sundt og godt samfund forebygger psykiske problemer ikke som nu hvor samfundet behandlerne når er ud i tovene og er nedbrudte, hvor de letter offer for alle former for religi¢s og psykologisk hjerne vask, og skal side i skrifte stollen og sondre deres mindre værd og skyld f¢elser og som det sidste er, de skal tage den påtaget selverkendelse til sig, om jeg er alkoholiker eller er Narkoman, det er kontol over mennesker f¢lelser.

Claes Pedersen Metro Manila

Kim Julius Sigfred Andreassen

@ Claus.

Det er gratis at komme i AA.

Mange har en tendens til at forveksle AA med Minnesota behandling som modsat AA ikke er gratis.

Minnesota behandlingen bygger på AA's principper og trin, de to har bare intet med hinanden at gøre.

Enhver AA gruppe klarer sig selv økonomisk og modtager ikke bidrag udefra, lige som de ikke støtter nogen udfra kommende sag.
AA gir sig ikke af med at føre retssage for nogen, uanset hvem.

Det er ikke tavshed om AA, alle kan komme og se/høre hvad der foregår.
Så drop nu den mistænkeliggørelse af et åbent fællesskabe der blot er stiftet for at hjælpe alkoholikere til at holde op med at drikke.

Uden AA så det slemt ud med oplysningen om alkohol og misbrug i DK.

Jeg har en meget nær pårørerne, som har prøvet det hele og kun AA/NA fik hende tilbage til tilværelsen.
Hun er Ateist og har aldrig haft nogle problemer med det religiøse aspekt. Det er jo ikke noget der dyrkes.
Hun er nu på 4 år Tørlagt og Clean.

Når en man holder af er så langt ude som man kan komme, så er man flintrerne ligeglad med hvad der hjælper bare det hjælper( med forbehold for organisationer der hverver)

Det er KUN kemi, der kan holde os naturligt sunde...eller?

Hvis AA virker for nogen, er Ulrik Beckers kemiske løsning vel allerede undergravet?!

Lasse Petersen, Lars Peter Simonsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Med de Kemiske løsninger, erstatter man et misbrug med et andet.

Antabus forhindrer dig i at drikke i en given periode, men det overbeviser dig ikke om at det er en dårlig ide.

Metadon er en værre gift end Heroin, og langt mere vanedannende.
Spørg enhver Narkoman om hvilket stof de helst ville tage en kold Tyrker på. Overfor valget imellem Heroin og Metadon, vil de alle sige Heroin.

Metadon behandling er den mest forfejlede løsning der findes, men den er billig.

Antabus giver bare Alkoholikeren pauser imellem indlæggelserne, det er stensikkert at Alkoholikeren falder i igen. Fordi Antabus fungere som en spændetrøje, vil man altid forsøge at bryde ud eller henfalde til apati.

1) Selverkendelse er væsentlig for at komme ud af misbrug
2) En eller anden form for åndelig vækst ser ud til at være nødvendig for at vedligeholde afholdelsen fra misbrug
3) En kult (f.eks Scientology) defineres primært ved to faktorer a) stærk ovenfra kommende kontrol, og b) stærkt opadgående pengestrøm. Ingen af disse forekommer i nogen af 12-trinsprogrammerne, altså er de ikke en kult.

Imidlertid må man sige, at der er et markant fravær af diskussion, seriøs diskussion af AA's præmisser, og at selv om der hverken er ovenfra kommende kontrol eller opadgående pengestrøm, så er den næsten fuldstændige mangel på sætten spørgsmål ved AAs præmisser og filosofi meget lig den frivillige hjernevask der finder sted i en kult.
Jeg prøvede at fremlægge nogen af de væsentligste problemstillinger ovenfor, men der har overhovedet ikke været nogen respons, jeg synes det er beklageligt.

Den fundamentalistiske forstening af filosofien inden for AA kan ikke andet end gøre skade i det lange løb, der er simpelthen for mange uklare ting og for mange selvmodsigelser, for mange floskler der passer på et tidspunkt, men den modsatte floskel passer rigtig godt på et andet tidspunkt, og hvis man kommer med indvendinger, så er alligatorerne klar med nogle store-bogs citater til at lukke munden på en, og hvis man blot bliver ved med at komme så skal man nok omsider få fat på det hele, osv.
Der skal altså noget debat til her folkens, ikke blot råben af forhånelser mellem de troende og hedningene, men noget virkelig diskussion af grundlaget, kan vi ikke godt komme i gang med det?

Hr. Andreas Andersen

Der bliver gjort så meget for alt muligt, men hvis man prøver at finde hvad der bliver gjort for mennesker som ikke drikker alkohol, finder du ikke særlig meget.
EU i Brussel har websider om alt muligt, men ikke noget om og til folk som ikke drikker alkohol.
Tvangsalkoholikere eller social tvangsdrikkeri er meget udbredt overalt.

Mikael Flarup Bagger

Jeg blogger (stærkt satirisk) med et erfarent eks-medlems distance om 12-trins-religionen her:
http://mikaelbagger.blogspot.com/

AA er af amerikanske domstole blevet erklæret en religion, hvorfor den praktiserede mødetvang i forbindelse med domme for spritkørsel o.l. er konstitutionsstridig.

Hvilket blot er ét af mine utallige kritikpunkter af den religiøse sekt AA.

Tony S Larsen

AA har hjulpet mig til at ta en beslutning, en beslutning som stikker helt ind i hjertet. AA fik mig til at indse at jeg ikke længere kunne have gavn af at drikke eller for den sags skyld indtage andre former for stemnings ænderne midler for at flygte fra mig selv.. AA har ganske enkelt været med til at rede mit liv !!

Kald det en religion, kald det dit eller dat, gør som du lyster, det handler om en ting !! At tage en beslutning...

Steffen Gliese

Jeg er så heldig, at afhængighed ikke bider på mig, men jeg kender en del, som har fået livet tilbage igennem AA.
Der er store problemer med den forskning, der her stiller sig så kritisk an, bl.a. fordi forskningen først og fremmest dokumenterer, at hjernen er fleksibel og reagerer på omstændighederne.

Lars Peter Simonsen

Det vigtigste trin er det første, og så længe man holder sig fra at tage den første drink bliver man ikke fuld! Resten er sidegevinster, og alt er kun forslag, ingen kan tvinges til noget som helst. Det man kan indvende er, at vi medlemmer er mennesker, med fejl og mangler, også i opfattelse og brug af programmet. Jeg har været medlem, clean og ædru, i snart 11 år, og ingen har tvunget mig/forsøgt at tvinge mig til noget som helst. Jeg er af den overbevisning, at hvis man ikke selv har det problem som programmet er skabt til er det ikke umiddelbart logisk hvad det går ud på. AA er ikke for alle, men for dem der vil programmet, og masser af mennesker er blevet ædru uden, hvilket jo er dejligt!Jeg ved f.eks. ikke hvorfor det virker, men kan konstatere at indtil videre virker det fordi jeg vil det, og ikke stiller spørgsmål eller diskuterer det. Hvis man begynder på det vil det på sigt ødelægge det. Og eftersom AA er 100% selvfinancieret og ikke reklamerer eller agiterer kan jeg ikke se hvorfor nogen "udefra kommende" skal blande sig i det.

Lasse Petersen

»Der er efter min opfattelse ingen eller ringe dokumentation for effekten af AA« Citat: Ulrik Becker. Overlæge på Hvidovre Hospital og adjungeret professor på Statens Institut for Folkesundhed.

»Der er efter min opfattelse ingen eller ringe dokumentation for Ulrik Becker´s IQ« Citat: Lasse Petersen. Glad og taknemmelig AAér mod mit 5 år ædru :)