Læsetid: 11 min.

Giver internettet os zapperhjerner?

Nogle forskere mener at have fundet belæg for, at vore online-vaner ændrer selve strukturen i vores hjerne - og ødelægger evnen til at tænke dybt og lære nyt. Andre er mere skeptiske, for hjernen tilpasser sig blot og kan ikke ændre sig på så kort tid
Er vores hoppen rundt mellem hundreder af hjemmesider, mailkonti og filmsider på internettet dag og nat ved at ændre den menneskelige hjerne til en flakkende neural cellemasse, der ikke kan fordybe sig og finde ro? Ja, mener pessismister. Nej, for hjernen har altid tilpasset sig alt siden fremkomsten af land- og søkort, uret, bogen og til tv'et. Det er hjernens styrke at adaptere sig til det nye, mener andre forskere.

Er vores hoppen rundt mellem hundreder af hjemmesider, mailkonti og filmsider på internettet dag og nat ved at ændre den menneskelige hjerne til en flakkende neural cellemasse, der ikke kan fordybe sig og finde ro? Ja, mener pessismister. Nej, for hjernen har altid tilpasset sig alt siden fremkomsten af land- og søkort, uret, bogen og til tv'et. Det er hjernens styrke at adaptere sig til det nye, mener andre forskere.

27. august 2010

Som næsten alt, hvad De læser i nærværende avis (red.: på nærværende hjemmeside), er - også denne artikel - skrevet på en computer med forbindelse til internettet.

Fordelene ved enkel og hurtig kildekontakt og omfattende researchmuligheder er indlysende. For alle, der er fortrolige med moderne kommunikationsteknologi, er det en banal konstatering.

Men for os, som er gamle nok til at huske verden før internet-æraen, er der stadig noget magisk over at sende en e-mail til en forsker i det sydlige Californien og få en interviewaftale inden for en time.

Så er der ulemperne: Det redskab, jeg bruger til at skrive med, rummer ikke bare et tekstbehandlingsprogram, en e-mailklient og en webbrowser - det er samtidig radio, tv, nyhedsportal og butik.

Og mens jeg har sammensat disse godt 2.000 ord, må jeg indrømme, at jeg jævnligt har ladet mig distrahere til småpauser og overspringshandlinger - bl.a. har jeg set YouTube-video med Manic Street Preachers, købt en undervisnings-dvd til min søn, studeret vennernes statusopdateringer på Facebook og tjekket min mailboks mange flere gange end strengt nødvendigt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Det er ikke specifikt internet etc., der giver "os" zapperhjerner.
Det er grundlæggende i vor kultur nu, at man skal være uafbrudt "omstillingsparat", at alt går svimlende hurtigt, at man skal følge med, hvis man ikke vil hægtes af.
Tidligere var det de gamle, der oplevede, at de vanskeligt kunne "følge med", fordi udviklingen gik så hurtigt. Nu kan end ikke de unge følge med.
Den dynamik indebærer i sig selv umuligheden af fordybelse. Hvem bruger to fulde dage på at læse et værk af Dostojevski? Hvor mange har ro i sig til at sidde stille og lytte - bare lytte - til en strygekvartet af Beethoven, som varer tre kvarter?
Det er ikke Internettets skyld; det er bare et redskab blandt andre redskaber. Udviklingen i vor kultur bort fra fordybelse var i gang længe før Internettet. (Bare læs Jacob Paludan for eksempel!)

Søren Kristensen

Jeg har fx interesseret mig for musik det meste af mit lange liv og nettet giver mig mulighed for at fordybe mig i rigtigt meget af det musik jeg troede jeg kendte. Hos mig fungerer nettet som et kæmpe bibliotek og jeg deler slet ikke artiklens frygt.

Omvendt tror jeg med fremtidsbrillerne på, at vi skal være glade for at være vidner til en guldalderperiode i nettets liv, d.v.s.at vi oplever pionertiden, hvor næsten alt er gratis og tilladt og før de omfattende restriktioner, som man kan frygte, sætter ind.

Forfatterens frygt for at nettet, som det fungerer idag, gør os dummere eller indskrænker vores bevidsthed deler jeg slet ikke. Men det kan og vil selvfølgelig alt samme ændre sig i fremtiden. Fedt om det kan ændre sig til noget endnu mere positivt. Man kan jo ligeså godt være optimist.

Kristoffer Ravlo

En følge af det skriveapparat som journalisten beskriver, og denne og andre artiklers hastige udgivelser ved brug af internettet, syntes jeg ofte er stave- og trykfejl. Dette er ærgeligt da det forstyrrer læsningen, og får nogle artikler til at virke ufærdige. Jeg har tænkt over det nogle gange, og kom til at tænke på det da jeg faldt over mindst to fejl i denne artikel.

F.eks.
"Jovist, vi bruger mindre tid på koncentrere os om at nå i dybden af en enkelt informationskilde."

Så kommentaren herfra er selvfølgeligt, at der også bruges mindre tid på at udarbejde enkelte informationskilder.

Marianne Mandoe

Nogen bliver sikkert snoskforvirrede, andre gør ikke.

Men på den anden side så er der også nogen der bliver snoskforvirrede over at skulle tage bare EN beslutning om dagen, mens andre ikke gør.

Det er vel som med alt andet, meget individuelt, og afhænger sikkert også i høj grad af hvad vi laver UD over at sidde på nettet og flimre frem og tilbage.

Tom W. Petersen

Marianne Mandoe
Ja, vist er det individuelt.
Men det er det inden for den produktionsmæssige og kulturelle kontekst, vi lever i. Og den er bestemt ikke den samme som for 50 eller 100 år siden. I dag skal vi uafbrudt handle, og handle hurtigt i en totalt uoverskuelig mængde af muligheder.

Thomas Ciborowski

Gosh !

Endnu en gammel bitter mand der maler fanden paa vaeggen understoettet af pludder forskning med pop smarte overskrifter.

Svend Erik Sokkelund

Tror I ikke snarere, det er de i gennemsnit 3,5 passive time om dagen foran TV'et, der skaber forvirringen?
Den evige forventning om ny, overraskende underholdning...

Birger Nielsen

Enig med Tom W. Petersen i, at det ikke er internettet alene, som ændrer vores hjerner - hvis det altså er tilfældet.

Internettet er jo bare et udtryk for, hvordan tingene iøvrigt foregår i samfundet. Vareomsætningen er accelereret og hvad du køber, idag er gammelt imorgen - sådan omtrent.

Også mediernes udbud af bl.a.nyheder og underholdning afspejler samme udvikling - det skal ses når det sker og efterfølgende glemmes. Fordybelse er ihvertfald ikke målet, for de færreste medier følger op på de salvsamme historier de bringer til torvs. Medmindre de altså lige kan lugte blod og får mulighed for at korsfæste en eller anden.

Alle kan fordybe sig i materiale som stilles til rådighed på internettet. Det er blot et spørgsmål om kritisk at udvælge hvad man vil fordybe sig i Og ikke ukritisk forsøge at følge med i og forstå alt hvad der sker og bliver skrevet om. Så risikerer man at blive for overfladisk.

Jeg er ikke i tvivl om, at udviklingen som helhed, går alt for stærkt til, at vi mennesker har det godt. Vi får ikke den nødvendige ro og tid til at fordybe os og opleve livet, men det er altså ikke internettets skyld.

Det ses at vise højtstående mennesker føler sig truet af internettet som jo fjerner monopolet på viden og udveksling ;o)

Internettet afslører, at vi har zapper-hjerner; det er det som internettet gør. Det er ikke muligt for et menneske at koncentere sig om noget i mere end 20-25 ad gangen, hvorefter man skal lave noget i et stykke tid.

Den nyeste hjerneforskning tyder desuden også på, at hjernen har godt af at slappe af, dvs. holde pauser, hvor den lader op igen - hvor man tænker og reflekterer over det, man har lært.

Jeg mener at artiklens forfatter retter bager for smed.
For mig at se er reklamer det store problem. Det som forfatteren anker over, er at han fristes til en masse online-svinkeærinder, dvs. han lader sig distrahere af reklamer.
Hvad det angår er USA nok det sygeste samfund af alle. Hvis enhver TV-.udsendelse som inviterer til fordybelse i et emne hele tiden, på uforudsigelige tidspunkter, afbrydes af reklamer, så tror jeg virkelig at evnen til fordybelse saboteres godt og grundigt. Jeg ser en direkte linje herfra og til den syge offentlige debat i USA - store dele af den amerikanske offentlighed er parate til at tro på alle mulige tåbelige påstande, fordi de ikke kan kende forskel på sandhed og løgn, på velbegrundede og overfladiske påstande.
Spørgsmålet er derfor: Hvordan skal man finansiere tjenester som folk ikke betaler for. Skal de finansieres med reklamer, eller med statsmidler?
Personlig generes jeg ikke meget af reklamer, for jeg studerer dem aldrig. Min evne til fordybelse på internettet indebærer bl.a., at jeg fastholder min dagsorden og ikke lader mig distrahere af alle mulige pop-ups. Men sommetider er pop-ups og reklamer så anmassende, at man ikke kan undgå at beskæftige sig med dem. Det opfatter jeg som et overgreb, og jeg hader det.
Hvad angår TV, så ser jeg aldrig TV-kanaler hvor udsendelser afbrydes af reklamer midt i. Jeg har nogle få gange set film på sådanne kanaler, og jeg får det direkte dårligt. Jeg er nødt til at gå ud af stuen, indtil de andre siger, at reklarmerne er ovre. Dét vil jeg aldrig udsætte mig selv for igen.
Så efter min mening: Det der virkelig ødelægger evnen til fordybelse, er reklamer, især anmassende og overfladiske reklamer der forsøger at fange mig ind ved at appellere til ting i min underbevidsthed. Den slags er direkte skadeligt for menneskeheden.

Kåre - fænomenet kan også iagttages herhjemme. Desværre. På Kanal 4 (regional-radioen) ligger der en besked om at et interview kun må vare i 5-6 minutter; så skal der spilles musik. Og det er dybt irriterende, når gæsten lige er varmet op, ja så skal interviewet afbrydes...

Artiklen er interessant men tro ikke at dette er PC/Internet skyld selv om der er selvfølgelig acceleration i personlig og kollektiv udvikling med vise tendenser.

Storere filosofer i Europa har lagt mærke til at der er fremgang i Den Store først omkring XVI årh., tror der var hos E. Kant. Ideen var meget upopuler fordi folk har været overbevidst at verden er statisk. Ikke så meget at di vidste det men har simpelt ikke haft fantasi til at forestile sig noget anden.

I XIX begrebet "entropi" var introduceret og var også meget upopulert selv om der var top fysikere da har kigget på det først.

Goethes tekster er meget dynamiske og lakoniske, næsten som vores moderne twitters men Descartes sprog er ekstrem lang og kompleks. Hos Shakespeare nogle "twitter" mens andre "trækker".

I vores tid: P. Høeg og T. Pynchon er ligesom Descartes - lange og superkomplekse men K. Vonnegut og Panduro fx. er næsten aforistiske, ikke for at siger overfladiske.

Ser ud som om der er mennesker som har det naturlig langsomt i sin tankegangen og går dybt i substancen mens andre ville helere med i dynamik og har det god på emotionelle sider.

Checker man hos de "mindre intelligente" medmennesker, finder man stort set det somme tendens. Nogle vil bruge tid for at "tænker" på noget di ved ikke hvad det er og andre bare "kører"...

Ikke overraskende at R. Wagners musik kommer som mere og mere relevant vores dage.

Kåre Fog, jeg har anbefalet din artikel, fordi meget zapperhjerne kommer af forvirringen over mediepræsentationsvaner der, som min gamle mor sagde for snart 20 år siden : viser noget spændende og så bare afbryder det - det er da snyd....
Reklamer også - selvom der vitterlig er mange mennesker der opfatter reklamer som en slags OBS.

Men hvad angår distraktionen på nettet kommer en del af den jo netop fra de link-samlinger, som er ganske mange site's mest interessante indhold når det kommert til stykket. Nogle metasites er specialiseret i netop dette.

Som den værste videns-risiko ved nettet kunne anses den tendens der ligger i at blive i 'sine egne sfærer'. Folks fordomme har gode kår, og deres muligheder for at læsse dem af i semi-private rygklapperblogs ganske gode - på livstid om nødvendigt.

Det er jo netop derfor vi skriver her istedet ;-)