Læsetid: 4 min.

Det land, alle børn kender

Verden brænder - syng! Hvem og hvad støtter de mange støttesange, der nu også er begyndt at blive genudgivet? Og er det snart tid at forny genren?
Verden brænder - syng! Hvem og hvad støtter de mange støttesange, der nu også er begyndt at blive genudgivet? Og er det snart tid at forny genren?
Moderne Tider
14. august 2010

80’ernes store nødhjælpshit, Nanna Lüders’ Afrika, er for nylig blevet genindspillet af en blandet trup af nye og gamle musikere. Ligesom dens amerikanske forbillede, Michael Jackson og Lionel Richies We are the World, der blev genindspillet til støtte for ofrene for jordskælvet i Haiti tidligere på året, har Nanna og hendes venner besluttet, at 25-året for den oprindelige udgivelse lige så godt kan fejres med en ny version.

Selve gentagelsen af den præcis samme event har noget næsten tragikomisk over sig. Genkomsten af Afrika-sangen illustrerer på en måde, at der trods alle gode menneskers gode intentioner slet ikke er sket nær nok i de 25 år mellem de to optagelser, hvilket gør sangens opmuntrende vers om, at »det bliver bedre dag for dag«, ufrivilligt naiv.

Støttesangenes farceagtige karakter understreges også af den høje frekvens af endnu-ikke-helt-store-stjerner og ikke-længere-voldsomt-kendte, der som regel deltager i den slags events. I den nye Afrika-sang deltager f.eks. Basim, Bryan Rice, Chanée og N’evergreen, Erann DD, Thomas Ring, Thomas Buttenschøn, Thera Hoeymans, Søren Sko, Tine Midtgaard og Leif Sylvester. En spin-doktor ville formentlig sige, at en støttesang er en god anledning til at brande sig selv som et engageret og uselvisk menneske, der sætter fattige mennesker og god musik over honorarer og royalties. Nanna selv sagde til TV Avisen i anledning af genindspilningen, med en tydeligt reflekteret og næsten lidt flov ironi i stemmen, at hun siden den første udgave nærmest var blevet ’stemplet’ som et godt menneske.

Ramt af et lynnedslag

I stedet for at skose deltagerne for deres engagement (hvornår er en handling nogensinde fuldstændig renset for andre motiver end det at gøre godt for andre?) kunne man dog også et øjeblik betragte sangene som tekster. Det første, der her falder i øjnene, er Afrika-sangens meget besynderlige reference til Afrika som »det land, som alle børn kender«. Det er næsten, som om sangenes slørede forhold til virkeligheden og de mennesker, der angiveligt synges for, direkte annonceres ved at gøre det enorme kontinent syd for Europa til et ’land’, som om det var et gådefuldt fabelrige et sted Langt Langt Borte, som det hedder i eventyrerne. Hvem og hvad, vi synger for, har vi i grunden ingen anelse om. Intet sted udtrykkes dette forvirrede forhold til virkeligheden mere paradigmatisk end i Sys Bjerres Skrøbeligt fundament, der med sine akavede metaforer udgjorde den danske støttesang til Haiti:

»Jeg sad og så på mit tv / som jeg plejer med lyden skruet ned / men noget gjorde jeg næsten blev kvalt i min chai-te / for jeg så verdens elendighed / ramt af et lynnedslag / støvregnen vækkede mig. «

Bjerres lyrik viser også meget tydeligt et andet element, der går igen i de fleste af denne slags tekster. Nemlig, at uanset den nød, der ubetvivleligt er baggrunden for sangene, så er det også vigtigt, at vi husker at påskønne den komfortable og velstillede hverdag, vi selv har. Som Bjerre skriver, har vi det »rart som murstensmillionærer«, men er dårlige til at se, hvad der foregår rundt omkring. Hos Lüders hedder det, at »det, der er vores liv / er så langt fra sult og nød«. I En verden til forskel, som var en gruppe MGP-deltageres støttesang til fordel for Danmarks Indsamlingen, hed det, at »det, som vi tager for givet, er hvad nogen kun kan håbe på«. Vi bliver med andre ord ydmyge og taknemlige, når vi hører om det land, som alle børn kender. »Spis op,« som man sagde engang, »tænk på de sultne børn i Afrika!«

Because WE are worth it

Støttesangene er en slags trosbekendelser. De handler dels om, at vi gerne vil være gode mennesker og se os selv som nogen, der vil hjælpe rundt omkring i verden, hvor det går lidt hårdt til. Og dels om, at vi påskønner og er taknemlige over, at det i forhold til verdens nød går rigtig godt her, hvor vi bor. Det er, som om den spidse bemærkning fra Bob Geldofs oprindelige støttesang fra 1984 – »Well tonight, thank god, it’s them instead of you« – er blevet til en del af selve formålet med disse sange. Bono, der blev sat til at synge disse linjer, protesterede kraftigt over dem, har han siden fortalt, og kunne først flere år efter se meningen i Geldofs provokerende bemærkning til alle os selvgode, der giver med den ene hånd, og klapper os selv på ryggen med den anden. I dag er det et helt ukontroversielt og centralt element i næsten alle disse sange, at vi skal huske at glæde os over, at det ikke er os. Det er lige før, at Geldoffs sarkasme ganske enkelt synes afløst af den kyniske erkendelse, at vi her i Vesten – som L’Oreal påstår – er worth it, mens de andre, desværre, ikke er det.

Men hvordan laver man en nødhjælpssang, der ikke blot bliver en mekanisk gentagelse af fromme ønsker og status quo? Måske har vi i de kommende år brug for mere barske nødhjælpssange, hvis de skal skabe en virkelig effekt. Hvad med en slags compilation-cd med alle de største ”nødhjælpshits” gennem årene? Kunne man forestille sig denne cd ligge under juletræet, så den kunne spilles mens den store julemiddag fordøjes og gavepapiret pakkes sammen og smides ud? Måske ville en sådan overload af velmenende støttesange få os til at tænke: »Nu kan det fanme være nok«. Kunne man forestille sig en nødhjælpssang, der genoplivede Geldofs sarkasme og lod os smage lidt på, hvad vi hemmeligt tænker, når vi køber støtteplader? »Gudskelov, at det er dem og ikke os / men det er sgu nok heller ikke helt tilfældigt / dovne og dumme som de er«. Eller måske har vi i virkeligheden snart brug for en støttesang fra Afrika til os?

sommer@information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her