Læsetid: 6 min.

Når tilværelsen bliver utæt i fugerne

Syg skrift. Forfatteren J.P. Jacobsen er internationalt anerkendt for sin sproglige originalitet og ligger begravet som en fyrste. Af venner og kritikere blev han beskrevet som noget nær ren ånd. Men det var hans syge krop, der tvang ham til at blive forfatter og betingede hans skrivestil. Tuberkulose gjorde J.P. Jacobsens lunger utætte og hans skrift dødsmærket
Restaurering. Dronningen var nyligt på besøg på Thisted Museum, og i tilfælde af at hun skulle komme for skade at kigge ud af vinduet og opdage J.P. Jacobsens grav bagved, blev den shinet op.

Restaurering. Dronningen var nyligt på besøg på Thisted Museum, og i tilfælde af at hun skulle komme for skade at kigge ud af vinduet og opdage J.P. Jacobsens grav bagved, blev den shinet op.

Tomas Cochello

7. august 2010

På et hotelværelse i Firenze i 1873 børster nordvestjyske Jens Peter Jacobsen sine tænder. Han er midt i 20'erne og glæder sig formentlig over floraen, der på disse breddegrader blomstrer helt til udgangen af september. Han er naturvidenskabeligt interesseret, oversætter af Darwin, og har netop forfattet en guldmedaljevindende afhandling om botanik ved Københavns Universitet.

Jens Peter Jacobsen er ellers langtfra præmieeksemplet på den gode elev: Han får med nød og næppe sin studentereksamen i andet forsøg, skriver en utilsløret hyldest til klassens ringeste elev og består kun sit filosofikum, da han ved skæbnens gunst trækker det eneste spørgsmål, han har læst på.

Selv om han mestrer fransk, tysk og engelsk flydende og sideløbende med studierne skriver skønlitterært, klarer han sig kun lige over dumpegrænsen.

Under tandbørstningen på denne sensommermorgen i Italien tegner konturerne af en lys fremtid sig imidlertid klart.

Han spytter ud, spytter rødt og tænker, at han har børstet hul. Så udspyr han et stort skvulp blod. Jens Peter Jacobsen har fremskreden lungetuberkulose. Til familien i Thisted skriver han, at han pludselig har fået et alvorligt anfald af hjemve og haster hjemover. Han ved, hvad klokken er slået. Isolation og hvile er stort set det eneste, lægevidenskaben kan ordinere. Et udendørs liv som botaniker kan der ikke blive tale om. >

Sygdommen er begyndelsen til enden for mennesket Jens Peter og til skabelsen af den åndsaristokratiske forfatterfigur J.P. Jacobsen.

Den syge skrift

På sygelejet hos sine forældre skriver og redigerer han i perioden 1873 til 1882 de siden hen internationalt berømte romaner
Fru Marie Grubbe og Niels Lyhne, novellesamlingen Mogens og andre Novellersamt en række digte, og da han dør 38 år gammel, bliver han begravet som en fyrste i et lille mausoleum og under stor mediebevågenhed.

Af nekrologerne fremgår det romantisk, hvordan J.P. Jacobsens sjæl raffineres af sygdommen, hvilket hæver ham over kroppens trivialiteter og op til det høje kunstneriske niveau, hvorfra han skrev originalt, detaljemættet og åndfuldt. Vennen Edvard Brandes skriver slet og ret i Politiken 1. maj 1885, at J.P. Jacobsen i løbet af sine sidste sygdomsår bliver »ren Aand«.

Dét modsiges dog direkte af J.P. Jacobsens personlige breve og også indirekte af hans værker, mener ph.d. Jens Lohfert Jørgensen, der har skrevet afhandling om litteratur og sygdom.

»I sine sidste år var Jacobsen ikke ren ånd, men tværtimod ren krop,« siger Jens Lohfert.

På grund af denne krop kunne han stort set ikke arbejde, ikke sove og ikke spise.

»Han led af tiltagende hovedpine, hoste og særligt åndedrætsbesvær, og det tog ham utroligt lang tid at skrive Niels Lyhne

I fire år venter døden utålmodigt på den ene side af J.P. Jacobsen forlæggeren på den anden, før den korte roman endelig er klar til udgivelse.

»Sygdommen former romanen. Jacobsen fik løbende anfald med blodstyrtninger og måtte hvile, før han kunne skrive igen, og Niels Lyhneer skrevet i veldefinerede afsnit og afrundede helheder. Det er selvfølgelig svært at bevise endeligt, men det er som om, romanen afmagres, efterhånden som fortællingen skrider frem.«

I starten er der mange lange beskrivelser med det malende billedsprog, som J.P. Jacobsen er kendt for: »Hen mod slutningen bliver beskrivelserne meget korte, og til sidst er det nærmest rent plot: Romanens skelet træder tydeligere og tydeligere frem,« siger Jens Lohfert.

Også på indholdsplanet gør den syge krop sig gældende:

»Den 12-årige Niels forelsker sig i sin tante, der er brystsyg, som det hedder. Det er det eneste sted, tuberkulose direkte nævnes. Tanten er kommet på rekreation på landet, hun længes efter livet i København og keder sig gudsjammerligt, ligesom Jacobsen gjorde.«

Niels Lyhne overrasker sin tante, mens hun ligger og drømmer. Hun har arrangeret sig selv i et tableau, iført smukt tøj, med fødderne bundet og med diverse remedier omkring sig.

»Der er noget død eller offer over scenen. Og noget stærkt seksuelt selvfølgelig, han bliver helt forfjamsket, da han ser hende. Idet hun viser ham ud af værelset, stænker hun ham med rosenvand, og i det øjeblik er det, som om hun overfører sin sygdom til ham: Han bliver feberhed og kan ikke trække vejret.«

Niels Lyhne får dog ikke decideret tuberkulose: »Det er forelskelsessymptomer. Hver gang Niels siden er i et lykkeligt kærlighedsforhold, refereres der til, hvordan det er at trække vejret. Det at trække vejret er jo særligt vanskeligt for Jacobsen, men i romanen er der en forestilling om forløsning. Når kærligheden derimod er truet, som i forholdet til kvinden Fennimore, hedder det, at forholdet bliver 'plettet'. Kærligheden bliver tæret op af pletterne som af rust, og jo flere af disse forhold Niels gennemlever, jo mere gennemtæret og porøst bliver det for ham.«

»Jacobsen bruger også ordet 'gisten', som George Brandes fejlagtigt rettede til gusten. Men gisten betyder 'utæt i fugerne'. Vinden begynder at suse gennem alle huller i Niels Lyhnes tilværelse og han kan ikke holde luften, for nu at bruge et ballonbillede,« siger Jens Lohfert.

Jens Lohfert mener ikke, at det er rammende at kalde Niels Lyhnefor en selvbiografisk roman. Der er langtfra overensstemmelse mellem fakta og fiktion. Eksempelvis har Niels Lyhne flere kærlighedseventyr, hvorimod J.P. Jacobsens kærlighedshistorie stort set er ikkeeksisterende - et forhold biografister har spekuleret meget i. Og hvor den tuberkuløse tante dør hurtigt, lever J.P. Jacobsen længe med sin sygdom. Den brystsyge kvinde er desuden et hyppigt forekommende billede på mislykket kærlighed i litteraturhistorien. Jens Lohfert vil derfor hellere beskrive forholdet mellem forfatteren og teksten som præget af 'autobiografisk prægnans' - det biografiske gør sig gældende, det presser sig på.

>»Til allersidst da Niels dør, er han blevet ramt af en kugle i brystet i Anden Slesvigske Krig i 1864. Han ligger på lazarettet og mindes, hvordan luften var at indånde på forskellige tider og steder i hans liv. Det er et stærkt eksempel på en personlig kropsoplevelse, der 'presser sig på'.« >

Jacobsens kongegrav

Selv nævnte J.P. Jacobsen aldrig sin pletsyge med et ord, men i breve til venner kunne han finde på spøgende at skrive, at hans romanpersoner gik og blev så forfærdeligt tynde. Alligevel er kroppen traditionelt ikke blevet læst så meget ind i forfatterskabet: »Men at Jacobsen havde en krop, gør ham jo på ingen måde til en mindre besjælet forfatter,« slutter Jens Lohfert Jørgensen.

J.P. Jacobsens krop og sjæl hviler på den gamle kirkegård i Thisted i et muret familiegravsted, som i dag er erklæret bevaringsværdigt. Murene under jorden er dog styrtet sammen og kisterne og indholdet formentlig ædt op. Men det sorte gitter rundt om graven er nypudset og malet. Dronningen var nyligt på besøg på Thisted Museum, og i tilfælde af at hun skulle komme for skade at kigge ud af vinduet og opdage J.P. Jacobsens grav bagved, blev den shinet op.

Selv om graven altså er en konge - eller rettere dronning - værdig, mangler der en vigtig detalje: Der burde have været roser, som det hedder i Jacobsen-novellen af samme navn:

»Af de store, blege Gule. Og de burde have hængt ud over Havemuren i en overdådig Klynge, ligegyldigt dryssende de sarte Blade (...)«

Det var der oprindeligt, men de gule roser er for omkostningsfulde at pleje. I stedet står der en række mindre og mere robuste lyserøde rosenbuske. Det er synd og skam, tænker jeg, en botaniker som Jacobsen kan om nogen se forskel. Jeg finder en stor gul rose i museets bed i nærheden og kaster den ind over gitteret. Den lander tungt og flækker på midten.

I 2006 udkom
Niels Lyhnesom Penguin Classic.

Kilder: J.P. Jacobsen - Arkiv for Dansk Litteratur. Forfatterportræt ved Jørn Erslev Andersen. Digterne omkring Limfjorden af Knud Sørensen. Rundvisning på J.P. Jacobsens grav ved Michael Vandet, museumsassistent på Thisted Museum.

Serie

Forfatternes gravsteder

Fortællingen begynder med forfatterens død.
I løbet af sommeren besøger Information danske forfatteres gravsteder og fortæller om gravstenen, om døden i forfatterskabet og om forfatterens liv som det tager sig ud derfra, hvor det hele sluttede.

Seneste artikler

  • 'Der ligger en ø i det klare hav'

    14. august 2010
    Forfatterne Thorkild Bjørnvig og Thorkild Hansen boede på tilstødende grunde på Samsø og ligger i dag begravet side om side på øen. De holdt af Nietzsche og af naturen, men så hører lighederne også op. For hvor den ene i Samsø fandt et sted at høre hjemme, fandt den anden et sted for sin hjemløshed
  • ’Jeg vil forfærdelig nødig dø’

    31. juli 2010
    Jeg havde længe haft en fornemmelse af, at der var noget i mig, jeg bar rundt på, en længsel, som man bærer rundt på lyskebrok, den sad som en lille udposning, som et skred, i min krop. Den var en udefinerlig klump, jeg ikke kunne gribe om, men efter at have læst 'Den afrikanske farm' kunne jeg ligesom se, hvordan jeg kunne sætte ord på den længsel, skriver forfatter Dy Plambeck om sit møde med Karen Blixen
  • Mandlen i brystet

    10. juli 2010
    Tove Ditlevsen blev født i 1917 og døde i 1976, da hun tog sit eget liv. Hun havde tabt modet på livet og trak sig tilbage – som når man forlader et selskab i utide. Og denne gang mente hun det alvorligt
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu