Læsetid: 4 min.

Produktet, der kan reproducere sig selv

- om en lille tingest, der vil ændre verden
- om en lille tingest, der vil ændre verden
21. august 2010

Kloge hoveder i England har produceret en særegen himstregims, en såkaldt Replicating Rapid Prototyper, blandt entusiaster blot kaldet RepRap. En RepRap er en printer, men ikke en hvilken som helst én af slagsen. I stedet for at printe med blæk printer RepRap med flydende plastic, hvilket betyder, at den faktisk kan 'printe' i tre dimensioner - dvs. den kan bygge. Her kommer den næste vigtige oplysning: En RepRap består, på ganske få enkeltdele nær, af plastic. Du har sikkert allerede gættet, hvad pointen er med dette. En RepRap kan, på ganske få enkeltdele nær, reproducere sig selv. Ikke nok med at RepRap'en altså kan bygge alverdens plasticgenstande fra legomænd til fadølskrus, den kan også bygge flere af sin egen 'art'. Og hvad betyder så alt dette? Muligvis ikke særlig meget. Men for det lille antal af mennesker, der har viet liv og lemmer til at udvikle denne særegne kopirobot, betyder tanken uendeligt meget. Man spørger sig selv hvorfor.

Drømmen om selvforsyning

I første omgang kunne RepRap'ens fascinationskraft forklares ud fra de fantasier om at blive selvforsynende, der lader til at have knyttet sig til den. En robot, der kan bygge lige nøjagtig, hvad man sådan går og har brug for, er vel enhver husmands højeste ønske. Du plotter blot en kode ind i maskinen - fuldstændig ligesom i den gamle børneudsendelse om Skønne Bertha - så læner du dig tilbage og venter på, at der kommer et færdigt produkt ud i den anden ende.

I den forstand spiller forestillingerne om RepRap'en ind i en mere overordnet ide om autonomi og selvforsyning, som kan ses mange steder i vort samfund i dag. Fra økoflippernes nyttehaver over kommunisternes kollektive landbrug til NASA's stort anlagte, milliondyre 'Biospheres' - i disse tilfælde går en ide igen. Ideen om at blive selvforsynende. For flipperne handler det om at være i pagt med naturen, uafhængig af nytteløse, fordyrende og fremmedgørende ting, mens det for kollektivisterne handler om at blive uafhængige af den udnyttende og fremmedgørende kapitalisme. For NASA-biosfærerne, der ligger i forlængelse af de første to, handler det i en vis forstand om at blive uafhængig af naturen selv: at aflure den for i sidste ende at kunne fungere uafhængigt af den (for eksempelvis ved at kunne genopføre et komplet økosystem på Mars). For enden af dette spænd af selvforsynings-tanker ligger nu RepRap'ens mikroskopiske, diasporatisk spredte nørdfællesskab.

Men her udviser RepRap'en en strukturel forskel fra de andre. For enhver vil hurtigt kunne indse, at RepRap'en ikke indfrier drømmen om at blive selvforsynende. For det første kan RepRappen ikke bygge uden at få tilført plastic til at printe med, for det andet kan den ikke producere andet end plasticting, og for det tredje kan man derfor heller ikke bygge en hel RepRap (med en RepRap) uden at tilføre og montere enkelte bærende metaldele til dens konstruktion. Alligevel er det måske trods alt i reproduktionsevnen, vi finder det virkeligt fascinerende ved RepRap'en. Mens biosfærerne & co. bæres af fantasien om et lukket, harmonisk kredsløb, rækker RepRap'en ud over sig selv, i og med at den kan producere nye RepRap'ere, der kan producere andet og mere end en RepRap.

RepRap'en peger her ind i en mere klassisk marxistisk diskussion, og dette er ganske givet endnu en af kilderne til dens fascinationskraft. I Karl Marx' klassiske samfundsanalyse skyldtes uligheden i samfundet netop en ulige fordeling af produktionsmidler. Samfundet bestod af de udbyttende kapitalister, som sad på fabrikker og butikker - kort sagt produktionsmidlerne - og så det arbejdende proletariat, der levede af at sælge sin arbejdskraft og betjene disse produktionsmidler. Magten fordeltes i vid udstrækning på baggrund af den ulige adgang til produktionsmidler, og den marxistiske tese gik selvfølgelig ud på, at proletariatet selv måtte eje sine produktionsmidler for at kunne blive frit. I Sovjetunionen blev denne tanke officielt ført ud i livet, selv om det nok er en tvivlsom påstand, at arbejderne i nogen væsentlig forstand faktisk ejede produktionsmidlerne. Staten måtte i hvert fald administrere produktionsmidlerne, indtil udviklingen var nået så langt, at det egentlige selvstyre kunne sættes i værk.

At reproducere reproduktionen

Som filosoffen Slavoj Zizek et sted har påpeget, var der noget fantasmatisk over denne tankegang i det daværende USSR, af den grund nemlig, at det eneste system, der virkelig formår at skabe den ekstreme vækst som kommunisterne drømte om, var kapitalismen selv. Den simple og velkendte forklaring herpå er, at den kommunistiske stat mangler det frie initiativ, samt den katalysator for produktion af værdi, der udgøres af samspillet mellem udbud og efterspørgsel.

Men hvordan stiller RepRap'en sig i forhold til dette klassiske ideologiske skisma? På den ene side bryder RepRap'en med kommunismens planøkonomiske model. Produktionsmidlet er ikke statens, for så vidt som enhver netop selv kan håndtere, reproducere og distribuere sine RepRap'er som han lyster. På den anden side er RepRap'en dog heller ikke forligelig med den kapitalistiske markedsøkonomi, for her baserer værdien sig - groft sagt i hvert fald - på forholdet mellem udbud og efterspørgsel. RepRappens fordel er netop, at har du først én, har du potentielt en uendelig mængde af RepRap'er. RepRap'en kan netop ikke sælges som en varemæssig enhed, og afsætter derfor markedsøkonomiens udbud-efterspørgsels-logik som værdisættende faktor. Det er i den forstand ikke til at sige, hvad en RepRap er værd. Så mens varerne i markedsøkonomien kan ændre bytteværdi ret uafhængigt af deres materielle grundlag (når for eksempel nationalbankens direktør vælger at udskrive nye lån til bankerne, så købekraften ændrer sig, priserne følger efter osv.), så har vi her en vare, der ikke har nogen bytteværdi, men til gengæld kan vokse materielt, en vare der går 'under' økonomiens radar.

CVA er et sted for tænkning, som har eksisteret siden august 2006.
CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen »hvis du vil vide det modsatte«, ofte med inspiration fra psykoanalysen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

det lyder lidt tvivlsomt, men måske er de noget for økologer's, såsom bla.a thor nørretranders
betragninger, beskrevne i artiklen: brug bedre ?

ofte meget enslydende sætninger og tale såsom:

perpetum mobile,
det går næsten af sig selv,
evindelighedsmaskiner,
evighedsmaskiner,

bør nok fortolkes, forstås
som temmelig forskellige udsagn,
afhængigt af om de kommer
fra maoister, eller fra ( såkaldte ) mekanister.

det lyder som noget af en vild and, det med reprap,
som center for vild syntese / analyse, der beskriver,
og i hvilken bog har center for vild analyse, fundet reprap, og trinløs georgisme omtalt ?
vel næppe nogen fra walt disney

det kunne vise sig at være mere end tor's ( altså nørretranders ) og ligesindedes tekno"fiks"; det kunne vise sig at være mere end: dråbner,
eller mindre ?

Verdnen, materien og evt. fremstillingsomkostninger, og:

Forestillinger,
forandringer
gensammenstillinger, rekombinationer
genfremstillinger, reproduktioner
drejninger, rotationer
genvendinger, revolutioner

al ting genvender sig, og al ting genvendes;
al ting forandrer sig, og al ting forandres;
al ting genfremstiller sig, og al ting genfremstilles;
al ting drejer sig, og al ting drejes;
al ting gensammenstiller sig, og al ting gensammenstilles;
al ting forestiller sig, og al ting forestilles,

forstillinger og modsætninger

Niklas Monrad

Artiklen har fat i et emne (3D printing) som stadig er på babystadiet i sin udvikling - hvis ikke på embryo stadiet.

Det er synd, at muligheden for at fokusere på dette emne tabes fuldstændig på gulvet i et så intetsigende indslag som her.

3D printing er intet andet end en revolutionerende teknologi, som kommer til at forandre samfundet på radikal vis. Konsekvenserne i er øjeblikket uoverskuelige, men de bliver utvivlsomt mindst ligeså store som industrialiseringen af verden.

Teknologien, som er kraftigt resourcebesparende, kommer til at forykke økonomiske magtbalancer, og kan i yderste konsekvens komme til at forandre dybt forankrede strukturer - produktionsstrukturerne er de mindst overraskende og mest iøjenfaldende.

I sidste instans (ingen tidslinie her) er disse RepRaps måske det første skridt henimod det som kaldes "Technological singularity"

http://en.wikipedia.org/wiki/Technological_singularity

fordi der jo sandsynligvis næppe vil være noget borgerskab, i fremtiden,
så bliver det jo så arbejderne der bestemmer om det projekt evt virkeliggøres.

Niklas Monrad

@ Kim,

Der er altså noget desperat opmærksomhedskrævende over den måde du konstant præsenterer os for dine ligegyldighede indslag

Niklas Monrad

Det gør man ved at stjæle hjernen i produktet, nemlig den sofware, som driver det.

Det bliver en af fremtidens største udfordringer inden for 3D printing; at sikre sin ophavsret til softwaren.

Thomas Christensen

Niklas: Den største udfordring for 3D print er at sikre, at immaterielle rettigheder ikke spolerer denne tekniske revolution.

Niklas Monrad

Hvis du a priori kan forvente at dine ideer og arbejdsindsats bliver stjålet løber du hurtig tør for virkelyst.

Steffen Gliese

Tværtimod, Niklas Monrad, sålænge andre sørger for, at der er opfyldelse af andre behov, vil enhver udvikler være lykkelig for at kunne hengive sig til skabelsesprocessen.

Anders Krog

Alt andet i verden kan jo også produceres igen og igen. Livet er organiske Reprap'er. Alt det kræver er ressourcer. Vi skal have vores energi og kulstof på en måde, reprap'en på en anden.

Nu falder CVA-analysen lidt til jorden...

Anders Krog

Niklas Monrad: Der blev vist efter sigende opfundet et par redskaber og teknikker før copyright blev opfundet.

Toke Andersen

Det er bestemt en fascinerende teknologi. Rigtigt sjovt og reelt selvforsynende bliver det dog først når vi kan gøre det samme med atomer og molekyler - altså bygge et hvilket som helst objekt fra grunden.

Det ligger nok nogle år ude i fremtiden, men denne teknologi er det første spæde skridt på vejen.

@toke andersen

spørgsmålet er om talen om molekyler, atomer,
atomet, mere kun er nogle rene beskrivelser,
end gode, opfattelser af hvad der ( bla.a. ) virkeligt er;

@niklas monrad

det er påfaldende: at tale for at en teknologi,
der hævdes at være en tilstrækkelig måde til at afskaffe enhver begrundelse for kapitalisme
og liberalisme,
og i samme åndedrag, også mht. den teknologi,
hævde at de er nødvendige.

Det lige som med orgonfortalere, hvis orgon lever
op til det de hævder, hvorfor har de så behov for modydelser for at levere orgon til andre?

Niklas Monrad

@ Kim,

At noget "hævdes at være" betyder ikke nødvendigvis at det er.

Men dertil må man også lægge, at ingen har påstået, at der ligger en naturgiven nødvendighed i en fortsættelse af den kapitalisme og liberalisme vi kender i dag til evig tid (læg yderligere dertil det åbenbare at intet varer evigt og at begge har undergået forandringer under indflydelse af bla a den teknologiske udvikling).

Som fortaler for både demokrati, kapitalisme og liberalisme placerer man sig uværligt over for de afprøvede alternativer, som har vist sig håbløse. Det er på den baggrund man indtager sin holdning.

Fremtiden er spændende og åbner for nye (endnu uanede) muligheder også inden for den socioøkonomiske sfære. At bruge en ukendt fremtid til at drømme fortidige tanker anser jeg for at være en fejltagelse.

Niklas Monrad

Det kommer igen an på, hvordan man vælger at definere demokrati, som der jo findes variationer af. Vil man direkte demokrati eller parlamentarisk, repræsentativt demokrati for eksempel, (selv inden for den repræsentative type findes der jo adskillige variationer)?

I de omfange et demokrati, folkestyre evt. er nødt til at tage hensyn til liberalisme eller capitalisme, er der jo så tale om et temmelig grænset demokrati,

og det ville være pinligt for menneskene i de såkaldt demokratiske lande, hvis der er tale om at de måder som de lande p.t. er, bla.a. med noget capitalisme, liberalisme, virkeligt er det de vil.

Toke Andersen

@Kim

Jeg er ikke sikker på jeg forstår dig.

Antyder du at atomer og molekyler er en slags sproglig størrelser der ikke rigtigt eksistere i virkeligheden?

ja, ren spekulative værdiudladet forsøgen at nægte, at ude i virkligheden hænger "tingene" sammen, er et væsentligt sidespor.