Læsetid: 7 min.

Jeg danser, altså kommunikerer jeg

Med tv-programmer som Vild med Dans, Fangerne på Fortet og 4-stjerners middag har politikerne fået udvidet deres arbejdsfelt. Det er ikke længere nok at kunne sine regneark for at gøre sig i offentligheden. Budskabet skal kommunikeres af et menneske, ikke af et jakkesæt
Mavefornemmelse. Til sidst mærkede jeg efter i maven, og den fortalte, at jeg skulle sige ja, fordi jeg godt kan lide at danse, siger Venstres politiske ordfører, Kristian Jensen, om sine overvejelser, inden han sagde ja til at medvirke i 'Vild med Dans'.

Mavefornemmelse. Til sidst mærkede jeg efter i maven, og den fortalte, at jeg skulle sige ja, fordi jeg godt kan lide at danse, siger Venstres politiske ordfører, Kristian Jensen, om sine overvejelser, inden han sagde ja til at medvirke i 'Vild med Dans'.

TV 2

25. september 2010

262 artikler. Så mange artikler finder søgemaskinen Infomedia, hvis man søger på de fem følgende ord, Kristian, Jensen, Vild, Med, Dans, i samme artikel imellem perioden 02. juni 2010-16. september 2010. Det er mange artikler og meget eksponering. Og det var bare op til dagen, før Vild Med Dans første gang viste sig på danskernes tv-skærme. Foretager man søgningen igen, men udvider den til dags dato (23. september, kl. 11.19), får man 362 artikler. Jo, Venstres næstformand bliver virkelig eksponeret i disse dage. Om dårlig omtale virkelig er bedre end ingen omtale, kan Kristian Jensen kun håbe på efter sin, med egne ord, »elendige« førsteoptræden i danseprogrammet.

Kristian Jensen er ikke den første politiker, der deltager i et tv-transmitteret underholdningsshow. Vild Med Dans, Fangerne På Fortet, 4-stjerners Middag, Showtime er bare nogle af de programmer, hvor vi har lært politikerne at kende, politikerne på et menneskeligt plan.

Denne tendens kalder Henrik Jensen, lektor ved Kultur og Identitet på Roskilde Universitetscenter (RUC), for »en tivolisering af politik«:

»Det er ikke foreneligt med den ansvarlighed, der egentlig bør være omkring folk, der skal tage vitale beslutninger for økonomien og velfærdsstaten. Det handler jo også om at sikre hele det politiske felt og dets troværdighed.«

Henrik Jensen kalder det for »en uklog beslutning«, der kan belaste hans troværdighed, når Kristian Jensen deltager i Vild Med Dans.

Hyggeligt, men rent pjat

Kristian Jensen klarede den første omgang dans meget dårligt: Han fik den laveste score nogensinde, syv point ud af 40 mulige. Han erkendte selv efter første omgang, at hans performance var elendig, men han lover også, at det bliver bedre i de næste show.

Henrik Jensen mener slet ikke, at politikere hører hjemme i den slags shows: »At være politiker, må ikke bare handle om at blive kendt, mele sin egen kage og sørge for sin politiske karriere. Det kan godt være, det er meget hyggeligt at se politikere danse rundt, men i det lange løb, tror jeg, det medvirker eller giver en fornemmelse af, at det er noget pjat, der foregår.«

Forskeren Sigge Winther Hansen ser en generel tendens til »afpolitisering i samfundet«, når flere og flere politikere benytter den genkendelighed, som produktionsselskaberne stiller til rådighed for dem:

»Måske er politik bare ikke så spændende mere. Måske man er nødt til at peppe det hele lidt op, fylde nogle flere glade dansetrin på eller noget mere reality indover for overhovedet at skabe den her begejstring for politik.«

Partierne kan ikke som tidligere samle vælgere i forsamlingshuse og diskutere økonomiske planer for samfundet. Og troværdighed i befolkningen opnås ikke kun foran et rullende kamera i gestikulerende armbevægelser med brillerne i den ene hånd og papirer med tal og paragraffer i den anden. Derfor giver underholdningsprogrammerne en ny mulighed for at manifestere sig, både som politiker, men også som en interessant, genkendelig ej, hvor ville jeg ønske, vi var venner-politiker:

»De fleste vælgere har det sådan, at de godt kan se det satanisk vigtige et i regneark fra Finansministeriet. Men det er nu engang nemmere at tage stilling til en politiker, hvis man kan koble det op på noget lidt nemmere, noget lidt mere letfordøjeligt,« siger Sigge Winther Hansen.

Demokratisk opbyggende

Men hvis flere vælgere engagerer sig mere i politik, efter letfordøjeligt at have forholdt sig til, hvordan Kristian Jensen dansede i fredags, hvor brav Pia Kjærsgaard var i Fangerne på Fortet, og hvor en lækker mad Villy Søvndal serverede i 4-stjerners Middag er det så i virkeligheden ikke en sejr for demokratiet? At vi får inkluderet hele befolkningen, fra alle lag demokratiet i sin enkelhed.

Gitte Sommer Harrits, cand.scient.pol. og lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, har arbejdet med netop opfattelsen af politikere, men indtil videre er der ingen studier, der viser, at en deltagelse i Vild Med Dans kan flytte stemmer eller det modsatte.

»Men man kan slet ikke diskutere seriøs politik på andet end en rationel og teknisk måde,« fortæller hun.

En række interviews udført af Gitte Sommer Harrits viste, at der i dette spørgsmål findes to fløje. På den ene fløj findes dem, der kun tænker på politik i en seriøs og rationel sammenhæng. De kommer oftest fra samfundets øverste lag. På den anden fløj findes de, der ikke har noget problem med politikeres deltagelse. Folk, der har det ligesom Dansk Folkepartis Søren Espersen, der til Politiken sagde: »Jeg vil som vælger kende mine politikere på godt og ondt. Jeg vil vide, hvordan de behandler deres kone og børn derhjemme, om de er gentlemen eller mandschauvinister, om de er til hash eller øl, om de kører for hurtigt, om de sparker til deres hund. Om de spiller guitar eller går til folkedans. Jeg vil vide det hele for det er hele mennesker, jeg interesserer mig for og stemmer på ikke politikere.«

Søren Espersen mener, at politikerne selv skal bestemme, hvad der er bedst for dem: »Jeg tror, danskerne generelt er for kloge til at lade sig narre. I dag er hver af de 179 politikere sit eget firma, og hvis en politiker ønsker at stå på havnen og blæse sæbebobler, så må det være vedkommendes egen sag,« siger Søren Espersen til Information.

Eksponering

Men man behøver ikke miste troværdighed ved en deltagelse i underholdningsprogrammer i bedste sendetid. Fire daværende studerende fra RUC lavede i 2006 en masteropgave i professionel kommunikation, hvor de benyttede netop Venstrepolitikeren Jens Rohde som case. Han havde netop vundet DR-programmet Showtime. Rapporten, Politikere på de skrå brædder et kommunikativt skråplan, som var skrevet af Isabel Graham, Anni Kristensen, Mads Rudbøl og Mathilde Rude, havde som tese, at Jens Rohde ville miste troværdighed befolkningen efter sin deltagelse, og sejr, i Showtime.

Men de fire når en helt anden konklusion: »Jens Rohdes deltagelse i Showtime er politisk kommunikation. Han er politiker, og der er et politisk formål med kommunikationen: at fremstå som et helt menneske og ikke bare som politiker. Det er lykkedes for ham,« hedder første afsnit i konklusionen, der også fortæller, at folk bevidst blandede politik og underholdning sammen til showbizz.

Ifølge Jens Rohde findes der ikke noget bedre udstillingsvindue, forudsat man bevarer sin autenticitet, understreger han:

»Det, der ikke bliver kommunikeret, eksisterer jo ikke i den politiske verden. Og hvis du som politiker ikke er kommunikeret, så eksisterer du heller ikke, og så bliver du heller ikke valgt,« fortæller han fra Bruxelles.

Trods af sin daværende positionl som politisk ordfører for Venstre, skete der alligevel et »kvantespring« for hans popularitet, siger Jens Rohde om tiden efter sejren:

»Det kan godt være, at vi, der beskæftiger os med samfundsforhold, tror, at folk ved, hvem man er, men det gør de ikke nødvendigvis i de bredere lag, for de har ikke noget forhold til dig. Det er bare nemmere at komme af med sine dumme flyers ude på gaden, hvis du er kendt,« siger EU-parlamentarikeren.

Lektor Henrik Jensen mener dog ikke, Jens Rohde helt kan sige sig fri for at have mistet en smule troværdighed, og peger på politikerens post dengang og på den post, han besidder i dag.

Alle programmer virker

Vi er nået en tid, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen deltager i talkshows med Sidney Lee. To personer, der for den rationelle læser formentlig ikke har så meget med hinanden at gøre. Men det samfund befinder vi os i; politikerne er ikke længere personer i et trist filtgråt jakkesæt, for hvem livet blot handler om at køre danskerne i stilling til endnu et opsving og en forbrugsfest. De kan meget mere end det og viser det gerne frem i talentshows med almindelige og medieskabte kendisser. Alt efter øjnene, der beskuer, er politikerne enten trådt ned på et forfærdeligt folkelig niveau, hvor de ikke hører til, eller også er de trådt ud af en stor tung skygge og viser sig at være spændende karakterer.

Om Venstres gruppeordfører, Kristian Jensen, er en spændende karakter, må se-eren selv afgøre. Kristian Jensen overvejede i lang tid, om han skulle takke ja, fortæller han:

»Til sidst mærkede jeg efter i maven, og den fortalte, at jeg skulle sige ja, fordi jeg godt kan lide at danse.«

Men hvis du så godt kan lide at danse, hvorfor danser du så ikke bare på en danseskole i stedet for foran alle os andre. Hvorfor skal du have den eksponering?

»Hvis en danseskole tilbød mig tre timers gratis dansetræning hver dag, ville jeg også takke ja,« svarede Kristian Jensen. Måske deltager han, fordi han ikke har økonomien til en danselærer, men det kan ikke passe; Kristian Jensen har i modsætning til de andre deltagere takket nej til betaling for sin deltagelse i Vild Med Dans.

Hvorvidt Villy Søvndal fik penge eller bare dækket udgifterne til mad og vin, da han i foråret inviterede journalist Anette Kokholm, skuespiller Jan Linnebjerg og, jaah storbarmede Jackie Navarro til middag, hvor de nød Søvndals langtidsstegte lammekølle og ovnbagte rodfrugter, vides heller ikke. Villy Søvndal har nemlig ikke svaret på Informations henvendelser i denne sag, men han kom i medierne. Kanal 5 viste ham i fire programmer, og ganske eksklusivt åbnede han sit hjem for en journalist og fotograf fra Familie Journalen. Bladet har i øvrigt Anette Kokholm som chefredaktør.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Endnu en gang reklamerer 'Vild med dans' for en venster-politiker. Første gang var det konen, men alligevel.

Og ingen af dem kan danse!

Det er sådan set ikke så meget, det at politikerne mænger sig med folket og viser deres 'menneskelige sider' frem - heller ikke, at det sker i populære TV-programmer. Alt det er sympatisk nok.

Det er niveauet og kvaliteten af de populære TV-programmer, der er problemet. De er så rystende underlødige efterhånden, at ingen kan deltage i dem og stadig have sin fulde værdighed i behold - hverken almindelige mennesker eller politikere.

De første kan nok leve med dette tab, men for politikerne er tabet af troværdighed ganske uheldigt.

/O

Er problemet ikke et andet? TV2's Vild med Dans eksponerer talentløsheden, f.eks. det at Kristian Jensen ikke kan danse. Det at godt kunne lide at danse er altså ikke det samme som at kunne danse godt.

Talentløsheden breder sig...og man bliver kendt for at være kendt....som 19-årige Amalie f.eks....

Og har Anette Kokholm ikke også været redaktør på Kanal 4? søsterkanalen til kanal 5?

Søren Kristensen

Når man påregner hvordan det gik i første runde, synes jeg det var fint Kristian Jensen (til højre) formåede at gøre comeback, selv om det tydeligvis ikke var svært at slå Kurt Thybo. Til gængæld undrede det mig at Dicte skulle danse om. Det skal blive spændende at se om programmet når at løsne så meget op for Kristians Jensens stivhed, at han folder sig ud med ligeså stor selvsikkerhed som han gør som politiker.

Nu har Danse-Jensen så mærket efter i maven igen - og han er sikker på, at der ikke er noget at komme efter i sagen om de slettede e-mails om overbetaling til privatsygehusene: .. and one, and two, and...

Gorm Ridder-Jensen

Casper Ulsøe - Bent Jensen, som du interviewer i din artikkel, siger omrking detagelsen i "underholdningsprogrammer":
»Det er ikke foreneligt med den ansvarlighed, der egentlig bør være omkring folk, der skal tage vitale beslutninger for økonomien og velfærdsstaten. Det handler jo også om at sikre hele det politiske felt og dets troværdighed.«
Ville det ikke være interessant at belyse, måske endda bidsk-ironisk spørge, på baggrund af nævnte citat, hvordan Bent Jensen ser på Pia Kjærdsgaards detagelse i programmet Fangerne på Fortet ? Bent Jensen må jo siges at være ganske stor tilhænger, tilmed fortaler, for nævnte partiformand. Slipper Bent Jensen ikke lidt for let rundt om sit politiske tilhørsforhold og netop disses forhold til nævnte programmer? Er han, på baggrund af dette, troværdig at bruge i sammenhængen - han ville sandsynligvis ikke tale med tilsvarende kritisk røst omkring deltagelsen i et program, havde deltagerens poitik været en andens? Og er dette ikke en tendens for flere af Informations journalister - at de tager for let på opgaven, og ikke kommer hele vejen rundt omkring deres historie? Måske..

Kom til at tænke på Berlusconi, der i flere år har brugt tv til at nå masserne.

Ved at tale til maven og ikke hjernen når han en stor gruppe vælgere, der er forbrugere, tv-seere og ikke-læsere.

Kom til at tænke på Berlusconi, der i flere år har brugt tv til at nå masserne.

Ved at tale til maven og ikke hjernen når han en stor gruppe vælgere, der er forbrugere, tv-seere og ikke-læsere.

Kom til at tænke på Berlusconi, der i flere år har brugt tv til at nå masserne.

Ved at tale til maven og ikke hjernen når han en stor gruppe vælgere, der er forbrugere, tv-seere og ikke-læsere.

Om at "tale med maven":
Danse-Jensen taler ikke til maven, han taler med maven, siger han: "..mærkede jeg efter i maven, og den fortalte, at jeg skulle sige ja.."
Salig - eller død ihvertfald - præsident Reagans førstedame var også kendt for at have dialog med mystiske medier.
Anyway: Danse-Jensen er så en af de ministre der ikke arbejder for os døgnet rundt. Måske er han - ligesom de fortæller om Løkke - en af de ministre der mest arbejder for sig selv og sin egen lykke.