Læsetid 9 min.

Den hippe borgerlige arbejderhelt

I morgen går svenskerne til valg. Den borgerlige alliance med Moderaterna og statsminister Fredrik Reinfeldt i spidsen står til at vinde over Mona Sahlin og hendes socialdemokrater med en ganske enkel og velkendt model: Nemlig ved at blive bedre socialdemokrater end Socialdemokraterna selv
Bakåt eller framåt? Vi har politikken for arbejde. De har politikken for, hvordan overførselsindkomsterne skal administreres. Vi er det eneste arbejderparti, sagde Fredrik Reinfeldt, da han besøgte Skåne

Bakåt eller framåt? Vi har politikken for arbejde. De har politikken for, hvordan overførselsindkomsterne skal administreres. Vi er det eneste arbejderparti, sagde Fredrik Reinfeldt, da han besøgte Skåne

Sigrid Nygaard
18. september 2010

Alle dem, min mormor kender, stemmer på Nya Moderaterna. »Jeg kan i hvert fald ikke tro andet,« siger hun. »Fredrik Reinfeldt er så 'trevlig', så sympatisk, så troværdig. Mona Sahlin og Socialdemokraterna og ham der den uhyggelige Lars Ohly fra Vänsterpartiet. Nej, usch,« siger hun og fnyser. De andre - vennerne, mine onkler og tanter, kusiner og fætre - er ikke engang kernevælgere. Ikke som hun selv, der allerede stemte på Nya Moderaterna, dengang det hed Moderata Samlingspartiet og mest blev bakket op af damer i pels og mænd i jakkesæt.

Min mormor voksede op i en etværelses lejlighed på Södermalm i Stockholm, og da hun mødte min morfar, arbejdede hun som sekretær. Han uddannede sig til ingeniør, samtidig med at han arbejdede på Roslagsbanan i Stockholm. Han endte med at blive leder i Försvarets Forskningsanstalt, som under Den Kolde Krig arbejdede på et svensk atomvåbenprogram.

Sammen skabte de sig et liv med hus og sommerhus og torp, konstant i gang med at renovere, konstant i gang med at optimere.

De levede den svenske drøm i det svenske folkhem, bygget op af socialdemokrater og fagbevægelsen - selv om de ikke stemte på dem. Sammen havde de så stærk en tro på det svenske Wirtschaftswunder, at de aldrig kunne se sig selv køre andet end Volvo, der var ingen renere energikilde end de svenske a-kraftværker, og de plejede at sige, at »hvis det går dårligt for Ericsson, så går det dårligt for Sverige«, hvorefter de placerede pengene i den svenske mobiltelefongigant. Men det gik dårligt for Ericsson, det gik dårligt for Sverige, og i lang tid gik det også dårligt for Moderaterna. I løbet af 80 år er en borgerlig regering aldrig blevet genvalgt efter en regeringsperiode - de få, enkelte og sporadiske perioder, der var præget af økonomisk krise, en frit faldende svensk krone og en rente, der steg og steg. Under de to seneste borgerlige regeringer - i 76-82 og igen i 91-94 - var der økonomisk krise og nedtur i Sverige. Begge gange var der et billede af, at 'borgarna' ikke kan tage vare på svensk økonomi. For i Sverige sad Socialdemokraterna tungere på magten end i noget andet land. Sådan er det ikke længere.

Sveriges eneste arbejderparti

I de seneste mange meningsmålinger har Den Borgerliga Alliansen - Nya Moderaterna, Folkpartiet, Centerpartiet og Kristdemokraterna, som tilsammen udgør den svenske regering - haft et solidt overtag over den rød-grønne blok - Socialdemokraterna, Vänsterpartiet og Miljöpartiet. En uge før valget førte Alliansen med 10 procent og med kun 28,7 procent af stemmerne forudså kommentatorerne et katastrofevalg Socialdemokraterna til på søndag. I en anden undersøgelse blev 1.000 personer spurgt om, hvem de mente var bedst til at »give håb om en bedre fremtid i Sverige«, om, »hvem der var bedst til at lede regeringens arbejde i Riksdagen«, eller »hvem der var bedst til at lede Sverige i tilfælde af en alvorlig krise«. I alle fem spørgsmål vandt statsminister Fredrik Reinfeldt over Socialdemokraternas partileder med 40 til 50 procentpoint. Tilliden til Sahlin er styrtdykket. Tilliden til Reinfeldt har aldrig været større. Endda blandt socialdemokrater har man vendt Mona Sahlin ryggen, lød analysen i Dagens Nyheter.

»Regeringen har sådan et overtag med denne mand i hestehale, « siger historiker, kommentator og forfatter Henrik Berggren, der netop har udgivet en biografi om Olof Palme.

Det er en af forklaringerne til, at en borgerlig regering ser ud til at blive genvalgt: Det er manden i hestehale, finansminister Anders Borg, rigshusholderen, der tager hånd om finanserne, giver tryghed og guider svenskerne sikkert gennem den økonomiske krise.

»Socialdemokraterna har ikke noget troværdigt alternativ, de har ingen stærk finansministerkandidat,« siger Henrik Berggren.

Piratkopiering

Men det er ikke den eneste forklaring. Heller ikke, at Mona Sahlin er en upopulær leder, eller at det stadig forfølger hende, at hun som minister i 90'erne kom til at betale private udgifter med ministeriets visakort.

Den vigtigste forklaring på de dårlige meningsmålinger skal findes i, at Moderaterna har overtaget Socialdemokraternas politik, så de nu nærmest virker mere troværdige på de socialdemokratiske mærkesager end Socialdemokraterna selv.

»De store sejre vinder man ikke, når man slår sine modstandere. De store sejre vinder man, når man får modstanderen til at acceptere sine ideer. Det er det, der er sket. Det svenske socialdemokrati har sejret sig ihjel,« siger Bo Rothstein, der er professor i statskundskab ved Göteborgs Universitet og har skrevet flere bøger om, hvorfor Socialdemokraterna historisk set har stået så stærkt i Sverige.

»Under den tidligere partileder Bo Lundgren fik Moderaterna et katastrofevalg med under 15 procent af stemmerne, netop fordi man slog hårdt ned på de generelle velfærdsgoder. Man foreslog dramatiske skattelettelser. Man forstod ikke, at i et samfund, som bygger på generel velfærd, er det - at slå ned på disse velfærdsgoder - at slå ned på de egne vælgeres interesser,« siger Rothstein og nævner et eksempel. Hvis man gør op med et offentligt daginstitutionstilbud, går man samtidig efter mange veluddannede kvinders karrieremuligheder.

»Det er den svenske velfærdspolitiks dynamik. Det forstod Carl Bild ikke, det forstod Gösta Boman ikke, men det forstår Fredrik Reinfeldt.«

Piratkopiering kalder den svenske forfatter Carl-Johan Vallgren det. Han er kendt for sine bidske samfundsskildringer af Sverige.

»Først hed det Moderata Samlingspartiet, så Nya Arbetarpartiet og nu det Enda Arbeterapartiet. Der er trængsel på midten, og som jeg oplever det, er der ikke særligt stor forskel mellem en borgerlig og en socialdemokratisk regering. Måske handler det om nogle få procent op eller ned i skat, det er det. Alle er enige om, at der skal være en stor, almen velfærdssektor,« siger han.

Det er da også ironisk, mener Henrik Berggren, at statsminister Fredrik Reinfeldt - lederen af det tidligere skattelettelsesparti - i et interview forleden lovede, at skatterne ikke ville blive sænket yderligere.

»Normalt plejer partier at vinde tillid ved at sige, at man ikke vil hæve skatterne, men Reinfeldt vinder tillid på, at han ikke vil sænke dem. Det er komisk.«

Ved I hvem jeg er?

10 dage før valget stopper valgbussen i universitetsbyen Lund. »Bakåt eller framåt?« står der på siden af den, og selvfølgelig er det Alliansen, der skal fremad. I dag er det Alliancens partiledere, der skal debattere med de studerende.

Uden for bygningen står et par studerende fra SSU, Sveriges Socialdemokratiska Ungdomsförbund. »Vi har fået nok,« står der på et banner. »Hvor er boligerne, Reinfeldt,« står der på et andet. Men folk er kommet for at se statsministeren. Inde i den store sal er der ingen ledige pladser.

Efter noget tid skynder statsminister Fredrik Reinfeldt sig pludselig ind, tæt fulgt af Göran Hägglund fra Kristdemokraterna, Jan Björklund fra Folkpartiet og Maud Olofsson fra Centerpartiet. De smiler, ryggene er ranke, og de studerende klapper begejstret. Over hovederne på dem er navnene på alle universitetets store mænd og kvinder sirligt lagt ind i balkonens træmosaik. På Maud Olofssons lilla cardigan sidder der en badge. »I Love Rut« står der. Det er skattefradraget for børnepasning og andre tjenester i hjemmet. RUT, Olofssons alibi i forhold til feminismen. Godt nok har kun få svenskere benyttet sig af fradraget, siden det blev indført, men symbolværdien er stadig intakt.

»Muligvis har I opfattet, hvad vi hedder,« siger Fredrik Reinfeldt. Publikum griner, han smiler sit tilbageholdende smil. Statsministeren har ikke brug for at blive introduceret. Spørgetimen er begyndt.

Moderaternas forvandling

Moderaterna var i 1970'erne inspireret af den nyliberalistiske bølge, som kom fra USA og England. Pengene skulle til tilbage til borgernes lommer, og man plæderede for en flad, lav skat. I 1985 efterlyste man et 'systemskifte', og så sent som i 1990'erne gik partiet ind for, at sundhedsvæsnet skulle privatiseres.

»Det var enormt dramatisk skift, da Reinfeldt kom til. Pludselig var Moderaterna ikke længere en trussel mod velfærdspolikken,« siger Bo Rothstein om 2004, da Reinfeldt sammen med nuværende finansminister Anders Borg overtog ledelsen i Moderata Samlingspartiet og satte det lille lyseblå Nya foran partinavnet. Nu skulle det pludselig ikke længere kun være for ældre velhavere - det skulle være partiet for unge iværksættere, for middelklassen, for arbejderne, ja, for hele Sverige. I spidsen stod den høje, lavmælte Reinfeldt, der spillede basketball i fritiden og boede i det helt almindelige - og velhavende - Stockholmske Täby med sin helt almindelige kone og deres tre helt almindelige børn. Nya Moderaterna blev partiet for de hippe.

I dag spreder unge mennesker fra det fashionable klubmiljø omkring stockholmske Stureplan Moderaternas budskab under sloganet Let Love Rule. Katrin Zytomierska, Anna Hibbs, Marcus Olausson, alle skriver de om partiet på deres populære blogs, de lægger valgvideoer på nettet og arrangerer valgarrangementer. »Det er så rigtigt,« skriver Michaela Forni på sin Stureplansblog om en af video med afsenderen »Nya Moderaterna - Sveriges enda arbetarparti«, hvor mænd og kvinder udveksler flirtende blikke til blid musik, og som slutter med pointen:

»Kærlighed på jobbet - bare en af mange grunde til, at flere skal have et arbejde.« For arbejde giver selvtillid, det giver mening med tilværelsen - og måske en kæreste.

»Pludselig var partilederen for partiet, der for kort siden ville have flad skat på 25 procent, tilfreds med verdens næsthøjeste skattetryk,« siger forfatter Carl-Johan Vallgren. Moderaterna er blevet et klassisk centrumhøjreparti, det er bare sket lidt senere end i resten af Europa.

For svenskerne vil have to ting, økonomisk vækst og lighed. »Og begge dele har Moderaterna vist, at de kan levere,« mener Henrik Berggren:

»Svenskerne stræber ikke efter at være originale eller anderledes end naboerne, men de vil alligevel gerne være selvstændige,« >siger Berggren.

Traditionelt har svenskerne villet væk fra afhængigheden fra familien og fra arbejdsgiveren. Staten blev opfattet som en pålidelig allieret, fordi den sikrede uafhængighed fra de traditionelle fællesskaber.

»Man har haft et meget modernistisk syn på mennesket. Men individualismen og bevægelsen mod markedsøkonomien har samtidig krævet en stærk stat, som garanterer beskyttelse på et frit marked,« siger Henrik Berggren.

Socialdemokraternas brøler

Det er det tankegods, Socialdemokraterna har bygget sin politik på. Og det er det tankegods, Moderaterna nu har overtaget. Tryghed og vækst. Et konstant voksende BNP, en stadigt større økonomisk kage og en utopi om et ligestillet samfund.

Det var ellers ikke, fordi det gik godt for Moderaterna i 2008 - to år efter at partiet overtog magten. Man havde netop forkortet dagpengeperioden, man havde gjort det markant dyrere at være medlem af en a-kasse, og man havde ryddet op i de langtidssygemeldinger, som partiet mente, der var for mange af. Vælgerne var rasende.

På det tidspunkt var Socialdemokraterna helt oppe på 45 procent af stemmerne i meningsmålingerne. Men så lavede Mona Sahlin en fatal fejl.

»Den 8. oktober annoncerede hun, at hun ville danne en alliance med Miljöpartiet. To dage senere blev hun tvunget af sit bagland og dele af fagbevægelsen til at bakke væk fra beslutningen, fordi man ville have, at hun også skulle alliere sig med Vänsterpartiet. Hun fremstod som om hun ikke kunne lede sit eget parti. Mona Sahlin mistede seks procentpoint på en måned alene,« siger Henrik Brors, forfatter og politisk journalist på Dagens Nyheter.

Så Mona Sahlin allierede sig med både V og MP.

Men blandt Socialdemokraternas kernevælgere i Nordsverige og blandt dem, der er glade for atomkraft, er der skepsis over for Miljöpartiet, mens Vänsterpartiet af mange bliver dømt ude på grund af sin kommunistiske fortid. Og da den rød-grønne blok stadig i foråret kom med sit finansudspil, viste det sig, at de stod bag 90 procent af de 100 milliarder i skattelettelser, som den borgerlige regering havde gennemført og som de rød-grønne tidligere havde sagt nej til.

»I stedet kom de med nogle små forslag til at sænke formueskatten, og derfor fremstod de ikke som et stærkt og positivt alternativ for vælgerne. I løbet af en halv måned mistede de føringen i meningsmålingerne,« siger Henrik Brors.

Svenske nobelpriser

På Lunds Universitet er der færre kritiske spørgsmål end kække valgslogans fra de fire partiledere.

»Sverige skal ikke bare være et land, der deler nobelpriser ud, men også et land, der vinder nobelpriser.« »Det handler ikke kun om at få et arbejde, det handler om at skabe arbejde«. »Vi er varsomme med svensk økonomi. Vi lover ikke alt til alle.«

Og tilhørerne er gavmilde. »Jeg håber, det kommer til at gå godt på søndag,« siger en ung studerende. »Tak,« siger Reinfeldt. Han er populær her på universitetet. De synes, han er sjov. De synes han er ansvarlig. »Jeg kunne svare på spørgsmål i lang tid endnu, men også de ressourcer bliver jeg nødt til at forvalte på en god og ansvarsfuld måde,« siger statsministeren så til sidst, da han beder om allersidste spørgsmål og opfordrer til, at man ikke bare skal se på valgmanifester, men også på evnen til at forvalte, når de sætter deres kryds på søndag.

»Vi synes bare, du er så supercool,« siger en ung kvinde til Maud Olofsson, da spørgetimen er forbi og tilhørerne strømmer ud af salen. »Ja, den måde, du adresserer kvindesagen på,« siger hendes veninde. Reinfeldt står i et hjørne, Björklund i et andet. Udenfor deler SSU'erne stadig brochurer ud. »Der er givet skattelettelser til virksomheder og dem med de høje lønninger. Men hvad med de unge? Hver fjerde ung er arbejdsløs, klasseforskellene er øget de seneste fire år,« siger Jakob Green fra SSU, mens bussen gør sig klar til at tage videre mod næste stop på valgturneen. »Freeeedrik,« hviner en ung kvinde. Fredrik Reinfeldt stopper op - og blinker.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for olivier goulin

"»Kærlighed på jobbet - bare en af mange grunde til, at flere skal have et arbejde.« For arbejde giver selvtillid, det giver mening med tilværelsen - og måske en kæreste."

Nærmest en parodi på marketingspsykologi. Find ud af, hvad folk vil have - og kald det dét.

Sådan kan man sælge hvadsomhelst.

At det virker, siger i grunden mest om forbrugernes/vælgernes intelligens.

/O