Baggrund
Læsetid: 7 min.

Efter Jon

Danmark og landsholdet har brug for at forelske sig i hinanden igen. Alt for længe har holdet været præget af bunkermentalitet og en 'dem og os'-filosofi. Kvalifikationsturneringen til EM, der starter med kampen mod Island på tirsdag, giver holdet chancen for at starte på en frisk
Moderne Tider
4. september 2010
Rammer hårdest. Trods Jon Dahl Tomassons faldende formkurve er hans farvel det, der rammer landsholdet hårdest. For hans position er den, der bliver sværest at genbesætte. Her ses Tomasson i en infight med den japanske målmand under sommerens VM i Sydafrika.

Rammer hårdest. Trods Jon Dahl Tomassons faldende formkurve er hans farvel det, der rammer landsholdet hårdest. For hans position er den, der bliver sværest at genbesætte. Her ses Tomasson i en infight med den japanske målmand under sommerens VM i Sydafrika.

Roberto Schmidt

Det ligger i fodboldens almindelige cyklus, at når et hold har overstået en stor turnering, sker der en vis udskiftning. Ældre spillere takker af, og yngre kræfter sluses ind på mandskabet i en proces, der uvægerligt medfører turbulens og ustabilitet for et hold, der lige skal finde sin nye form.

Det danske landshold har været gennem adskillige af disse omstillinger gennem tiden. Hvad der gør opgaven ekstra udfordrende denne gang er, at generationsskiftet berører en stor del af den kæde, der har udgjort holdets angreb, nærmest lige siden Morten Olsen trådte til som landstræner - samt, at der ikke står nogen oplagte afløsere klar i kulissen.

Jon Dahl Tomasson, Jesper Grønkjær og Martin Jørgensen har trukket sig tilbage fra landsholdet, men hvem skal afløse dem? Det er det spørgsmål, Olsen skal finde svaret på - og tirsdagens opgør mod Island kan forhåbentlig hjælpe ham et stykke på vej.

Umiddelbart vurderet rammer afskeden med Jon holdet hårdest. Ganske vist havde den langlemmede angriber fra Køge mistet en del af sin farlighed og sprintstyrke til sidst, men det ændrer ikke ved, at han i langt de fleste af sine år af sin landsholdskarriere udførte et sublimt stykke arbejde i positionen som hængende angriber, og at vi ikke råder over nogen direkte afløser på hans niveau.

En meget ung mulighed

Nærmeste kandidat synes at være den blot 18-årige Christian Eriksen fra Ajax Amsterdam, men det virker dog tvivlsomt, om han allerede nu er klar til at gå ind og udfylde en nøglerolle i Olsens system. Han vil sandsynligvis få chancen mod Island, men han skal ikke dømmes for hårdt, hvis han ikke slår til med det samme. Eriksen har potentiale, men mangler den stabilitet og stamina, som kommer med alderen.

Af den grund kunne det være relevant at overveje et alternativ på pladsen, eventuelt i form af den 29-årige Mads Junker fra Roda. Junker røg i unåde i fodboldmiljøet for nogle år siden, da det kom frem, at han systematisk havde snydt sine daværende holdkammerater fra FC Nordsjælland for tusindvis af kroner i poker, men efter nogle succesfulde år i hollandsk fodbold har han tilsyneladende rehabiliteret sig selv. Sidste sæson scorede han 21 mål for Roda, hvilket er det højeste antal mål, en dansk spiller har scoret i en udenlandsk liga siden Henning Jensens tid, og denne præstation har motiveret Olsen til at bringe ham ind i landsholdstruppen, hvor han nu - efter flere år i glemsel og tvunget eksil - endelig har muligheden for at gøre sig gældende.

Olsens nøjsomhed

Det er imidlertid ikke kun på pladsen som hængende angriber, at der skal hentes nye kræfter ind. Også helt i front skal der findes en ny target man i stedet for Nicklas Bendtner, som Morten Olsen har afskrevet for resten af efterårssæsonen. At niveauet blandt de mulige afløsere er ganske lavt, illustreres af, at landstræneren har følt sig nødsaget til at indkalde den 30-årige Morten Skoubo - en spiller, der har fået de seneste sæsoner smadret af skader, men som for nylig scorede et par mål i en ligakamp for Roda. Og den slags er åbenbart tilstrækkeligt til at blive udtaget til landsholdet for tiden.

Nøjsomhed er tydeligvis en dyd for den danske landstræner, der dog ikke kan reservere hele sin opmærksomhed omkring udskiftningerne i offensiven. Også defensiven må give landstræneren anledning til overvejelser, eftersom hans to førstevalg - Simon Kjær og Daniel Agger - begge er kommet lidt skævt ind i sæsonen. I Liverpool er Daniel Agger blevet tvunget ud på pladsen som venstre back af holdets nye træner, Roy Hodgson. Og i Wolfsburg har Kjær allerede været medskyldig i to mål i sæsonens to første kampe, hvilket må siges at være en uheldig start for den høje, lysblonde dansker, der tager æren som sommertransfervinduets dyreste indkøb i tysk fodbold, men som reelt har været i formkrise siden VM, hvor det danske landshold oplevede defensive nedsmeltninger i kampene mod både Cameroun og Japan.

Kampen mod Island kan Olsen bruge til at genetablere den indbyrdes forståelse og samspillet mellem de to aktører, der skal udgøre landsholdets defensive akse i de kommende år - men som i de seneste kampe har virket underligt ude af sync.

Ud over at fokusere på det spillemæssige har Morten Olsen imidlertid også en opgave af mere mental karakter liggende foran sig i form af at ændre landsholdets attitude over for både fans og medier. For hvis der kan siges noget godt om Jon Dahl Tomassons afsked med holdet - ud over at den kommer som en naturlig konsekvens af hans faldende niveau - så er det, at den giver holdet en chance for at slippe af med det klynkende og tøsefornærmede image, som de rød-hvide har erhvervet sig på det seneste, og som Tomasson som anfører har været eksponent for.

En parallelverden

Reelt har forholdet mellem Olsens tropper og offentligheden ikke været det samme, siden holdet foranstaltede en lidet gennemtænkt presseboykot efter sin overraskende sejr over Portugal i Lissabon i september 2008. Og forlydender om, at landsholdsspillerne overvejede at gennemføre endnu en boykot efter sejren over Cameroun ved verdensmesterskaberne i sommer indikerer, at de åbenbart stadig lever i en mental parallelverden, hvor de indtager rollen som de evigt forfulgte og urimeligt kritiserede ofre for en inkvisitorisk sportspresse og et utaknemmeligt publikum.

Intet kunne være fjernere fra virkeligheden, som er, at landsholdet har underpræsteret i årevis og reelt var snydeheldig med at kvalificere sig til et verdensmesterskab, hvorfra det blev ekspederet hjem efter tre sløje præstationer, der indbragte det tredjepladsen i en halvblød pulje. Der var intet i de rød-hvides præstationer i Sydafrika, der gav den objektive observatør nogen grund til at mene, at holdet blev urimeligt kritiseret for den lave kvalitet i sit spil. Og hvis Olsen vil sit mandskab det bedste, så tager han fat i spillerne og fortæller dem, at det nu er slut med at stå og spille fornærmet, hvor gang man får et spørgsmål, der ikke består af rent medløb fra en journalist.

Landsholdets egentlige styrke hviler i bund og grund på den brede befolknings opbakning, og hvis den forsvinder, så bliver holdet reduceret til en ligegyldig parentes i en fodboldverden, der bugner af andre udbud.

Og det er der trods alt ingen, der ønsker!

Medicinen hedder sejr

Den bedste tonic mod en kritisk presse er i øvrigt altid at vinde nogle fodboldkampe, og det skulle der være rig lejlighed til i den kommende kvalifikationsturnering, hvor modstanderne hedder Portugal, Norge, Cypern og Island. En langt fra skræmmende sammensætning, hvor selv det stærkeste hold - Portugal - ser ud til at være til at tale med.

Portugiserne udgjorde en af de største skuffelser ved VM, hvor de røg ud i ottendedelsfinalen efter at have leveret en gang søvndyssende spekulationsfodbold (storsejren over Nordkorea undtaget), og de har vedvarende problemer med at integrere deres største stjerne, Cristiano Ronaldo, på holdet. Desuden er der uro omkring landstræneren, Carlos Queiroz, der af det nationale fodboldforbund er blevet idømt en måneds karantæne for at overfuse nogle dopingkontrollanter under slutrunden i Sydafrika. Queiroz har beskyldt forbundet for at benytte affæren til at tage de første skjulte skridt hen imod en fyring af ham og har erklæret, at han vil anke karantænen.

Til trods for denne ballade må Selecção das Quinas alligevel betragtes som favoritter til at vinde puljen, ligesom kampen om den andenplads, der giver ret til play-off kampe mod en toer fra en af de andre puljer, sandsynligvis kommer til at stå mellem os og Drillos tropper fra det norske. Om det bliver Norge eller Danmark, der slutter øverst, kan meget vel afhænge af, hvem der scorer flest point mod puljens formodede prügelknaber, Island og Cypern. Man må gå ud fra, at Norge gør rent bord mod disse mandskaber, og derfor er det vigtigt, at Danmark ikke snubler i tirsdagens puljedebut mod Island, et fysisk betonet mandskab, der - efter en spillemæssig optur i starten af årtusindet - på det seneste har leveret så ringe resultater, at holdet er gledet helt ned i UEFA's nederste seedningslag.

Brug for forelskelse

At få tre point i åbningskampen er imidlertid ikke det eneste, det danske landshold bør koncentrere sig om. Det er lige så vigtigt, at holdet sejrer med en vis form for stil og godt humør; at det simpelthen er i stand til at genfinde de kvaliteter, der i lange perioder har gjort det til den mest elskede sportsinstitution herhjemme.

Indtil videre har DBU kun solgt godt 15.000 billetter til kampen. Og forbundet har for længst opgivet enhver forhåbning om at sælge Parken helt ud, selv om der er tale om en pointgivende kvalifikationskamp. Det fortæller med al tydelighed historien om et landshold, der ikke længere kan trække på Fodbolddanmarks ubetingede kærlighed og støtte. Folk er simpelthen blevet trætte af billedet af en halvvrissen landstræner og spillere, der virker, som om de er fanget i en bunkermentalitet, hvor fjenden er den billetbetalende og flagsvingende offentlighed.

Danmark og landsholdet har brug for at forelske sig i hinanden igen. Og de rød-hvide spillere kan tage første skridt frem mod en fornyet kærlighedsaffære ved at banke Island på tirsdag med stil - både på og uden for banen!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

@ MARTIN ØSTERGAARD-NIELSEN

Det her er et godt eksempel på, at man ikke har sat sig ordentlig ind i tingene, hvorfor det faktisk tjente alle bedst, at Information helt holdt sig fra det her stofområde, da det bliver andenrangs og ikke avisen værdigt.
Forsøget her ender imellem analyse og mandags-træner snak, som gøres væsentligt bedre i formiddagsbladene.....

Henrik Sarpsborg

Fodboldlandsholdet spiller blot kedelig fodbold, med nogle kedelige typer, med en kedelig taktik.

I det hele taget får fodbold alt for lang snor, på bekostning af sportsgrene hvor DK klarer sig langt bedre?

Bredde i idrætten tilbage, tak!

Måske ikke den skarpeste analyse på den offensive midtbane.
Hvis man skifter Christian Eriksen ud med Mads Juncker, er man så vidt jeg kan se nødt til at skifte spillesystem, eller ændre på andre offensive pladser også.

og kommentaren om, at Skoubo har spillet en enkelt god kamp siden sit skadeshelvede er jo helt ude i hampen, hvis man bare følger lidt med i hollandsk fodbold.......

@Eliten udelukker ikke bredden, som er fantastisk, men bare ikke skal sætte sig på sendefalden --- der er ikke en kæft, der gider se Nr Væmmelses sportsdansere i 4. division ---- as simple as that ......og så tilbage til Wozniacki i NY (Eurosport) !