Læsetid: 2 min.

Lige på et kussehår

Er det undertrykkende eller ej? Først og fremmest gør det jo ondt at få fjernet dusken med et hurtigt 'ritch' ...
Er det undertrykkende eller ej? Først og fremmest gør det jo ondt at få fjernet dusken med et hurtigt 'ritch' ...
9. september 2010

Fladlusene er udryddet i Danmark, har klinikken for kønssygdomme på Bispebjerg hospital måttet konstatere. Deres naturlige habitat - kønsbehåringen - er forsvundet som følge af det omsiggribende ideal om det hårløse kvindeskød.

Det kunne egentlig godt få mig op på en kæphest, for fladlusenes forsvinden har stof til en hurtig diskussion.

For først og fremmest gør det jo ondt. Det er rent ud sagt smerteligt at få hældt flydende voks ud over venusbjerget og så få trukket hele hårpragten af med et rask lille 'ritchhhh'.

Desuden stammer dette nye skønhedsideal ligesom g-strengstrussen og bøjlebh'en fra pornoindustrien, som har det med at reducere kvinden til at en bunke villigt kød.

Og hvem har egentlig sagt til kvinderne, at de skulle fjerne deres kønsbehåring? Mændene velsagtens!

Men så er det mine indre kønsdebattører begynder at modsige hinanden. For ja, mange kvinder barberer sig for deres sexualpartneres skyld, og ja, det kunne tolkes som underlæggen sig for det mandlige begær, men de første i min egen omgangskreds som lod kønshårene falde var faktisk de lesbiske.

Desuden har min kloge selvkørende veninde erklæret, at hun synes, hun får mere og bedre oralsex takket være den lille dame, som får 400 kroner hver sjette uge for at holde hende glat forneden. Et slagtilbud fristes man til at tænke.

Ja, selv en sundhedsplejerske, som jeg interviewede, fordi hun dundrede mod pornoficeringen af teenagernes sexliv, var kommet i tvivl. Som hun sagde: »I gamle dage nægtede pigerne jo, når vi sagde, at de skulle tage et spejl og se sig mellem benene. I dag har pigerne allerede gjort det, fordi de har tjekket om de fik alle hårene med.«

Konfronteret med disse argumenter er det svært ikke at række ud efter den feministiske nødløsning og erklære, at så længe kvinder fjerner kønsbehåringen af egen fri vilje, kan skikken ikke kaldes kvindeundertrykkende. Problemet er bare, at det frie valg er lidt af en liberalistisk ønskedrøm, også når det kommer til valg af kønsbehåring. Mennesket er og bliver et flokdyr, som vil barbere sig eller lade være alt efter hvad resten af dets gruppe synes er passende. Hvilket man kan forvisse sig om på den forårsdag, hvor man pludselig selv nægter at smide strømpebukserne, fordi man ikke ønsker at ens kollegaer skal se de lange sorte vinterhår på benene. Og dermed har jeg sat mig selv skakmat, for ja, hvordan kvinder og mænd vælger at se ud, er et signal til omverden og dermed oplagt guf for symbolanalytikeren. Problemet er bare, at symbolværdi har det med at glide ud mellem fingrene på sin debattør, fordi man aldrig kan lave et clearcut argument for eller imod, om en tøjmode, en kropsudsmykning eller frisure er kvindeundertrykkende eller ej. Vi ser altid ud på en bestemt måde for nogle andres skyld, men det er yderst sjældent, at vi ikke selv har valgt det. Det gælder hovedtørklæder. Det gælder kussehår.

Fladlusene er der vel næppe nogensom savner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Vinther Rasmusen

Må jeg foreslå en anden forklaring end kvindeundertrykkelse og liberalisme på de manglende kønshår?

Kvinder er jo mennesker(!) - og derfor flokdyr. De fleste kvinder lider for det de mener er skønheden - fordi de aldrig synes de er gode nok - det gælder om altid at være som de andre - og ikke som de nørdede - de få der bare ikke har fattet trenden.

Altså samme grund som 14-årige har til at lade sig konfirmere på trods af et nærmest totalt fravær af religiøsitet - det gør de andre, og man skulle jo nødig falde igennem.

Lad mig ved samme lejlighed fremføre et argument imod de glatte misser. Det er i mine øjne simpelthen uæstetisk - grimt - uskønt. Man kan jo bare forestille sig maleriet oven over artiklen i en moderne udgave uden kønshår. Der ville ikke være skyggen af kunstnerisk skønhed tilbage. Det skønne og smukke ved en kvinde kommer bl.a. velanbragte depoter af fysiologisk fedt - og en forholdsvis velafgrænset kønsbehåring. Det er med kønshår naturligvis som med fedtet. Ikke for meget og ikke for lidt. Det totale fravær af hår svarer altså til billedet af en anorektiker - aldeles uskønt. Det kunne naturligvis også svare til billedet af en lille pige, men en lille piges skønhed beror jo netop på noget helt andet end kønsbehåring - noget med barnlige træk osv. Gad vide i øvrigt om ikke en pædofil tanke i ny og næ har strejfet en mand under kønsakten med en hårløs partner! Et forstyrrende element jeg i hvert fald gerne vil være fri for.

Så vil I ikke nok - skønne kvinder - lade lade håret være - for skønhedens skyld!

PS: Det irriterer mig i øvrigt at der under billedteksten blot står: Foto: Scanpix. Det er sgu da et maleri lavet af en kunstner - Må vi ikke vide hvem kunstneren er? Men det er jo desværre typisk for Information: Billedtekster informerer ikke om billedet, men skal blot fungere som appetitvækker ved at tage et ligegyldigt uddrag af brødteksten.

Rasmus Bro Clemmensen

Som der meget rigtigt konkluderes i artiklen er det hverken mænd eller kvinder der bestemmer over hvordan kvindernes kønsbehåring skal se ud.

Det er nemlig moden der dikterer, for mennesket er et socialt væsen der skaber nogle sociale systemer og nogle tankesystemer, som ikke altid er humane eller ønskelige, og som godt kan ses som undertrykkende idet de er blevet noget eksternt for det enkelte individ, som dette individ ikke kan forholde sig "frit" til med sin vilje - det ville jo ikke være systemisk hvis dets deltagere sådan bare kunne vælge til og fra - de enkelte individer bliver altså fremmede for deres egen krops betydning og kan kun forstå den som en del af moden, istedet for i de mange andre, mere givende, sfærer den også kan forståes i.

Der er mange lag i sådan et modefænomen, men først og fremmest er det i (billed/porno-)industrien feticheringen af selv vores mest personlige liv sker, og så tager vi ellers disse systemer ind i vores hverdag og omsætter dem til almindelig hverdagssexisme. Intet er længere personligt, alt er gennemsyret af mode.

Det vigtige er ikke horvidt kvinder fjerner hår eller ej, Det vigtige er at de kan frigøre sig fra normalisering, mode og andet bavl og tænke og vælge for sig selv. (Det samme gælder selvfølgelig også for mennesker af andre køn)