Læsetid: 9 min.

Ridder af Rosengård, konge af Folkhemmet

Alle drengene i Rosengård, hvor Zlatan Ibrahimovickommer fra, har deres egen fortælling om deres eget møde med byens stjerne og Sveriges anfører
11. september 2010

»
Vi kan inte vänta,« står der på Socialdemokraternas valgplakater ved Trianglen i Malmø. Under teksten er partiets statsministerkandidat Mona Sahlin flankeret af unge mennesker, der udstråler virkelyst og foretagsomhed.

Solen skinner koldt og klart, bladene er allerede faldet af træerne og flyder på fortovet. Svenskerne går klædt i de nationale farver, gult og blåt, og det er blevet efterår.

Socialdemokraterna siger, at de ikke vente, men forsiden af en tabloidavis henkastet på et grønt træbord ved et
gatukökfortæller, hvad der venter dem: »
Socialdemokraterna faller ytterligare«, et »
katastrofval« og et historisk nederlag om få dage annonceres for det parti, som tegnede den moderne svenske velfærdsstat, Folkhemmet.

På den anden side af pladsen har unge mennesker med sort hår ventet meget længe. De står ved Hotel Hilton og håber på at se det svenske landshold, som i disse dage bor på hotellet, og som måske snart kommer fra træning inden aftenens kamp mod San Marino.

»Sverige skal vinde Nobelpriser - ikke bare dele dem ud,«, står der på en valgplakat for Folkpartiet.

I dag venter Malmø ikke på valget. Malmø venter på Zlatan Ibrahimovic, som blev født i byens berømte kæmpeghetto Rosengård, hvor han voksede op, inden han som Malmö FF's unge talent blev solgt til Ajax Amsterdam.

For et år siden meldte Ibrahimovic fra til det svenske landshold: Han savnede energi og inspiration, men dette efterår er han vendt tilbage som anfører. Da det blev kendt i Malmø, at Ibrahimovic var med på det hold, som spiller mod lille og ligegyldige San Marino, blev de 21.000 billetter solgt på 10 minutter. 6.000 mødte op for bare at se landsholdet træne, og byen har forberedt en ceremoni til hans genkomst: Fans ville rulle en gigantisk såkaldt
tifoud over 15.000 mennesker på Swedbank Arena med et stort, sort Z i midten, men denne gestus blev forbudt af det svenske fodboldforbund: Det kan ikke tillades, at man så massivt hylder én individualist frem for hele kollektivet. Det er jo landsholdet, det kommer an på. Men sagen er, at Zlatan er holdets stil. Han er den verdensklasse, som Folkpartiet vil have, og hans spil er den oplevelse, byen venter på.

Zlatan er Zlatan

»Zlatan repræsenterer forskellige ting i forskellige grupper,« forklarer Magnus Nilsson, lektor ved Malmö Högskola til Information: »Politikere og intellektuelle har en tendens til at se Zlatan som symbol på det multikulturelle Sverige og bruge ham i kampen mod racisme. For mange andre mennesker i Malmø repræsenterer han drømmen om at klare sig og få succes.«

Rundt om det grønne træbord over for Hotel Hilton sidder tre vejarbejdere, som er færdige med deres frokost. Thorbjörn, den ældste, taler mest, mens Marcus og Tom nikker og spytter på jorden. De taler om Ibrahimovic som et mystisk fænomen, der kun kan benævnes, ikke forklares:

»Zlatan er Zlatan,« siger Thorbjörn. Marcus spytter på jorden.

»Der er ingen som ham,« siger Tom.

»Enten elsker man ham eller også hader man ham,« tilføjer Thorbjörn - efter et spyt på jorden præciserer han: »Bortset fra at ingen hader ham.«

Foran Hilton står Abdullahi, Abbas og Said, og de kæmper for at vise den danske journalist noget på deres mobiltelefoner, som ligner udflydende farver, uklare former og en enorm næse. Det er ikke et billede af Picasso, men et fotografi af Zlatan, da han tidligere på dagen går fra spillerbussen til hotellet:

»Han betyder alt,« råber Said. »Han er indvandrer, og han er anfører på deres landshold. Han er verdens bedste.« De forsikrer, at det ikke var Zlatans skyld, at han endte på bænken i Barcelona og blev tvunget væk fra verdens bedste klubhold: »Barcelona spiller hurtigt, og Zlatan spiller langsomt. De skulle have skabt spillet for ham, så han havde skabt spillet for dem.«

De er optaget af hans hus i Limhamn uden for Malmø, det store monument over Ibrahimovic' succes. Det hus er eksotisk for dem, men for den danske reporter fra venstrefløjsavisen er Ibrahimovic' barndomshjem i Rosengård langt, langt mere eksotisk.

»Det er der, vi bor,« siger Abbas og går med hen til bus nummer 5, som kører til Rosengård. Abbas vil vise mig Ibrahimovic' hjem og barndomsklub, de to baner, han har fået bygget, og de steder, han kom som barn.

»Der er ingen svenskere i Rosengård,« forklarer Abbas i bussen: »Selv på skolen er alle lærerne indvandrere.«

Man kan ifølge Abbas ikke klare sig på svensk i Rosengård:

»De gamle derude kan ikke tale svensk. De flytter derud, så de kan tale deres eget sprog med hinanden. Araberne taler arabisk, og bosnierne taler bosnisk. Vi unge taler svensk med hinanden. Jeg kan ikke snakke arabisk, hvis jeg spiller fodbold med en iraner og en 'bosniaker'.«

Abbas' familie kom fra Irak som flygtninge i 2003, hans forældre har ikke fået job i Sverige, og de har ikke lært sproget. De vil rejse tilbage, hvis der bliver sikkert, men deres fem børn vil blive i Sverige:

»Jeg kan ikke engang rigtig huske mine venner i Irak,«, siger han, da bussen stopper ved Rosengård.

»Zlatan er sådan en dygtig dreng,« siger en ældre dame ved stoppestedet. Abbas hvisker, at det siger de gamle altid om Zlatan: Han er så dygtig.

Zlatans hjemmebane

Rosengård blev bygget i 60'erne og starten af 70'erne som del af det byggeprojekt, som blev kaldt 'millionprogrammet'. Det var ifølge Magnus Nilsson i Socialdemokraternas og
Folkhemmetsguldalder. Men i dag bliver Rosengård regnet for en fiasko præget af segregering, arbejdsløshed, dårlige boligforhold og social elendighed. Offentlige myndigheder har holdt sig ude af kvarteret i perioder, og politiet har haft svært ved at sætte sig igennem.

»De smider sten efter politiet,« forklarer Abbas foran grusbanen, hvor Ibrahimovic spillede som dreng: Nu står der 'Zlatancourt' med gyldne bogstaver i messing, fordi stjernen har fået sin sponsor, Nike, til at betale for en totalrenovering af banen.

Alle drenge i Rosengård fortæller deres egen historie om Zlatan. De har ikke billet til landskampen, men det gør ikke noget, siger Mahmoud på 16, som er en af Abbas' venner:

»Han kommer ud til os i morgen. Han kommer altid til Rosengård, når han er hjemme.«

Han løfter tre fingre: »Jeg har hilst på ham tre gange herude.«

Zakaria på 12 peger op mod vinduerne på tredje sal i nummer 5b: »Der boede Zlatan. Hans far bor her stadig, den 'gamle gubbe'.« Zakaria fortæller sin Zlatan-historie: »Da jeg var lille, faldt jeg lige derovre ved legepladsen og slog mit ben sindssygt, men heldigvis kom Zlatan forbi, og han tog mig på sygehuset.«

Ibrahimovic har også fået bygget fodboldbanen ved sin gamle klub. Det var vigtigt for Zlatan, fortæller Abbas, at der ikke var én klub, som kom til at eje banen med lysanlægget. Mange indvandrere er ikke medlem af en klub, men kommer for at spille med deres venner, og de skulle ikke smides væk af de etablerede foreninger.:

»Det er
jättekul,« udbryder en lille fyr, som også vil fortælle, at han engang prøvet at spille med stjernen selv på Zlatancourt!

På vej mod Rosengård Centrum peger Abbas over på parkeringspladsen, hvor to biler er brændt af: »Der var også fem, som blev skudt herude for nylig. Men det var ikke alle, der døde. Det var vist kun én.«

Der er kun drenge og piger med sort hår i Rosengård. Nogle leger, andre spiller fodbold, og rigtig mange hænger ud. Husene er bygget i beton i fire etager, der er store altaner fyldt med plasticposer og kasserede møbler, og på murene hænger plakater med bedetiderne for ramadan-perioden. Der er ikke mange valgplakater med politikerne, der vil have Nobelpriser og ikke kan vente i Rosengård:

»Hvis du lytter, kan du ikke høre en eneste, som taler svensk her,« siger Abbas i Rosengård Centrum.

Han vil ikke blive i Rosengård, når han bliver større: »Der er meget beskidt her, kan du ikke se det? Der er ikke så beskidt andre steder i Sverige. Og der er myrer i lejlighederne herude. Det ville svenskerne aldrig finde sig i.« Boligerne har ifølge Abbas heller ikke særligt meget udstyr.

Han følger mig ned til bussen væk, fordi han mener, det vil være svært at spørge om vej, hvis det skulle gå galt. Han vinker efter bus nummer tre, mens en karseklippet fyr i pilotjakke prikker mig på skulderen for at fortælle sin historie:

»Jeg var otte år gammel, da jeg stod alene ved Ramels Väg. Det var sent på aftenen. Jeg fik øje på fire store drenge fra en bande, som var på vej hen imod mig -heldigvis kom Zlatan til - du ved, han er meget stor, og han har gået til karate - og så flygtede de. Han behøvede bare vise sig.«

Zlatan-sangen

De svenske fans går langsomt i samlet flok mod Swedbank Arena. De er alle klædt i gule trøjer og har hatte på hovederne, som ligner indkøb fra en legetøjsbutik. Alle tilslutter sig optoget på vej til stadion: »Ind med bolden i mål- ind med bolden i mål,« synger de.

To store politibiler med skrigende blå og gule striber på siderne triller foran, to kører bag ved. Nationens ordensmyndighed sikrer, at glæden over nationen ikke bliver for voldsom.

Men den bliver voldsom på stadion, da Ibrahimovic kommer på banen. Den ene langside bliver forvandlet til et flag i Malmö FF's lyseblå farve med et stort sort Z i midten. Der er drenge med deres fædre, der kærestepar og voksne i alle aldre, som alle synger med på Zlatan-sangen: »I love you, ich liebe dich - Zlatan Ibrahimovic.«

San Marino er ikke bedre end et dansk andendivisionshold. Svenskerne dominerer kampen fra start med Zlatan som eneste angriber. Han trækker ned i banen, modtager bolden, ruller den roligt og glider pasninger omkring sig med hælen og ydersiden. Han spiller med den slags korte afleveringer, skarpe driblinger og pludselig temposkift, som kendetegner spillet på små asfaltbaner. Og holdkammeraterne spiller med ham. Spillet fra Rosengård er blevet stilen på landsholdet.

Efter fem minutter modtager Ibrahimovic en høj bold i feltet, han tager den ned med højre fod, venter til målmanden har lagt sig og holder to forsvarere bag sig - inden han tjatter bolden i nettet.

»Zlatan, Sverige, Zlatan, Sverige,« synger publikum, mens han med hænderne over hovedet klapper mod publikum. Det er hans kamp og hans scene. San Marino laver to klodsede selvmål mere inden pausen. Zlatan brænder et par store chancer, men brillerer også med originale detaljer.

»Herligt Mellberg,« råber en herre med overskæg og kasket, da Olof Mellberg afslutter en dribletur med en aggressiv tackling. Dommeren finder ikke tacklingen herlig. Han giver Mellberg det røde kort. Men kampen ændrer ikke karakter, svenskerne triller og ruller bolden rundt om San Marinos forsvarere. De sparker over og forbi målet, indtil Grankvist sætter et hovedstød ned ved den nærmeste stolpe, 4-0.

Efter 77 minutter tager Zlatan selv bolden, kigger op, træder på den og eksploderer forbi to forsvarere, stopper i et moment. Inden han med ydersiden prikker bolden videre forbi de næste to og med et fladt skud med vristen sætter bolden ind ved den nærmeste stolpe. Det er den slags mål, som de i Italien kalder
Ibracadibra.

Med stående ovationer hele vejen rundt på stadion bliver Zlatan skiftet ud i 82. minut. Han takker grinende publikum og sidder på bænken, da Marcus Berg i overtiden header bolden ind til slutresultatet 6-0.

Efter kampen bliver publikum på pladserne og synger: »
Zlatan ska hem, Zlatan ska hem - Zlatan ska til Malmö igen,« mens svensk tv forsøger at gennemføre et interview med Sveriges anfører inde på plænen. »I love you, ich liebe dich - Zlatan Ibrahimovic,« synger publikum.

Uden for stadion står der stadig på Socialdemokraternas valgplakater, at de ikke kan vente. Inden sidste valg i 2006 blev Ibrahimovic spurgt, hvad han mente om Göran Persson: »Hvem er det?« svarede han.

Zlatan-sangen

Ingen kickar fotboll som han,

Zlatan, jag sa Zlatan

Svensken som vår superman,

Zlatan, jag sa Zlatan

I love you, ich liebe dich,

Zlatan Ibrahimovic

Ja vägen du startade ditt liv på

var inte lätt.

I Rosengård lever man inte så fett.

Tänk att det fanns människor

som sa att Zlatan var trams.

Dom hade fel, vi hade rätt. Du är

den bästa vi nånsin' sett.

Omkvæd

Du leker med bollen, du har värsta

kollen likt ingen ann'.

Klacka i mål, släng dig i väggen

Zidane.

Ge aldrig upp, flaggan i topp för

vårt fosterland.

Visst é jag ung, men du é min kung.

Kom hela Sverige var med

och sjung.

Omkvæd

Who's da man, Zlatan, Zlatan

Who's da man, Zlatan, Zlatan

Who's da man, Zlatan, Zlatan

Who's da man, Zlatan!

Ibracadibra. Da det blev kendt i Malmø, at Zlatan Ibrahimovic var med på det hold, som spiller mod lille og ligegyldige San Marino, blev de 21.000 billetter solgt på 10 minutter. Svenskerne vandt 6-0, to af målene blev leveret af Zlatan. Foto: Henrik Montgomery/Scanpix

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu