Læsetid: 4 min.

Den svenske frihed

Valget i Sverige har igen fået den danske debat til at enes om, hvor undertrykkende og ufrit Sverige er. Men det er ikke friheden, der er forskellen på dem og os
Frihed. I Sverige ville Pia Kjærsgaard have adgang Helle Thorning-Schmidts økonomiske forhold. For svenskerne har fri indsigt i hinandens indtjeningsforhold.

Frihed. I Sverige ville Pia Kjærsgaard have adgang Helle Thorning-Schmidts økonomiske forhold. For svenskerne har fri indsigt i hinandens indtjeningsforhold.

Jonas Vandall

25. september 2010

Nej, han ville ikke gøres pæn ved siden af én, som ikke kan blive pæn. Lederen af det svenske venstrefløjsparti, Lars Ohly, nægtede søndag aften at tage plads i sminkerummet i Sveriges Television, så længe lederen af Sverigedemokraterna sad derinde. Han ville ikke sidde i stue med et menneske, som han nu sidder i den svenske rigsdag med.

Den gestus er typisk for afvisningen af Sverigedemokraterna: De pæne folk vil ikke sidde ved siden af dem, og unge mennesker overdøver deres taler med larm. Enkelte politikere er blevet overfaldet, fordi de er Sverigedemokrater, politiske møder bliver aflyst på grund af trusler og sabotage, og en lærer er blevet afskediget, fordi man ikke ønskede en sverigedemokrat på skolen. Den massive politiske mur over for Sverigedemokraterna har inspireret en række danske teser om Sverige som kultur: Det er blevet sagt, at Sverige ikke var et demokratisk samfund. Sverige er blevet sammenlignet med Nordkorea, og svenskerne identificeres jævnligt i Danmark som et autoritært og formynderisk folkefærd. Det siges, at de ikke er frie i Sverige.

Det finder vi os ikke i!

Danskere ville i hvert fald ikke finde sig i det, som svenskerne finder sig i: Hvis et parti blev undertrykt som Sverigedemokraterna, ville det kalde til frihedskamp i Danmark. Men den totale tese om Sverige overser, at der også er forhold, hvor svenskerne ikke ville finde sig i det, som danskerne finder sig i: Det har været et mysterium for civiliserede svenskere, at danskere finder sig i at jage rundt lørdag eftermiddag, fordi lukkeloven dikterer lukket om søndagen. Selv i mindre svenske byer har supermarkedet åbent til klokken 20 om søndagen.

Svenske skøjteløbere har undret sig over de autoritetstro danskerne: På klare frostdage går danskere med deres skøjter ned til søerne i København, men hvis myndighederne har sat et skilt op om, at isen er for tynd, og man ikke må skøjte, finder de sig i det og går hjem igen. Det ville man aldrig finde sig i Sverige. Man bestemmer selv, om man kan skøjte.

Svenske journalister kan undre sig over, hvad danske journalister finder sig i: Hvis myndighederne i Danmark trækker en journalist i retten, kan vedkommende tvinges til at afsløre sine kilder. I Sverige kan journalister blive slæbt i retten, hvis de afslører deres kilder. Hvis en embedsmand i Sverige lækker et dokument til pressen, er det ikke tilladt regeringen af undersøge lækken. I Danmark forholder det sig igen omvendt. Den stat, som i Danmark kaldes for nordkoreansk, beskytter sine systemkritikere bedre end i Danmark. Det kan man igen undre sig over, at danskerne finder sig i.

Den synlige overklasse

Pia Kjærsgaard kræver nu, at den socialdemokratiske leder Helle Thorning-Schmidt skal fremlægge alle sine økonomiske oplysninger. Den fordring får hun ikke realiseret. Men havde de levet i Sverige, ville deres økonomiske oplysninger være offentligt tilgængelige. Alle og enhver kan finde ud af, hvad alle og enhver tjener i Sverige. Det er for en systemkritiker ikke svært at rekonstruere den økonomiske overklasses midler og magt i Sverige. Det er til gengæld næsten umuligt i Danmark. Da der skulle laves en magtudredning i Danmark, blev de økonomiske magtforhold ikke analyseret systematisk og den økonomiske overklasse fremstillet samlet. Vi har i Danmark adskillige analyser af den kulturelle og administrative overklasses magt og midler, men påfaldende få bøger om den økonomiske overklasse. Journalisten Bengt Ericsson har i Sverige netop udgivet sin overbevisende analyse af Den Nye Överklassen En bok om den ekonomiska elit.

To slags kompromiser

Pointen er ikke, at det i virkeligheden er Sverige, som er det frie land, og danskerne, som er undertrykte. Pointen er, at der er noget, som nogen finder sig i, og som andre ikke ville finde sig i. Der er forskellige kompromiser mellem friheder for borgerne og effektivitet for lederne. Politisk effektivitet er et afgørende kriterium for politisk ledelse i Sverige: Man vil have flertalsregeringer, så man får handlekraft til at realisere sine politiske planer. Det regnes for demokratisk afgørende, at lederne kan varetage det fælles bedste og gøre det alment rigtige. Den svenske statsminister Fredrik Reinfeldt sagde inden valget til svenskerne: »Stem tydeligt.« At stemme tydeligt betyder, at man skal stemme på partier som har positive bud på, hvad der skal gøres. Man skal stemme på et »ja« til, hvad der skal ske med Sverige. Det betyder, at man ikke skal stemme på Sverigedemokraterna, fordi det er en stemme, der blokerer den politiske beslutningsproces. Sverigedemokraterna er et protestparti, som siger »nej« til det etablerede politisk system. Det regnes for demokratisk destruktivt i Sverige.

I Danmark derimod regnes protestpartier for demokratisk afgørende: De sikrer, at der ikke regeres hen over hovederne på borgerne, skattestoppet og kontraktpolitikken var tilbud til borgerne om at sikre kontrol med de politiske ledere. I Danmark regnes en mindretalsregering for demokratisk, fordi det fordrer samarbejde hen over midten og skaber opbakning til de politiske beslutninger. I svensk politik er mindretalsregering et lige så slemt ord som elite i Danmark. Frigørelse fra dem, der vil bestemme, er en afgørende dyd for politik i Danmark, mens frihed til at regere en afgørende dyd i Sverige.

Det er to forskellige svar på det samme spørgsmål: Hvordan regerer man til det fælles bedste på en måde, som fællesskabet finder bedst mulig?

Man kan blive ved med at smide skældsord efter det andet land eller sit eget og kæmpe om, hvem der er de pæne, og udråbe sig selv til frihedens ridder. Men det dækker over det faktum, at de to politiske systemer nok er adskilt af forskellige løsninger, men forbundet af akkurat det samme problem. Og det problem er hver enkelt borgers frihedskamp i begge lande.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Pedersen

Jeg vil give Jacob Hausgaard fuldstændig ret.

"Demokrati, det lyder som en god ting. Jeg synes vi bør indføre det i Danmark" citat slut, frit efter hukommelsen.

Frej Klem Thomsen

"Valget i Sverige har igen fået den danske debat til at enes om, hvor undertrykkende og ufrit Sverige er."

Er det ikke mere præcist at sige at valget i Sverige igen har fået den yderste højrefløj til at postulere at Sverige er ufrit, i et billigt forsøg på at score populistiske point og legitimere deres fundamentalt antidemokratiske og racistiske agenda? Og at en gruppe af de sædvanlige danske medier som sædvanlig er gået i selvsving i pseudoanalyser af de sædvanlige absurditeter fra de sædvanlige populister og idioter?

"Den danske debat" er heldigvis stadig andet og mere end både højrefløjens populisme og agitation, og mere end sensationspressens tåbelige medløberi. Og der er da heldigvis stadig enighed bl.a. fornuftige deltagere i den danske debat om at Sverige er fuldstændig lige så frit som det har været de sidste par generationer. Og betragtelig mere progressivt og humant end Danmark har været de sidste ca. 15 år.

Det er nemlig helt rigtigt. Blot fordi en enkelt evigt tabende politker mener at Sverige er ufrit, så er det knappest rigtigt.
Monstro Sverige ligefrem vil give hende husly når hun en dag bliver smidt for porten af befolkningen i Danmark. Så kan hun jo afprøve sine vildfarelser på den anden side af sundet og se hvad de gør med den slags "tokstoller".

Udmærkede iagttagelser af de forskellige former for frihed i Sverige og Danmark. Jeg bor selv i Sverige på tiende år, og kan ikke svare på hvilket land der er mest frit, men det er mit indtryk at den Danmark er sakket agterud i den periode, trods en på papiret liberal regering. Det er vel derfor der er så stort behov for at pege fingre af naboen.

RL's afsluttende afsnit er dog svagt. Jeg forstår faktisk ikke hvad der menes med at Sverige og Danmark er forskellige politiske systemer (?), som er forbundet af det samme problem (?), nemlig hver enkelt borgers frihedskamp.

Forholdet mellem frihed og kontrol er da ikke et svensk-dansk fænomen. Det findes der forskellige svar på i ethvert land.

Og så er det forresten ikke rigtigt at Sverige plejer at have flertalsregeringer. I de seneste 100 år har minoritetsregeringer været hovedreglen, og alene siden 1971 har der været 9 minoritetsregeringer (nu formentlig den tiende) og 3 majoritetsregeringer.

Minoritetsregeringerne har dog - for de meste - bygget på stabile støttepartier. I Sverige udskrives ikke valg før tiden, med mindre en regering mødes af mistillid. Hvis regeringen selv skulle bestemme hvornår den vil udskrive valg, ville det opfattes som både udemokratisk og noget rod.

Jeg tror Sverige har lidt af en censurpræget politisk korrekthed, der gjorde det umuligt at kritisere indvandrerproblemer, for ikke at tale om at foreslå begrænsninger indvandringen. Følgen af disse ting er blevet klart for os udenforstående de sidste uger. Politisk vold og chikane, hetz og berufsverbot, socialt pres, underlige valghandlinger, ikke-objektiv presse og en masse andre udemokratiske ting er kommet op til overfladen.

Indvandrerkritik har hidtil været forbudte tanker og ord i Sverige og derfor har valget af Sverigedemokraterne chokeret det politisk korrekte Sverige så meget at de stadig den dag idag er totalt handlingslammede og prøver med alle midler at få ændret valgresultatet om til alt andet end hvad valgresultatet blev.

Der bliver stadig kæmpet og kæmpet for et afgørende omvalg i en kommune, som måske kan sikre at Sverigedemokraterne ikke får nogen afgørende inflydelse i Rigsdagen overhovedet, modsat i dag hvor de er den berømte tunge på vægtskålen.

Det var nu også et voldsomt slag i ansigtet på det politisk korrekte Sverige - Ikke nok med at et "Fremmedfjendsk" parti blev valgt ind i Rigsdagen, det fremmedfjendske parti fik sørme også de afgørende mandater. Dobbeltlussing.

Men hvorom alting er så skal Sverige vænne sig til at en større og større del af den svenske befolkning er utilfreds med den nuværende indvandring og vil bruge deres demokratiske ret til at begrænse den såvel i praksis som i tale.

Der blæser nye vinde af frihed over landet hinsidan.

@ Mik Andersen:
Om Sverigedemokraterna får de afgørende mandater, det er jo op til de øvrige partier. Hvis de ikke er enige med dem i deres politik og derfor ikke vil samarbejde med dem, så får de ikke de afgørende mandater. Så får de 20 ligegyldige mandater. Det er Reinfeldts eget valg, om han vil have SD med, ligesom det var Foghs eget valg at tage DF med. For Fogh var det vigtigere at få magten end at isolere DF. Hvad der er vigtigst for Reinfeldt, får vi at se.