Klumme
Læsetid: 5 min.

Vampyrer er, som vi vil have dem – lige nu

Det er selvfølgelig svært at vide om Cro Magnon-manden fortalte vampyrhistorier, men fortællinger om blodsugende væsner er så gamle som menneskeden selv. Til gengæld har hver tid præcis de vampyrer, de har brug for, og lige nu har vi brug for smukke og elskelige vampyrer
Moderne Tider
18. september 2010
Det er selvfølgelig svært at vide om Cro Magnon-manden fortalte vampyrhistorier, men  fortællinger om blodsugende væsner er så gamle som menneskeden selv. Til gengæld har hver tid præcis de vampyrer, de har brug for, og lige nu har vi brug for smukke og elskelige vampyrer

Jeg vil allerførst sige, at hvis Bill Compton en dag stod foran min dør og spurgte, om han måtte komme ind, så vil han slet ikke behøve bruge nogle særlige vampyrhypnotiske evner, for at få mig til at sige ja. Det skal de nemlig, spørge først, vampyrer. Trods alle mulige overnaturlige evner, skal de spørge, og man skal svare ja , ellers kommer de ikke ind i ens hus.

Og vampyren Bill Compton fra tv-serien True Blood, spillet af Stephen Moyer, ser rasende godt ud. Min steddatter er ikke helt enig. Hun bruger mere energi på at synes, at Kristen Stewart, som spiller Bella Swan i Twilight, er enormt irriterende. Jeg formoder, det er, fordi hun synes, at Bella slet ikke har fortjent vampyren Edward Cullens ægte kærlighed. Han er heller ikke værst.

En midaldrende dansk forfatter, som jeg diskuterede vampyrer med, var til gengæld sikker på, at det var den iskolde, lettere sadistiske Eric fra True Blood, kvinderne faldt for. Det sagde vist mere om ham end om kvinderne, tænkte jeg i mit ikke så stille sind.

Vampyrerne kommer

En ny vampyrbølge er over os. De kommer i bølger - virkelige eller fiktive. Der var for eksempel en bølge ind over Europa i 1700-tallet, der ellers er oplysningens tidsalder. Dengang måtte der dekreter til for at få folk til at holde op med at grave døde op og stikke træpæle i dem.

Bølgen kom selvfølgelig fra Østeuropa, hvor vampyrer som bekendt kommer fra. Ligesom Bram Stokers Dracula. Den er fra 1897, men ret beset opfandt Lord Byrons livlæge John Polidori gentlemanvampyren næsten 100 år før. Ham kender vi, han hærgede så sent som i 1990'erne med Coppolas enormt succesfulde filmatisering med Gary Oldman som Dracula, og Keanu Reeves og Winona Ryder som det unge par.

For det var sådan, vampyren var før ikke? Iskold, gammel og grim, på jagt efter ungt blod for at holde liv i sit evige liv. Med et mærkeligt forhold til spejle og skygger og rædsel for hvidløg, krucifikser og træpæle. Dømt til at sove i sin kiste hele dagen.

Det står der ret beset ikke noget om i de gamle fortællinger, vampyren blev først lyssky med de tidligste filmatiseringer, der foregik i studier. Det passede fint, at mørkets herre ikke kunne tåle lys.

Og det er helt sikkert lyssky affærer, vampyren har at gøre med. Med liv og død - og med at suge blod. I de gamle film står han som truende erotisk skygge bag det uskyldige romantiske par, og den unge kvinde dør da også af det. Eller bliver vampyr selv med denne umådelige blodtørstige sult efter evigt liv.

Nu ved vi godt, at det ikke passer, at der findes vampyrer. I en videnskabelig artikel fra 2006 fører fysikprofessor Costas Efthimiou matematisk bevis for det. Hvis den første vampyr opstod den 1. januar 1600, og man regner med, at de spiser en gang om måneden, og at offeret også bliver vampyr, så ville det have taget blot to og et halvt år før hele den daværende verdens befolkning var vampyrer. Ergo findes der ikke vampyrer konkluderer Efthimiou.

Det er mor!

Han kunne nu også have konkluderet noget andet. At det er vi så. At han bare ikke selv vidste det indtil da. Det ville da unægteligt være en sjovere konklusion og en rigtig god start på en ny vampyrhistorie. Det er derfor, man ikke kan se vampyrer i spejle. Der ser man kun sig selv.

For hvem er det egentlig, som æder et andet menneske, suger af det og er helt afhængigt af denne sugen for at overleve? Som sover hele dagen og holder de andre vågne om natten? Som senere er rædselsslagen for døden og for næsten enhver pris ønsker sig evigt liv?

Nej, den vil man ikke have siddende på sig. Det må være omvendt. Det er mor, som vil æde mig og er afhængig af mig, men øv, hun vil hellere noget andet, så den store stygge bøhmand, det er far.

Dødstruslen flytter rundt i ødipallogik for begyndere. Og bliver til godnathistorier om store stygge ulve, trolde og alle de andre, som æder børn. For det er nu bedst, hvis der er helt trygt derhjemme, og alt det truende er et godt stykke uden for en selv. I det virkeligt fremmede.

Det er ikke bedstemor, der vil æde os, men ulven forklædt som bedstemor, og så kommer jægeren og redder os med sin store shotgun med en sølvkugle i. For det er nu den slags, der for alvor slår en varulv ihjel.

Vi har brug for dem

Hvis vampyrhistorier ikke fandtes, ville de lynhurtigt blive opfundet igen. Det bliver de så også. I 80'erne ændrede vampyrbilledet sig allerede drastisk med Anne Rice's Vampyrkrøniker, der foryngede og seksualiserede vampyren i sadomasochistisk retning. Og blev filmatiseret med Tom Cruise som Lestat.

Og nu står vi så over for endnu en bølge, hvor de absolut mest populære er Twilight og True Blood. Det nye årtusinds vampyrer er skabt af to kvinder. Stephenie Meyer har solgt 100 millioner eksemplarer af sin Twilight-saga siden 2005. Men faktisk kom Charlaine Harris først med sine The Southern Vampire Mysteries fra 2001, som tv-serien True Blood er baseret på.

Det er i True Blood, at Sookie Stackhouse åbner sin dør og sit hjerte for vampyren Bill Compton, ganske som jeg også ville have gjort det.

For vore dages vampyrer er civiliserede. Enten drikker de dyreblod som lækre Edward Cullen eller også drikker de syntetisk blod af mærket True blood opvarmet til 37 grader.

De nye vampyrer er såmænd lidt tandløse. Og meget, meget romantiske. Faktisk har de to kvinder skrevet det skræmmende oprindelige billede på den altædende mor om til kærlighedshistorier. Hvor vampyren beskytter den særligt udvalgte kvinde, med alle sine overnaturlige evner. Og samtidig er forrygende sexet og smuk.

Problemet er derfor ikke vampyren som sådan, men de andre vampyrer. De andre mødre. De andre.

Problemet her i verden tager altid form af en vaskeægte vampyr fra Rumænien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her