Læsetid: 4 min.

De bløde værdier

Det er på tide at omvurdere vores værdier. De bløde værdier er ikke dem, vi tror
Det er på tide at omvurdere vores værdier. De bløde værdier er ikke dem, vi tror
2. oktober 2010

Anders Fogh Rasmussens regering blev på mange måder kendt for at være en regering, der gjorde op med de såkaldt 'bløde værdier'. Det skulle være slut med rundkredspædagogikken, gruppeeksaminer blev afskaffet, og Danmark skulle ud af sin lunkne, passive rolle som neutral og vennesæl i alt for mange konflikter. Nu skulle der rettes ind, indføres tests, skæres ned på miljøbureaukratiet og startes nogle krige. Vi lever stadig med efterveerne af mange af disse 'hårde' beslutninger. Hvad vi imidlertid mangler, er et opgør med dem som hårde. Ser man en smule kritisk på de 'hårde' og de 'bløde' værdier kunne de lige så godt være benævnt omvendt. Ja, endda med langt større ret!

Det levede liv er ikke blødt

Lad os begynde i de unge år. Som de fleste forældre ved, er det ikke et udtryk for styrke og beslutsomhed, når et barn slår og sparker sine kammerater. Det er som regel fordi, det ikke ved, hvordan det skal relatere sig til dem. At bruge vold er en slags udvej, en måde at undslippe det vanskelige i at etablere sunde og kærlige relationer til sine omgivelser. Det kan endda nærmest være en slags råb om hjælp eller opmærksomhed. Det er således ofte afmagt, uformåenhed eller angst, der driver børn til at gøre det, der kan virke 'hårdt'. Men det sker, fordi der er noget, der er endnu hårdere, som barnet har svært ved at konfrontere direkte, f.eks. netop at få etableret nogle sunde, medmenneskelige relationer. På samme måde med forældrene selv: Det nemmeste i verden er at sige til sit barn, at det kan få én på kassen, hvis det ikke kan forstå en besked. Det er ikke hårde værdier - det er bløde menneskers nemme løsning: Bløde værdier.

Lad os vende betegnelserne om: De hårde værdier i livet er dem, der angår os allermest og kan være sværest at konfrontere. Det er døden, sorgen, kærligheden, sindets helbred og vore relationer til hinanden. Det er hårdt at opleve, at ens kære går bort. Det er hårdt at tage sig af dem, hvis de bliver svage. Det er hårdt at være forælder og lære sine børn, at de skal lytte til andre og lege og glædes og forundres og spise pandekager og drikke saft, samtidig med at man skal passe sit arbejde og ikke lade sin træthed gå ud over kolleger eller venner eller kærester. Det er hårdt at tale med en ven, der lider af angst. Det er hårdt at tage sig af hinanden, og det er hårdt at opføre sig anstændigt, hvis alle omkring én bliver grebet af gruppehysteri eller udleverer hinanden bag deres rygge. De bløde værdier er dem, vi vælger, når vi ikke tror på, at vi kan klare at holde ved de hårde.

Det er omvendt bløde værdier, når hjemmeplejen skæres ned til et minuttyranni, for at rige mennesker kan få endnu flere bløde værdier som fladskærme og lystbåde, der kan beskytte dem fra at leve ordentlige liv. Det er bløde værdier, når man vælger hån og spot og latterliggørelse i stedet for den hårde, lange, seje kamp for at vinde respekt, gensidighed og udvikling. Og det er bløde værdier, når man kaster sig ud i meningsløse krige for at fremstå som handlekraftig, men i virkeligheden bare lægger sig i slipstrømmen af den stærkeste tyran i klassen.

Økonomisk vækst er heller ikke en hård værdi. Tværtimod er det at opgøre værdier alene i vækst endnu en måde at undgå at forholde sig til, hvilke værdier, det er, vi ønsker at leve med og efter.

Vækst er som en blød sofa, man kan sætte sig til rette i, så man kan slippe for at skulle forholde sig til hårde værdier. De hårde værdier er dem, vi vil blive husket for om 50 år, om 100 år. Mon man til den tid vil synes, at det var helt legitimt at blive ved med at lade forbruget af privatbilisme, oksekød og indenrigsflyvninger stige med det resultat, at man aldrig rigtig fik gjort noget for at afværge den udvikling mod mangfoldige klimakatastrofer, som vi udmærket kender?

Tonen i udlændingedebatten er styret af de bløde mennesker. De, der ikke kan holde ud at tænke på, at mødet med den Anden potentielt kan forandre én selv. De, der bliver frygtsomme og længes efter en uproblematisk og stabil verden, hvor alt det mærkelige er væk.

Bløde tabeller og hårde digte

Selv i videnskaben kan man genfinde den omvendte verden. Metoder, der har vist deres effektivitet på det naturvidenskabelige område, er blevet kaldt for 'hårde' og antaget af økonomer, sociologer og humanister, der ikke vil risikere at sige noget, som ikke kan belægges med statistikker, målinger og tabeller. Lad os igen vende det hele rundt. De hårde videnskaber er i virkeligheden snarere dem, der forsøger at forstå og beskrive, hvad et godt digt er, hvordan mennesker kan have tiltro til hinanden, og hvad det er, der gør, at vi nogle gange handler irrationelt og imod vore egne interesser. De hårde videnskaber handler om at beskrive dét med den strengeste disciplin og præcision, som de bløde videnskaber viger tilbage for. De hårde videnskaber får noget helt andet ud af et spørgeskema end de bløde videnskaber: De vil nemlig også vide, hvorfor man laver sådan noget lort som meningsmålinger in the first place.

Det skal ikke længere lykkes de feje kujoner i konfliktministerierne, som den nuværende regering har ladet blomstre fra sin begyndelse, at fremstille de hårde værdier som de bløde. Fra nu af insisterer vi på, at de hårde værdier kommer tilbage: Respekt, ansvar for miljøet, diplomati, anstændighed og kærlighed.

Jeres bløde våben og slips og minutscannere kan I tage med, når I går.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Svennevig Christensen

Endelig og langt om længe som man jo siger, blev den vilde analyse, så tam og derfor så tæt på, at den også kan gøre sig håb om at komme ind under huden på os. Og derfor er det intet mindre end en fantastisk analyse som holder ikke alene på dens præmisser, men også på dens barske virkeligheder.

Og jeg samstemmer - lad os få det hårde, vanskelige og problematiske tilbage i fællesskabet. Og ja lad os snart slippe af med de vatpikke der har haft magten i Danmark siden 2001. Vatpikke der på intet tidspunkt turde gøre det rigtige, men som med krig, løgn, bedrag, friværdier og skattelettelser, har holdt sig selv ved magten.

De der så DR1 TVavisen den anden aften, så den gode reporter Thomas Ubbesen (som sikkert også snart skal have et sindelagskontrol) berette fra valget i Bosnien, hvor de politiske vatpikke, også bruger utryghed, frygt og en dem og os retorik, for at blive ved magten og dermed bevare den økonomiske tryghed der følger med den.

En politik der bygger på hvad "vi ikke vil have og gøre" er og bliver ikke andet end en vatpikkepolitik.