Interview
Læsetid: 7 min.

Den danske islamdebat er uoplyst

Arabisk tv viser, at moderniteten og religionen sagtens kan gå hånd i hånd. Danske islamdebattører er dog mere optaget af Koranen, hvor de mener at finde sandheden om moderne muslimer. Men de læser Koranen som en grønspættebog, mener en førende islamforsker
Arabisk tv viser, at moderniteten og religionen sagtens kan gå hånd i hånd. Danske islamdebattører er dog mere optaget af Koranen, hvor de mener at finde sandheden om moderne muslimer. Men de læser Koranen som en grønspættebog, mener en førende islamforsker
Moderne Tider
23. oktober 2010

Lars Løkke Rasmussen (V) vil have muslimerne til at dreje på deres paraboler, så de kan se Vild med dans sammen med os andre. Men problemet er ikke, at danske muslimer ser arabisk tv, men at de danske islamdebattører ikke gør. Pittelkow, Hedegaard, Langballe og co. er nemlig mere optaget af Koranen, hvor de higer og søger efter muslimernes sande væsen.

Men indsigt i islam anno 2010 skal ikke findes i støvede suravers, men derimod i arabisk tv og film og alle mulige andre steder, hvor muslimer taler om og med hinanden. Her vil islamkritikerne kunne få en egentlig forståelse af, hvad moderne islam handler om. Det hævder islamforskeren Jakob Skovgaard-Petersen, der betegner niveauet i den hjemlige islamdebat som forstemmende.

»De danske islamdebattører har ofte haft meget lidt berøring med den religion, som de opkaster sig til eksperter i. De læser Koranen som en slags grønspættebog, man kan slå op i, hvis man vil vide, hvordan muslimer tænker. I den forstand er de skripturalister, ligesom de islamiske fundamentalister, de er ude efter,« påpeger Jakob Skovgaard-Petersen, der er professor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet.

Han understreger, at Koranen hidrører en tid, hvor man slet ikke kendte til moderne samfundsforhold. Derfor handler den ligesom Biblen overvejende om forskellige regler og pligter og ikke mindst om lydighed og taknemmelighed over for Gud. Men ikke mindst i de sidste 3-400 år har generation efter generation evnet at se på deres religiøse skrifter med nye øjne, og indsigt i denne menneskelige kreativitet er nøglen til at forstå religionens rolle i moderne samfund, understreger Jakob Skovgaard-Petersen.

»Det er derfor, det giver mening at beskæftige sig med religions- og kirkehistorie. Fordi de religiøse tekster udlægges forskelligt til forskellige tider. Men det kender de folk, der bedriver denne form for kritik bare ikke til. De nøjes med at slå op i Koranen, finder et eller andet militant vers og konkluderer, at så må muslimer være militante. Men det er altså en meget stærk overvurdering af skriftens betydning som årsag til menneskelig handling,« siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Emma Gad i Saudi-Arabien

Hvis man virkelig er optaget af at vide noget om, hvordan muslimer lever og tænker i dag, skal man derfor ifølge Jakob Skovgaard-Petersen lægge Koranen til side og i stedet rette blikket mod modernitetens husalter, tvet. Ikke mindst under ramadanen, hvor den muslimske verden samles foran fjernsynet, nøjagtig som vi danskere rykker sammen om tvet i julen.

På den største og rigeste tv-station i den arabiske verden, det saudisk-ejede MBC med hovedsæde i Dubai, kan de hver ramadan se et dagligt program med det opbyggelige navn En ung mands strøtanker, på arabisk Khawater Shab. Værten i En ung mands strøtanker er den unge saudier Ahmed Al-Shuqayri, der ifølge Jakob Skovgaard-Petersen er en slags omvandrende kapitalismens ånd, som prædiker punktlighed og protestantisk etik.

»Al-Shuqayri er den protestantiske etik og den kapitalistiske ånd på to ben. Og på forunderlig vis bedriver han religions- og civilisationskritik på en måde, som unge muslimer kan forholde sig til. Derfor er det også en myte, når danske kommentatorer hævder, at der ikke skulle være kulturel selvkritik i den arabiske verden. Der er masser. Betydeligt mere end herhjemme,« påpeger Jakob Skovgaard-Petersen.

Derfor er det også vanskeligt at finde paralleller til Al-Shuqayri blandt vestlige tv-værter. Her er man for længst holdt op med at løfte pegefingeren af frygt for beskyldningerne om bedrevidende smagsdommeri. Ifølge Jakob Skovgaard-Petersen minder Al-Shuqayri mest om en moderne Emma Gad, der med hverdagslige eksempler fortæller folk, at de skal behandle tjenestefolk med respekt, arbejde hårdt, ikke være nedladende og andre dydige sager.

Men vel at mærke ikke i nostalgisk længsel efter gamle dage. Den unge muslimske prædikant og folkeopdrager er en del af den moderne verden. Unge muslimer dyrker ham på Facebook og youtube, og fænomenet Al-Shuqayri rummer derfor også en anden central pointe. Nemlig at moderniteten og religionen sagtens kan gå håndihånd.

Vulgær-weberianismen

Men netop den erkendelse har vanskeligt ved at trænge igennem i Vesten, der stadig er fastlåst i en gammeldags sekulariseringstankegang, påpeger Jakob Skovgaard-Petersen. Ifølge ham er 1950ernes og 1960ernes moderniseringsteori kommet igen som vulgær-weberianisme, der stædigt fastholder, at religionen blokerer for moderniseringen.

Den tyske religionssociolog Max Weber skrev sit berømte værk om Den protestantiske etik og kapitalismens ånd i 1904. Her fremfører han sin teori om religionens ethos og den protestantiske arbejdsetik, der lagde grunden til moderne europæisk kapitalisme.

Men Weber var ifølge Jakob Skovgaard-Petersen mere optaget af de forskellige verdensreligioners interne dynamikker end forestillingen om en eller anden kerne, der nødvendigvis måtte føre til en bestemt politisk kultur.

»Ideen, om at en bestemt religion er enten demokrativenlig eller demokratifjendtlig, passer simpelthen ikke. Og den har i hvert fald intet med Weber at gøre. Weber var optaget af, hvorfor kapitalismen opstod i Europa, og at der kunne være en forbindelse til den protestantiske etik. Men det var netop en utilsigtet følgevirkning og ikke en nødvendig konsekvens af Luther eller Calvin. Og faktum er jo, at kapitalismen siden har spredt sig over hele verden uden den helt store modstand. Og jeg er ikke sikker på, at Weber ville have været specielt overrasket over det,« siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Når den vulgære brug af Weber har bredt sig, skyldes det i høj grad den amerikanske politolog Samuel Huntington, der med sit værk om Civilisationernes sammenstød har givet inspiration til Pittelkows islamkritik. Huntington mener, at verden består af syv kernecivilisationer, som hver især er kendetegnet ved at have nogle bestemte religiøse grundværdier. Og han forudser, at disse civilisationer vil komme til at spille en stadigt større rolle politisk. Men Huntingtons teori giver Jakob Skovgaard-Petersen ikke meget for.

»Huntington er politolog og meget lidt historiker, og det bærer hans teori præg af. Det er som om, han har bladret lidt i et historisk atlas og så fundet grænserne i Det Osmanniske Rige. Som han så fejlagtigt tror var muslimsk, selv om det i perioder helt overvejende var kristent. Og så er hans teori om civilisationernes kerneværdier fuldstændig statisk, på trods af at islamforskningen for længst har erkendt, at de kulturelle og religiøse værdier er stærkt foranderlige over tid,« påpeger Jakob Skovgaard-Petersen.

Den ukritiske islamkritik

Men er der slet ingen problemer med moderne islam? Har Lars Løkke Rasmussen ikke en pointe, når han problematiserer ghettoernes isolerede parallelsamfund? Har Pittelkow ikke fat i noget, når han langer ud efter islamisternes religiøse fundamentalisme? Jovist er der problemer, understreger Jakob Skovgaard-Petersen. Problemer som en velfunderet, egentlig islamkritik kan være med til at blotlægge. Men den kritiske opgave vanskeliggøres af den vulgære selvbestaltede religionskritik, der bevidstløst og ukritisk gentager usande påstande om islam.

»Dem, der kalder sig islamkritiske, er i virkeligheden meget lidt kritiske. De copy/paster fra forskellige antimuslimske skrifter uden at spørge, hvordan vi kan vide, om det i virkeligheden forholder sig sådan. Altså sådan nogle helt basale spørgsmål, man stiller sig selv, når man er kritisk. De har fået lov af en følgagtig presse til at fremstå, som om de er særligt kritiske. Men det er de slet ikke ud fra mit begreb om kritik,« siger Skovgaard-Petersen.

Han er fuldt på det rene med, at der er store problemer med muslimske grupperinger, som hævder, at islam byder dem at bekæmpe de vantro. Grupperinger, han har skrevet om siden 1980erne, og som er og bliver inkompatible med et moderne demokratisk samfund som det danske. Hvad de vel at mærke også er i Tyrkiet eller Libanon, påpeger Jakob Skovgaard-Petersen. Han mener også, at Webers tanker, hvis de anvendes med omtanke, kan spille en væsentlig rolle i forhold til at forstå, hvad der driver disse radikale grupperinger.

»Radikaliseringstendenserne har med islam at gøre. Men der er altså også muslimer, der mener nogle helt andre ting, og dem skal vi jo ikke kalde moderate eller halve islamister, som om det er terroristerne, der er de sande muslimer. Weber er interessant i den sammenhæng, fordi han interesserede sig for, hvordan det er bestemte grupper, der bærer bestemte tolkninger frem og knæsætter dem i større grupper,« siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Hvorfor de gør det, og hvad deres interesser er, er de væsentlige spørgsmål i den forbindelse. Det var dem, der optog Weber for hundrede år siden. Og det er den slags spørgsmål, vi bør være optaget af i dag ifølge Jakob Skovgaard-Petersen. Men det kræver, at perspektivet og niveauet i den hjemlige islamdebat udvides betragteligt.

»Det er nemlig ikke spørgsmål, vi kan finde svar på ved at slå op i Koranen. Det har derimod ofte noget at gøre med, hvor de mennesker kommer fra, hvor de har fået de ideer. Og nogle gange får de dem først, når de er kommet til Danmark,« siger han.

Og så handler det også om at følge med i, hvad de danske muslimer rent faktisk ser, når de, som statsministeren hævder, vender parabolen mod mekka. Hvad de færreste formentlig ved, så har mange af dem med stor sandsynlighed fulgt med i en serie på 30 afsnit om intet ringere end kongeriget Danmark, som sidste år blev vist på arabisk satellit-tv. Jakob Skovgaard-Petersen undrer sig over, hvorfor dansk tv ikke har fundet anledning til at vise den serie.

»Normalt lapper vi det i os, hvis udlændinge skulle finde på at mene det mindste om os danskere. Men en kæmpeserie på 30 afsnit, der handler om Danmark, og som er blevet set af millioner af mennesker i den arabiske verden, er der simpelthen ingen dansk tv-kanal, der gider interessere sig for. Det er altså ét af de største kulturprodukter om Danmark nogensinde. Men det har de siddet i Vollsmose og set på arabisk satellit,« siger Jakob Skovgaard-Petersen.

KRITIK NR. 197

Tema: Islam og sekularisme

Redigeret af Frederik Stjernfelt og Lasse Horne Kjældgaard

Gyldendal

136 sider 150 kroner

Ud over Jakob Skovgaard-Petersens artikel Islam og vulgær-weberianismen indeholder temaet bidrag af Sune Haugbølle, Morten Valbjørn, Necla Kelek og Thomas Hoffmann

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kloge ord i oktober, men jeg er bange for at de falder for døve øre.
Islamkritikken handler jo ikke om islam, men hvordan en radikaliseret højrebevægelse kan bruge et etnisk mindretal til at fremme deres egne forskruede ideer, og gøre denne mainstream.

Kirsten Svejgaard

Dejligt at få nogle kvalificerede udtalelser om islam og moderne muslimer.

Uden i øvrigt at forholde mig til resterende indhold i artiklen, synes jeg det ville klæde islamforskeren, at sætte sig lidt ind i kristendommen - istedet for at læse det gamle testamente som en grønspættebog.
Det er ganske korrekt, at jødedommen og katolicismen, kan beskrives som kausalistiske religioner - ligesom islam i øvrigt kan. Men den tilgang til religion tages der jo et opgør med i det nye testamente. Et opgør Luther i øvrigt gennemførte helt eksplicit og dermed lagde grundstenene til den moderne protestantisme, som på ingen måde er en kausalistisk religion.
Med andre er ord er det noget forbandet ævl, at påstå bibelen handler om forskellige regler og pligter... I en moderne protestantisk kontekst, som vel her er mest relevant at forholde sig til, spiller regler og pligter en ret lille rolle i den troendes dagligdag... Det samme kan man altså ikke sige om troende muslimer, der lever efter helt klare og aktuelle regler - såsom regler om fødevarer, bøn osv.

UOPLYST - HVEM og HVAD?

Opfattelserne af de muslimske folk og af ytringsfriheden er nået til den intellektuelle fase, delvis ind i Det danske Akademi, mestendels foranlediget af Frederik Stjernfelts artikler i Information, i Politiken og i Weekendavisen, bl.a. en diskussion med Klaus Rifbjerg om den amerikanske forfatter Paul Bermans opfattelse af de intellektuelles og venstrefløjens fatale fejlopfattelser af kommunisme, fremmede og muslimer, Stjernvelt kan således vende sig imod Jean-Paul Satre, ikke fordi Satre afviste borgerskabets gunstbevisninger, bl.a. at modtage nobelprisen, men fordi han undlod at gå i rette med Gulag-historien.

Stjernfelts tilbagevendende hadeobjekt er dog stormuftien Amin el-Husseini, hvorved det lykkes at knytte en overensstemmelse mellem venstrefløj, intellektualisme, muhammedanisme og nazisme. Selv i en omfattende artikel i Weekendavisen om og for oplysningsfilosoffen Spinoza nævner Stjernfelt ikke med et ord den afgørende krigssituation i 1940/41, hvor palæstinenserne forsvarer deres jord og må vælge imellem englænderne, der allerede har foræret den til zionisterne, og tyskerne, der på det tidspunkt var verdens stærkeste magt. Da Stjernfelt overfører tankegangen til den almindelige islamiske tro i dag , ser han i islam nazisme. Man får da opfattelsen af, at Stjernfelt selv ligger under for den efterhånden udbredte skabsnazisme på højrefløjen, den, der har påtaget sig et lidelsesforsvar for zionisterne for at sikre Israel og altså løsningen på det ældgamle europæiske jødespørgsmål" som et muslimsk anliggende, den pæne udgave af "Endlösung".

Når Stjernfelt så samtidig i Jyllandsposten lader sig lægge ud med Søren Krarup og Tidehverv, fastholder han sin liberalisme fra oplysningsfilosofferne, men søger en selvvalgt middelposition, ikke både-og eller enten-eller, men bliver uvægerligt, for mig lægmand at se, middelmådighedens populærfilosof. På en og samme tid plejer han et opgør med kulturradikalismen i rifbjergske modernisme (hvilket har fået et sidefoløb i Weekendavisen af Arne Hardis), og så et opgør med Krarup. Overfor Krarup kómmer han ikke desto mindre til at indtage samme antimuslimske holdning som Gert Wilders, Trykkefrihedsselskabet og Lars Hedegaard, om hvem Krarup påstod, at han, da han gav muhammedkrisen ekstra eksplosivitet, at Hedegaard véd alt om muhammedanismen. Mange af Stjernfelts modstandere mangler, mener han trods påstanden om deres intellektualisme, tilstrækkelig læsefærdighed. De er uoplyste.

Kim,
hvad angår dette citat fra dit indlæg:
"Det er ganske korrekt, at jødedommen og katolicismen, kan beskrives som kausalistiske religioner - ligesom islam i øvrigt kan. Men den tilgang til religion tages der jo et opgør med i det nye testamente. "
så vil jeg tro, at du vist selv skal sætte dig lidt mere ind i kristendommen.
Det Nye Testamente tager ikke noget opgør med katolicismen, da denne er en direkte følge af Det Nye Testamente.

Erik Karlsen

Der tages et eksplicit "opgør" med moseloven, i det nye testamente. At katolikkerne så ikke har tolket testamentet på samme måde som Luther gjorde, det ændrer altså ikke på fakta. Som er at hvor man i det gamle testamente har en helvedes masse og ret konkrete regler så "koger" Jesus det ned i bjergprædikenen og gør det klart, at frelsen altså ikke er sikret hvis blot man overholder moseloven - man skal sgu også tro på det :)
Med andre ord tjener det nye testamente til at bevæge religionen væk fra kausalismen, som vi kender det fra den jødiske og muslimske tro.
Og det faktum står altså i direkte modstrid med påstanden i artiklen om at Bibelen overvejende handler om forskellige regler og pligter. Der er ganske rigtigt nævnt mange regler og pligter i den kristne bibel. Men sådan sat lidt på spidsen er der altså "kun" 10 overordnede regler, de kristne skal følge - hvilket vel, værkets volume taget i betragtning, kan anskues som en klar misforståelse af meningen, hvis man tolker som der gøres i den ovennævnte del af artiklen.

Jakob Skovgaard-Petersen

Kim Sørensen

Må jeg anbefale dig at læse den artikel, som informations journalist bygger på. Den artikel rummer en kritik af præmisserne for debatten om islam, og er ikke et polemisk udfald imod bestemte såkaldte islam-kritikere.
Jeg har heller ikke skrevet, at Bibelen overvejende handler om regler og pligter. Men de findes, som du ved, i Bibelen, og historisk har de haft stor betydning. De ligger til grund for den kanoniske ret, som igen er et væsentligt grundlag for landskabslovene og dermed den danske retstradition, som dog naturligvis på talløse områder i dag har foladt disse regler og principper.

Grunden til jeg føler mig kaldet til at svare dig er, at man nu hyppigt ser referencer til "lov-religionen" islam. Men som Durkheim påviste for 100 år siden er alle religioner lovreligioner, fordi de har tjent til at forankre et samfunds normer og regler. Det har historisk også været tilfældet for kristendommen. Idag har vi statslov, vedtaget af parlamenter, men det har man også i den Arabiske Verden. Visse mere yderligtgående islamistiske bevægelser kritiserer denne lovgivning og kræver en "tilbagevenden til Sharia", hvordan de så vil gøre det i praksis. Men det er netop fordi systemet idag er et andet. Ligesom det er i Israel. Man burde altså interessere sig for det faktiske retssystem i de muslimske lande, og dets forhold til en ældre retstradition, som var meget anderledes.

Jesus gør op med en rigid legalisme, men lige præcis denne holdning vil man i den jødiske og islamiske tradition finde i beretninger om store jurister og autoriteter, der i bestemte situationer også lod menneskelige hensyn gå foran lovens bogstav.

Jakob Skovgaard-Petersen

Som jeg skriver i mit oprindelige indlæg forholder jeg mig ikke til det øvrige indhold.
Jeg forholder mig blot til en mindre, men dog væsentlig del, som jeg mener er forkert.

Men bortset fra det forstår jeg ikke du nu tager afstand fra påstanden? Det står jo, sort på hvidt i artiklen.
Nu udvider du så påstanden med at skrive reglerne, historisk, har haft en stor betydning. Det er ganske korrekt. Men med det nye testamente bevæger kristendommen sig jo væk fra at være en kausalistisk religion - hvilken islam og jødedommen altså ikke gør... Det er fakta og det er sådan set i modstrid med din påstand. Alle de mange regler i Bibelen har INGEN videre betydning for en kristen i dag - der er "kun" 10 overordnede deciderede regler og pligter. Hvorimod muslimen og jøden altså har bunkevis af regler og pligter. Ser vi på muslimen er det jo intet problem, at finde en lang række regler og pligter, der har betydningen i dagligdagen: Man må ikke spise svinekød, man må ikke drikke alkohol, dyr skal slagtes på en bestemt måde, der er regler for kvindens plads i samfundet, der i den grad præger hverdagen osv. osv. osv.... Alt det har protestanterne altså ikke - hvorfor jeg mener det er helt ude i hampen, at lave den sammenligning du gør mellem Koranen og Bibelen... Kristendommen har haft en reformation, det har Islam altså ikke...

Lutherdommen i den ortodokse udgave (selv om dette er et contradictio in termis) er skam også en lovreligion. Mange lutherske lande, deriblandt indførte Bibelens straffe-metoder som beskrevet i det gamle testamente, efter Reformationen. [I den katolske kirke havde man dog trods alt kirkeretten og en arv fra romertidens ret; romerretten....]

Christian den Fjerde (som var en elendig konge....) indførte dette, straffede alle mennesker hårdt som brød de love, som stod i Bibelen, herunder utugt og blasfemi. Og han forfulgte anderledes troende anderledes skarpt og hårdt end selv den katolske kirke havde gjort. Og i modsætning til hvad mange tror (eller har lært i skolen), så blev de fleste kvinder og mænd brændt på bålet - efter Reformationen - og i de lutherske lande.

Dertil kom, at Luther mente (i fuldt alvor), at Kongen er indsat af Gud, fyrsten er det samme, faderen i husstanden er det samme. Og overfor de her patriaker krævedes fuld lydighed af - nå ja - stort set alle. Og faderen skulle opretholde autoriteten og disciplinen, gerne hårdt og med pisk, i familien. Kongen og fyrsten skulle gøre det samme.

Og derfor er Luthers religion, i den originale form, en lov-religion.

Det er korrekt, at Luther lægger vægt på det enkelte menneskes frelse; frelsen er vigtigt. Og kun den. Fyrsten skal blande sig udenom hvad folk tror; sålænge Fyrsten gør det, kan han gøre som han vil. Myrde bønder, straffe bønder, straffe adelsmænd mm.
Gerne hårdt og hurtigt...

Og her det at Max Weber ser dette individuelle som en sidebemærkning, en utilsigtet (bi)virkning af protestantismen og dens arbejds-etik, især som den kommer til udtryk hos calvinisterne (og puritanerne).
Men også i andre lutherske lande sker der jo det, at mennesket i en vis forstand bliver sat frit til at stræbe opad mod det højeste. Ingen (katolsk) kirke findes nemlig mere til at sige, at alle menneskers plads er bestemt af Gud i forvejen...

Karsten Aaen

Selvom Luthers image som nogen særligt moderne tænker i den grad er misforstået, her i nutiden. Så kan man altså ikke tage fra manden, at han stod for startskuddet, til hvad der senere hen er blevet det moderne sekulære samfund, vi kender fra f.eks. Danmark.
Som man siger blev Rom altså ikke bygget på én dag.
Pointen er bare at kristendommen altså har haft en reformation - det har Islam ikke. Hvorfor det er noget ignorant vrøvl, at påstå som man gør.
At man så endda går skridtet videre og fremhæver hvor progressive de er i Saudi-Arabien, med den unge mands tanker på tv.... Ja det er vel nok fremsynet, at man har religiøse til at prædike religiøst baseret etik og livsråd i bedste sendetid - hvis bare vi var så progressive i Danmark :)
I øvrigt tror jeg nu nok Al-Shuqayri selv vil frabede sig at blive skudt i skoene, at han ligefrem prædiker protestanstisk etik... Ikke dermed sagt, at manden er bagstræberisk eller det der er værre. Han står da bestemt for en af de mere positive strømninger, i den arabiske verden. Men når man påstår Koranen ikke spiller nogen særlig rolle i den muslimske hverdag og at man på arabisk tv ligefrem bliver mødt af protestantisk etik er ganske enkelt tågesnak af værste skuffe.

Kim Sørensen

Der er noget galt i din argumentation om kristendommen, men noget, der samtidig kaster lys over islam.
Du siger at "kristendommen har haft en reformation", men det er ikke helt korrekt. Du kan sige, at der blandt kristne grupper i Vest- og Centraleuropa opstod reformbevægelser, der siden etablerede sig selv som forskellige selvstændige kristne retninger. Så hovedproblemet i dit argument er selve ideen om "kristendommEN". De reformerte kristne kirker hverken var eller er "kristendommen" - demografisk udgør de vist ikke engang en majoritet blandt andre kristne kirker. Og selv hvis vi holder os til disse reformerte, finder vi store grupper af fundamentalistiske kristne, f.eks. i USA, der i høj grad betragter Bibelen som grundlag for leveregler og også ønsker sig, at den skulle være det for lovgivningen. Hvad er det f.eks., der foregår i USA lige nu blandt højrekristne vælgere?

Nøjagtig på sammen måde med islam: der findes ikke én islam, men mange vidt forskellige. Nogle mener så, at man netop derfor må definere islam (og kristendom) ud fra de grundlæggende tekster, dvs. koranen (hhv bibelen). Men enhver, der har beskæftiget sig med disse tekster, ved, at de ikke kan forstås uafhængigt af deres mange (forskellige) fortolkninger - de er mangetydige og er blevet fortolket i helt forskellige retninger. Derfor er der gode grunde til at lægge større vægt på fortolkningerne (der er specifikke for forskellige grupper af muslimer/kristne i forskellige perioder) end på grundteksterne, der i sig selv hverken er entydige eller bindende.

Det er en generel misforståelse, at lovgivningen i muslimske lande er styret af koranen. Visse dele af lovgivningen levner plads til brug af islamisk ret, men generelt er det stærkt begrænset - vi hører bare meget mere om de relativt få lande, hvor denne fordeling er anderledes. I øvrigt er der i dag jo også problemer i kristne lande med at gøre lovgivningen uafhængig af kristent definerede værdier, f.eks. vedrørende abort, prævention og homoseksualitet. Internationalt bør der presses på for at lovgivning gøres uafhængig af religiøse dogmer både over for muslimske og kristne lande.

Endelig, hvis man skal forstå specielt de islamistiske grupper, er det uomgængeligt at se på de historiske forhold i den periode hvor de opstod, dvs. i kolonitiden i det 18.-20. årh. Det er i høj grad koloniseringen, der var baggrund for og årsag til disse bevægelser, hvoraf flere bedst kan beskrives som uafhængighedsbevægelser, der hentede eller legitimerede deres ideologi i religionen (var det ikke det samme der skete i Polen og andre østeuropæiske lande op til murens fald?). Det store spørgsmål er om koloniseringen er afsluttet. (Vest)Europa har haft en oplysningstid (som i øvrigt havde koloniseringen som sin forudsætning). Men Europa har endnu ikke haft et egentligt gennemgribende opgør med den verdensorden, som koloniseringen skabte, og som stadig trækker spor i form af handelsbarrierer, mangel på viden om verden uden for den "vestlige verden", fordeling af resurser osv. Disse spor i sammenhæng med globaliseringen og omvæltningerne efter murens fald er medvirkende årsag til de radikale muslimske bevægelser, vi ser i dag. Men disse bevægelser definere ikke "islam", ligeså lidt som grundtvigiansk dansk folkekirkekristendom definerer "kristendommen".

Mikael Aktor

Jeg synes du skulle læse overskriften på artiklen endnu en gang, inden du begynder at drage kristne ekstremistiske grupper fra USA og deslige ind i debatten.
Derudover har jeg heller ikke påstået Bibelen ikke spiller ind som grundlag for vores generelle leveregler i samfundet - det gør den da bestemt. Min påstand er bare at påstanden om at Koranen ikke har nogen eller kun har samme direkte indflydelse på muslimernes hverdag, som Bibelen har på de kristnes (underforstået danskernes) er noget decideret sludder.
Man kan undre sig om eksperten overhovedet har spurgt en muslim, om hvad vedkommendes forhold til Koranen er - for jeg kan da godt tvivle på svaret vil stemme helt i klang med ekspertens påstand. Det er klart der også findes moderate muslimer, der har et mere personligt forhold til de religiøse tekster. Et forhold der tillader individuel fortolkning og brug af teksterne, der spejler Bibelens rolle i det danske samfund. Men for det store gennemsnit vil jeg alligevel påstå det ikke forholder sig sådan - der går man ikke ind og tolker noget som helst... Der er det Imamen, der står for tolkningen.
Dermed ikke sagt at man, som ikke-muslim, bare kan sætte sig ned og læse Koranen og så ellers slutte sig til alt muligt. I øvrigt heller ikke sagt at Saudi-Arabisk fjernsyn ikke kan give et indblik i den arabiske verden. Men at påstå Koranen er ubetydelig i forhold til den muslimske hverdag og at påstå man på Saudi-Arabisk fjernsyn bliver mødt af en ung gut, der prædiker protestantisk etik er ganske enkelt noget forbandet vrøvl.

Men prøv dog at fremlæg påstandende i artiklen for muslimer generelt og Al-Shuqayri specifikt - det kunne godt være I fik jeres religionshistoriske ævl godt og grundigt galt i halsen ;)

jens peter hansen

f

fortæller folk, at de skal behandle tjenestefolk med respekt
skriver kronikøren,'.
Hvad fortæller han så tjenestefolkene ? dem er der vel lidt flere af ?

Jens Peter Hansen

Det er jo underordnet hvad han siger til tjenestefolkene. Fagforeninger osv. er jo forbudt i Saudi-Arabien, så den befolkningsgruppe har alligevel ingen magt. En stor del af den type arbejde udføres jo af udenlansk, midlertidig, arbejdskraft. Så bare de gør deres arbejde og i øvrigt afholder sig fra at udøve andre religioner end Islam, så har programmet nok ikke noget at byde dem alligevel.

Kære Kim lad mig lige citere dig endnu engang. da jeg er enig med dig i det da det passer fint på dig selv. især når du glemmer at de første fagforeninger, venstrefløjs partier blev fængslet og tortureret og at den Lutheranske kirke stod sammen med kongehuset.

Citat Kim Sørensen
"Hvilket jeg synes er en skam, for du virker da som en ellers intelligent fyr. Men når dit udgangspunkt er at du hverken kan tage fejl eller behøve forholde dig sagligt til fakta. Ja så forsvinder enhver mulighed for at føre en fornuftig debat jo.

Mette Aaby Pedersen

Først og fremmest: tak for et godt (og tiltrængt) interview, der indeholder mange kloge ord og pointer fra Jakob Skovgaard Petersen.

Et studie af islamkritikken, fra de såkaldte islamkritikere, kan aldrig blive et studie af islam - på noget som helst niveau. Derimod kan et sådant studie fortælle os noget om forfatternes åndsevner, hvis det skulle forekomme nogen interessant. Vi kan i hvert fald konkludere, at de formår - på fineste vis - at simplificere og reducere komplekse sociale fænomener og sammenhænge til noget forståeligt (for dem) - ikke fordi de er simple (de sociale fænomener og sammenhænge), men fordi de ikke formår at begribe verden på anden vis.

Paradoksalt nok, så kan jeg så alligevel ikke lade være med at kommentere kommentarerne vedr. DNT & Jesus. Jeg mener ikke, at Jesus (eller Paulus) gjorde op/oprør/opgør med Moselovene overhovedet - tværtimod. Paulus må være den bedste kilde til Jesus, og jeg mener netop, at man her kan læse, at Jesus var mere legalistisk (hvis man nu skal bruge det begreb). Fx må du ikke begære din næstes hustru - ifølge Moselovene, derimod må du, ifølge Bjergprædiken, end ikke tænke tanken. Yderligere giver brevene udtryk for, at Paulus mente, at en synder er ikke-kristen. I Paulus' optik synder en kristen simpelthen ikke. Jeg mener, at Moselovene blev betragtet, af Paulus, som en midlertidig lov, der skulle sørge for, at mennesker ikke kom alt for langt væk fra Gud (hvilket de tilsyneladende var kommet). Jesus genoprettede forholdet mellem Gud og mennesker, og herfra var mennesket igen i stand til at leve syndfrit. Senere fandt man formentligt ud af, at der ikke ville være mange kristne, hvis kristne ikke syndede, og så måtte man jo modificere standpunktet (eller genfortolke Paulus). Jeg mener, at jeres tolkning er solidt placeret i en luthersk forståelse.

Mette

Nej Jesus radikaliserede moseloven istedet for at forkaste den - det er der vist ingen tvivl om (så vidt jeg husker siger Jesus det jo faktisk direkte i bjergprædikenen).
Pointen er bare at førhen var der sådan set ikke noget formelt krav om du rent faktisk skulle tro på tingene eller gøre dem fordi det, i et større altruistisk perspektiv, var "rigtigt" at gøre disse ting. Sådan skåret lidt skarpt kan man sige det var alt rigeligt, at følge moseloven fordi DU gerne ville frelses fra den her forfærdelige verden.
Det tog man så et opgør med i det nye testamente, hvor betydningen flyttes fra rent praktiske handlinger til at handle om at have det "rette sindelag" - hvilket menneskeligt set jo må siges at være en stramning.
Men hvorom alting er så rykker man sig altså fra en kausalistisk indstilling til en "sindelagsindstilling", hvilket altså står i direkte modstrid med f.eks. Islam og Jødedommen, hvor det i den grad handler om rent praktiske handlinger - som f.eks. at spise de rigtige ting osv.
Det er derfor jeg mener det er noget vrøvl, at påstå Koranen ikke reelt har nogen betydning for muslimer i dag. Den har en kæmpe betydning, da den indeholder nogle rent praktiske regler for hvordan du skal udføre visse praktiske ting i dagligdagen... og den rolle har Bibelen altså ikke i nogen nævneværdig grad for danske protestanter.

Men igen... Diskussionen er jo rent akademisk. For debatten savner i den grad input fra troende muslimer. Min påstand er så at hvis man forhørte sig blandt de troende muslimer så skulle man nok lede temmeligt længe, før man finder en der vil skrive under på påstanden i artiklen om at Koranen ikke har nogen særlig betydning for muslimer i dag.
Ikke dermed sagt at muslimernes tolkning af Koranen er statisk... Men overordnet set har jeg klart et problem med påstandene i artiklen :)

Mette Aaby Pedersen

Kim:

Jeg giver ikke meget for din "i-protestantismen-handler-det-om-sindelag-og-i-islam-og-jødedom-handler-det-om-love-og-regler". Du tager udgangspunkt i en forståelse og en tolkning, der er senere, og du er jo tilsyneladende selv fortaler for, at vi læser skrifterne, når vi skal forstå den moderne verden og menneskerne deri.

Vi kan jo ikke desto mindre se, at muslimer ikke er ens, og at muslimer ikke agerer og tænker på én bestemt måde - og i øvrigt aldrig har gjort det. Vi kan se, at "islam" (pl.) altid har været en foranderlig størrelse - fra sted til sted, fra tid til tid, fra menneske til menneske, og så nytter det jo ikke, at vi stædigt reproducerer ældgamle opfattelser - for de stemmer ikke overens med "virkeligheden".

I øvrigt kan man - uden de store vanskeligheder - finde klassiske muslimske teologer (og jurister), der argumenterer for, at troen er det primære, og man kan i øvrigt se (læse), at de muslimske jurister (især i den klassiske periode) tog hensyn til den sociale virkelighed, som de befandt sig i.

Mette

Du vil altså påstå der ikke er særligt mange troende muslimer eller jøder, der går op i om de spiser svinekød eller ej?
Ja man skal godt nok høre meget før ørene falder af - eller læse meget, inden øjnene falder ud, er vel mere præcist :)
Derudover er det vist en noget primitiv fremstilling, at jeg skulle være fortaler for at vejen til forståelse af den moderne verden og menneskerne i den findes gennem læsning af de religiøse skrifter. Det har jeg aldrig nogensinde påstået.
Det jeg mener er bare at en del af forståelsen altså findes ved læsning af religiøse skrifter - men den læsning har jeg ved den søde grød aldrig ment kan stå alene. Jeg mener bare det er noget ævl, at påstå Koranen ikke har nogen som helst relevans for en forståelse af moderne muslimske samfund og muslimer.
Det er klart man ikke kommer i nærheden af en forståelse af disse ting, hvis man sidder hjemme på studérkammeret og bladrer i Koranen. Men prøv, som jeg utallige gange har opfordret til, at hiv fat i nogle troende muslimer og spørg dem om Koranens betydning - mon ikke den alligevel har en eller anden betydning?