Læsetid: 14 min.

'Hvis du giver mig finger, så ...'

'Amalies verden' bliver kaldt for dagligdagsonani og primitiv populærkultur, men selv om det bliver gennemskuet, er der et hverdagsdrama i hendes liv, som taler til hjerner og hjerter hos de 250.000 danskere, der følger med hver onsdag
Det er let at grine af 19-årige Amalie, hendes sprog og hendes mor. Men hun har singlen, seerne og sendetiden: Hun har realiseret en fælles drøm
23. oktober 2010

Mexico, februar 2010, TV3.

»Peter. Hvem synes du, er lækrest? Amalie eller Stina?«

De 10 andre deltageres øjne er rettet mod Peter, han sidder med Amalie på sin højre side. Stina, Amalies ærkefjende, på venstre.

»..., så det må jo nok være Amalie,« erkender Peter til sidst over for de andre deltagere.

Stina sidder med benene over kors, klædt i kort grønternet nederdel, lange cremehvide strømper trukket op over knæene og en top, der farvemæssigt matcher de højtsiddende strømper. Hun er fornærmet over Peters valg. Men tiden - eller legen - er ikke til refleksion.

»Peter har også selv sagt, han godt kan li' sådan nogle dumme piger.« Stina griner, andre griner med. Nogle af det, hun siger, andre i forbløffelse over, at Stina faktisk tillader sig at sige det.

Vi er i Paradise Hotel,TV3's reality-program, der efterhånden har kørt i adskillige sæsoner, og Amalies efterfølgende besvarelse af mudderkastningen gør hende på et øjeblik Danmarkskendt.

Amalie læner sig frem, anklagende. Kigger på rivalinden. »Stina, kan du så godt li' at gå rundt og klæde dig ud som en russisk roulette.«

Og således blev en tv-stjerne skabt.

Selv de, der ikke fulgte med i de unge menneskers udskejelser i Paradise Hotel,måtte pludselig på arbejdspladsen, på studiet og gennem medierne forholde sig til russisk roulette og en pige ved navn Amalie Szigethy.

Mexico februar 2010, TV3

Hun ligger oven på Peter i sengen, microporten ligger ved siden af; et hvidt lagen dækker dem. »Hvis du begynder at give mig finger nu, så bliver jeg så liderlig, at vi begynder at knalde,« hvisker hun i Peters øre.

Det evigt optagende kamera peger direkte ned mod dobbeltsengen. Den efterfølgende blanding af romance og fysisk udfoldelse bliver fantastisk for TV3. Sex - og seerne labber Amalie i sig, snakker om hende, og medierne kan ikke få nok af den dengang 18-årige pige. Hun bliver omtalt som Paradise-Amalie, og hun er en landeplage.

Pinligt og lav populærkultur

Amalie Szigethy vinder ikke
Paradise Hotel,hun kommer ikke engang i finalen. Men hun er den deltager, der er mest berømt i dag.

»Jeg har altid haft den her drøm om et liv i medierne. Det er også derfor, jeg har nået så langt, fordi jeg har villet det hele tiden. Men så skal man nok også have et eller andet, der skiller sig ud, og det tror jeg på, jeg har,« fortæller Amalie Szigethy til Information.

Hun blev kendt for samlejesekvenser under lagnet, som stadig cirkulerer rundt på nettet. Og hun blev berømt for sin forkerte brug af faste vendinger. Hendes sproglige fejl har også cirkuleret på nettet.

Siden brugte hun berømmelsen fra tv til at få udgivet sin single »Du og Jeg«.

Men Amalie Szigethy havde også påbegyndt optagelserne til sin egen tv-serie,
Amalies Verden.En serie på seks afsnit om Amalie Szigethys liv, men i høj grad også om forholdet til hendes mor, Charlotte. Amalies Verdenpå TV3 er en succes og har i gennemsnit mellem 240.000-250.000 seere.

Nogle kalder hende for dum, fordi hun bruger sproget forkert og udstiller sig selv. Andre regner hende for usædvanlig smart, fordi hun på ingen tid har skabt sig en karriere som kendis med sit eget show og en sangerkarriere.

»Dem, der ser udsendelser som Paradise Hotelog De Unge Mødre,de ser det, fordi deltagerne er så pinlige. Deltagerne opfører sig på måder, som ville blive kategoriseret som pinlige, hvis en normal 2. g'er på Vejle Gymnasium eller et lignende sted optrådte på samme måde,« fortæller Karen Klitgaard Povlsen. Hun er lektor ved Institut for Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet og har blandt andet sammen med nogle studerende lavet kvalitative interviewundersøgelser med unge fra syvende klasse og op til 3. g:

»De unge ved godt, at Amalie står for noget lav populærkultur, så hvis man vil fremstå som en fornuftig person, så forholder man sig lidt distanceret og ironisk til en person som Amalie.«

Det gælder også de piger, som Information har besøgt, mens de følger tredje afsnit af Amalies Verden.De fem klassekammerater fra 2. g fra Nørre Gymnasium ser ikke sig selv som samme type som Amalie. Langtfra.

Pigerne går op ad trappen, op til soveværelset på øverste etage. Én bærer glas op, en anden vandet og en tredje en skål indeholdende, hvad der i undertegnedes jyske ungdom ville blive betegnet som en begrænset mængde chips. Pigerne lægger sig i soveværelsets ekstra seng; smukke, unge og selvbevidste. Fjernsynet tændes. Det er onsdag, tæt på klokken 21.00.

»Hver gang jeg tænder for fjernsynet, er der programmer om folk, der ikke kan finde ud af noget.« Karen tæller med på fingrene ... »folk, der ikke kan lave mad, folk, der ikke kan passe børn, folk der ikke kan styre en restaurant, folk, der er dumme, folk der ikke kan synge, folk, der bare ikke kan noget.« Hun er 17 år og sidder yderst på sengen sammen med veninderne og klassekammeraterne fra Nørre Gymnasium; Stella, Sehriban, Amalie, Anna Kristine og Amalies lillesøster 14-årige Augusta.

Amalie Szigethy er en af de personer, som Karen ynder at se i fjernsynet, og de andre piger driller hende kærligt, efter hun ikke kom til en café-aften, fordi hun skulle se premieren på Amalies Verdento uger tidligere.

»Nej, jeg ser ikke en døjt op til hende,« fortæller Karen. Det tror jeg ikke, der er nogen på vores alder, der gør.« Ellers er man i hvert fald ikke voldsom intelligent, ræsonnerer veninderne sig frem til.

»Det er måske mere de der 14-årige piger. Dem, der skriver otte hjerter i deres Facebook-opdateringer,« siger Amalie.

Overraskelsen, på godt og ondt

København, forsommeren 2010, TV3.

Amalie Szigethy skifter ansigtsudtryk. »... Men nu er der opstået et nyt hold, som du skal være en del af,« fortæller producer Jesper Kynde til mødet i produktionsselskabet Mastiff. Kameraet er tændt og pege mod Amalie Szigethy, klar til at fange hendes reaktion. Hun er sammen med sin mor.

Det er planlagt, at Amalie Szigethy tre dage senere skal deltage i tv-programmet 'Fangerne På Fortet'. Amalie tror bare, hun skal have nogle informationer fra produktionsselskabet Mastiff, der står bag 'Fangerne På Fortet' ... og 'Amalies Verden' ... og for øvrigt sammenklippede - og skabte - den Paradise-Amalie, vi lærte at kende fra Mexico, men Mastiff snigløber på denne optagedag Amalie; hun skal ikke på 'Paradise-holdet. Og 'Amalies Verden'-seerne får hendes overraskede og forbavsede reaktion serveret.

» ... Og det hold kommer til at bestå af dig selvfølgelig,« der klippes over til et senere optaget klip af producer Jesper Kynde, der fortsætter »... og så to af deltagerne fra 'Hjælp, jeg er i Japan', som er et program, vi også laver. Og det er Mie og Stefan.«

Der klippes tilbage igen på en forbavset Amalie Szigethy.

»Men så er der én plads åben på det hold, og den plads havde vi sådan set tænkt os skulle gå til ...« Spændingen stiger. Kort kunstpause. Kyndes slipper øjenkontakten med Amalie Szigethy. »...DIG, Lotte,« siger han og kigger på Charlotte, Amalies mor.

Charlotte, eller Lotte som hun kaldes, virker overrasket, men nærmest lykkelig. Fem minutter forinden har hun fortalt, at hun misunder sin datters deltagelse i 'Fangerne På Fortet'. Men nu går hendes egen drøm i opfyldelse. En fantastisk overraskelse fra Mastiff. Samme glæde ser vi ikke hos Amalie Szigethy. Hun fortalte netop for fem minutter siden, hvor meget hun glædede sig til at få denne oplevelse med de andre 'Paradise'-deltagere - uden moderen, med hvem hun allerede »har oplevet tusinde ting«.

Der bliver zoomet ind, så vi kan se konturerne i både Amalies skuffede ansigt og Lottes glædesstrålende ditto. Mastiff har skabt en meta-historie, skabt en konflikt i deres egen store historie om Amalies interessante liv.

Casteren spørger, hvad Lotte siger til tilbuddet. Her er så faktisk gået et eller andet galt, i hvert fald bliver der klippet i tid og sted, så vi kan se en glad Lotte og på hendes venstre side en tvær teenager. Moren er glad og stolt over, at hun får en chance. Hun har flere gange sagt, at hun synes, at hun minder om Amalie. Men datteren har jo lige udtalt, at hun godt kunne bruge lidt tid væk fra moren. Amalie ser ikke ud, som om hun har det godt med, at moren nu skal med i programmet med hende. Men moren selv stråler.

På trods af Amalie Szigethys modvilje blev moren alligevel en del af firkløveret, der foruden mor og datter bestod af førnævnte Mie og Stefan, da Mastiff optog endnu en omgang 'Fangerne På Fortet'.

Til Information forklarer Amalie Szigethy:

»Jeg lytter på Mastiff, der siger til mig, at det er bedst at sige ja til det her (Charlottes deltagelse, red.), fordi det vil gavne min karriere at komme væk fra mit Paradise-ry. Og det vil jeg super gerne. Så derfor var jeg på 'Reality-holdet' og ikke Paradise-holdet. Det var også derfor, jeg lavede Amalies Verden,så folk ikke bare så på mig som Paradise-Amalie.«

Dagligdagsonani

Programmet Amalies Verdener ca. 60 procent Amalie Szigethy og 40 procent Amalies mor, Charlotte. De to har et meget nært forhold; et forhold, der ikke kun er et mor-datter forhold, men også et veninde-forhold.

Netop dette forhold er en historie, som Charlotte gerne vil udgive en bog om. Nu hvor Amalie hører til blandt stjernerne i de danske medier, så skal der jo skrives en biografi om hende. Og hvem bedre end hendes egen mor, siger Charlotte, når vi i serien følger hendes kamp for at få et forlag til at købe ideen, der skal sikre, at danskerne kommer helt ind bag pigen Amalie, som ifølge moderen er den mest kendte person i Danmark og den, danskerne allerhelst vil se på tv.

Bogen skulle blandt andet omhandle Charlottes opdragelse af den unge Amalie i det mondæne Nordsjælland. Familien forekommer velhavende, de taler ikke om penge. De bor i et stort kvadratisk hus i Rungsted, tegnet i rene linjer inspireret af huse i Toscana.

Der er eksklusive skodder for vinduerne, der stort set altid er lukket, mens billig arbejdskraft render rundt i haven, der indtil videre bare er trist jord. Der har været historier om, at Charlotte og hendes mand kun bor til leje i huset, men de er ikke bekræftet. Køkkenet er et stort, smukt, italiensk-inspireret køkken, hvor vi ser Charlotte smøre sine K-Salat-madder.

»Hvor er hun os' nederen!« siger en af veninderne i Valby. »Jeg kan godt huske, hvor flovt det var, når ens mor var med på koloni.«

Pigerne synes egentlig, at Amalie Szigethy er »meget sød og reel«. Moderen vækker derimod mere harme.

»Skal man tage sin mor med overalt? Det kan man jo sagtens relatere til,« siger Peter Dinesen, partner i reklamebureauet Mensch. »Det er jo en stor krise, et dilemma.«

Han kalder lysten til at følge med i Amalies Verdenfor en slags »dagligdagsonani«. Vi får altså et indblik i en hel almindelig dagligdag med middagsaftaler, besøg hos venner, men også adgang til nogle dagligdagsproblemer, og når det så er en kendt person, så er det lige det mere spændende. Anne Jerslev er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet og har blandt andet forsket i reality-genren.

Hun betegner Paradise Hotelsom en slags »intimitetens teater«, hvor det handler om spil og strategisk adfærd i en gruppe.

»Reality-tv synes at være blevet midlet til et andet mål for deltagerne. Det betyder, at de er meget mere opsatte på at performe for seeren og sætte sig selv i scene, på den måde de nu tror, giver bonus i forhold til seerne.«

Reality-tv har ifølge Anne Jerslev forandret sig. Tidligere ville publikum se Big Brotherog håbede, at deltagerne gjorde noget uartigt. Publikum ville bag den intime barriere, man kalder privatliv. Dengang var det live, de blev overvåget som i en mat udgave af Orwells 1984.Men sådan er det ikke længere. Og seerne har en langt større magt.

Det er netop dem, der bestemmer, hvilke karakterer der skal 'leve' videre efter udsendelsens afslutning:

»Det opsigtsvækkende i et reality-show er ikke mere - i modsætning til i det første Big Brotherfor 10 år siden - at grænsen mellem det private og det offentlige forskydes,« fortæller professor Anne Jerslev. Et show som Paradise Hoteler snarere iscenesat med henblik på at skabe denne underholdende forargelseslyst:

»Paradise Hoteler jo ekstremt optaget af sex og g-strenge, men iscenesættelsen af deltagerne som stereotyper er ikke mindre vigtig; eksempelvis iscenesættelsen af Amalie som ubegavet og derfor vældig morsom. En rolle, Amalie på den anden side gik ind i og efterhånden blev i stand til at administrere, så den også blev en del af hendes selviscenesættelse.«

En måde at iscenesætte sig selv på er ved at dyrke sex foran et tændt kamera. Og det skete også for Amalie Szigethy, mens hun deltog i Paradise-spillet. Hun har flere gange måtte forklare medier, at sex mellem to mennesker er en normal ting, og har hver gang understreget, at hendes seksuelle udfoldelser i Mexico foregik under et lagen. Der går hendes grænse: Hun vil gerne dyrke sex på tv, men det skal være i ly af et lagen og med én, hun elsker. Derfor er det heller ikke noget, hun fortryder. Tværtimod: »Det her var mit trinbræt til komme videre med at lave noget tv, og det har været en fantastisk og uforglemmelig oplevelse,« fortalte hun tidligere på året i Ekstra Bladet. Men det er ikke kun de 'underlødige' medier, der går op i Amalie og hendes verden.

Amalies andel

Fredag den 10. oktober var Amalie Szigethy gæst i P1-programmet Mennesker og Medier.Her fortalte hun værten, Lasse Jensen, at hun godt vidste, at Mastiff nok ville klippe hendes deltagelse i Paradise Hotelsammen, så det måske ikke gav et sandfærdigt billede af hende. Men at det er blevet så vildt, som det er, det havde pigen fra Nordsjælland aldrig regnet med:

»Jeg vidste, der var en chance for, at jeg nok skulle blive kendt, men jeg vidste ikke, det ville gå så vildt for sig ... Pludselig møder jeg alle de her medier til forskellige fester, de begynder at holde øje med mig. Og de holder så meget øje med mig, at de går ind i mit privatliv, og det er vildt ... Jeg har selvfølgelig set de udenlandske medier, hvor Paris Hilton, Britney Spears og Lindsay Lohan bliver spottet, når de er ude i byen. Jeg troede ikke, det var så vildt i Danmark også,« fortalte Amalie i P1-programmet.

Det er normalt ikke reality-stjerner, der gæster Mennesker og Medier,og den opmærksomhed, som lige præcis denne udsendelse fik, var heller ikke normal. Programmet havde fire gange så mange lyttere som normalt, og Ekstra Bladet live-opdaterede fra programmet på deres hjemmeside - bare til alle dem, som ikke havde muligheden for at lytte med.

Samme tidspunkt som et af Amalies Verden-afsnittene blev vist på TV3, havde TV 2 et stort portræt af forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. Alligevel havde Amalie en seerandel, der var en procent højere end portrætudsendelsen. Også DR2's De Røde Lejesvendemå se sig overgået af den unge pige. I gennemsnit har hun 90.000 flere seere pr. afsnit.

Alt tages fra mig

København, sommeren 2010, TV3.

»Hvor er du?«

En utydelig mumlen lyder ud af iPhonens højtaler.

»Sig nu, hvor du er, for jeg render rundt og leder efter dig.«

Veninden Amalie går rundt inde i ved Rundetårn i København. Solen skinner ned over København. Men den triste underlægningsmusik fortæller, at alt ikke er lykke i Amalie Szigethys rerden.

De to veninder giver hinanden et trøstende knus. Amalie Szigethy er lige ved at begynde at græde. »Fortæl!« »Jeg synes bare, det' fucked up,« men ordene drukner i hendes sagte gråd. »Fortæl, hvad de sagde! Hvad sagde de til dig ... som gjorde dig så ked af det?«

Amalie Szigethy tørrer øjnene. Hun kommer fra et møde med hendes manager Nikolaj Krøll Madsen. »For det første sagde de til mig, at jeg ikke må tage til Bulgarien på grund af min sang-promo. Og så synes jeg bare, det er klamt, at ... jeg ved sgu da godt, at jeg skal begynde og træne og sådan noget. Det ved jeg sgu da godt.«

Amalie har udgivet sin første single, »Du og Jeg«, men i ferien vil hun til bulgarske Sunny Beach, hvor hun er inviteret ned sammen med andre tidligere 'Paradise'-deltagere, blandt andre Peter. En uges ren ferie bortset fra et enkelt bartender-job på diskotek Den Glade Viking - hvilket man i øvrigt kan følge i tv3-programmet 'Sommer i Sunny Beach'. Men manageren Nikolaj Madsen forbyder hende at tage af sted.

»Du må ikke tage en ferie i den mest kritiske periode. Du har pressen at tage hensyn til. Du har din promo-tour, du skal tage hensyn til. Du har cd to og tre, du skal tage hensyn til,« begrunder manageren sin beslutning.

Kameraet filmer Amalies Szigethys snak med veninden. »Jeg synes, det er super hårdt. Alt hvad jeg gør, så skal der være en mening i det.« Amalie Szigethy snøfter stadig. »Alt hvad jeg gør, så prøver folk at tage ting væk fra mig ... hele tiden. Også noget som jeg selv vil. Det vil sige, der skal være kontrol over alt, hvad jeg laver.«

Veninden støtter og trøster Amalie Szigethy, for hvem rejsen til Bulgarien med hendes venner og veninder fra 'Paradise Hotel' betyder en masse.

»Tænk over det, tænk over det, tænk over det,« siger Amalie Szigethy i en imiterende tone. »Jeg laver ikke andet end at tænke over fucking ting. Alt bliver taget fra mig, fordi det skal gå i andres rækkefølge, og det gider jeg bare ikke.«

Jeg tror på min drøm

En anden der i sin tid oplevede at blive berømt stort set fra den ene dag til den anden, er Christian Have. Han var trommeslager i bandet Mabel, der vandt det Danske Melodi Grand Prix i 1978. I dag er han professor på CBS, ejer af Have Kommunikation, og i tirsdags blev hans bog Drømmen om berømmelse. Celebritykulturen - den nye sammenhængskraftudgivet. Her forsøger han at skabe debat om danskernes forhold til berømmelse i dag.

»De unge i dag er ikke dumme, derfor har vi også en forpligtelse til at oplyse dem. De skal have et bud på, hvorfor det er vigtigt at have sin egen identitet, egne håb og drømme. Men havde det så bare været et teenagefænomen, men det er det jo ikke. I dag er der mange forældre, der vil gøre alt for, at deres børn skal blive berømte.«

Christian Have frygter, hvis det berømmelseskapløbet fortsætter i samme tempo, at det inden for otte-ti år bliver survival of the fittest:»Hvis det bliver, 'jeg skal bare frem, lige meget hvordan', så mister samfundet værdier som medmenneskelighed og fællesskab. For de ord er ikke fede i celebritykulturen.«

Tilbage i Valby sidder pigerne og diskuterer holdbarheden af Amalie Szigethy.

»Jeg tror ikke, hun holder særlig længe,« dømmer Amalie og fortsætter, »Det bliver ligesom med Martin fra X Factor.«»Ja, hun bliver bare sådan en døgnflue,« afbrydes hun.

Men Amalie Szigethy er ikke klar til at forlade berømmelsens teater: »Jeg tror på mig selv, og jeg tror på min drøm.«

Sidste afsnit af Amalies Verden kan ses onsdag kl. 21 på TV3

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

-eh-

Måske kunne det være, at Informations læsere kunne have godt af at få fortalt en anden historie fra en lidt anden kant (egn) end de gymnasier og de franske film de ellers ser ;)

Nu kan jeg ikke se Amalies verden; jeg har dog set enkelte ting eller læst enkelte ting om denne person.
Hendes mor udtalt engang, at hun fik 12 i en opgave på Handels-skolen, på HG. Hun skulle skabe en butik, lave en model af den mm. Og fortælle hvordan hun ville markedsføre den mm. Og uden at opdage det, brugte hun sådan set både dansk og matematik her...

Amalie er aldelies ikke dum, hun er ej heller alternativ begavet. Hun siger nogle sjove ting, ja, men det har vores dronning altså også gjort. [For fulde gardiner er ikke sagt af Amalie, men af vores egen Dronning, da hun var på besøg i Saudi-Arabien for mange år siden].
Og Amalie siger 'årstiderne skifter' (som man siger på engelsk) og min mor og jeg er som 'kop & kande'. Bortset fra den klare reklame for denne forretning er det vel tydeligt hvad Amalie med dette udtryk...

Og ang. det der med at 'ikke at tage til Bulgarien' så er det altså sådan at blive voksen - det må vi alle lære, også Amalie. Det er bare ikke alle (unge) som lærer det på direkte tv...

En lille tilføjelse:

Amalie står ved, at hun (også) er et seksuelt væsen. Og gad vide om noget af modviljen mod hende også kommer fra dette; hun siger f.eks. 'hvis du giver mig finger nu, så....'

Her i 2010 forventes kvinder jo (desværre igen) at være bly violer som ikke tager initiativ til sex; det gør Amalie....

Og derfor skal hun kanøfles...

Lasse Jensen (Mennesker og medier) spildte forleden næsten ½ time af sit ellers udmærkede program på at interviewe denne Amalie.

Det var pinligt så svært hun havde ved at formulere sig.

Bunden er da virkelig nået når både P1 og Information beskæftiger sig med hende!

Tove

Jeg har fået en dårlig vane, der nogle gange får overtaget - jeg kommer til at læse kommentarene, inden jeg læser artiklen. Det gjorde jeg også i denne omgang og var helt uenig i din kommentar. For selvom denne Amalie givetvis er forfærdelig - jeg har endnu ikke læst eller set et interview med hende - ja så er hun unægteligt en væsentligt del af medie- og kulturbilledet. Hvorfor hun naturligvis bør behandles også i det seriøse medier, dog gerne på en mere seriøs måde.
Men efter at have læst artiklen må jeg jo erkende, at du har fuldstændigt ret.
Som sagt mener jeg ikke der er noget galt i de mere seriøse medier beskæftiger sig med teenageren. Men artiklen her er der godt nok ikke meget dybde i... Bunden er desværre nået - dog med undtagelse af de tre 17-årige tøser, der dog formåede at give et indblik i, ikke alene Amalie men også den nye fjernsynskultur generelt.

Kim

Og så afdækker historien at moderen skamløst udnytter sin småt begavede datter til selv at komme frem i rampelyset.

Imens bliver unge mænd dræbt i en krig som de er lokket med i på¨en løgn.

Det er nok for meget at forvente, at der vil blive lavet programmer om de fornuftige og tænksomme unge mennesker der ikke falder for 'glimmer' og løgn.

-ja-

og?

En vis far til en vios tennis-spiller udnytter da også hende groft.... også til selv at komme i rampelyset - engang imellem -

Og hvorfor tror man at folk som ikke kan sætte fire ord sammen er småt begavede....

Karsten

Det er som sagt ikke fordi jeg har noget mod man bruger spalteplads på Amalie. Jeg har noget mod den måde man udnytter spaltepladsen. Artiklen her har jo ikke nogen videre dybde - den består flere steder af ligegyldige opsummeringer af Amalies deltagelse i diverse reality-programmer. De opsummeringer kan vi så sidde og krumme tæer over, ligesom hvis vi valgte at skrue ind på selve programmerne.
Hvor er perspektiveringen? Hvor er den konfronterende journalistik i forhold til forældre og produktionsselskabers ansvar? Jeg har ihvertfald svært ved at finde den - det eneste jeg umiddelbart kan konkludere er at Amalie er "pinlig" og har en "pinlig" mor. Men det kunne jeg vel også have konkluderet, om jeg havde set et af de programmer hun medvirker i?

peter fonnesbech

Vi kan lige så godt se det i øjnene:

" Proletariatets diktatur har sejret af helvedet til "

i tv-sendefladerne over det meste af jorden, godt hjulpet af diverse "centralkomiteer" på de forskellige tv-stationer,som generelt går efter de billigste tv-Koncepter med de størst mulige seertal og den størst mulige og laveste fællesnævner, så kan alle jo være med.

Et paradoks i en verden ,hvis komplekse virkelighed synes at blive større og større i takt med tiden og udviklingen.

Tilmed bliver teknikken i mediet bedre og bedre i billedkvalitet, skarphed ,dybte ovs., men hvad hjælper det, når det meste af sendefladen er ugeblads og røvballe-tv.

Lav nu noget tv som udfordrer den menneskelige intelligens og det eksistentielle udsyn.

Vi har simpelthen ikke råd til at blive dummere end vi i forvejen er.

En lidt anden kommentar måske:

I dr1 kunne man i torsdags se et interview med lady gaga. På samme tid kunne man se et glimrende interview (i et talkshow) med Loki Schmidt, konen til Tysklands tidligere kansler Helmut Schmidt. Der var godt nok tale om et tidligere optaget talkshow, dvs. en genudsendelse. Men det gjorde altså ikke noget, da interviewet var præget af humor, et levet liv og kloge livs-betragtninger fra en gammel dame.

Og helt nøgtern sad hun og gemalen og fortalte om dengang i 1940erne, da de blev gift, og også om nazisme mm. Se det var tv, som ville noget - og hvor intervieweren havde en plan med interviewet.

Selv i Mennesker & Medier hvor amalie var med, anede jeg ikke, hvor Lasse Jensen ville hen med sine spørgsmål til Amalie.

Pointen er at man kan godt finde godt tv - desværre findes det næsten ikke mere på dansk tv...

Ivar jørgensen

Den sociale pornografi beskæftigede sig tidligere med underklassens sociale tabere: hjemløse, fængslede narkomaner og gadeludere. De medvirkende i udsendelserne var folk med lav følelsesmæssig, social og finansiel kapital og de var sjældent bevidste om, at udsendelserne udstillede dem som var de dyr i en zoologisk have.

Udsendelserne gav seerne interessante indblik i verdener som man ellers ikke havde mulighed for at stifte bekendtskab med og de havde den heldige virkning, at de almindelige borgere kunne ånde lettet op når de sluttede, for i lys af disse fortabte eksistenser blev den rutineprægede hverdag i trædemøllen pludselig knap så uudholdelig og meningsløs.

Amalies verden er en anderledes form for social pornografi, for i programmet er den medvirkende ikke længere taberen fra samfundets bund, men derimod den kønne pige fra samfundets top. Amalie er efter alt at dømme overklassepige hvis trivielle og måske lidt tomme eksistens har fået hende til at jage berømmelsen. Hun kan ikke rigtig noget og er ikke videre begavet, men forskellen på hende og underklassens tabere er, at hun selv opsøger opmærksomheden og ønsker at blive udstillet. Opmærksomheden får hende til at føle at hun eksisterer. Pludselig er hun der på skærmen og så er virkelighed. Hun er en person. Hun betyder noget.

Selvom Amalies Verden måske kan betegnes som en art omvendt social pornografi er det ikke desto mindre nøjagtig social pornografi der er tale om og effekten tilsvarer da også den traditionelle, for efter at have set Amalie udstille sin manglende begavelse og tomme skal af en overklasseeksistens sidder seeren tilbage med en følelse af, at vedkommendes liv til sammenligning er meningsfuldt og fyldt med klogskab.