Læsetid: 9 min.

'Vi holder os til familien i de her dage'

Han skyder altid efter mørkets frembrud, i øde områder - og altid bagfra. Ofrene har ét fællestræk: indvandrerbaggrund. I et år har en snigskytte har terroriseret Malmø, omkring 15 blevet såret, mens en er blevet dræbt. Skuddene i Malmø er de seneste uger blevet til en fortælling om Sverige
Hele verden følger med. »Det kommer til at tage lang tid, måske måneder, før vi fanger ham,« sagde länspolisens chef, Börje Sjöholm, ved det daglige pressemøde på Malmø politistation, mens pressen trådte hinanden over tæerne. Snigskytten fra Malmø er blevet en fortælling, der rækker ud over den simple kriminalhistorie.

Hele verden følger med. »Det kommer til at tage lang tid, måske måneder, før vi fanger ham,« sagde länspolisens chef, Börje Sjöholm, ved det daglige pressemøde på Malmø politistation, mens pressen trådte hinanden over tæerne. Snigskytten fra Malmø er blevet en fortælling, der rækker ud over den simple kriminalhistorie.

Sigrid Nygaard

30. oktober 2010

Der står et kors ved Örgårdsparken i Malmø. Nogle visne blomster, et par breve og nogle fugtige stearinlys, der markerer det sted, hvor den 20-årige Trez West Persson døde for præcist et år siden, da nogen skød ind ad forruden på hendes bil. Perssons ven Xhafer Dani blev alvorligt såret, men overlevede.

Dengang mente politiet, at hun var offer for et bandeopgør. I dag mener politiet, at Trez West Persson var 'den nye lasermands' første offer. At hun var den første, der blev ramt i den serie af skudepisoder, der har hjemsøgt Malmø by gennem det seneste år. Der har været omkring 50 skudepisoder - mellem 15 og 20 af dem kobler politiet nu sammen til én eneste gerningsmand. En gerningsmand, der slår til efter mørkets frembrud, som skyder sine ofre bagfra og slår til i øde områder tæt på parker og grønne områder, som er nemme at slippe uset væk fra - formentlig på cykel. En gerningsmand, der tilsyneladende udser sig sine ofre tilfældigt, men alle har é fællestræk: indvandrerbaggrund.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Kristensen

Det er nogle mærkelige teorier der fremkommer om gerningsmanden.
Det er nærmest som om det er givet på forhånd at manden er psykisk syg. Man behøver ikke være psykisk syg for at skyde på andre mennesker, det gør soldater også. Men på denne måde kan svenskerne jo undgå at tale om deres problemer, det er de verdensmestre i.
Ligeledes synes det, at
Sverigedemokraterna skal have skylden, fordi de vil tale om ting de mener giver problemer. På denne måde kan den svenske elite - sovset ind i bedrevidenhed - give dem skylden og sige at folk med den slags meninger helst skal holde deres kæft.
Det er jo et helt relevant spørgsmål - hvorfor forekommer disse skyderier og mord på politikere lige i Sverige? Det virker som om der er nogle mennesker der ikke føler, at de kan få "lukket gassen ud a ballonen" - om man så må sige - på andre måder.

Ta en slapper. Der findes næsten 300.000 beborere i Malmø. De fleste er slet slet slet ikke påvirket af dette her sindsyge menneske der render rundt og prikskyder efter andre. De har hverken set noget, hørt, noget eller ser sig over skulderen; hvadenten det er dag eller nat.

Pressen og regimet i Danmark nyder til gengæld at få fjernet fokus fra de tusindvis af dokumenterede drab, mord og andre dødsfald som indtræffer dagligt som følge af besættelserne i Afghanistan og Irak.

Det er bllot et spørgsmål om tid inden gerningsperrsonen i Malmø fanges og fjernes fra Malmøs gader og stræder, men hvor lang tid skal det ta' før de millionstore befolkninger i Irak og Afghanistan igen kan nyde en aften uden af se sig over skulderen efter besættelsestropper, dukke sig af skræk hver gang de hører helikopternes summen?

Få lidt perspektiv på tingene!