Nyhed
Læsetid: 7 min.

'Ligger du der og lytter til fire guldbajere'

Der var Arto, Chatrouletten og Happy Slapping. Det nye, forældre og lærere frygter på nettet, er digitale stoffer, der ved lydpåvirkning af hjernen skulle få unge til at trippe på alkohol, kokain og LSD, opleve frygt eller møde Gud. Det lyder så sindssygt, at de unge selvfølgelig flokkes om fænomenet, der senest har fået en skole på Frederiksberg til at advare forældrene. Eksperter kalder det god markedsføring
Moderne Tider
30. oktober 2010
Det nye, forældre og lærere frygter på nettet, er digitale stoffer, der ved lydpåvirkning af hjernen skulle få unge til at trippe på alkohol, kokain og LSD, opleve frygt eller møde Gud

Det er forældres to værste mareridt i ét og samme fænomen. Det handler om afhængighed og nettet og kaldes digital drugs på engelsk, for fænomenet er ikke overraskende opstået i USA og spreder sig nu via internettet til Europa og Danmark.

På en skole i Oklahoma fandt man elever i et mørkt rum med hovedtelefoner, hvor de lyttede til lyde kaldet binaural beats. Eleverne hentede filer eller i-doser fra en hjemmeside på nettet, der sælger trips for omkring 25 kroner. Trips som angiveligt giver hallucinerende oplevelser gennem høretelefonerne.

De lokale myndigheder tog i-dosing ret alvorligt af frygt for, at det ville føre til brug af mere regulære stoffer.

»Børnene kommer til at flokkes om de her hjemmesider for at se, hvad det er, og det kan føre dem andre steder hen,« udtalte en talsmand for Oklahomas narkotikaenhed. Forældre blev advaret om lyd-stofferne i breve, og lærere forsøgte at begrænse adgangen ved at forbyde de unge at have deres iPod med i skole.

Efter hele denne affære, som beskæftigede de amerikanske medier i sommers, fik hjemmesiden i-doser.com over en million downloads. Og på Youtube vrimler det nu med klip, hvor børn og unge filmer deres reaktioner, mens de lytter til 'Gates Of Hades', 'Hand Of God', 'Crystal Meth', 'Orgasm' eller oplever at blive fulde.

Og sådan vil det forsætte. Mediernes søgen efter nye tendenser udbreder kendskabet til noget, der tiltaler ungdomskulturens jagt på grænseoverskridelser. Og fordi nettet er et sted, hvor forældregenerationen er hægtet af, bliver fænomener som digitale stoffer endnu mere interessante og spredes hurtigere via nettet end dengang, hvor man fedtede rundt med at ryge lidt bananblade eller posete for at blive skæv.

Advarer mod nettet

Før efterårsferien skrev skoleinspektør Niels Christoffersen fra Duevejens Skole på Frederiksberg til forældrene om i-dosing.

»Nogle oplever ingen effekt, mens andre oplever at blive ekstremt bange, når de for eksempel lytter til 'Gates of Hades'. Nogle unge mennesker bliver så bange, at de flere uger efter har mareridt og/eller psykoselignende symptomer,« skrev inspektøren.

Niels Christoffersen forklarer, at skolen har en aftale med forældrene om, at man orienterer hinanden om nye tendenser på nettet. Og eftersom en af skolens lærere opdagede en tidligere elev, der havde lagt billeder ud af sig selv og i-doser på nettet, besluttede man at skrive ud til forældrene.

»Vi har intet kendskab til, at nuværende elever har prøvet det. Men vi ønskede, at forældrene tog en snak med deres børn om det her, fordi det åbenbart for nogle kan have en uheldig påvirkning. Det har den pågældende lærer undersøgt på nettet. Sådan gjorde vi også, da vi fandt ud af, at vi havde sladdersidder på Facebook og fik stoppet det på den måde,« siger Niels Christoffersen.

På nettet diskuteres det ivrigt, hvordan lydfilerne virker. Enkelte hæfter sig ved, at det er musikterapi, der intet har med stoffer at gøre. Mange kalder det et stort fupnummer og morer sig over forældres fremtidige interventioner på teenageværelset: 'Ligger du der og lytter til fire guldbajere?'. Andre skriver, at de bare bliver svimle og trætte, mens de overbevidste som 'Jeppen' hævder, at de får noget ud af i-dosing:

»Det virker først efter ca. 10 doser, og desuden virker det ikke på alle mennesker (...) Jeg hører dem en gang imellem, og jeg tripper som en vanvittig hver gang,« skriver han.

Information har afprøvet lydfilerne på en ansat på avisens webredaktion, Mikkel Marienlund, og han hører til de skeptiske efter afspilning af 'Alcohol', der skulle svare til virkningen af fem shots gin.

»Jeg er ret skuffet. Der blev afspillet en tone med forskellig puls og noget baggrundsstøj. Læner man sig lidt tilbage og slapper af, har det en eller anden effekt, men så snart man retter fokus et andet sted, forsvinder det. Men den narko-slang, de bruger på deres hjemmeside, er ikke særlig smart. Man kan for eksempel blive i-dose-dealer. Selv om produktet er uskadeligt, er den sammenhæng, det sættes ind i, måske ikke så gavnlig,« siger Mikkel Marienlund.

Placebo

Ifølge Peter Vuust, professor ved Det Jyske Musikkonservatorium, lektor ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, Aarhus Universitet, og jazzmusiker, er det imidlertid velkendt i forskningen, at lyde og musik kan påvirke hjernen til bestemte følelser. Musik bruges for eksempel til smertelindring og meditation.

Man mener også, at den nydelse vi føler ved at høre musik, bl.a. skyldes visse kemiske processer i hjernen, men det er kun en lille del af det, der sker i vores hjerne, når vi hører musik. Grundlæggende sker der det, når vi hører musik, forklarer Vuust, at når frekvenser rammer øresneglens membran, sættes membranen i svingninger, der transformeres op til hjernens hørecenter i hjernebarken. Musikken og lydene påvirker ligeledes de dybereliggende følelsesmæssige systemer i hjernen.

»Folkene bag i-dosing påstår, at deres filer skulle påvirke noget generelt, noget universelt hos mennesker. Den måde, som lyde og musik påvirker mennesker på, afhænger grundlæggende af tre faktorer. Vi ved, at der er noget universelt i lyd og musiks påvirkning af hjernen, som gælder for alle mennesker. Når vi eksempelvis hører en høj lyd, bliver vi bange og vil væk. Men den universelle faktor har sandsynligvis mindst betydning for, hvad musik og lyde gør ved mennesker. Kulturelle og individuelle faktorer betyder langt mere. Og bare fordi man kalder de her lydfiler noget smart, er det vanskeligt at forestille sig, at der pludselig er opfundet noget så ekstremt, som ingen komponister har fundet ud af i den mere end 400-årige moderne musikhistorie. Musik handler jo om at påvirke menneskers følelser,« siger han efter selv at have lyttet til gratis filer på nettet i perfekt lydkvalitet.

Selv smertelindring via musik har sine begrænsninger, påpeger Peter Vuust med henvisning til et igangværende forsøg, der viser, at det giver større effekt at lave regnestykker i hovedet end at lytte til musik hos tandlægen:

»Derimod kan der godt være tale om en placeboeffekt. Musik og lyde har en virkning, men den virkning består i høj grad af placebo.«

Digitale tilflyttere

Forældre og læreres angst og frygt for nettet er imidlertid ofte ubegrundet og overdrevet, mener Jonas Ravn. Han sammenligner reaktionerne på i-dosing med den overdrevne frygt for andre fænomener på nettet som for eksempel Happy Slapping, hvor børn og unge i stor stil skulle filme overfald og vold med deres mobilkamera. Eller Chatrouletten, hvor man ikke ved, hvem man kommer i kontakt med på nettet, og som tiltrækker voksne med krænkende adfærd.

»Det skaber storm i medierne, og får dermed rigtig fat, når de unge finder ud af, at det har noget farligt og grænsesøgende over sig. Når forældre og andre autoriteter reagerer på noget med alvor, så er det som regel tegn til børn og unge om, at det er noget, de skal kigge nærmere på,« siger Jonas Ravn, der opfordrer forældre til selv at gå på nettet for med egne øjne at se, hvad der rent faktisk foregår.

»Børn og unge er digitale indfødte, mens forældre er tilflyttere og hele tiden halser efter og forsøger at forstå, hvad der foregår. Det skaber panik. Man skal lade være med at blive skræmt og i stedet sætte sig ind i tingene på nettet. Hvis man kun kender til ungdomssitet Arto fra mediernes beskrivelser om pædofili på siden, ser man kun skræmmescenariet. Og det er ikke et særlig godt udgangspunkt for en dialog med børn om, hvad de oplever på nettet,« siger Jonas Ravn, der oplever, at to tredjedele af forældrene har fået et mere afslappet forhold til nettet, mens en hård kerne fastholder, at nettet ikke er for børn.

»Forældre, der ikke forstår nettet, er dybest set ikke anderledes end forældregenerationen, der ikke kunne forstå, hvorfor unge pludselig skulle have Beatleshår,« siger journalist på DR's Harddisken, Henrik Føhns.

De unge samles på nettet, fordi det er det perfekte sted for dannelse af nye fællesskaber, hvor man kan dele interesser med nogen, som man ikke kunne komme i kontakt med tidligere og samtidig dyrke ting, man måske ikke kan sige højt til alle i en ansigt til ansigt-situation.

»Når et fænomen først begynder at rulle, så går det rigtig stærkt. I-dosing ligner en pengemaskine, der skal lokke penge ud af de unge, og den slags findes der masser af på nettet,« siger Henrik Føhns.

Derfor er han som journalist også påpasselig med, hvad han rent faktisk laver af journalistik om nettet. For der kan være grund til at holde øje med de unge, og hvad de finder på nettet i deres jagt på at afprøve grænser.

»Et eksempel er de selvmordssites, der spreder sig i Asien med konkrete vejledninger til, hvordan man skal begå selvmord. Den historie har jeg ikke lavet, fordi kendskabet ikke skal formidles videre,« forklarer Henrik Føhns.

Af samme grund mener skoleinspektør Niels Christoffersen, at det er hans ansvar, at informere forældre om ting på nettet, som han får kendskab til, kan være ubehagelige for de unge:

»Vi ønsker ikke at skabe panik. Der er heller ingen forældre, der har henvendt sig efter brevet. Men på et tidspunkt vil nogle af vores elever måske prøve i-doser. De unge, der virkelig interesserer sig for det her, finder ud af det, uanset om vi informerer forældrene eller ej. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om. Og så er det rart at være på forkant for en gangs skyld.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis den gode inspektør i virkeligheden ikke aner hvad det er om om det virker, om det er god, dårligt eller ligegyldigt så kan det vel ikke kaldes information af forældrene.

Men han har da sørget for at gøre nogen unødigt bange.

Lyder ganske ufatteligt dumt

Det lyder som alt muligt andet New Age hype.

Min hjerne er generelt ret ligeglad med udefrakommende stimulanser - og heller ikke i-doser gav noget som helst, da jeg prøvede det for nogle år siden. Min helt ukvalificerede diagnose er, at det vil udløse psykoser og diverse andre symptomer hos de ret få folk, der alligevel ville snuble på et tidspunkt - men at selve i-doserne fortsat er ret harmløse. Men det er da sikkert en fin anledning for myndigheder og forældre til at flippe dårligt ud :).

Ungdommen lider dog af en frygtelig mangel på King Crimsonplader ...det er lidt synd...