Læsetid: 1 min.

Rådne æg og 17 høns

Albumaktuelle har jammet sig til adskillige venskaber rundt om i verden med jazzens svar på Bibelen, 'Realbook', som følgesvend
16. oktober 2010

Hvilken bog ville du ønske, alle ville læse?

»Der er ikke én bog, men to bøger, jeg ville ønske, alle ville læse: Bibelen og Koranen. Så vidste de fleste mennesker i det mindste, hvad de talte om, når de udtalte sig fordømmende om hinandens trossamfund.

Tænk, hvis vi alle havde tid og koncentration nok til virkelig at sætte os ordentlig ind i disse spektakulære værker, så ville vi måske ikke have behov for at løbe med halve vinde og kaste med rådne æg, som hurtigt bliver til 17 høns.«

Hvilken bog har haft størst betydning for dig?

»Realbook. Det er jazzens svar på 555 sange. Med den i hånden har jeg jammet mig til adskillige venskaber rundt om i verden. Det er Jazzens Bibel .... eller Koran, om man vil.«

Hvad er den værste bog, du har læst?

»Jeg kan umiddelbart ikke komme i tanker om nogen konkret bog... Jeg har nok fortrængt den. Men jeg synes, det er anstrengende at læse en bog, der er dårligt oversat. Jeg har også svært ved sproget i de fleste nutidige selvhjælpsbøger, selv om der er et hav af gode råd at hente.«

Hvilken type læser er du?

»Jeg elsker digte. Digte er som en fond. De skal være fyldt med saft og kraft. Stemningsmættede og med lækre udvalgte ord. Et nedkog af en oplevelse. Er der tale om en roman, er det vigtigt, at handlingen har et vist tempo og ikke alt for mange uvæsentlige ornamenteringer og beskrivelser. En vis portion humor og opfindsomhed er et must.

Læser lige nu Peter Høegs Elefantpassernes børn med stor begejstring.«

Hvornår læser du?

»Når jeg rejser med tog eller fly«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu