Baggrund
Læsetid: 4 min.

'Et skridt nærmere sandheden om krigen'

En uge er gået, siden verdenshistoriens største militære lækage fandt vej til internettet og alverdens medier. Lækken skulle ifølge Wikileaks bringe verden tættere på sandheden, men reaktionerne verden over viser, at krigens sandhed modtages vidt forskelligt
En uge er gået, siden verdenshistoriens største militære lækage fandt vej til internettet og alverdens medier. Lækken skulle ifølge Wikileaks bringe verden tættere på sandheden, men reaktionerne verden over viser, at krigens sandhed modtages vidt forskelligt
Moderne Tider
30. oktober 2010

»Denne offentliggørelse handler om sandheden«. Wikileaks' kontroversielle talsmand, Julian Assange, taler til den samlede verdenspresse i alvorstunge sætninger lørdag i London. Organisationen har netop offentliggjort næsten 400.000 fortrolige dokumenter på internettet, og debatten om, hvad der rent faktisk foregik under Irak-krigen, står foran en ny begyndelse.

I ugerne op til offentliggørelsen har undersøgende journalister og udvalgte menneskerettighedsorganisationer haft adgang til materialet. Allerede natten inden er de første afsløringer blevet lagt ud på internettet i en simultan massepublicering i nogle af de største medier verden over.

The Guardian fortæller om Frago 242: en militær ordre, der friholder amerikanske soldater fra at efterforske systematiske overgreb begået af irakiske myndigheder mod fanger i de fængsler, koalitionen selv er storleverandør til. Le Monde fokuserer på civile dødsfald forårsaget af private firmaers lejesoldater; Al Jazeera på de nærmest daglige konfrontationer mellem amerikanske soldater og den irakiske civil- befolkning ved landets mange checkpoints, mens Information dækning afslører, hvordan danske styrker overlod irakiske fanger til et politi, som det danske forsvar godt vidste torturerede og mishandlede fanger.

Mediedækningen er enorm, velkoordineret og forberedt igennem måneders planlægning. »Vi maksimerer gennemslags-kraften,« som Wikileaks kort før publi- ceringstidspunktet skrev på Twitter.

Forskellig effekt

Selv om Wikileaks ved ihærdigt mediearbejde forsøger at maksimere gennemslagskraften over hele kloden, har modtagelsen alligevel været vidt forskellig. I Danmark har sagen om fangerne ført til et politisk krav til forsvaret om en skriftlig redegørelse, og i England har vicepremier- minister Nick Clegg fremsat krav om en tilbundsgående undersøgelse.

»Folk vil have svar på disse meget, meget alvorlige beskyldninger, som er af en karakter, de fleste nok vil finde chokerende. Alt, som tyder på, at krigens regler er blevet overtrådt, og at tortur er blevet accepteret, må tages ekstremt alvorligt og undersøges,« sagde Nick Clegg allerede få dage efter de første afsløringer.

Selv om de lækkede logs er amerikansk materiale, og de alvorligeste afsløringer vedrører USA's soldater, er reaktionen i USA dog hverken højlydte krav om uafhængige undersøgelser eller udsigt til politiske konsekvenser. Ifølge Søren Schmidt, ekstern lektor på Roskilde Universitet på Institut for Samfund og Globalisering, skyldes forskellen de informationer, befolkningen løbende fik, mens krigen stod på.

Uærlig debat

»I Danmark har man forsøgt at give befolkningen det fejlagtige indtryk, at man kunne deltage i krigen i Irak med soldater og æren i behold. Man benægtede, at der var tale om en borgerkrig, hvor regeringen var den ene part i den krig og brugte de midler, den havde til rådighed i konflikten. Det har man ikke samme omfang skjult i USA,« siger han.

At man, som Information kunne fortælle tirsdag, konsekvent havde britiske soldater med på patrulje for at undgå ansvaret for de fanger, man tog, viser ifølge Søren Schmidt, at man var fuldt vidende om problemstillingen, men ikke ville tage konsekvensen af den i offentligheden: »Diskussionen har været uærlig herhjemme. Det kan da ikke komme bag på nogen, at man ikke går direkte fra Saddam Husseins regime til et højskoledemokrati, og at nogle af de fanger, man har overladt til irakerne, ikke har set dagens lys igen«

Også Mikkel Vedby Rasmussen, leder af Institut for Militære Studier, mener, at det er et udtryk for, at man i USA har haft mere gennemgribende diskussioner af krigen

»Amerikanerne har en bedre offentlig debat, end vi har. Både fordi de har været igennem de diskussioner, og fordi de er nået frem til, at det er vilkårene, når man er i krig. De har haft den store Irak-debat også i forbindelse med præsidentvalget. Det har vi ikke haft i Danmark,« siger han.

Den hjemlige debat har i forbindelse med lækket mest handlet om dansk medansvar for, hvad andre lande har foretaget sig. Både englænderne, amerikanerne og irakerne har stået bag mishandling af fanger, hvilket har gjort det svært for danskerne at stå tilbage med helt rene hænder.

»Man har ladet, som om den udfordring ikke eksisterede. Man ville gerne have en aktivistisk udenrigspolitik, man ville gerne gå i krig med de store, men på en måde der var rar og behagelig,« siger Mikkel Vedby Rasmussen og henviser også til, hvordan danske styrker forsøgte at tørre ansvaret for fangerne af på briterne.

»Det har handlet om, hvorvidt vi ville have en åben diskussion af, hvad det var, der rent faktisk skete, eller om vi foretrak sådan en renskuret version af sandheden. Man foretrak den renskurede udgave, fordi det gjorde politikken mulig, uden man behøvede den langt større debat. Derfor er det så godt, at vi har den nu,« siger han.

Ifølge Wikileaks talsmand Kristinn Hrafnsson er den største gevinst for organisationen ikke så meget selve afsløringerne, men nærmere, at de overhovedet bliver diskuteret. Efter offentliggørelsen af 77.000 dokumenter fra krigen i Afghanistan i juli blev organisationen skarpt kritiseret, da flere af dokumenterne indeholdt navne på lokale afghanere, som kunne risikere repressalier fra Taleban. Der er aldrig kommet nogen dokumentation for, at det rent faktisk er sket, men Wikileaks valgte alligevel kun at offentliggøre Irak-dokumenterne i en stærkt redigeret udgave for at undgå den kritik.

En mere voksen reaktion

»Der er stor forskel på denne gang og måden, de afghanske dokumenter blev modtaget på. Mediernes reaktion er blevet mere voksen, og nu diskuteres de faktuelle historier i materialet i stedet for selve lækket, Wikileaks eller Julian Assange,« siger Kristinn Hrafnsson og erklærer sig specielt tilfreds med, at FN har krævet mishandlingen af irakiske fanger undersøgt til bunds.

»De forfærdelige historier i materialet overskygger alt andet denne gang. Når vi lægger materiale ud i offentligheden, der viser uretfærdigheder eller krigsforbrydelser, så forventer vi selvfølgelig, at der kommer undersøgelser ud af det,« siger Kristinn Hraffnson.

Han mener dog stadig, at der er en masse, der mangler at komme frem. De lækkede dokumenter giver et historisk omfangsrigt, men alligevel stærkt begrænset indblik i krigens virkelighed.

»Det her er ikke hele sandheden. Det er set fra det amerikanske militærs perspektiv, og ingen af de irakere, der bliver udsat for krigens rædsler, bliver hørt. Men det er et skridt nærmere sandheden,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis man følger den Amerikanske debat om Wikileaks, så syntes jeg kun det handler om at Iran giver penge til Præsident Karzai, men Amerikanerne vil jo også meget gerne i krig imod Iran..
Og nu har man så lavet fals flag operation, som Obama kan bruge her 5 dage før valget, nemlig en vellykket aktion idag(fredag)med de fly, som skulle være prøvekaniner for et terror angreb, jeg tror ikke en døjt på det, der er folk i USA der har sagt i månedsvis, at det der er sket idag, ville ske..
Det er ligesom da Bush skulle genvælges, 4 dage før valget, kom der en falsk Osama Bin Laden video
der truede USA, og Bush blev genvalgt pga af den frygt det skabte i USA, på trods af hans store upopularitet..

Den forskel på debatindholdet i USA og DK, ´hvor DK's så skulle være mere forflygtende borgerkrigsvinklen og valget af side internt i irakisk politik kan have noget at gøre med folkementaliteter :
Amerikanere af alle slags kan enormt godt lide at vide hvis side de er på og flage med det. Og brutale løg derude i ikke-USA skal have besked om misbilligelsen.
Danskere derimod er ikke interesseret i fjerne trakasserier - rigtig mange ville helst at man bare blandede sig udenom, og de fleste danskere 'håber' (lad os så ikke kalde det en tro) at der ikke er nogen i Irak eller andre steder man sådan skal tage stilling til og vælge imellem. Så er der jo nogen der bliver krænkede over fravalg. Som måske er de gode for det kunne jo være man tog fejl. Pige træd varsomt bla bla...
De trer vestlæige eksempler på vinkling har alle at gæøre med outsourcing. Det er interessant helt ned på dansk kommunalt niveau, for det er DET begreb der åbenbart er problemmager.
Og nåja, Jazeera dækker at det er irritererende at blive bedt om legitimation ved diverse checkpoints under undtagelsestilstande. Folkeligt appelerende emne, men det vil nu aldrig ændre sig.

Wikileaks ’Iraq war logs’

bliver her, http://usgenocide.org/2010/wikileaks-iraq-war-logs-legal-action-unavoida..., sat ind i en både større og juridisk sammenhæng af
THE AD HOC COMMITTEE FOR JUSTICE FOR IRAQ ( http://usgenocide.org/ ),
startet i oktober 2009 som en fortsættelse af THE INTERNATIONAL INITIATIVE TO PROCECUTE US GENOCIDE IN IRAQ
startet november 2007, af folk tilknyttet The BRussells Tribunal og bakket op af bl.a. Miguel d’Escoto Brockmann, tidligere præsident for FNs generalforsamling og Denis Halliday, FN’s tidligere undergeneralsekretær og humanitær koordinator for Irak.

Med venlig hilsen