Jeg siger ofte højt i klassen: »Jeg er glad for at være skolelærer. Det er et godt job.« Og jeg synes, det er et af de vigtigste job. For uddannelse er jo virkelig vigtigt for samfundet. Derfor er jeg heller ikke sådan en, der tæller timer. Jeg går hjem, når jeg synes, at nu har jeg gjort mit arbejde godt nok.
Oprindeligt troede jeg, at jeg skulle være ingeniør. Men under det sidste år på htx blev jeg utroligt skoletræt. Efter htx arbejdede jeg så i fem år med alle mulige mærkelige job. Jeg var blandt andet teknisk tegner på B&W, men jeg var også pædagogmedhjælper på et fritidshjem. Jeg kunne jo godt se, hvilken karrierevej der rent økonomisk bedst kunne betale sig. Men når jeg havde arbejdet sammen med børnene, gik jeg meget gladere hjem. Så jeg valgte at søge ind på lærerseminariet. Jeg blev færdig derfra i 1998, og jeg har arbejdet på Værebro Skolen i Gladsaxe lige siden. I dag er jeg 40 år gammel.
Virkelig læring
En lærers fornemmeste opgave er at skabe nysgerrige børn - at få børn til at undre sig. Det er på den måde, man får åbnet for det, jeg kalder virkelig læring. Det er nemt i de små klasser, for små børn er vidensamlere. De vil bare have en masse viden - så kan de sortere i det senere.
Hvis jeg skal introducere et nyt emne, kan jeg for eksempel finde på at stille et eller andet på gulvet, eller jeg kan skrive noget på tavlen, der får dem til at undre sig. Jeg kan også klæde mig ud. Man skal kunne tåle somme tider at være lidt mærkelig for at vække denne her undren.
Jeg arbejder i indskolingen, hvilket vil sige, at jeg tager mig af 0., 1. og 2. klasse. I virkeligheden er jeg uddannet historie- og idrætslærer, men jeg fungerer primært som matematiklærer, og jeg er altid klasselærer for mine klasser. Om eftermiddagen underviser jeg i teaterskolen, som er tilknyttet Værebro Skole. Jeg har selv gået til teater og beskæftiget mig med det siden jeg var 13 år. Så det er virkelig noget, jeg brænder for.
Vi prioriterer teater højt her på skolen, og bruger det også meget i skoleregi. Ved at stå på en scene lærer børnene at opbygge selvtillid, og de andre lærer at være et godt publikum. Det er rigtig vigtigt at lære at lytte. Det kan man jo også bruge i klassesammenhæng. Og så betyder teater meget i forhold til indlæring. Ting, man skal kunne huske, skal knyttes til oplevelser. Så sidder det bedre fast. Det er noget med, at man får skabt nogle billeder i hukommelsen. Vi havde for eksempel en elev i 9. klasse, som havde spillet Einstein i en teaterforestilling. Han fik bagefter 12 i fysik.
Lysten kommer først
Noget af det vigtigste i de små klasser er rammesætningen. Der skal være helt klare rammer for, hvornår vi kan have det sjovt, og hvornår vi skal være mere alvorlige. Derfor starter vi hver morgen med at synliggøre dagen. Vi viser med nogle papskilte, hvilken dato det er, hvornår vi har frikvarter, hvornår vi skal have kondi osv. Vi har kondi et kvarter hver dag ud over idrætsundervisningen. Og så har vi gerne morgensamling. For de små børn
haraltså noget på hjerte. Det kan godt være, det er blevet upopulært at sidde i rundkreds. Men det er i hvert fald vigtigt, at man lytter til børnene. For man kan ikke lære dem noget, før de er kommet af med de ting, de kommer med om morgenen.
Allerede i 0. klasse arbejder vi meget med sproglig opmærksomhed. Vi smager på bogstaverne for at lære, hvordan hvert bogstav lyder i stedet for bare at klappe stavelser, som man gjorde, da jeg selv gik i skole. Og så børnestaver vi. Vi prøver at få børnenes skriveproces i gang så hurtigt som muligt, så vi lader dem bare skrive, uden at de kan stave. Det gælder om at få lysten frem - så retter vi til senere. Når en lille baby siger 'ba', retter man jo heller ikke babyen og siger; nej, det hedder
bi. Så ville man fuldstændig dræbe lysten til at lære noget. Og det er jo netop lysten til at lære, vi som lærere skal være med til at skabe - og blive ved med at skabe.
Jeg var selv glad for at gå i skole. Fagligt havde jeg det lidt svært i dansk, for jeg har en mild tendens til ordblindhed. Men jeg var glad for at være der, og jeg pjækkede aldrig. I dag er jeg glad for at være lærer. Og jeg håber, at min glæde, kan bidrage til at holde børnenes glæde ved at gå i skole i live. Men jeg savner mere ro til mit arbejde. Der er mange, der gerne vil blande sig i lærergerningen. Og den udbredte kritik af folkeskolen smitter også lidt af på forældresamarbejdet.
Værebro Skole 4 Ever
Som lærer i indskolingen starter jeg tit nye klasser. Men jeg starter ikke kun nye børn, jeg starter også nye forældre. Og det er enormt vigtigt at få etableret et godt samarbejde mellem forældre og lærere, så det også er tydeligt for eleverne. Jeg er ikke typen, der skriver mange mails. Det betyder meget, at man snakker sammen, så man kan høre tonelejet. Det er nemt i de små klasser, fordi de små jo bliver fulgt i skole. Ofte kan man lige nå at få et ord med forældrene. Men det er også vigtigt, at børnene er budbringer og bindeled mellem skole og hjem. Derfor kopierer jeg gerne beskeder på papir, så eleverne har en fysisk meddelelse, de skal aflevere derhjemme.
Jeg synes ikke, at man som forældre kan være
forengageret, hvis man er positivt engageret. Jeg har selv en papdatter, som går i 2. klasse. Og jeg synes også, det er spændende at følge med i hendes skolegang. Men hvis forældrene har en masse meninger om, hvordan jeg skal undervise, må jeg somme tider tage den professionelle hat på og komme med nogle pædagogiske overvejelser omkring, hvorfor jeg gør, som jeg gør. Bagefter kan de som regel godt forstå det.
Selvfølgelig kan man som lærer begå fejl. Her på skolen er det så heldigvis legitimt at komme ned på lærerværelset og sige; ej, en lortedag! - hvis man f.eks. har haft svært ved at håndtere en elev, og man måske synes, man har skældt for meget ud. Det betyder rigtig meget, at man har nogle gode kollegaer, man kan ventilere den slags ting til. Og det synes jeg, jeg har her. Jeg holder rigtig meget af mit arbejde og af min arbejdsplads og har faktisk gjort det hele vejen igennem.
Man kan altid skifte job for at prøve noget nyt. Ellers kan man være med til at præge det sted, hvor man er, og skubbe det i retning af noget af det nye, man gerne vil prøve. Jeg besluttede for fire-fem år siden, at jeg ville blive her på Værebro Skolen og være med til at præge den. Så jeg har faktisk ingen planer om, at skulle skifte job nogensinde.
