Læsetid: 10 min.

22 klicheer om nutiden og os fra DR's søndagsdrama ’Borgen’

Moderne Tider-redaktionen har set alle afsnit af DR's søndagsdrama ’Borgen’, der slutter i denne weekend. Det er ikke kun, fordi den er spændende, men også fordi serien er en enestående samling af aktuelle klicheer om nutidens mennesker. Vi har samlet de 22 bedste fra flosklernes frilandsmuseum
Vores liv. Figur for figur har 'Borgen' formået at levendegøre enhver kliché og fordom om vores samtid, om kvinder, mænd, medier og hverdagsliv i middelkassen.

Vores liv. Figur for figur har 'Borgen' formået at levendegøre enhver kliché og fordom om vores samtid, om kvinder, mænd, medier og hverdagsliv i middelkassen.

27. november 2010

Kliche #1: Kvinder er bløde, men må være hårde for at begå sig i den maskuline politik

Kvinder er ikke lavet til politik, så vor hovedperson og statsminister Birgitte Nyborg (Sidse Babett Knudsen), der er den bløde, feminine og følsomme type, må belæres (af mænd) om, hvordan politik foregår, og hvordan man skal opføre sig. De sidder for bordenden, de er kyniske, adskiller følelser og politik og sætter sig igennem ved at være hårde, fortæller hendes gamle mentor Bent Sejrø (Lars Knutzon).

Kliche #2: Kvinder, der har politisk succes, har knaldet sig til magten. Femme fatale.

Den rolle spiller den evige femme fatale Stine Stengade i skikkelse af den forførende ligestillingsminister, Pernille Madsen, der angiveligt har haft sex hele veje op i systemet - herunder også med Birgitte Nyborgs mand. Hun må selvfølgelig ud.

Kliche #3: Mænd i politik er gamle, magtbegærlige, egenrådige og mandschauvinistiske.

Særligt i forsvaret, der jo er noget af det mest reaktionære, der findes. Forsvarsministeren, Hans Christian Thorsen (Bjarne Henriksen), kalder nedladende journalisten Katrine Fønsmark for et 'pigebarn', og han lader sig let korrumpere med jagtture og gaver fra våbenindustrien. Justitsminister Høxenhaven (Lars Brygman) afholder på egen hånd et pressemøde for at dække over sig selv i en aflytningssag, og den tidligere statsminister Lars Hesselboe viser sig at være en både arrogant og ubehagelig. Sådan er mænd i magtens kolde rum.

Kliche #4: Ældre mandlige politikere med skæg er rare og kloge

Den magtbegærlige kliches modstykke bærer skæg, er til at stole på og har et arsenal af kloge ord og betragtninger om politik. I Borgen er det mentoren Sejrø, der selv synes en uudtømmelig kilde af klicheer. Han er altid god for en livsklog analyse og et menneskeligt råd. I de første afsnit er det ham, der skal forklare Nyborg om Borgens uskrevne regler. Det er ham, der ser personen bag politikeren: »Hvordan har du det, Birgitte. Nej, hvordan har du det,« spørger han bekymret. Det er ham, der kan overtale hende: »Alt dette kan blive dit,« råber han fra et fiktivt tårn, der har udsigt til Christiansborg. »Del og hersk,« belærer han hende, og senere siger han stille for sig selv, at det i grunden er mærkeligt, at »vi politikere« skal fungere som forbilleder for folk og fortælle dem, hvordan de skal leve deres liv, men ikke selv kan få det til at hænge sammen, og en ny kliche skibes ud fra DR's klichebank: Diskrepansen mellem det, politikere siger, og det, de gør.

Kliche #5: Venstreorienterede kvinder er utiltrækkende, stridbare og voldelige

Venstrefløjens Anna Sofie Lindenkrone er fra det autonome miljø og har i sine unge dage truet med at kidnappe den tidligere statsministers børn. Hun har gjort sig bemærket ved at lukke venner ind i Folketinget, der smed æg på statsministeren. Hun er rødhåret, ilter (som rødhårede jo er), usminket og maskulin. Vi kender typen.

Kliche #6: De Konservative er snobbede

Lederen af Det Ny Højre (der minder mistænkeligt meget om De Konservative), Yvonne Kjær (Jannie Faurschou) viser sig at være til fals for overklassekultur. Det sker, da Nyborg får et forlig igennem hos hende ved at »spille på hendes indre snob« og invitere hende til møde på Marienborg og servere kaffe af det kongelige stel - det kan nok få hendes tanker væk fra politik. Læren er: Du kan altid manipulere de gamle konservative til hvad som helst med en kop te i et fint stel i snobbede omgivelser.

Kliche #7: Dansk Folkepartis medlemmer er uæstetiske, racistiske, lavkulturelle, tykke og fra Jylland

Den jyske fedladne figur Svend Åge Saltum (Ole Thestrup) er Borgens figur fra Dansk Folkeparti eller Fremskridtspartiet. Han spiser ikke frugt, men basser. Han kommer med racistiske vittigheder og er gennemført usympatisk. Men også en dygtig retoriker og frygtet af politiske modstandere. Det er jo sådan, de er.

Kliche #8: Spindoktorer er kyniske, veltalende og moralsk anløbne

Birgitte Nyborgs personlige spindoktor Kasper Juul (Pilou Asbæk) er fræk som en slagterhund, veltalende og iskold, oplever vi i seriens første afsnit, og senere møder vi også andre spindoktorer, der opfører sig lige så beregnende - blandt andet da forsvarsministerens spindoktor foreslår at spilde kaffe ud over nogle papirer, pressen ikke må få fingre i. Med figuren Kasper Juul bliver vi så udsat for endnu en kliche, nemlig at et så beregnende menneske naturligvis er et bundt af neuroser og forkvaklede følelser og har været igennem slemme ting som barn, men er god nok på bunden. Den uhyggelige kyniker er i virkeligheden offer for noget ondt i barndommen.

Kliche #9: Man kommer ind i politik af ideologiske grunde, men ender som en maskine.

Birgitte Nyborg er kommet til magten, fordi hun vil det gode. Hun er et moralsk menneske og har talt til det menneskelige i vælgerne, som alle de andre politikere havde glemt. Men i løbet af serien rammer virkeligheden statsministeren, og hun bliver selv den maskine, de andre var. Hendes bedste venner, hendes mand og ja, selv hendes børn kan ikke kende hende mere. Hun er blevet en rigtig politiker, og de er der kun for spillet og magtens skyld, forstår vi. De har glemt mennesket. Der er en grund til, at Borgen hedder Borgen.

Kliche #10: Store politiske aftaler bliver indgået under græske søjler i tåge.

I næsten hvert afsnit mødes Birgitte Nyborg med politiske venner og fjender et sted i Christiansborgs søjlegange. Helst i tåge, om aftenen eller i regn. Med sig har hun som regel sin spindoktor og mørkklædte livvagter. Man forstår, at det er her, den virkelige politik laves.

Kliche #11: Store erhvervsfolk har politisk magt, respekterer hardballers og elsker Danmark

I afsnit fem møder ham, der virkelig styrer landet, den store erhvervsmand Joachim Crone, hvis firma står for 11 procent af landets BNP. Han vil ikke have kvinder i bestyrelser og sætter et møde op med Nyborg, hvor han vil intimidere hende til at ændre et lovforslag om kvoteringer af kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Han vil flytte hele sin forretning til udlandet, for det tager bare en eftermiddag, forstår vi. Værre endnu bliver det, da det viser sig, at han ejer tabloidavisen Ekspressen, der - formentlig bestilt direkte oppefra - indleder en fæl kampagne mod Birgitte Nyborgs privatliv. Hun er nødt til at mødes med Crone for at få det til at stoppe. Men den snarrådige Kasper Juul finder ud af, at Crone synger danske fædrelandssange til møderne og holder selskaber med dronningen, så Nyborg kan med sindsro spille hardball. Og det har Crone respekt for. Et rigtigt mandfolk.

Kliche #12: Nyhedsredaktører storryger, råber og er koleriske

Den idealistiske journalist Katrine Fønsmarks (Birgitte Hjort Sørensen) chef Torben Friis (Søren Malling) hidser sig voldsomt op over Katrines antiautoritære facon, men han forstår også, at hun »har dét«, som han siger. Det, de andre gerne vil have. Det, som rigtige journalister er lavet af. Derfor giver han hende også ekstra lang snor, selv om blodtrykket er helt oppe under taget. »Giv den sovs og kartofler,« råber han til redaktionsmøderne. Torben er benhård, men også gennemført reel - han er jo fra Jylland. Så ved vi det: Det gedigne, det populistiske og det autentiske kommer fra Jylland.

Kliche #13: Tabloidredaktører er iskolde og skyr ingen midler

Laugesen, der spiller rollen som den faldne politiker, er seriens skamløse tabloidjournalist. Han er ligeglad med andres følelser, hurtig i replikken og ville sælge hvem som helst for en god historie. Og er den der ikke, skriver han den alligevel. Sådan er de i tabloidpressen.

Kliche #14: Journalister har et særligt gen, der kan opsnuse historier på fornemmelser

Katrine har det. Derfor kræver hun akt-indsigt og modtager dokumenter, der kommer i gamle brune kassetter med støv på, og laver den ene gigantafsløring efter den anden - dog mest ved at google sig frem til det. Hun er samfundets vagthund, der ikke accepterer et afslag.

Kliche #15: 68-humanisten er fordrukken og elsker kunst og poesi

Birgitte Nyborgs far (Peter Schrøder) er en gammel humanist, der tror på poesien og kunsten, men desværre drikker han for meget rødvin. For i virkeligheden er han jo ulykkelig over de egoistiske valg, han tog, den gang han var ung og blev skilt fra Nyborgsmor. Han fortryder og ekstra kliché rulles ind.

Kliche #16: Akademikere er arrogante, elitære og taler ned til den almindelige dansker.

I starten af Nyborgs regeringstid ansætter hun den smarte akademiker Tore Gudme, der er lektor i retorik. Gamle Sejrø er skeptisk, og han viser sig også at være en kende for smart, da han på landsdækkende tv kalder tabloidavisen Ekspressens læsere for dumme og uvidende. Den går ikke i politik, og han fyres. »Lektor i retorik« betyder taber i det hårde magtspil.

Kliche #17: Grønlændere er et stolt og åndeligt naturfolk

Da Birgitte tager til Grønland, bliver hun betaget af det smukke land. Hun oplever et samfund på randen af udryddelse, men med en leder, der brændende ønsker at ændre det. Det eneste, han beder om, er, at grønlænderne får lov at bestemme over deres eget land. De vil have ånden tilbage i deres land. Det rene naturmenneske.

Kliche #18: Fitnesstrænere er dumme, men lækre.

Karriereidealisten Katrine Fønsmark bliver kæreste med sin fitness-træner, som er stærk og flot, men dum og ligeglad med politik. Den kreative klasse-pige er både tiltrukket og skamfuld over forbindelsen.

Kliche #19: Man må aldrig holde mænd tilbage i karrieren.

Som statsminister arbejder man tilsyneladende en del, og det kan været noget af en kamel at sluge for en mand. Derfor ser vi kun manden Phillip udtrykke et enkelt afsnits stolthed og ellers ni afsnits pinagtig smålighed. I afsnit otte er det blevet så svært for ham at acceptere, at hans kone har en stor karriere, at han helt har mistet lysten til sex (jeg har hovedpine, skat). Indtil da var han blevet så kvindagtig undertrykt, at vi kun så ham i færd med at tømme opvaskemaskinen, smøre mad til børnene, nippe til hvidvin og sidde alene med aftensmaden parat. Selv når de havde sex, var det med statsministerfruen øverst. Det har været en frygtelig situation for en mand at befinde sig i, og vi forstår, at det må ende med et brag. Det gjorde det så i afsnit otte, da vi for første gang ser ham drikke en øl. En Tuborg – lige fra køleskabet, direkte af flasken. Vi forstår, at han nu er trådt i karakter. Han på vej tilbage til sin mandighed. Birgitte kommer ind (i kjole), og han fortæller hende, at han har sagt ja til en toppost i en international virksomhed. »Fordi jeg havde lyst.« Hun bliver lidt urolig, men han kigger bestemt på hende, sætter øllen hårdt på bordet og gentager: »Fordi jeg havde lyst.« Og så tager han hende i en hed sexscene på køkkenbordet. Balancen genoprettet, og manden er tilbage, hvor han hører hjemme. Ovenpå. Men Phillip må sige jobbet op i afsnit ni på grund af Birgitte, og han bliver omgående indebrændt og aggressiv. Det må jo ende med, at han knalder en anden. Ikke fordi han har lyst, men fordi han savner sin kone og savner at føle sig som en mand, og klicheen om, at man er utro for at afstraffe partnere kommer således også i spil

Kliche #20: Kvinder, der har en karriere, er dårlige forældre

Kvinder, der ikke passer familien har ingen følelser. Nyborg er blevet en ufølsom politisk maskine, der taler til sin familie, som om de var politikere, og kan ikke håndtere børnenes problemer. Hun ender med at skælde dem ud og blive irriteret og skolepsykologen må forklare hende, at hun måske har glemt at være en glad og god moder. Hun har ikke tid til julegaver, hun taler i mobiltelefon, hjemmet sejler, og manden glider fra hende. En mor med en stor karriere er ikke den bedste kombination.

Kliche #21: Parforholdet bliver ødelagt af karrierelivet

Helt skævt går det hos Phillip og Birgitte, da de begge får et job. De sidder med hver deres computere og kigger ikke på hinanden længere. De har glemt at tale sammen. Det hele er gået op i karriere, og der blev ikke levnet plads til kærligheden, og så går det galt. De er på få måneder gledet uopretteligt fra hinanden.

Kliche #22: Børnene bliver ofrene i karriereræset

Børnene er de store tabere i mor og fars karriereræs. Det lærte vi allerede i Nikolaj og Julie, og her er det ligeledes illustreret ved lange øjne efter mor, hver gang hun tager sin mobil, med en dreng, der pludselig reagerer ved at tisse i bukserne, og ved et hjem, hvor den ældste søster må tage over og i øvrigt ikke kan finde noget i rodet derhjemme. Stakkels børn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Overordnet er seriens voldsomt firkantede kønsroller en god pointe at slå fast. Fortsæt gerne med en tilsvarende analyse af virkeligheden - jeg ser desværre ikke den store forskel blandt de virkelige politikere. Til gengæld er jeg uenig i en hel del af de andre skråsikre vurderinger.

Svend Åge Saltum skulle være "gennemført usympatisk". Ole Thestrup spiller ham tværtimod flot hjem, men har også fået replikkerne til at gøre det med. Saltum er en charmerende bulderbasse, selv om hans politik er modbydelig.
Nyhedschef Torben Friis "er benhård, men også gennemført reel - han er jo fra Jylland". Manden er helt uden rygrad, underløber konsekvent sine journalister - og hans benhårde holdninger dikteres oven fra.

Og så vil jeg ellers finde mig noget mere passende at gå op i. Og spilde min tid med en endnu plattere sag som Glee på amerikansk tv - mens jeg arbejder videre.

Jeg har svært ved at forestille mig, at der findes en tv-serie - eller i det hele taget et fiktionsværk af nogen art - der ikke kunne køres igennem en lignende fladpandet nedrakning.

Mon en tv-serie, skrevet af en kvinde, havde set anderledes?Jeg tror det...

TV-serien Borgen handler om en eneste ting, nej to måske. 1) Kvinder skal ikke blande sig i politik, og 2) hvis de gør det, går det udover hjemmet.

Basalt set handler denne tv-serie om at MOR ikke må få eller have en karriere på lige fod med sin mand...

Lasse - du glemte én kliche. Nemlig den om journalister, der excellerer i at pinde alting til tændstikker, for derefter at fortælle, at det hele er noget gylle.
Det er muligt, at Borgen på en del områder rammer ved siden af, men den har den fordel, sammen-lignet med de fleste andre serier, som DR har sendt: Der er ikke nogen, der skal myrdes for at skabe spænding og drama. Og så handler den om "noget" dvs. samfundsmæssige konflikter, i modsætning til middelklassens livsstilsproblemer.

Thomas Frovin Jensen

Det var da godt, at Information også fik noget at brokke sig over...hvis det da er det, de/I gør....
Når det er sagt, så er det tilfredsstillende, at niveauet af Informations analyse/TV-anmeldelse ligger noget over BT's...

Jeg har følt mig ekstremt godt underholdt og alene det, at samle så mange "klicheer" i en serie på 10 afsnit, er en pæn præstation!
Som fiktion og underholdning går den rent hjem!

Søren Blaabjerg

Jeg stod af umiddelbart efter Jesus og Satan sekvensen, men ikke kun på grund af den.

Det er netop de mange alt andet en overraskende, der i mine øjne gør en serie som "Borgen" temmelig uinteressant. Måske er det i virkeligheden lidt brødrene Prices kokke-profession, der skinner igennem (lidt a la Olsen Banden): Vi skal ha lidt af det og så lidt af det, så rører vi lidt rund og kommer et drys af velafprøvet dit og dat i, og så kan resultatet ikke undgå at blive vellykket.

Hvad skal man i øvrigt med et fiktionsdrama om politikere, når virkelighedens politiske liv er så langt mere interessant at prøve at følge med i end en fiktion uden hverken et spændende engageret budskab, nogen bemærkelsesværtig artistisk kvalitet eller en dramatisk spændende skæbnefortælling?

Det er også noget noget der ligner en kliche at Information skal bruge et ord som "Diskrepans" i stedet for uoverensstemmelse ;-)

Jeg hørte fra vores amerikanske familie for et par år siden, at flere vælgere havde stemt på fiktive tv-serie-politikere. Nå, men aviserne skrev også en del om disse fiktiv....
Skulle vi ikke vide noget om fattigdom og vinter i Danmark - eller er det for koldt for Information? I kan gøre bedre end et telegram fra /ritzau/
Er spiseseddelen for i dag virkelig Inf.?
Frank Arnesen stopper
Brian Nielsen skal bokse

Klichéer, stereotyper, fordomme m.v. er uudholdelige når de bruges som grundlag for et argument eller som argument i sig selv, men de har andre fordele. De kan give anledning til selvreflektion på områder, vi kan have svært ved at fastholde billedet af, og så er de en af nøglerne til humor og satire...

Det er med sprog og begreber som med medicin, noget virker mod hovedpine andet mod misundelse...

Anmelderen begår jo simpelthen den meget typiske anmelderfadæse: At rakke et værk ned, fordi det ikke er noget, det aldrig har givet sig ud for at være, men som anmelderen synes, det burde have været.

At lort ikke er lagkage er kun et problem, hvis man troede, det var lagkage, man skulle have - eller omvendt.

Jeg synes at #5 er en kliche, i mine øjne var Lindenkrone den eneste kvinde i serien der var bare en smule sexet.

Jeg har set Borgen med stor fornøjelse, som det den er: Underholdning. Jeg bilder mig ikke ind at den giver et sandt billede af livet på Christiansborg, selv om der nok er mere spil for galleriet og mere spin i politik, end vi bryder os om at vide.

Det er slet ikke klichéerne, som er Borgens problem. Det er derimod de manglende brud på klichéerne. jeg ville tilgive dem alle sammen, hvis blot Borgen ikke holdt så krampagtig fast i en rigid 'virkelighedsefterligning', så klichéerne dør i stedet for at lege med os. Læs mit logindlæg på:
http://www.tvdrama.dk/?p=506