Hvor al viden er lige gyldig og videnskaben ligegyldig

Vi er ikke som alle andre, lyder kampråbet fra de millioner, der ved hjælp af nettet trodser videnskaben og finder deres egen vej til et sundere og friere liv
Der måtte være andre muligheder end medicin og institutioner, tænkte Ninka-Bernadette og Morten Mauritson, hvis søn var så hårdt plaget af autisme, at de ikke længere selv kunne passe ham. I dag lever de efter Kernesund-konceptet uden mælk og gluten og har fået et helt nyt liv - som de begyndte på nettet.

Der måtte være andre muligheder end medicin og institutioner, tænkte Ninka-Bernadette og Morten Mauritson, hvis søn var så hårdt plaget af autisme, at de ikke længere selv kunne passe ham. I dag lever de efter Kernesund-konceptet uden mælk og gluten og har fået et helt nyt liv - som de begyndte på nettet.

Sofie Amalie Klougart
27. november 2010

Professor Paul Offit giver ikke længere offentlige forelæsninger. Når han udgiver sin nye bog i næste måned, kommer han ikke til at læse op af den hos boghandlerne. »Jeg prædiker kun for koret,« siger han.

Der lyder et suk i telefonen.

»Fordi der altid kommer til at være folk i den gruppe, som hader mig. Jeg bringer ikke længere mig selv i den position.«

Børnelægen Paul Offit er en af USA's mest forhadte mænd. Eller, det er, hvad man skulle tro, når hans kritikere taler. På nettet ligger billeder af Paul Offit, der fortærer babyer til thanksgiving. 'Grab 'em and stab'em', siger skuespilleren Jim Carrey om Offits motto. Der er dødstrusler. Beskeder om, at han har blod på hænderne, at han skal »hænges ved sin hals, tl han er død«.

For Offit er ikke kun børnelæge, leder af afdelingen for infektionssygdomme på børnehospitalet i Philadelphia og professor i pædiatri ved Pennsylvania School of Medicine. Han har også opfundet en vaccine, RotaTeq mod rotavirus.

Og så har han kastet sig ind i en kamp, der er umulig at vinde; en kamp, der handler om at overbevise forældre om, at deres børn ikke bliver autistiske af at blive vaccineret.

Det har gjort Offit til anti-vaccine-bevægelsens hadeobjekt nummer et; især efter han i 2008 udgav Autisms false prophets - bad science, risky medicine and the search for a cure. Engang fik han et telefonopkald i hjemmet: »Jeg ved, hvor dine børn går i skole,« lød det. »Denne webside er dedikeret til at afsløre sandheden om medicinalindustriens bedst betalte talsperson,« står der, når man går ind på pauloffit.com. Det er ikke børnelægens egen hjemmeside, men en side med utallige artikler, der prøver at bevise, præcis hvor mange millioner dollar Paul Offit har tjent på sin vaccine. Afsenderen? Age of Autism, en nyhedsblog, der tilhører den aggressive antivaccine-bevægelse i USA. En bevægelse, der også omfatter Autism One, Moms against mercury og Generation Rescue, hvis kønne ansigt er Jim Carreys ekskæreste og tidligere playmate, Jenny McCarthy. Lige som en ud af fire amerikanere tror, at vacciner skader børn, er Jenny McCarthy overbevist om, at hendes autistiske søn først blev autistisk, da han blev vaccineret med MFR. Nu turnerer hun rundt i hele USA med sit budskab. Det budskab, Paul Offit selv fører en mindst lige så aggressiv kamp imod.

»Jeg plejede at sige, at vanviddet stopper, når børn begynder at dø ... well,« siger han og holder en kort pause. »Børn er begyndt at dø. Og nu siger jeg, at vanviddet først stopper, når der er nok børn, der dør. Åbenbart er det ikke nok endnu.«

Offit begynder at tælle op. 6.000 mennesker blev smittet under en epidemi i Californien: 10 børn døde. Mæslingeepidemi i 2008. Fåresygeepidemi i midtvesten i 2006 og igen i 2009 i New Jersey: 1.500 smittede, flere endte med døvhed. Meningitis: tre døde i Philadelphia, en i Minnesota.

»Børn dør, fordi deres forældre er mere skræmte over vaccinen, end de er for den sygdom, vaccinen forhindrer.«

University of Google

Alt det var næppe sket for 15 år siden. Dengang havde Paul Offit stadig fået lov til at forelæse mere eller mindre i fred, mens Jenny McCarthy, Generation Rescue og Age of Autism var henvist til at 'prædike for koret'. Jenny McCarthy og co. var næppe blevet samme magtfaktor; de havde næppe fået samme antal tilhængere. Forskellen er internettet. »University of Google« som Jenny McCarthy selv kalder det fænomen, der ved hjælp af Facebook-grupper og hjemmesider udgør en ren guldgrube af usorteret viden, informationer, videnskabelige rapporter, uvidenskabelige rapporter, konspirationsteorier, doktordisputatser, rygter, halve sandheder, medicinske artikler og anekdoter. Alt med samme autoritet, alt med lige stor vægt. Og det har givet debatten om sundhed og sygdom en helt ny dimension.

»Det er tydeligt for enhver, der bruger internettet, at vi har en troværdighedskrise,« siger Thomas Pettitt, lektor og ph.d. ved Syddansk Universitet.

Det er derfor, den britiske læge Allan Wakefields 12 år gamle rapport, som var baseret på en undersøgelse af 12 autistiske børn, og som fandt frem til en forbindelse mellem MFR-vacciner og autisme, stadig - her i 2010 - gør forældre usikre. Den florerer nemlig stadig på nettet, blandt andet på Age of Autism. Og det på trods af, at utallige nye undersøgelser har dementeret Wakefields undersøgelse igen og igen siden 1998. The Lancet, som dengang publicerede artiklen, har for længst har trukket den tilbage, og Allan Wakefield blev i 2010 streget af det britiske lægeregister på grund af uredelig forskning.

For på nettet er der faktuelle argumenter for en hvilken som helst teori eller trosretning - sand eller usand. Det har aldrig været nemmere, og det har skabt næsten anarkistiske tilstande. Mobiltelefoner giver kræft, mikrobølger er sundhedsskadelige, gluten og kaseinfri kost mindsker og kurerer autismebørns symptomer, mælk giver kræft, spædbørn skal ligge på maven, mobilstråling giver hjernecancer, spædbørn skal ligge på ryggen, vacciner giver autisme, gensplejsede fødevarer giver kræft, amalgam i tænderne giver sclerose.

Tilbage til før oplysningstiden

»På grund af vores teknologiske fremskridt,« forklarer Thomas Pettitt, »modtager vi en massiv mængde mere eller mindre plausible rapporter eller tilkende- givelser om klima, lægevidenskab, samfund, økonomi og politik. Noget er videnskab, andet er falsk videnskab, noget er sandt, andet er med vilje vildledende, visse er overleveret i god tro og andre er vandrehistorier. Hvordan skelner vi?« lyder det retoriske spørgsmål fra Pettitt, der forsker i middelalderlitteratur- og kultur på Syddansk Universitet. Han er del af forskergruppen The Gutenberg Parenthesis, oprindeligt startet op af professor Lars Ole Sauerberg, der har en teori om, at bogens æra udgør en historisk parentes, og at vi ved hjælp af den digitale virkelighed er på vej mod en ny, mundtlig tidsalder. At vi med internettet er tilbage i tiden før bogen, i tiden før alt havde en klar plads i et hierarki, der gjorde det nemt at skelne mellem autoritet og plattenslageri.

En ekstrem udvikling, kalder Lasse Skovgaard det. Han er sundhedsforsker, og forsøger både i sin forskning og i bogen Sund skepsis og sund fornuft at bygge bro mellem det alternative og det lægevidenskabelige system.

»Nettet udgør et debatforum, et sted for udveksling af synspunkter i en grad, vi aldrig før har set. På godt og ondt.«

For på nettet er der plads til de ucensurerede holdninger. Men også til dem, der aldrig før er kommet til orde.

»Resultatet er, at vi lever i en tid, hvor det er en skam at være ekspert i noget,« siger den amerikanske videnskabsjournalist for The New Yorker Michael Specter til magasinet Wired.

»Og når ekspertise er devalueret i en sådan grad, kan irrationalitet og angst gå amok.«

Michael Specter har skrevet bogen Denialism: How Irrational Thinking Hinders Scientific Progress, Harms the Planet, and Threatens Our Lives. Da han talte på konferencen TED-talks, forklarede han, at vi må gå 300 år tilbage i tiden - altså før oplysningstiden - for at finde en tid, hvor vi har kæmpet imod videnskaben på samme måde, som vi gør nu.

»Vi har aldrig haft mere brug for videnskaben, end vi har nu. Og vi har aldrig haft større mulighed for at udnytte den. Men folk pakker sig selv ind i tro, og ingen kan sætte dem fri. Ikke engang sandheden.«

Og det er svært at finde sandheden, især på nettet. På den måde er der fundamentale ligheder og overensstemmelser i menneskehedens ældste og nyeste tanketeknologi: den mundtlige tradition og internettet.

»På skærmen er det sværere at adskille informationskilder. Enhver amatørblogger, interesseorganisation, religiøs sekt eller entusiast med en sag kan lave en hjemmeside, der er lige så imponerende og ser lige så troværdig ud som den mest professionelle nyhedsudbyder. Men for ikke så lang tid siden var det muligt at knytte en autoritet - og dermed knytte troværdighed - til et givent budskab på baggrund af det medie, der formidlede det,« siger Thomas Pettitt, der har forelæst både i Europa og USA med teorien - senest på det amerikanske eliteuniversitet MIT.

Kategorierne før internettet var tydelige, og mediet indikerede autoriteten. Finest og mest troværdig var hardbackbogen og selvfølgelig encyklopædien. Så paperbackbogen, så avisen, der var løbesedlen, der kunne uddeles af hvem som helst, og så var der rygter og vandrehistorier, overleveret på torvet.

Men den digitale æra har frarøvet os de nemt genkendelige mediekategorier, som tidligere hjalp os til at vælge: Er det betydningsfuldt? Er det sandt?

»Den moderne forbruger modtager strømme af informationer på skærmen, som har en tilsvarende position som den præ-moderne landsbybo på markedet, der hørte nyheder fra fjerne og nære egne fra en mængde forskellige stemmer. Dengang havde de samme problem med at differentiere, som vi har i dag.«

Hvis det virker for mig?

Det var der, familien Mauritson begyndte. Ligesom så mange andre desperate forældre, der forsøger at finde noget, bare et eller andet, der hjælper i kampen mod deres barns sygdom, begyndte de på nettet. Ninka-Bernadette og Morten Mauritsons søn Bertram led så meget under sin autisme, at de ikke længere følte, de slog til som forældre, at de ikke længere kunne magte opgaven. Bertram gik i specialbørnehave, han var tilknyttet forskellige hospitaler, og de stod nu over for et valg, om Bertram skulle tilbringe endnu mere tid på sin institution, eller om han skulle på medicin.

»Det er et tungt valg at tage som forældre,« fortæller Morten Mauritson i dag.

»Vi tænkte, at der da må findes andre muligheder. Og vi nåede også meget hurtigt frem til mennesker, læger og organisationer rundt omkring i verden, der fortalte os om denne her diæt, som vi kastede os gammelsultent over i håbet om, at der var noget, der kunne hjælpe Bertram.«

Resten er historien om familien Mauritson, der blev hele Danmarks kernesunde familie. De optrådte på tv, i aviserne og i damebladene med fortællingen om en familie, der blev reddet af den rette diæt. Om en familie, der fik et nyt liv, fordi de undgik mælk og sukker.

I dag gør familien præcis det, de dengang selv efterspurgte. På kernesund-webuniverset kan man købe workshops, få gode råd af Ninka og komme i kontakt med andre med de samme problemer. Og Kernesund-konceptet blev en succes. Kernesund Familie Sådan!, Ninka-Bernadette Mauritsons første bog, solgte i 40.000 eksemplarer alene i løbet af det første halve år.

Det etablerede system derimod reagerede med forfærdelse på bogens kostråd. Formanden for det Det Nationale Råd for Folkesundhed, overlæge dr.med. Bente Klarlund, kritiserede bogen for at give udokumenterede råd om ernæring, professor Arne Astrup advarede om fejlernæring, og Sundhedsstyrelsen gik ligefrem ud med en sjælden pressemeddelelse, der advarede mod kernesund-rådene om mælk og modermælkserstatning. De kunne ligefrem skade små børn, skrev styrelsen. »Arrogant og forudsigeligt,« lød Ninka-Bernadette Mauritsons reaktion.

I maj i år blev familien Mauritson og hermed mange andres teori om, at en gluten- og kasein-fri diæt kunne hjælpe børn med autisme, dementeret. Forskere ved University of Rochester Medical Center undersøgte 14 børn, der hverken havde mælke- eller glutenallergi. Ingen af børnene reagerede anderledes, hvis de spiste fødevarer med gluten eller kasein, end hvis de ikke gjorde. Modsat erfaringer, helt almindelige familier havde gjort sig - og som de efterfølgende havde delt på nettet - fandt forskerne ikke, at diæten havde nogen effekt.

»Mange opfatter det, vi gør, og det, andre almindelige mennesker gør - ansporet af os eller af andre - som en civil sundhedsulydighed. Det synes jeg overhovedet ikke, det er. Jeg synes, det er udtryk for, at almindelige mennesker tager ansvar for deres egne liv og prøver at finde løsninger på de problemer eller udfordringer, de måtte have. Og at de gør en aktiv indsats for at slippe af med dem,« siger Morten Mauritson, der selv fremhæver et dansk-britisk studie, hvor halvdelen af 60 børn, havde stor glæde af diæten.

Rødbedesaft mod aids

Med nettet møder lægerne udfordringer, de aldrig havde troet, var mulige. Patienter, der møder op med en fuldstændig diagnose; patienter, der er bedre informerede om deres egen sygdom end lægerne selv; patienter, der ikke vil acceptere diagnoser, fordi de tror, de ved bedre - eller patienter, der tager sundheden i egen hånd og går andre veje. Og krisen er efterhånden begyndt at gå op for lægeverdenen.

»Vor profession bliver nok nødt til at se kritisk på vor egen rolle i sådanne debatter,« skrev overlæge og lektor Jens Rikardt Andersen, professor dr. med Arne Vernon Astrup og stud.med. Marie Therese Lassen, alle fra Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet for noget tid siden i Ugeskrift for Læger. Her beklagede de sig over, at påstande fra eksempelvis Kernesund Familie, er vanskelige at forholde sig til med kort varsel og dermed meget besværlige at tilbagevise, fordi det kræver grundig litteraturgennemgang og mange referencer.

»Men hvis vi ikke kan finde en rimelig, akademisk måde at komme til orde på, har vi tabt slaget om opinionen og besværliggjort vor egen indsats for at deltage i forbedring af folkesundhed og behandlingskomplians.«

Og spørgsmålet for den etablerede verden forbliver, om vi har lov til at gøre det, der føles bedst. Om vi skal have lov til at tro og mene, selv om lægevidenskaben ikke kan bevise.

»Hvis du begynder ned ad den vej, hvor troen på magi erstatter evidens og videnskab, så ender du et sted, du ikke vil være,« siger Michael Specter fra The New Yorker.

»Så ender du i Thabo Mbekis Sydafrika. Han dræbte 400.000 af sit eget folk, fordi han insisterede på, at rødbede, hvidløg og citronolie var langt mere effektive end den medicin, vi ved, nedsætter hastigheden for sygdommen aids. Så sig ikke til mig, at den slags tænkning ikke har konsekvenser.«

Videnskab er kun én måde at forholde sig til verden på. Men den eneste måde, man kan forholde sig til videnskabelige spørgsmål på, er ved hjælp af videnskaben.

Og den holdning er typisk i det etablerede system: Den arrogante læge, der står over for den åbne, almindelige borger, der gør ting, der føles godt.

Den konfrontation blev tydelig, da ernæringsekspert Christian Bitz i Godmorgen Danmark stod over for Troels V. Østergaard, der sammen med to andre har skrevet en bog om mælkens skadevirkninger. Mens Østergaard forklarede, tog Christian Bitz store slurke af et glas mælk for ligesom at bevise, at der da overhovedet ikke var hold i noget af det, modparten sagde. På videnskab.dk blev Østergaards bog tilbagevist: mangelfulde referencer, mangelfuld kildeliste, selektiv kildebrug, lød anklagerne fra det etablerede system. Mens Troels Østergaard, der havde fundet det meste af sit materiale på videnskabelige databaser på nettet, har over for Information gjort klart, at modtagelsen i det etablerede system var forventet. Det var bare Arne Astrup og co., som jo får penge fra mælkeindustrien. »De gør alt, hvad de kan. Det kommer ikke bag på mig,« siger Troels V. Østergaard. Bogen sælger pænt, der er mere end 300, der har downloadet lightversionen på nettet, så Østergaard er tilfreds. At kilderne hovedsageligt bakker op om bogens påstande, er ikke noget, han mener, svækker dens teser.

»Der er så mange andre, der siger det modsatte. På den måde får vi balance i tingene.«

Patent på sandheden

Ved hjælp af nettet har lægerne fået punkteret deres autoritet godt og grundigt. Et klik, og vi har 20 artikler om mobilstrålingens farlighed, »så I selv kan tage stilling«, som Ninka-Bernadette Mauritson skriver på sin blog.

Og mens lægerne begræder autoritetstabet, åbner nettet sig for stadig nye muligheder.

Muligheder som hjemmesiden patientslikeme.com - Patients Helping Patients Living Better Every Day. Del dine behandlingserfaringer, find patienter præcis som dig, lær fra andre, der ved, lyder sidens slogan, hvor eksempelvis 'Hopeful4cure', der lider af epilepsi, fortæller, at »jeg er meget begejstret for Keppra XR! Jeg har det fantastisk og har været fri for anfald siden december 2009 med få eller ingen bivirkninger«. Imens skriver 'creativeone', at Keppra XR muligvis gør hende ekstra følsom.

Patienter med sjældne sygdomme kan finde andre med de samme sjældne sygdomme, og mens lægerne taler om compliance-problemer, det vil sige patienter, der ikke tager deres medicin eller ikke tager den rigtigt, fortæller patienter om det, lægerne ikke har indblik i; nemlig om et hverdagsliv med sygdomme og medicin.

»På den måde er compliance-problemet ikke udtryk for, at patienterne bare er dovne og dumme, men at der kan være ubehagelige bivirkninger. Det har bare været usynligt tidligere,« siger Henriette Langstrup, adjunkt ved afdelingen for sundhedstjenesteforskning og bl.a. medforfatter til bogen Håbets teknologi, der påpeger, at sundhedssystemet ud fra et rationaliseringsprincip på den anden side også kræver af den moderne patient, at vedkommende tager sin sundhed i egne hænder.

Det kræver informerede patienter. Så skal man ikke undre sig over, at det også går den anden vej, nemlig at patienter ikke bliver tilfredse med de udsagn, de får, men opsøger anden viden og andre autoriteter, eksempelvis på nettet, end deres egen læge kan give dem.

Men når forskningen har mistet sin autoritet, handler det også om, at forskningen har et metodeproblem. Med internettet er det blevet ekstra tydeligt. For man er begyndt at spørge sig selv, om evidens i klassisk forstand giver os den fulde viden. Der er begyndt at opstå en opfattelse af, at det klassiske evidensbegrebet er en metode blandt andre. At den måde, man undersøger på er for snæver. »Et paradigmeskift,« kalder sundhedsforsker Lasse Skovgaard det ligefrem. De mere eller mindre alternative tanker udspringer på grundlag af en anderledes tro på, hvordan mennesket fungerer, og hvordan mennesket bedst kan opnå sundhed, og diskussionerne bliver tilsvarende komplekse.

»Hvis man havde taget det alvorligt,« mener Skovgaard, »så var der ikke dannet disse fraktioner. Det er en reaktion på den tagen patent på sandheden, det etablerede system har en tendens til at foretage«.

Eksempelvis kan man ikke med 100 procents sikkerhed sige, at vacciner ikke giver autisme, mener Skovgaard. Man kan kun sige, at ud fra den og den forskning, tyder det ikke på, at der er en sammenhæng.

»Når lægevidenskaben siger, at 'de skal holde op' og 'det er farligt', så køber folk den ikke. De vil have kvalificerede og komplicerede debatter, og det forstår jeg godt,« siger Lasse Skovgaard.

Og så vil de have individuel sundhed. For mens lægen baserer sine råd på Sundhedsstyrelsen og Fødevareinstituttet ud fra begrebet 'one size fits all', så vil fru Jensen vide, hvad der er godt for hende.

»Hun er fuldstændig ligeglad med, hvad der er godt for gennemsnittet, hun vil vide, hvad der er godt for hende som enkeltindivid. Men den forskning findes ikke,« siger Lasse Skovgaard. Så fru Jensen søger andre veje. Hun vil have individuelle svar og søger dem hos Kernesund Familie, Autism One eller på patientslikeme.com og hos andre, der har lyttet, læst og mærket efter. Noget, det etablerede system ikke har tradition for.

Hvilken forsker gør det?

Tilbage i Philalephia er Paul Offit frustreret. Situationen er kritisk, nok er nok, børn lider. Vores åbenhed over for alle mulige slags holdninger og ideer og trosretninger - uanset hvor dårligt de er bakket op, mener han, har fået medierne til at købe tesen om, at der er en kontrovers om, hvorvidt vacciner fører til kroniske sygdomme eller ej. Når det nu ikke er en kontrovers, lyder det i røret. »Det er i hvert fald ikke en videnskabelig kontrovers.« Der lyder endnu et suk.

»Spørgsmålet er, hvem der forsvarer børnene,« siger han så. »Det er forskernes forpligtelse. Det er dem, der kender til forskningsmaterialet.«

Men Paul Offit er vaccinelæge. Oven i købet har han opfundet en vaccine.

Er det et problem for din troværdighed, at du har tjent penge på vacciner?

»Jeg er medopfinder af en vaccine, og dermed er jeg også patentholder, det er sandt. Men jeg er ansat på Childrens Hospital of Philadelphia, og jeg er hospitalets intellektuelle ejendom. De ejer patentet, og de solgte det i 2008, så lige nu tjener jeg lige så mange penge på vaccinen, som du gør.«

Desuden, mener Offit, så er det usagligt at blive dømt ude, fordi han har tjent penge på en vaccine.

»Intellektuelt set er det et lavpunkt i debatten at tale om sin modstanders motivation,« siger Offit og understreger, at hans motivation ærligt talt er irrelevant.

»Desuden har jeg fortalt dig om min motivation. Jeg er medopfinder af en vaccine, som har gjort, at sygdomme forårsaget af rotavirus er nedbragt med 80 procent. Det burde gøre mig til den gode i denne her fortælling. Jeg har brugt 25 år af mit liv med at arbejde på vacciner for at redde liv i Ghana, Nicaragua, Vietnam og Bangladesh, og alligevel siger de her mennesker, at det er en snavset ting. En dårlig ting. Der er nogen her, der har tjent penge på det, og de er onde,« siger han. Han lyder oprørt.

»Som om det er anledningen til, at jeg gjorde det. Som om jeg er mødt ind på arbejde hver eneste morgen i 25 år for at opfinde en vaccine, så jeg kan tjene penge. Hvilken forsker gør det? Hvilken forsker laver forskning for at tjene penge?«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for René Jansen

Den mest plausible forklaring på denne trend er, i mine øjne, at der florerer for meget pop-forskning forklædt som videnskab, og at en søgen efter alternative forklaringer skal ses som en reaktion på samme.

"Forskning" bliver om og om igen misbrugt i argumenter for micro-management, social modellering og statslig umyndiggørelse af borgerne - for vores eget bedste, naturligvis. Af både forskere, politikere og sensationsliderlige bladhuse i skøn forening.

Trenden er slet ikke så underlig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leif  Briis

Der er ikke nogen tvivl om at en stor del af medicinal industrien, tjener voldsomt mange penge på deres produkter, og har derved magt til at styre hvilken forskning de gerne ser bakket op af penge.
De har ikke alene magt til at styre forskningen, de har magt til at påvirke ministerier og statslige sundhedsudvalg. Sådan foregår det i store dele af den vestlige verden og sikkert flere andre steder med, der ligger inden for deres magt domæne.
Den måde medicinen virker på er dybt kritisk, da der er så mange bivirkninger at man kan sammenligne det med en amerikansk actionfilm: To betjente smadre 400 biler 14 huse og yderligere en halv bydel for at fange den russiske narkoganster, der bliver likvideret pga dårlig opførelse. Enhver der har læst hvad der er af bivirkninger på psykofarmika, kommer VIRKELIG i tvivl om de lægelige autoriter. Det er simpelthen STÆRKT forkasteligt og de burde skamme sig over at de forsøger at betvivle folks nødvendige mulighed for at søge andre alternative behandlinger.
Hvor mange år har det taget dem at gøre AIDS nogenlunde uskadeligt, snart 30 år!, hvor mon problemet ligger her? Der er flest penge i at symptombehandle end der er i at helbrede. Det er det samme problem med kræft. Medicinalindustrien har INGEN interesse i at folk bliver helbredt og forskningen bærer helt klart præg af denne mentalitet, tværtimod har de interesse i at sælge mere medicin.
Når de så i ovenstående artikel sidder og begræder at folk ikke tror på dem mere er det STYGT at se på. Noget jeg virkelig håber folk vågner op over for, så vi kan få noget reelt helbredelse på dagsordenen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Sørensen

Medierne bærer jo også en stor del af skylden. Man har mere end almindeligt svært ved at finde en journalist i kongeriget, der har bare et grundlæggende kendskab til den videnskabelige metode. Man skal godt nok også lede længe efter artikler, der handler om videnskab, uden for nichepublikationerne. Den seneste mediebevågenhed omkring Tycho Brahe er et glimrende eksempel på hvordan selv de "seriøse" aviser ikke engang forsøger, at formidle seriøst videnskabeligt indhold til den brede befolkning. Der har været skrevet side op og side ned om hvor den kære Tycho levede, døde, hvordan han mistede sin næsetip og hvorfor der er noget der hedder Tycho Brahes dage. Men artikler om hvilken betydning manden har haft, for den moderne videnskab, er stort set fraværende i mainstreampressen. Selv på Information bliver læserne spist af med ligegyldige telegrammer fra kirken i Prag.
Så der er vel ikke noget at sige til folk får et helt forskruet syn på den videnskabelige metode og videnskabelighed generelt, når selv de seriøse medier ser mere på hvad der sælger aviser, når de skal udforme det redaktionelle indhold, end hvordan de bedst lever op til deres opgave som formidlere af viden - Tycho Brahes næse er åbenbart vigtigere end den videnskabelige revolution, og "kernesunde" familier er så vigtigere end empirisk forskning... de sælger ihvertfald flere aviser.
Når det er sagt, så er det da glædeligt, at se en artikel som den ovenstående. Her tør man jo tage favntag med den seriøse videnskab. Men jeg kan altså ikke lade være med at se på den, lidt som et forsøg på at vaske sine egne hænder. For det er jo nemt nok, at skyde skylden på de der "internets". Men at internettet giver crackpots og bevidst subversive elementer en scene, at optræde på... ja det synes jeg sgu ikke undskylder mediernes (Information inklusive) knæfald for populismens hellige gral.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Karlsen

Fordi en forsker eller en virksomhed tjener penge på en opfindelse, behøver opfindelsen jo ikke være dårlig.

Og omvendt, hvis nogen opfinder noget uden at tjene på det, er opfindelsen ikke pr. automatik god.

Jeg tror, man lige skal holde sig lidt for øje, hvad vi har at gøre med, når man snakker medicinsk forskning i relation til naturvidenskabelig forskning.

Når der gøres forsøg, hvor mennesker er involveret, er det statistiske materiale ofte så fåtalligt, at en studerende på naturvidenskab, der brugte samme mængde materiale i en opgave, ville dumpe med et kæmpe brag.

Derudover kan der være detaljer, man overser (både i sundhedsvidenska og naturvidenskab). Disse detaljer vil så næste forskerhold måske eller måske ikke finde. Men alt i alt vil udviklingen frem mod en forskningsmæssig erkendelse være at sammenligne med et pendul, der først svinger den ene vej, så den anden, for til sidst at lande på det, der viser sig at være det rigtige resultat.
Forskellen til pendulet er dog, at man ikke ved, hvor man lander, og man kan heller ikke beregne, hvor længe det varer, inden man er på rette vej.

Men det er sådan noget, der er med til at fylde folks hoveder med, at "det ene øjeblik siger de, at havregrød er usundt, og det andet øjeblik kan vi ikke få nok af det".

Men det med at beregne, hvornår medicinen er på markedet, skal journalisterne nok gøre for én:
Hvis nogle forskere på et hospital har udviklet en ny metode, som de håber, måske vil kunne helbrede patienter om 10 år, så varer det ikke længe, inden man i alle landets medier kan læse/høre, at nu er der udviklet den og den mirakelkur.
Når det så viser sig, at den nye medicin ikke virker, som alle - undtagen forskerholdet - troede, så er det, "fordi lægerne jo ikke kan finde ud af det". Lige som eksemplet med havregrøden.

PS. Jeg er ikke mediciner og har heller ingen aktier i medicinalindustrien og synes også, de tager sig lige lovlig godt betalt engang imellem....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Mht. mælk glemmer mange, at det altså hedder ca. 1/2 kg eller 1/2 liter mælkeprodukter om dagen. Og det er fint nok. Problemet er her, at mange ikke opdager den skjulte mælk, som er i f.eks. rugbrød (skummetmælkspulver). Eller ikke holder øje med, at de f.eks. tager et stykke rugbrød emd ost til morgenmad, en yoghurt til mellem-måltid, og en så igen en ostemad til kaffen, og så lige en cultura efter aftensmaden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Koplev

Er videnskaben altid troværdig ?

Konspirationsteoretiker er en betegnelse, som hæftes på personer med ubekvemme meninger, som er i modstrid med samfundets eller den ”offentlige mening”.
Der kræves ingen dokumentation fra afsenderens side, men man kan frit hæfte denne ”dom” på en meddebattør.

Selv fik jeg prædikatet ”konspirationsteoretiker” af en professor og såkaldt ekspert efter et foredrag om kviksølv i svineinfluenza H1N1 vaccinen, hvor jeg satte spørgsmålstegn ved WHO´s uvildighed.
Nogle måneder efter gravede Informations dygtige journalister Louise Voller og Kristian Villesen i sagen om WHO og dokumenterede WHO´s tilknytning til vaccineindustrien.
Så mine konspirationsteorier var altså bare viden, som var lidt forud for sin tid.
Denne indledning for at vise nogle af principperne for brug af prædikatet ”konspirationsteoretiker”

Angående forskning, så er det værd at vide, at medicinalindustrien i dag kan betale sig til at få fremstillet stort set lige præcist den ”forskning”, som de ønsker. Det handler bare om, hvor dybt de skal kigge i bunden af pengepungen.
Derfor er sund skepsis overfor såkaldte videnskabelige resultater bestemt et gode for den del af befolkningen, som ikke, i naiv tiltro til alt, hvad ”videnskaben” fremstiller, køber ”katten i sækken”.
Den Kernesunde Familie har bevist, at det for dem har været et gode at følge egen intuition, også selvom denne er i modstrid med officielle ”videnskabelige” anbefalinger.
Dog vil jeg ikke undlade at gøre opmærksom på, at der også deltager læger og forskere i den behandlingsform, som Den Kernesunde Familie anvender til deres autistiske barn, samt at disse læger / forskere har grundige biokemiske overvejelser for deres valg af behandlingsmetoder.

Her er et eksempel på en artikel, som jeg vil mistænke for at være fejlagtig og betalt forskning eller muligvis ”kun” forskning foretaget af forskere, som ikke har kompetent faglige viden.
Succimer, også kaldet DMSA, bruges af læger, som arbejder med komplementær medicin, til afgiftning af autistiske børn for kviksølv og andre tungmetaller.
Her vil jeg påpege fire udvalgte fejl i denne såkaldte videnskabelige artikel.
”Succimer found ineffective for removing mercury.”
http://www.nih.gov/news/health/oct2010/niehs-22.htm

1) I artiklen fremkommer følgende udsagn:”"Succimer had produced a 42 percent difference in blood lead, but only an 18 percent difference in blood mercury. Although succimer may slow the increase in blood mercury concentrations, such small changes seem unlikely to produce any clinical benefit,".
Dette vil jeg betegne som en højst useriøst og uvidenskabelig konklusion.

2) I artiklen relateres endvidere blodet indhold af kviksølv til mængden af deponeret kviksølv i kroppen, men blodets indhold af kviksølv kan ikke bruges som biomarkør for deponeret kviksølv i organismen eller relateres til kviksølv-forgiftnings-symptomer.
Altså anvender ”forskerne” her en hypotese, som både er fejlagtig og som de ikke har nogen dokumentation for.
I denne artikel fremgår det, at der ikke er en sådan sammenhæng:
Joachim Mutter, Johannes Naumann and Corina Guethlin. Comments on the Article “The Toxicology of Mercury and Its Chemical Compounds” by Clarkson and Magos (2006)
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1766121

3) Det fremgår af originalartiklen, at blodprøverne må være blevet opbevaret i årevis, idet de først er blevet brugt til en undersøgelse for blyforgiftning. Kviksølv er et flygtigt stof og ved langtidsbevaring af prøver med kviksølv skal de opbevares under helt særlige forhold.

4) Det anvendte stof Succimer (DMSA) skal gives sammen med et cystein-holdigt kosttilskud, da DMSA udskilles knyttet til cystein. Ved cystein-mangel kan organismen ikke danne tilstrækkelig af stoffet glutathion, som kroppen selv bruger til afgiftning af tungmetaller.
Det fremgår ikke af artiklen, at DMSA er givet sammen med et cystein-holdigt kosttilskud.

Jeg kunne fremkomme med mange andre tilsvarende eksempler.
Så jo ! Der er alt mulig grund til denne troværdighedskrise.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Sørensen

Hanne

Det er en træmand, du slagter i dit indlæg.
At medicinalindustrien måske ikke altid har det bedste forhold til etikken siger jo så absolut intet om den videnskabelige metode. Og det er jo den videnskabelige metode, der er det springende punkt i den her diskussion.
At den videnskabelige metode er den bedste måde, hvorved mennesket kan tilnærme sig en sand forståelse af verdenen omkring (og i os) burde der ikke herske nogen tvivl om. Men alligevel vinder påstande, uden nogen som helst logisk/videnskabelig sammenhæng fremskridt, mere og mere i vores samfund. Hvilket altså er et problem, for hvem er der til at samle op, når folk brænder nallerne på pseudovidenskabelige luftkasteller og deciderede usandheder? Det er ihvertfald ikke den "kernesunde" familie, vaccinationsmodstanderne eller andre, der bevidst har stillet sig uden for den videnskabelige verden og metodik.
Med andre ord har du da fuldstændigt ret, når du skriver folk svindler og bedrager, for at tjene en ekstra krone. Men det gør jo ikke den videnskabelige metode ringere af den grund. Det er vel nærmere det stik modsatte, der er tilfældet. For det er jo ikke i tråd med den videnskabelige metode, at forfalske forskningsresultater eller ignorere relevant forskning. Dvs. dit indlæg sådan set er det bedste argument FOR at vi skal følge den videnskabelige metode, denne debat endnu har set - tak for det i øvrigt :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leif  Briis

Ja..? Spørgsmålet er bare "hvem" der kalder "hvad" for videnskab, det er den store problematik her...

Kan man ikke li´en videnskabsmands resultater og forskning, skifter man ham bare ud med en anden og giver ham medaljer og titler...

Den videnskab der står og påkalder sig autoriteten her har intet som helst at prale med...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

Leif Briis: Når man ikke idag kan helbrede kræft kan det måske også skyldes, at der er tale om et meget kompliceret fænomen? Det er grænser for hvad lægevidenskaben kan og folks forventninger til helbredelse er ofte helt urealistiske.
Mange vil ikke acceptere at der ikke findes en helbredelse for deres lidelse. Nogle tror at der er tale om en konspiration fra den traditionelle videnskabs side og de kaster sig i armene på alternative behandlingsmetoder - der ikke er klinisk efterprøvet og som ingen ved om virker, men som
udbyderne påstår kan helbrede. Der foregår en ubehagelig udnyttelse at syge mennesker på det marked der er ofte tale om rent bondfangeri

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Koplev

Om brug af den videnskabelige forskningsmetode.

Den dobbeltblindede, randomiserede kontrollerede forsøgsmetode er, som nævnt af en anden debattør, god nok til det, den er beregnet til, hvilket især er at teste et lægemiddels virkning eller at sammenligne et lægemiddel med et andet.
Men metoden kan f.eks. ikke bruges til forskning i effekten af behandlinger som f.eks. operationer.

Problemet er, at megen forskning ikke overholder de regler, som der er for brug af den videnskabelige metode f.eks.:
- at de grupper eller forsøgspersoner, som man sammenligner, ikke er sammenlignelige.
- at forsøget ikke er blindet, idet forsøgspersonerne let kan regne ud, om de får original medicin eller snydemedicin
- osv.
Man kan f.eks. ikke bruge den videnskabelige metode til forskning i multifaktorielle sygdomme, altså i sygdomme, som er forårsaget af flere forskellige faktorer.
Mange af de nye sygdomme som f.eks. sklerose og autisme kan mistænkes for at være multifaktorielle sygdomme forårsaget af miljøgifte som tungmetaller, pesticider og lignende - i kombination med arvelige anlæg for øget følsomhed overfor miljøgifte og f.eks. underlødig kost.

Jeg har fra flere sider hørt, at der til de store internationale kongresser for læger findes eksperter, som man kan kontakte, hvis man ønsker et forsøg udført med henblik på at fremstille et konkret resultat. Ved hjælp af disse ”professionelle” folk kan der stilles et forsøg op på ”den helt rigtige måde”. Herved kan man næsten altid få bevist det man ønsker.

Et andet problem, som hører med til sagen, er fortolkningen af forsøgsresultaterne. Her kan forfatterens konklusion måske ikke reelt begrundes udfra de fundne forsøgsresultater.
Det ses også hyppigt, at videnskabsjournalister ved hjælp af deres overskrifter får fejlfortolket et forsøgsresultat, og det er så denne misforståelse, som når ud i pressen og i folks bevidsthed, og som også kommer til at indgå i lægernes opfattelse af tingenes tilstand.
Jeg har faktisk set eksempler på, at budskabet i et forsøg i medierne blev omgjort til det modsatte.

Så er der problemet med, at megen ny forskning bygges op ud fra gammeldags og fejlagtig viden. Her går det selvfølgelig galt, hvilket jeg fremlagde et eksempel på i mit forrige indlæg.

At en behandling ikke er bevist udfra den videnskabelige metode, betyder ikke nødvendigvis, at den ikke virker, men at den videnskabelige metode ikke, af ovennævnte årsager med flere, kan anvendes til at bevise effekten af netop den behandling.

Man bør også gøre sig klart, at i og med at hovedparten af de økonomiske midler til den diskuterede forskning i dag kommer fra lægemiddelindustrien, så forskes der i metoder, som kan tjene lægemiddelindustriens interesser. Og det er som bekendt udvikling af nye lægemidler, som kan patenteres!
Lægemiddelindustrien har især interesse i dyr og symptomdæmpende medicin til behandling af kroniske patienter.
Medicin, som er vanedannende og hvor den ordinerede mængde derfor er stigende, er også attraktive for industrien.

Der er nemt at regne ud, at årsagsbehandling af en sygdom med billig medicin eller billige behandlingsmetoder ikke er attraktivt for industrien, og i flere tilfælde er det let at mistænke, at medicinalindustrien står bag tiltag, som hindrer udbredelse af en sådan viden eller salg af billig og ikke patenterbar medicin - eventuelt i form af naturmedicin.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

'videnskabelige metode til forskning i multifaktorielle sygdomme'
Jeg har ikke beskæftiget mig med lægeligforskning men jeg går ud fra at den ikke adskiller sig i metode fra anden naturvidenskabelig forskning hvor det da er muligt. Jeg mener hvordan skulle noget som miljøvidenskab overhovedet kunne lade sig gøre?
Desuden hvad er alternativet til den videskabelige tilgang? At man kaster sig i amene på kvaksalvere der påstår at de har gennemskuet de multifaktorielle sammenhænge uden skygge af bevis?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leif  Briis

Ole Falstof skriver:
"Når man ikke idag kan helbrede kræft kan det måske også skyldes, at der er tale om et meget kompliceret fænomen? Det er grænser for hvad lægevidenskaben kan og folks forventninger til helbredelse er ofte helt urealistiske"

Jeg køber den simpelthen ikke... deres dårlige undskyldninger for at de ikke kan helbrede det ene og det andet er simpelthen det værste vrøvl.
Derimod kan de kan gi´ en masse symptom behandlende medicin som invaliderer folk for livstid.

Folk flygter jo nærmest væk fra den ordinerede lægestand, men det er jo bare fordi at folk er dumme og vil lade sig snyde og tror at lægestanden konspirerer imod dem...

Jo jo, tak for kaffe..

Kan du prøve at sige kynisk magt og pengegrådighed, uden at sige konspirationsteorier..?

Så snart folk ikke retter ind og tænker lige som jer, så bliver der råbt konspirationsteorier... det synes jeg dælme er forfærdeligt!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Sørensen

Hanne

Der er jo intet odiøst i at dobbeltblindede tests ikke kan bruges til at undersøge succésraten på operationer. Den metode er jo specifikt udviklet til at teste medicin. Så igen er du oppe mod en stråmand.

Den "videnskabelige metode" handler om nogle grundprincipper, alt forskning følger eller ihvertfald bør følge. Det er f.eks. sådan noget med at resultaterne skal være mulige at gentage. Det princip gælder jo både i dobbeltblindede tests af nye medicinpræparater, såvel som i Galileos forsøg med faldende objekter - metoderne er vidt forskellige, men resultaterne er mulige at gentage.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin  Jakobsen

Det jeg finder virkelig problemetisk i artiklen og debatten som sådan er, at hvis en sundhedsautoritet (en læge, sundhedstyrelsen, hospitalet) ikke har kendskab til en anerkendt undersøgelse af et givent fænomen eller sammenhænge, så er det per definition kvaksalveri og uvidenskabelig.
Hvilken er problematisk, skal man følge 'den videnskabelige' metode, hvor udgangspunktet er, at man skal forfølge og af- eller bekræfte endu ikke afprøvede hypoteser, som man inden for rimelighedens grænser kan opstille argumenter for er plausible. Den videnskabelige nysgerrighed findes ikke længere inden for det etablere sundhedssystem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Man har helt glemt, at der et kommet en ny spiller på banen: Individuel DNA.

At en medicin, der er 100% virkningsløs på 99% af befolkningen kan være effektiv overfor den ene procent, der bærer en bestemt mutation.

Det betyder at de sidste 50 års forskning stort set må kasseres - både m.h.t. at påvise positiv og negativ effekt (f.ex. om det er kræftfremkaldende).

Hvis den genetiske fællesnævner, som er det eneste de hidtidige metoder har kunnet forholde sig til, er mindre end 50% af hvad der betyder noget for det enkelte menneske, er mere end 50% af al medicinsk viden forkert i forhold til det enkelte menneske.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jonas Gauguin

Jeg kommer sådan til at tænke på Karl Popper, når jeg læser denne artikel og de tilhørende kommentarer, håber det kan inspirere lidt:
Sir Karl Raimund Popper (28. juli 1902 - 17. september 1994) var en østrigsk-født britisk videnskabsfilosof.

Modsat de logiske positivister, der hævdede, at en videnskabelig teori skulle være verificerbar - at den skulle kunne bekræftes gennem observation, forsvarede Popper et falsifikationistisk standpunkt, idet han hævdede, at en videnskabelig teori er formuleret således, at den kan modsiges af nogle mulige iagttagelser. Den skal med andre ord være en dristig hypotese, der løber den risiko at blive modbevist.

Dette forbandt Popper med den kritiske rationalisme - den overbevisning at den menneskelige erkendelse og videnskab gør fremskridt derved, at teorier forsøges kritiseret gennem observation og ved fornuftens hjælp. Enhver videnskab bør for Popper kunne forbedres og enhver teori potentielt bevises falsk. Dette kaldes også fallibilisme.

Kritikpunkterne mod Popper er bl.a. at man aldrig kan bevise noget er helt falskt, og derfor lige lidt kan falsificere det, som man kan verificere det. Kigger man på de relative forskelle i videnskabelige og pseudovidenskabelige teorier, så er det kun nødvendigt for Popper at bevise den ene teori er mere falsificerbar end den anden, for at kunne påvise hvilken en der er den man bør hæfte sig ved.[Kilde mangler] (snuppet fra wikipedia)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

Leif Bris: Du er langt ude.
Mener du helt alvoligt at lægevidenskaben kan helbrede alt hvis den ville?
Det er vist kun toldmænd i eventyr der kan det
Jeg ved godt at den såkaldte alternativ lægevidenskab ofte påstår den slags men de behøver heller ikke bevise noget som helst.
Hvem er mon mest pengegriske: folk der lokker penge ud af syge mennesker med tvivlsomme
metoder eller folk der indrømmer at der ikke findes en kur som virker ?
Hvordan værner man sig mod kvaksalvere vil jeg gerne vide? Eller findes de ikke i dit univers?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Karlsen

Hanne Koplev:
Du omtaler artiklen ”Succimer found ineffective for removing mercury” som "såkaldte videnskabelig".

Jeg tror, du misforstår artiklen, for den er rent journalistisk og har intet med en videnskabelig (knap nok populærvidenskabelig) artikel at gøre, i hvert fald ikke i mit univers.

Hvad i øvrigt angår den refererede kommentar om at få prædikatet ”konspirationsteoretiker”, så er det blot en moderne måde at affeje kritikere, når man mangler argumenter.
I gamle dage sagde man "kommunist", men det er jo ikke moderne længere.

Og endelig: Jeg kunne godt tænke mig din vurdering af, hvor meget materiale der skal ligge til grund for "den dobbeltblindede, randomiserede kontrollerede forsøgsmetode" (citat), for at den skal have nogen værdi.

Nå ja, og nu jeg er i gang:
Jonas, det, du nævner med Popper, minder mig om, at det ofte er blevet skudt naturvidenskaben i skoene, at den har bevist, at et eller andet ikke eksisterer.
Imidlertid kan videnskaben kun bevise en eksistens, for det kan jo være at man "lige glemte at kigge rundt omkring det næste hjørne", før man konkluderede en ikke-eksistens.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Husmandsversionen af Popper kaldes for "ikke-prøven". Prøv at sætte "ikke" foran alle påstande i teorien. Hvis teorien derved kommer til at fremstå som indlysende forkert, er den oprindelige version bare tom snak.

Behovet for Poppers opsang stammer vist fra en uheldig periode i fysikkens historie: Hver gang eksperimenterne ikke gav det resultat teorien forudsagde, kunne man bare opfinde en ny partikel eller ligefrem en ny dimension, og påstå, at teorien alligevel var rigtig - der skulle bare lige tilføjes lidt hist og her.

På den måde blev det umuligt at udråbe en teori til at være forkert.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Børre Nielsen

Denne artikel er fuld af små mærkelige non sequitur'er, som fx:

"... mens lægen baserer sine råd på Sundhedsstyrelsen og Fødevareinstituttet ud fra begrebet ‘one size fits all’, så vil fru Jensen vide, hvad der er godt for hende. »Hun er fuldstændig ligeglad med, hvad der er godt for gennemsnittet, hun vil vide, hvad der er godt for hende som enkeltindivid. Men den forskning findes ikke,« siger Lasse Skovgaard. Så fru Jensen søger andre veje. Hun vil have individuelle svar og søger dem hos Kernesund Familie, Autism One eller på patientslikeme.com og hos andre, der har lyttet, læst og mærket efter. Noget, det etablerede system ikke har tradition for."

Virkeligheden er selvfølgelig, at man i det etablerede system ikke bestiller andet end at "lytte" og "læse" og kortlægge, hvad patienten "mærker efter". En videnskabelig tilgang er ikke desto mindre den eneste måde at indsamle brugbare data om, hvad der fungerer bedst, ikke blot for gennemsnitspatienten, men også for diskrete delmængder af befolkningen. Hvis man altså er interesseret i at gøre en faktisk forskel. Herimod fungerer forudsætningsløs erfaringsudveksling typisk ved at forstærke støj og skabe skin af sammenhænge hvor ingen findes. Dette er ikke bare en arrogant påstand, det er et velkendt resultat inden for epidemiologi, og enhver der vil modstride det bør som minimum have basalt kendskab til denne støttevidenskab.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Sørensen

Leif

Jeg tror ikke der er nogen, der modsiger muligheden af man kan finde brugbare behandlingsformer uden for den etablerede videnskab.
Problemet med de alternative behandlingsmetoder er at proponenterne ofte helt bevidst stiller sig uden for de alment accepterede metoder og normer i videnskaben. Det er jo bare en måde at afskrive sig et ansvar på... Hvis ikke behandlingen virker, så ville du det bare ikke nok... du er i ubalance... osv. osv.... Det er jo dybt uvidenskabeligt og totalt umuligt, at efterprøve objektivt.
Med andre ord er subjektiviteten problemet med den alternative medicin. Og din snak om den etablerede videnskab korrumperes af økonomiske interesser viser altså bare du ikke har det store indblik i den alternative sygdomsbehandling. Alternativ medicin og øvrige alternative behandlingsformer er en KÆMPE industri med tilhørende omsætning i milliardklassen. Forskellen på industrien for alternative behandlinger og den videnskabeligt funderede medicin er sådan set bare, at man ofte hverken kan be- eller afkræfte effekten af de alternative behandlinger. Særligt det med man ikke kan afkræfte effekten af en given behandling bør få alarmklokkerne til at ringe - især når der er store økonomiske interesser forbundet med den. For i det øjeblik man har et produkt, hvis virkning (i sin natur) er umulig at modbevise, så kræver det altså ikke den store ledbøjereksamen, at se man har et kæmpe etisk problem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leif  Briis

Kim:

Problemet er at du mener at den etableret lægevidenskabs behandling er helt nøgtern baseret på etisk forsvarlig videnskab, der 100% ivaretager folks interesser, men det er præcis der problemet ligger...

Den er baseret på deres forståelse af problemet og økonomiske interesser..
Vi har set utallige eksempler i nyhederne, hvor der er læger der mere eller mindre i lommen på medicin industrien (eller nok nærmere omvendt). De køber sig ind på hospitalerne og giver store gaver og dyre fester, hvilket heller ikke kan være dig helt ukendt.
Det er ikke videnskab der taler, det er penge og magt.

Derudover mener jeg de (lægevidenskaben) har et problem med at komme videre i teksten og forbedre deres teknologi og videnskab, de har siddet fast i mindst 30-40 år i en hel del henseender.

Mht. hvad du mener om den alternative medicin, så er du da gået helt galt i byen.
Der er ingen tvivl om at der et marked for alternativ medicin og at der på verdensbasis er tale om et anseligt beløb, men at sammenligne med den ordinerede medicin er meget grotesk og helt ude af proportioner.
Så er der de alternative behandlinger der er uden medicin: Her er der set eksempler på at de bliver fuldstændige hysteriske i de lægeudvalg der sidder på de højeste pladser i samfundet. Her skal der altså bare rettes ind, hvis de giver udtryk for at der er noget der ikke passer dem.
Det bliver blæst op i medierne som kvaksalveri, men hvis man så følger sagen i et stykke tid, så lander det på argumenter som at "sådan gør vi ikke i Danmark" (vi bestemmer her-agtigt), uanset hvilket anerkendte og gode resultater man kan se fra udlandet... Men behandlerne er blevet stigmatiseret af medierne. Ren og skær plat... Det handler om penge/magt og ikke så meget videnskab.

Men jeg kan se at du er også ude i at folk er nogle dumme fjolser der ikke kan vurderer noget som helst selv. Lad dog resultaterne tælle for hvilken behandling folk så vil foretrække og stop foremynderiet...

Og jeg synes ikke der er ret mange resultater at klappe af hos de ordinerede læger, men de hører inde under vores sygesikringsordning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bob Jensen

selvfølgelig ville det være rart med den videnskabelige metode i højsædet!
Men når problemet er at der gøres en stor indsats for at korrumpere den vidensklabelige metode med penge, så må man vel se på DET?
Ligesom det ville være rart med demokrati i højsædet!
Men når problemet er at der gøres en stor indsats for at korrumpere demokratiet med penge, så må man vel se på DET?
Ligesom det ville være rart med seriøse medier og så mange andre ting..........

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Sørensen

Leif

Jeg har da ved gud ikke påstået noget af det, du skriver i din kommentar.
Det eneste jeg påstår er at de alternative behandlingsformer ofte ikke er falsificerbare, hvilket er et problem - hvis du ikke kan bevise noget ikke virker, hvordan kan du så sandsynliggøre det virker?

Det ville i øvrigt også være rart, hvis du gad forholde dig til inkonsistensen i din argumentation. Du argumenterer mod den etablerede lægevidenskab, fordi der er store økonomiske interesser på spil. Men at de alternative behandlingsmetoder også er omgivet af enorme økonomiske interesser er du åbenbart fløjtende ligeglad med. Undskyld mig, men det hænger overhovedet ikke sammen Leif.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leif  Briis

Kim

Det er DIN påstand at det ikke virker, du har INTET belæg for at underbygge din påstand, men du skal være velkommen til at ha´din mening, men så lad andre folk selv vælge hvad de mener virker for dem. Uanset hvad lægestanden og medierne mener om den sag.
For mange menneskers vedkommende har lægerne spillede fallit

Men derimod er det helt iorden at lægerne uddeler medicin i lange baner, der i mange tilfælde invaliderer folk og siger "prøv det her, det er det bedste vi har".. "ellers så prøver vi noget andet... medicin"

Hvem sagde inkonsistens..?

Jeg synes at se at du forsøger at gøre diskussionen plat ved at fremlægge argumentet med at: når der er økonomi i alternativ medicin, så er det det samme som ordinerede medicin. Du springer et hav af problemstillinger over her... Alternativ medicin ligger for det første OVERHOVEDET ikke i den økonomiske klasse, som ordinerede medicin ligger i.

Du må meget gerne komme med eksempler på alternativ medicin der har sneget sig ind i samme størrelsesorden som psykofarmaka og smertemedicin, der bruges i samtlige behandlingshjem, hospitaler, bosteder for psykisk syge og bosteder for autister osv osv.

Hvad er det for noget alternativt medicin?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tobias Bojesen

Der er alt mulig grund til at være kritisk overfor den etablerede videnskab, men at hoppe over i den anden grøft og afvise al videnskab, og tage imod alt den amatørforskning og ikke-beviste påstande er direkte dumt. Hold hellere fast i hvordan god videnskab skal udføres og hold al etableret videnskab såvel som amatørvidenskab op imod dette...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

Det eneste alternative ved den alternative medicin er at den ikke er klinisk efterprøvet. D.v..s man ved ikke om den hjælper.
Selvfølgelig laves der meget dårlig videnskab i den etablerede medicinske forskning og selvfølgelig er der økonomiske interesser der spiller ind - den slags skal afdækkes og kritikeres. Men at forkaste hele den medicinske forskning på den baggrund er hovedløst.
Hvad er alternativet til en klinisk efterprøvning?
At man tror på kuren fordi den som sælger den siger det hjælper? Det er blind tillid og ikke kritisk stillingtagen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Eilenberger

Læger er professionelle med lange videregående uddannelser og faglig integritet. Ninka Mouritsen og andre i den boldgade, der uden belæg andet end, hvad de har observeret hos deres autistiske barn, advarer folk imod at drikke mælk. Der er skrappe krav medicin skal leve op til, for at komme på markedet i Danmark og resten af den vestlige verden. Desuden, hvem har har interesse i at sende præperrater, der skader folk?
Der er bivirkninger ved stort set alt medicin, men det væsentlige er, hvorvidt disse trumfer medicinens gavnlige virkninger. Derudover har læger pligt til at oplyse patienter om eventuelle bivirkninger. Alternativ medicin derimod kan indeholde alt fra væderafføring til eksotiske planter, hvor ingen reelt kender virkningen, desuden er der mindst ligeså mange bivirkninger vil alternativ medicin - at noget er naturligt, er ikke ensbetydende med harmløst. Drop det uvidenskabelige nonsens, det hjælper oftest udelukkende i kraft af placebo, og i værste fald holder det folk fanget i en kurerbar sygdom.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ronni larsen

For at starte med det sidste spørgsmål først :)
Andreas: En medicin skandale ud af mange
http://www.youtube.com/watch?v=cphkD-9NUe8
Den nyeste hvoraf hun var en af dem der fik mig overbevist imens propagandaen flød og inden folk blev syge og inden der blev bestilt medicin og inden Information så fint fik udredet en del tråde i hvor uvildige de kære WHO som skal beskytte os reelt er..
http://www.youtube.com/watch?v=vajv5VB7K5o

Der er så mange årsager til hvorfor det går som det går i alle lejre idag at det er for komplekst at finde rundt i hvis ikke man bruger timer på hvert enkelte start og slutpunktstese..
Intet er som bekendt sort/hvid...
F.eks er cannabis en af de mange urter der næsten har været umuligt for forskere i mange demokratiske lande at få lov til at forske i fordi materialet er ulovligt.. Det kan man da kalde farvet videnskab inden det overhovedet er sat i værk og så hele sammenligningen med hamp planten og at denne også skal være ulovlig viser at vi stadig i 2010 kan finde mening i at følge dagens nyeste messiaser som gør op med rigide systemer.
I dette tilfælde er der så nogen der prøver alligevel...
There is no profit in a cure (måske originaltitel)
http://www.youtube.com/user/IAMHEMP420#p/u/38/LycXHXZj_xA
Dermed ikke sagt man skal tro på alt her heller men se det ved siden af de ufatteligt mange som har oplevet livskvalitet eller helbredelsesforbedringer og hvem er i sin gode ret til at stoppe andres forgodtbefindende.. der er utallige eksempler på en industri der sætter penge over mennesker og det er nok ikke uden grund eller indflydelse at man kalder det big Pharma og det er der alle US politikere investerer i samme store omfang og målestok som alt deres militær industri..
Her er nogle enkelte sager som er indlysende korrupte når man først finder nogle af de refererede papirer eller nyhedstelegrammer og notitser frem..

Gas land trailer (film om naturgas og hvordan det nok ikke er så naturligt og perfekt energikilde som forelagt)
http://www.youtube.com/watch?v=dZe1AeH0Qz8

Den lige "overståede" pengekrise(filmen anbefales)
http://www.youtube.com/watch?v=ueUPvPk0Q00

Hvis i respekterede journalister og andre højtintellektuelle profilerede eksperter prøver at se noget gennemgående godt kritisk tankevirksomhed og ikke bare analyse og selvfedme så giv John Pilger og Adam Curtis noget af jeres tid...
Century of the self og The power of nightmares af Adam Curtis er overdrevet godt skruet sammen og kunne jeg meget godt tænke mig hvis det kunne blive tilbagebevist men det er bare ikke muligt på 2 min nuhedsorganisering
http://www.youtube.com/watch?v=Mojw7DIpu1k
http://www.youtube.com/watch?v=O9FaIyc4vpU
http://www.youtube.com/watch?v=gXL998q7skI

Sålænge israel palæstina kan foregå som det gør.. Sålænge vi kun vil høre fra den "etablerede" del af den vestlige verden og ikke hele sydamerika - afrika - australien - iran osv osv og alt det der er godt eller anderledes end det typiske negative 3. verdensfornedrende der automatiserer os til overmennesker i store dele af vores befolkinger...
Sålænge at folk ikke kan se JFK var den eneste president der forsøgte at gøre op med krige ved at rette lovgivning imod centralbank og efterretningsvæsen og hele den britiske tankegang med at styre kolonier igennem ustabilitet (ustabilt fremmende gerninger)
Sålænge vi har et retsvæsen der lader papir pushere gå efter et par år hvis de kender de rigtige mennesker og krigsforbrydere holdes frie fordi det ellers er for politisk sprængfarligt eller de har for mange penge til at falde...
DER ER SÅ UENDELIGT MANGE GRUNDE TIL AT KONSENSUS ER EN OLDNORDISK TANKEGANG OG METODISK KORREKTHED IKKE ALTID ER NOK!!
Har meget mere på hjerte men stopper nu :D

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne  Christensen

Naturen/menneskekroppen er LANGT klogere end videnskaben/mænd/kvinder.
Stol på egen krop, og gå så vidt muligt ind for at leve sundt og i pagt med naturen.

Medicinindustrien, der styrer og dikterer segmentet "videnskab", er en handelsinstitution der skal tjene penge til de traditionelle bagmænd/kvinder - skruen uden ende.

Kunne skrive meget mere - men kors hvor ville jeg have været død mange gange hvis jeg havde ladet "videnskaben" tage over.
Der er i hundredetusinder som jeg.

anbefalede denne kommentar