Baggrund
Læsetid: 7 min.

Var det 'god presseskik', der holdt hånden over ham i fem år?

Det var en bog, der bragte Kenneth Plummer til fald som DR-chef. Det var en bog, der i sidste uge rystede det svenske kongehus. Don Ø's fald som fodboldkonge begyndte med en bog. Har bogen med sit afslappede forhold til journalistikkens hellige principper overtaget rollen som det medie, magthaverne skal være allermest bange for, når de har noget at skjule?
Etik. Afsløringen af Kenneth Plummers forsøg på at købe sig til tavshed hos en journalist rejser spørgsmålet, om de journalistiske regler i sidste ende beskytter magthaverne.

Etik. Afsløringen af Kenneth Plummers forsøg på at købe sig til tavshed hos en journalist rejser spørgsmålet, om de journalistiske regler i sidste ende beskytter magthaverne.

Benjamin Kürstein

Moderne Tider
13. november 2010

Kurt Lassen vidste godt, at han overtrådte et af journalistikkens hellige principper, da han valgte at lade timers uformel baggrundssnak med DR's generaldirektør Kenneth Plummer blive til citater i sin bog. Men valget kom ikke fra den ene dag til den anden. Spørgsmålet byggede sig op over måneder, efterhånden som samtalerne med generaldirektøren udviklede sig. Hver gang kom Plummer med nye anklager mod sine tidligere kolleger, nye mærkværdige indrømmelser og nye ubehagelige afpresningsforsøg.

»Han blev ved med at kalde mig til møder og ringe på mærkelige tidspunkter,« husker Lassen, »men da han fremsatte et tilbuddet om at give mig fortrolige oplysninger, mod at jeg holder igen med historier om ham, tænker jeg: 'Det skal satme være løgn.' Da kan jeg ikke længere stå inde for det billede, jeg er i gang med at male af ham.«

Lassen ville under normale omstændigheder - ligesom de fleste journalister i den situation - være gået til sin redaktør eller chefredaktion med dilemmaet, men sådan arbejder Lassen ikke. Han arbejder solo, så valget kunne kun blive hans eget. Han brød sin aftale med den nu fyrede generaldirektør, og resten af historien kender vi, men Kurt Lassen tvivler på, at der overhovedet havde været nogen historie, hvis han sad på en avis og ikke alene med et bogprojekt.

»Jeg er ikke sikker på, at man rent moralsk kan gå længere i bøger, end man kan i aviserne, og jeg ville også have forsøgt at overbevise min chefredaktion om, at jeg skulle bryde min aftale, hvis jeg sad på et dagblad, men den var sikkert ikke sluppet igennem,« siger Kurt Lassen.

»En chefredaktion skal jo holde de mere stringente principper i hævd. Og hvis man for eksempel som Christiansborg-journalist finder det nødvendigt at bryde aftaler, har du en hel redaktion af kollegaer hængende, du også sælger ud. Manøvrerummet på en avis er ret snævert.«

Her mener Kurt Lassen, at hensynet til kilder og de meget hellige journalistiske principper holder hånden over magthavere.

»Man kommer hurtigt i en situation, hvor de hensyn, aviserne tager til deres kilder og læsere, kan stå i vejen for den afslørende journalistik og for at ramme magthavere. Henrik Qvortrup skrev i en klumme for nylig, at hvis han brugte de oplysninger, han fik til baggrund, kunne han afsætte en toppolitiker om måneden - hvor er vi så henne? Han har aldrig afsløret nogen i noget, men måske han skulle slække lidt på sine principper og så fælde bare en enkelt politiker en gang imellem, hvis han ligger inde med så væsentlig en viden.«

Intet pressenævn

Kurt Lassen er ikke den eneste bogjournalist, der er for nyligt kommet langt ved at arbejde i en gråzone af god presseskik, og Kenneth Plummer ikke den eneste magthaver, der er blevet vingeskudt af en bog. Løvekongen - en kritisk portrætbog om Parkens direktør Flemming Østergaard var stærkt medvirkende til, at han måtte gå af. I Sverige har en ny bog om kongens eskapader fortalt af anonyme kilder flyttet grænser for, hvad aviserne kan skrive og skubbet grundlæggende til svenskernes opfattelse af kongehuset. Bogen Projekt Løkke bragte - ligeledes med anonyme kilder - en lavine i skred mod regeringen og startede den såkaldte mailgate. I bogen Forklædt som Nazist infilterer og udspionerer en ung kvinde århusianske højreekstremister gennem et år og refererer uimodsagt lange dialoger og scener, der tegner et portræt af miljøet. Og forlag har betalt store summer for at udgive kontroversielle biografier om fodboldspillere, popidoler og rockere, der ubesværet og uafprøvet har affødt historier i avisernes spalter, der normalt ellers aldrig ville betale kilder. Selv om alle de forlag, Information har talt med, slår fast, at de samme regler gælder for bøger og avisartikler, er bøgerne juridisk set ikke omfattet medieansvarsloven.

»Der gælder simpelthen nogle andre retsregler, og du kan ikke klage til pressenævnet over, hvad der står i en bog,« som Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Bent Falbert forklarer.

»Men det fratager os intet ansvar,« siger kreativ direktør på forlaget Peoples Press, Jakob Kvist, der bakkes op af forlagschef på JP/Politikens Forlag Kim Hundevadt, der omfatter Ekstra Bladets Forlag, Politikens Forlag og Jyllands-Postens Forlag.

»De aftaler man laver med kilder, dem holder man - punktum. Men herefter er diskussionen jo så, hvilke aftaler man så bør indgå med sine kilder,« siger han.

Principper til gennemsyn

Men udover de juridiske forhold og de mere åbenlyse journalistiske forhold som længde og produktionstid er da også bred enighed om, at bogen som medie har nogle lidt andre journalistiske rammer at spille inden for, og at det netop er de rammer, der har gjort bogen til et hovedmedie for den afslørende journalistik. Som journalist og mediekommentator Erik Valeur påpeger:

»På en avisredaktion har du som regel en ret kritisk redaktør hængende over hovedet, der også skal kunne stå inde for det skrevne, og det led er væk i bogen,« siger han.

»Som journalist på dag-til-dag-arbejdet bliver man kigget meget grundigere efter i kortene, mens en fagbogsredaktør slet ikke i samme grad er tæt på processen - der er et møde, hver anden eller tredje måned inde på forlaget, og her er de fleste redaktører tilfredse, hvis de ved det skrider fremad, og der kommer nogle saftige detaljer. De er ikke nede og tjekke stoffet, og derfor er det også lettere at lave fejl, og det er også lettere - hvis man er den type - at stramme historien mere end, hvad der er rimeligt.

Men for Erik Valeur er det væsentligste spørgsmål, der står tilbage efter de seneste måneders scoop i bogbranchen et spørgsmål, der gælder hele journaliststanden, og som burde udløse et gennemtjek af de journalistiske principper.

»Det store problem her, er at de anonyme kilder har fået en større magt i journalistikken og det kan ofte beskytte højt placerede personer,« siger han.

»Tidligere var anonyme kilder nogen, man selv snusede op, i dag er det som regel omvendt. De har fået deres eget liv og er selvkørende kilder, der trygt kan sidde og placere historier, de ikke skal stå til regnskab for - man giver dermed stærke kilder brynje og skjold på, så de kan sidde og hælde skidt ud over deres rivaler.«

Den fine bog

Erik Valeur gør dog opmærksom på, at en lang række af de journalistiske bøger, der udkommer, er affødt af artikelserier fra dagbladene. Men artikelserierne har ofte sværere ved at slå bredt igennem, mener Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Bent Falbert.

»Ved artikelserier opstår der ofte det problem, at ekkoet kommer før lyden,« forklarer han.

»I Plummer-bogens tilfælde vil det aldrig være nået så vidt, som det gjorde, fordi man allerede i første skud af artikelserien ville begynde at diskutere metoden, og så ville det blive det, debatten handlede om. Det er noget af det, bogen kan, som aviser ikke kan.«

Bent Falbert påpeger også, hvor stor en betydning selve bogen som medie og symbol har overfor læsere og journalister. Et særligt fint medie.

»Du havde jo aldrig ringet til mig fra Information og spurgt mig til den svenske kongehus-historie, hvis det ikke havde været en bog, der havde offentliggjort, men det svenske Se og Hør,« siger han.

»Det lukrerer på det fine renommé, bogen har som medie, men det er egentligt latterligt for der udkommer ligeså mange underlødige bøger som ugeblade,« siger Bent Falbert, der til gengæld tager stærkt afstand fra den metode Kurt Lassen endte med at afsløre Plummer med.

»Det ville være helt ødelæggende som journalist at bakke op om den metode. Så er der jo ingen mennesker, der vil betro sig til journalister mere, hvis det bliver tilfældet.«

Men kan det ikke være et problem at holde de principper i hævd, hvis det i realiteten dækker over magthavere - Plummer måtte jo gå af?

»Ordentlighed kan altid betyde en form for beskyttelse af magthavere, som ryggesløshed ikke beskytter, men i det lange løb får vi flest afsløringer ved at overholde vores aftaler som journalister.«

Journalistikkens nybrud

Jakob Kvist fra Peoples Press tvivler på, at bogen som medie kan nå længere, end man kunne gøre på en avis, hvis man havde ressourcer, men netop avisernes ressourceforbrug ser han som det største nybrud.

»At bøgerne er blevet det store område for afslørende journalistik, handler i høj grad om nedskæringerne på aviserne og det store fokus, der er på lønsomhed og konstante deadlines,« siger han.

»Derudover er der oprustet på den anden side af skrivebordet i en hel ekstrem grad, og der er efterhånden flere journalistiske ressourcer allokeret til at forhindre historier end til at lave dem. Jeg mener egentlig, det er tilfældigt, at det er bøger, der lige i disse dage har sådan en gennemslagskraft - både Plummer-bogen og historien om det svenske kongehus har et journalistisk nybrud i sig i den måde, man bruger sine kilder på, men det kunne også være sket på en avis eller et netmedie.«

Og i den forbindelse handler det for Jakob Kvist mere om friheden i de enkelte medier end om genre:

»Når formiddagspressen og Se og Hør ikke vælger at gå hele vejen, skyldes det jo ikke en etisk eller moralsk vurdering, men en kommerciel vurdering. De vurderer, at deres læsere ikke ville bryde sig om det. Der er en bog fra et lille forlag mere vildt.«

Det synspunkter bakkes op af Kim Hundevadt, der ikke mener at se noget etisk eller metodisk nybrud i den journalistik, der laves i bøgerne

»Bogen er jo bare blevet det sted, hvor journalister, der gerne vil nå lidt længere går hen. Her har du ikke det tidspres og du kan gå det spadestik dybere,« siger han

»Og hvis man rammer det rigtige, kan der oven i købet også være en økonomisk gevinst.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her